Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget, der står bag energiaftalen, en politisk aftale om den fremtidige udbygning af el-transmissionsnettet i Danmark. Som en del af aftalen blev det besluttet, at der skal arbejdes med forskønnelse af 400 kv-nettet på korte udvalgte strækninger, hvor det eksisterende net medfører en særlig høj miljøpåvirkning. I samarbejde med de daværende statslige miljøcentre blev der udvalgt seks strækninger, der blev vurderet særligt oplagt til forskønnelse. En af disse strækninger er krydsningen af Lillebælt. I samarbejde med Fredericia Kommune, Middelfart Kommune, Naturstyrelsen Odense og Energinet.dk er det blevet besluttet at placere en kabelovergangsstation på Jyllandssiden, herfra føres et søkabel frem til Middelfarts sydøstlige overgang mellem by- og landzone, hvor der også placeres en kabelovergangsstation. Fredericia og Middelfart Kommune har udpeget et planlægningsbælte til den kommende VVM-proces. Planlægningsbæltet omfatter en strækning på Jyllandssiden og en strækning på Fyn. Indenfor dette planlægningsbælte skal der udarbejdes en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, der kan være forbundet med projektet. Nærværende notat belyser, om kabellægningen på land af den eksisterende 400 kv luftledning over Lillebælt vil påvirke beskyttede naturområder indenfor planlægningsbæltet. Desuden redegøres for eventuelle potentielle levesteder for bilag IV-arter i området og for eventuelle rødlistede arter på land. Notatet skal anvendes som et bilag til en VVM-screening for projektet. I et separat notat er der udarbejdet en foreløbig konsekvensvurdering af projektets mulige påvirkning af Natura 2000-områder. Den foreløbige konsekvensvurdering er udarbejdet for det samlede projekt (dvs. både for forhold på land og til vands), og der er desuden udarbejdet en vurdering af forekomst og potentielle påvirkninger af marine bilag IV-arter og rødlistede arter. NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: 8732 3232 D: 8732 3221 Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: 8732 3200 M: 2968 7187 Postboks 615 www.niras.dk E: niras@niras.dk E: lrm@niras.dk 8000 Aarhus C
Den præcise placering af kabeltraceet indenfor planlægningsbæltet er ikke fastlagt. Derfor indeholder notatet ikke en eksakt opgørelse af miljøpåvirkninger fra anlægget, men en opgørelse af de mulige miljøpåvirkninger indenfor hele planlægningsbæltet, samt en række anbefalinger til afværgeforanstaltninger. I mange tilfælde består de foreslåede afværgeforanstaltninger i at undgå bestemte områder ved placeringen af kabeltraceet indenfor planlægningsbæltet. ANLÆGSARBEJDET Anlægget kommer til at bestå af to kabelgrave, hver med en bredde af ca. 2 meter og en dybde på ca. 1,5 meter. De to kabelgrave vil blive placeret med en indbyrdes afstand på 10 meter fra midte til midte. I anlægsfasen vil der blive behov for et arbejdsareal med bredde på 24 meter til gravearbejde, kørespor og til opbevaring af muld- og råjord. Kabellægningen vil foregå på traditionel vis, hvor kabelrenderne vil blive gravet for en hel kabel tromlelængde ad gangen. Denne længde ligge ikke fast endnu, men vil formentlig være mellem 900 og 1500 meter. For hver kabellængde vil kablerne blive samlet ved hjælp af en samlemuffe, der i anlægsfasen vil fylde et areal på ca. 11 meter i bredden og 15 meter i længden. Der er mulighed for at underbore større veje samt særlig sårbar natur, hvor anlægsarbejdet vurderes at gøre skade. METODE Gennemgangen af beskyttede naturtyper og potentielle levesteder for bilag IVarter og forekomst af rødlistede arter i området er baseret på eksisterende viden og relevant baggrundsmateriale, herunder: - Relevante databaser (f.eks. Danmarks Miljøportal, Danmarks Naturdata og Danmarks Artsportal) - Gennemgang af luftfotos fra området. - DMUs rapporter vedr. bilag IV-arter. - Oplysninger fra Fredericia og Middelfart Kommune, herunder oplysninger om naturområdernes værdisætning. De anvendte kilder er samlet bagerst i dette notat. Der er foretaget en gennemgang af beskyttede naturområder, samt potentielle forekomster af bilag IV-arter og rødlistede arter indenfor planlægningsområdet i Jylland og på Fyn, og der er foretaget en vurdering af mulige påvirkninger af det enkelte naturområde og den enkelte art. Hvis det vurderes, at projektet kan med- 2
