KEA Kvalitetssikring og udvikling 2010-2013 Baggrund KEAs strategi for kvalitetssikring og udvikling er en integreret del af KEAs overordnede strategi. I perioden 2010-2013 er fokusområderne i strategien centreret omkring kvalitetssikring og udvikling af erhvervsfaglighed og videncenterfunktionen som er kerneydelserne i erhvervsakademiet og dermed KEAs eksistensgrundlag. Strategien vil være funderet på at opfylde KEAs udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet samt opfylde de krav der stilles til akademiet om levering af data til ressourceregnskabet ligeledes af Undervisningsministeriet. Konceptet for kvalitetssikring er funderet på kvalitetscirklen, der her ses gengivet som en spiral. Det ene års arbejde griber videre i det næste. Planlægningsdelen illustrerer det strategiske niveau og udtrykker KEAs mål. Herfra føres videre til Processen, der udgør det operationelle niveau. På det operationelle niveau konkretiserer KEA kvalitetsarbejdet. Fra processen videre til resultatvurdering, der reelt er en Kvalitetssikring, der har til formål at dokumentere og redegøre for, hvordan kvalitetsarbejdet virker i praksis. Endelig kommer Kvalitetsudviklingsdelen, der viser hvordan KEA udvikler og forbedrer kvaliteten af sine ydelser, hvorpå spiralen fortsætter. Formål Formålet med en strategi for kvalitetssikring og udvikling er at sikre at KEA opbygger en evalueringskultur, der understøtter KEAs vision og strategi om at udvikle og udbyde praksisrettede videregående uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau af høj kvalitet. 1
Kvalitet i uddannelserne er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, en effektiv ressourceudnyttelse, faglig og metodisk gennemførsel af undervisning og koordination/ledelse af aktiviteter samt ikke mindst høj læring hos de studerende ligesom det er vigtigt at de studerende selv oplever høj læring. KEAs kvalitetssystem er ikke funderet på en bestemt kvalitetsmodel. Det er intentionen at have en hensigtsmæssig beskrivelse af systemet og dog bevare det simpelt. Kvalitetskonceptet skal fungere som et værktøj til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Kvalitetssikring er nødvendig for at KEA kan dokumentere kvaliteten i KEAs ydelser internt og eksternt. Det vil omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer og generelt sikre, at KEA lever op til diverse eksterne og interne krav både i forhold til lovgivning og ressourceregnskab samt akademiets udviklingskontrakt. Kvalitetsudvikling er nødvendig for at KEA kan udvikle og forbedre sine ydelser. Udvikling omfatter udover reelle og konkrete forbedringer kompetenceudvikling af medarbejdere og skabelsen af en ægte evalueringskultur. Indhold Der er mange interessenter i kvalitetsarbejdet med vidt forskellige interesser i KEAs kvalitetsarbejde. Dette fremgår af nedenstående skematiske oversigt: Interessenter Indhold af kvalitetskoncept Outcome Bestyrelse og Undervisningsministeriet Højt kvalificerede og professionelle medarbejdere At uddanne højt kvalificerede, efterspurgte og professionelle medarbejdere Uddannelser, der er konkurrencedygtige og matcher behovene på et regionalt, nationalt og globalt marked Maksimal ressourceudnyttelse Aftagere og samarbejdspartnere og Medindflydelse på dimittendkompetencer Mulighed for at sikre rekruttering af kvalificerede og professionelle medarbejdere Systematisk dialog mellem KEA og eksterne interessenter Studerende Medarbejdere Systematisk evaluering af kerneydelse Systematisk evaluering af undervisningsmiljø Strategi for medarbejderudvikling Kompetenceudvikling Høj læring og dermed relevante kvalifikationer Systematisk evaluering af arbejdsplads (APV) KEA Udvikle metoder der sikrer sammenhæng mellem teori og praksis Udvikle metoder til dokumentation, evaluering, og udvikling af kvalitet Videngenerering 2
Vi skelner i kvalitetsarbejdet mellem uddannelses- og undervisningsniveau. Uddannelsesniveauet er makroniveauet, hvor planlægningen af kvaliteten i uddannelserne sikres. Det handler om, hvorvidt uddannelsen lever op til nationale kvalitetsstandarder og øvrige eksterne forventninger. Det sikrer vi gennem løbende og tæt dialog med vores dimittender og eksterne samarbejdspartnere. Derudover handler kvaliteten i vore uddannelser om studiemiljø, den tilsigtede faglighed og progression i fagligheden. Sidst, men ikke mindst, handler vores kvalitet af uddannelserne om, hvorvidt vore dimittender sikres attraktive arbejdsmarkedskompetencer eller studieforberedende kompetencer med henblik på optagelse på videregående uddannelse i Danmark eller udlandet. Undervisningsniveauet er på den anden side der, hvor kvaliteten leveres i form af god undervisning. Denne kvalitet bygger på fagligheden hos den enkelte underviser, underviserens tilknytning til erhvervslivet samt på underviserens pædagogiske kompetencer. Underviserens faglighed sikres gennem rekruttering af undervisere med både uddannelsesmæssige baggrund og erfaring inden for sit faglige område. På KEA har vi sikret os forankringen i forhold til arbejdsmarkedet ved at ansætte en del deltidsundervisere, der fortsat har deltidsbeskæftigelse i branchen. Derudover vil KEA løbende sikre den nødvendige faglighed hos vore undervisere gennem efteruddannelsesaktiviteter rettet mod den enkelte underviser og skolens overordnede kompetenceudviklingsstrategi. Mht. de pædagogiske kompetencer vil KEA sikre, at de ansatte enten har den