føre en påvirkning af sårbare naturområder eller potentielle yngle- og rastesteder for bilag IV-arter, er der anbefalet et eller flere forslag til afværgeforanstaltninger. Gennemgangen af beskyttede naturområder og potentielle levesteder for bilag IV-arter er samlet i bilag 1 og 2. I dette notat er der foretaget en overordnet sammenfatning af vurderingerne for henholdsvis Jylland og Fyn. For en mere tilbundsgående beskrivelse af de enkelte naturområder og potentielle levesteder for bilag IV-arter henvises til bilag 1 og 2. Forekomsten af beskyttede naturområder og potentielle levesteder for bilag IVarter er angivet på de vedlagte kortbilag (bilag 3 og 4). 3
JYLLAND Beskyttede naturtyper Planlægningsbæltet passerer et enkelt 3 beskyttet naturområde (se bilag 3). Der er tale om et stort område med fersk eng. Området er besigtiget i 2009 og en gennemgang af besigtigelsesdata viser, at det beskyttede engområde indeholder en lang række arter, der indikerer god naturtilstand. Området vil desuden blive højt målsat i Fredericia Kommunes kommende naturkvalitetsmålsætning. Området er ved besigtigelsen inddelt i mindre delområder, og indenfor planlægningsområdet foreligger der artsregistreringer fra 4 delområder. Tilstanden for delområderne vurderes at være forskellig. Den nordligste (J1.1) del af området vurderes at have mindre god tilstand end de centrale dele (J1.2, J1.3 og J1.4), der vurderes at have en god-høj naturtilstand. Det vurderes, at specielt den centrale del af det beskyttede engområde er sårbar overfor påvirkninger (gravning og evt. midlertidig dræning), og at der skal etableres afværgeforanstaltninger for at begrænse denne påvirkning. Det anbefales, at der sker underboring af den centrale del af engen med god/høj naturtilstand. Den nordligste del af området vurderes at være mindre sårbar overfor påvirkninger, og her kan det sandsynligvis være muligt at grave kablet ned i områdets yderkant. Det skal her sikres, at arealerne reetableres hurtigst muligt efter afsluttet gravearbejde, og at jorden lægges tilbage med den oprindelige jordlagsfordeling. Det anbefales desuden, at der ved passage af markant skrånende arealer forhindres vedvarende dræningseffekter ved at indlægge barrierer i ledningsgravens sandlag i form af bentonit (ler), der placeres som tværgående vægge i kabelrenden. Midlertidige oplag og adgangsveje skal etableres udenfor sårbare naturarealer. Der skal udlægges køreplader på færdselsarealer og underlag i relevant omfang. Efter etableringen af kablet vil der ikke være påvirkninger af beskyttede naturområder, og der skal ikke etableres afværgeforanstaltninger. Såfremt disse afværgeforanstaltninger etableres vurderes det, at påvirkningen af beskyttede naturområder ikke vil medføre en væsentlig ændring af de beskyttede naturtypers tilstand. For alle naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven kan der dog stilles yderligere og for den berørte lokalitet særligt relevante og specifikke vilkår om afværgeforanstaltninger i den dispensation, der skal udstedes af Fredericia Kommune forud for igangsættelsen af anlægsarbejdet på lokaliteten. 4
Bilag IV-arter Ifølge faglig rapport nr. 635/2007 fra Danmarks Miljøundersøgelser (Søgaard & Asferg, 2007) er der registreret følgende bilag IV-arter i det 10 x 10 km UTM kvadrat, som omfatter projektområdet: brunflagermus, sydflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø 1. Flagermus: Planlægningsbæltet løber gennem en slugt, som er omkranset af skov på begge sider (J2), og det er sandsynligt, at der kan være forekomst af flagermus. I anlægsfasen kan der ved fældning af hule træer, træer med revner og sprækker ske påvirkning af potentielle raste-, yngle- og/eller overvintringssteder for brunflagermus og dværgflagermus. Det anbefales derfor, at træfældning indenfor planlægningsområdet begrænses mest muligt. Hvis der skal fældes et større område med træer, anbefales det, at området forinden besigtiges af en flagermusekspert for at registrere eventuelle træer med flagermus. Hvis der er træer med flagermus indenfor området, må fældningen kun ske på et tidspunkt, hvor de ikke huser ynglende eller overvintrende flagermus, dvs. i perioden sidst i august - midten af oktober eller slutningen af april - begyndelsen af juni (Vejdirektoratet, 2011). Hvis der fældes et større område med træer, der kan være levested for flagermus, anbefales det desuden at kompensere for denne fældning ved at tilplante et nærliggende område med blandet løvskov. Krybdyr: Der er ingen potentielle yngle- og rastesteder for markfirben indenfor planlægningsbæltet. Padder: Der er ingen potentielle yngle- og rastesteder for stor vandsalamander og spidssnudet frø indenfor planlægningsbæltet. Sammenfattende vurdering: Såfremt ovenstående afværgeforanstaltninger etableres, vurderes det, at en eventuel påvirkning af potentielle yngle- og rastesteder for bilag IV-arter vil være midlertidig, og at projektet ikke vil påvirke områdernes økologiske funktionalitet for eventuelle forekomster af bilag IV-arter. Rødlistede arter Ved registreringen af de beskyttede naturområder indenfor planlægningsbæltet er der ikke registreret rødlistede planter, og der foreligger ikke yderligere kendskab til rødlistede arter indenfor området. Det kan dog ikke udelukkes, at der indenfor planlægningsbæltet vil kunne forekomme rødlistede arter, men såfremt 1 Der er desuden registreret springfrø indenfor kvadratet, men det skyldes, at kvadratet også omfatter en del af Fyn, da springfrø ikke findes i Jylland (Søgaard & Asferg, 2007) 5
områder med høj naturtilstand underbores og træfældning begrænses, vurderes påvirkningen af eventuelle rødlistede arter ikke at være væsentlig. 6
FYN Beskyttede naturtyper Indenfor planlægningsbæltet forekommer der ni beskyttede naturområder (se bilag 4). Planlægningsbæltet passerer desuden tre beskyttede vandløb. Vandløb vil blive underboret. I bilag 2 er de beskyttede naturområder beskrevet, og det er vurderet, at et af områderne (F1) har god naturtilstand, og derfor er sårbar overfor påvirkninger fra anlægsarbejdet (gravning, kørsel og evt. midlertidig dræning). Det anbefales, at området undgås ved enten at placere kabeltracéet udenfor moseområdet F1 eller ved at underbore området. Områderne F2, F3, F5, F9, F10 og F14 vurderes at have moderat naturtilstand, men da de kan have betydning for bilag IV-arter (beskrevet herunder), vurderes de ligeledes at være sårbare overfor påvirkninger. Vandhuller undgås dog som hovedregel alene på grund af anlægstekniske årsager. Vandhullerne er alle af begrænset udstrækning og placeret steder, hvor de uproblematisk kan undgås med kabeltraceet 2. Engområdet F4 og moseområdet F6 vurderes at være mindre sårbare overfor eventuelle påvirkninger fra anlægsarbejdet. Såfremt der vil blive gravet indenfor disse områder skal det dog sikres, at arealerne reetableres hurtigst muligt efter afsluttet gravearbejde, og at jorden lægges tilbage med den oprindelige jordlagsfordeling. Midlertidige oplag og adgangsveje skal etableres udenfor sårbare naturarealer. Der skal udlægges køreplader på færdselsarealer og underlag i relevant omfang. I driftsfasen for kabelanlægget vil der ikke være påvirkninger af beskyttede naturområder. Såfremt disse afværgeforanstaltninger etableres vurderes det, at påvirkningen ikke vil medføre en væsentlig ændring af de beskyttede naturtypers tilstand. For alle naturtyper beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven kan der dog stilles yderligere og for den berørte lokalitet særligt relevante og specifikke vilkår om afværgeforanstaltninger i den dispensation, der skal udstedes af Middelfart Kommune forud for igangsættelsen af anlægsarbejdet på lokaliteten. 2 Med undtagelse af vandsamlingen (F13) på golfbanen. Området er ikke registreret som beskyttet, men kan have funktion for bilag IV-padder, og beskrives herunder. 7
Bilag IV-arter Ifølge faglig rapport nr. 635/2007 fra Danmarks Miljøundersøgelser (Søgaard & Asferg, 2007) er der registreret følgende bilag IV-arter i de to 10 x 10 km UTM kvadrater, som planlægningsbæltet berører: sydflagermus, dværgflagermus, markfirben, stor vandsalamander, løvfrø, spidssnudet frø, springfrø og strandtudse. Flagermus: Det vurderes, at skovområdet F11 og F16 kan indeholde yngle- og rasteområder for flagermus. Alléen ved Katrinelyst F12 vurderes ved luftfotogennemgang at bestå af veletablerede, gamle træer, og kan muligvis have en funktion som ledelinie. Træerne kan desuden indeholde potentielle yngle- og rastesteder for områdets flagermus. Det anbefales derfor, at det så vidt muligt undgås at fælde træer i alléen ved Katrinelyst (F12) enten ved underboring eller ved at lægge kabeltracéet så tæt på vejen som muligt. I anlægsfasen kan der ved fældning af hule træer, træer med revner og sprækker ske påvirkning af potentielle raste-, yngle- og/eller overvintringssteder for flagermus. Det anbefales derfor, at træfældning indenfor planlægningsområdet begrænses mest muligt. Hvis tracéet skal føres gennem skovområdet F11 og/eller F16, anbefales det, at området forinden besigtiges af en flagermusekspert, for at registrere eventuelle træer med flagermus. Hvis der er træer med flagermus indenfor området, må fældningen kun ske på et tidspunkt, hvor de ikke huser ynglende eller overvintrende flagermus, dvs. i perioden sidst i august - midten af oktober eller slutningen af april - begyndelsen af juni (Vejdirektoratet, 2011). Hvis der fældes et større område med træer, der kan være levested for flagermus, anbefales det desuden at kompensere for denne fældning ved at tilplante et nærliggende område med blandet løvskov. Krybdyr: Golfbanen og det nærliggende overdrev (F3) kan indeholde potentielle rastesteder for markfirben. Anlægsarbejdet skal kun foregå på en mindre del af golfbanen, og arten vurderes at have mulighed for at opsøge andre egnede rastesteder indenfor området. Der er desuden tale om en begrænset anlægsperiode, og området retableres umiddelbart efter anlægsarbejdet er afsluttet. Det vurderes derfor, at det retablerede område hurtigt vil kunne benyttes af eventuelle markfirben i området. Såfremt markfirben findes i området, kan det ikke udelukkes, at overdrevet kan være et muligt rasteområde for markfirben. Dette rasteområde vil være mere sårbart for påvirkninger end områderne på golfbanen, da overdrevet udbredelsesmæssigt er mindre end golfbanen, og desuden er mindre påvirket af menneskelige aktiviteter. Det anbefales derfor, at området undgås enten ved at placere kabeltracéet udenfor F3 eller ved at underbore området..specielt skal det undgås at påvirke eventuelle solvendte skråninger. 8
Padder: Det er vurderet, at planlægningsbæltet indeholder potentielle levesteder for stor vandsalamander, spidssnudet frø, springfrø og strandtudse. Løvfrø vurderes ikke at være til stede i området. I bilag 2 er det beskrevet, at områderne F1, F2, F3, F5, F9, F10, F11, F13, F14 og F16 kan være potentielle yngle- eller rasteområder for en eller flere af disse bilag IV-padder. Det anbefales derfor, at det så vidt muligt undgås at berøre områderne i forbindelse med anlægsarbejdet enten ved at placere kabeltracéet udenfor eller ved at underbore områderne. Udover at der kan forekomme eventuelle miljøpåvirkninger ved passage af vandhuller, undgås vandhuller dog også som hovedregel alene på grund af anlægstekniske årsager. Vandhullerne er alle af begrænset udstrækning og er med undtagelse af vandsamlingen F13 på golfbanen - placeret steder, hvor det umiddelbart vurderes, at de uproblematisk kan undgås med kabeltraceet. Hvis det ikke kan lade sig gøre at undgå at påvirke et eller flere af disse områder, anbefales det, at der - inden anlægsarbejdet igangsættes - foretages en registrering af padder i området. Hvis der registreres en eller flere arter, kan det efterfølgende vurderes, om der skal foretages underboring, eller om der skal anlægges erstatningsbiotoper. Der er desuden potentiel mulighed for, at padderne vandrer i området. Kabelgravenes risiko for at virke som fælder samt barriere i paddernes spredningskorridorer minimeres ved at gravearbejdet gennemføres på kort tid, og vurderes ikke at påvirke eventuelle forekomster af bilag IV-padder. Sammenfattende vurdering: Såfremt ovenstående afværgeforanstaltninger etableres, vurderes det, at en eventuel påvirkning af potentielle yngle- og rastesteder for bilag IV-arter vil være midlertidig, og at projektet ikke vil påvirke områdernes økologiske funktionalitet for eventuelle forekomster af bilag IV-arter. Rødlistede arter Ved registreringen af de beskyttede naturområder indenfor planlægningsbæltet er der ikke registreret rødlistede planter, og der foreligger ikke yderligere kendskab til rødlistede arter indenfor området. Det kan dog ikke udelukkes, at der indenfor planlægningsbæltet vil kunne forekomme rødlistede arter, men såfremt områder med høj naturtilstand underbores eller undgås og træfældning begrænses, vurderes påvirkningen af eventuelle rødlistede arter ikke at være væsentlig. 9
REFERENCER Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Lovbekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 Danmarks Artsportal: www.fugleognatur.dk Danmarks Miljøportal, Arealinfo. http://kort.arealinfo.dk/ Den fællesoffentlige naturdatabase: www.naturdata.dk Feltskemaer til registrering af beskyttet natur: http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/national_naturbeskyttelse/paragr af3/naturkvalitetsplanlaegning/ Habitatdirektivet. Rådets direktiv 92/43/EØF Miljøministeriets hjemmeside, der viser forslag til vand- og naturplaner på kort: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis_vandrammedirektiv_hoering Naturbeskyttelsesloven. Lovbekendtgørelse nr. 749 af den 21/6 2007 Naturstyrelsens hjemmeside om bilag IV-arter: http://www.naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/natura2000/hvad_skal_vi_beskytt e/ Supplerende Hovedstruktur og retningslinier for Middelfart Kommune: http://drift.kortinfo.net/map.aspx?site=middelfart&page=borgerside Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J, Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Fredshavn, J., Aude, E. & Nygaard, B. 2003: Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. 2. udgave. Danmarks Miljøundersøgelser. 462 s. Faglig rapport fra DMU, nr. 457. http://faglige-rapporter.dmu.dk Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) 2007: Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Faglig rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/pub/fr635.pdf Vejdirektoratet, 2011: Flagermus og større veje. Rapport 382. 10
Wind, P. & Pihl. S. (red.): Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010) 11