nødvendige pædagogiske indsigt og/eller pædagogiske erfaring i forhold til vores uddannelser og undervisning. KEA har standardiserede procedurer for evalueringer på uddannelserne med henblik på evaluering og udvikling af rammer, planlægning og det generelle læringsmiljø. Desuden gennemføres en egentlig undervisningsevaluering på alle uddannelser for at sikre en udvikling mellem uddannelsesledelsen og den enkelte underviser samt mellem underviserne internt i teams. Kvalitetskoncept Kvalitetsarbejdet er en sondring mellem kontrol og udvikling. Formålet med kvalitetsarbejdet i KEA er at bygge bro mellem de to krav. Indholdet i dette kvalitetskoncept er en overskuelig måde at klargøre rent praktisk hvilke kvalitetselementer vi vil gennemføre. Vi arbejder ud fra en ramme udtrykt ved et KEA årshjul. Motivationen for dette er, at elementerne er med til at sikre kvalitet og benchlearning. Vi anser det for vigtigt, at KEA bevæger sig fra benchmarking til benchlearning. Hvor benchmarking leverer kvantitet, kontrol og sammenligning på faktuelle data er benchlearning udveksling af best practice afdelingerne imellem og andre akademier. Derudover kan de enkelte uddannelsesenheder supplere ud fra eget behov. Et væsentligt nyt omdrejningspunkt er undervisningsevalueringen, da vi mener, at det er en nødvendighed at komme tæt på kerneydelsen, dvs. undervisningen. Vi vil foreslå, at vi i 2009 og 2010 kører som forsøgsår med hensyn til undervisnings-evaluering. Helt konkret vil vi foreslå, at det understreges, at disse tiltag gennemføres for at skabe en reel evalueringskultur gennem udvikling og benchlearning, således at det ikke ses som en kontrolforanstaltning. Det vil være klogt at understrege vigtigheden af tillid i denne proces. Hensigten er at understøtte undervisere med særlige tiltag. Konkret vil et forsøgsår med hensyn til undervisningsevaluering betyde, at det er frivilligt for den enkelte underviser om den pågældende ønsker at ledelsen skal se afrapporteringen. Vi 3
anbefaler derudover, at man deler sine resultater enten med en kollega eller en tillidsmand. Vi anbefaler ligeledes den enkelte underviser, at hun gennemgår resultaterne af evalueringen med sine studerende. Der er udarbejdet et kvalitetskoncept centralt for hele koncernen. Derudover har hver søjle sit lokale koncept, der er skræddersyet til de enkelte uddannelser. Koncernårshjulet 4
Elementer i årshjulet Element Indikator Målepunkter Kommentar Ansvar Virksomhedssamarbejde Virksomhedsanalyser gennemføres i udvalgte brancher af relevans for KEA Der gennemføres hvert år kvalitative og kvantitative virksomhedsanalyser Kvalitetsgruppen udarbejder en samlet plan for KEA årligt. Et forslag til en samlet plan, der godkendes af chefgruppen Chefgruppen/ studieledelse/ kvalitetsgrupp en Der indgås nye virksomhedssamarbejder Der indgås nye virksomhedssamarbejder årligt Her tages hensyn til kommende akkrediteringer Uddannelsesudvalgvirksomheder deltager i uddannelsens specifikke udvalg Der er nedsat et uddannelsesudvalg for hver uddannelse Erhvervsrelevansen sikres Der foregår konkrete samarbejder mellem studerende og virksomheder Studerende uarbejder konkrete løsninger til konkrete problemer Relevansen sikres eksempelvis ved: gæsteundervisere ansættelse af erhvervsfolk Jobswops Gå-hjem-møder Samarbejde med videregående uddannelser Beskrivelse af samarbejde med videregående uddannelser Skriftlige redegørelser Der udarbejdes årligt en beskrivelse Studieledelser 5
Der indgås nye Samarbejdsaftale indgås samarbejdsaftaler Partnerskabsaftaler Beskrivelse af partnerskabsaftaler Der foreligger skriftlige redegørelser Der udarbejdes årligt en beskrivelse Quality Manager. Internationali sering De studerende vejledes til at forlægge et semester eller et ophold af minimum 14 dage i udlandet Mindst 10 % af dimittenderne har fuldført udlandsophold af mindst 14 dages varighed International koordinator. Praktik Der arbejdes på at øge antallet af udvekslingsaftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner Der gennemføres praktikpladsundersøgelse Antallet af samarbejdsaftaler øges De studerende udtrykker tilfredshed med praktikforløbet og med sammenhængen med resten af uddannelsen Undersøgelserne gennemføres lokalt Praktikvejledn ing/kvalitetsmedarbejder Virksomhedernes tilfredshed med praktikanten og sammenhæng mellem uddannelsen og medarbejderkompetencer Virksomhederne udtrykker tilfredshed med den studerendes faglige kompetencer Fremskaffes tilstrækkeligt antal praktikpladser Alround- indblik i hele uddannelsesområdet Specialiseret - beskæftiger sig specifikt med indhold til speciale Der fremskaffes så vidt muligt alround-praktikpladser til alle. Praktikvejleder 6
Revision af studieordning og fagbeskrivelse Undervisnings evaluering Studieordningerne og fagbeskrivelserne revideres årligt efter eksamensevaluering og virksomhedsanalyser Virksomhedernes tilfredshed med dimittender fra uddannelserne Gennemføres i medie/it og design/business i 2010. Derefter i alle KEAs uddannelsesafdelinger Projektorienteret -Arbejder med konkret projekt, der bygger på en konkret problemstilling i en virksomhed Studieordninger og fagbeskrivelser er standardiseret for hele KEA Respondenterne udtrykker tilfredshed med dimittender inden for 3 år De studerende angiver tilfredshed med undervisningen Gennemsnit af resultater skal svare eller være over de andre akademier Spørgeskemaundersøgelse udsendes til et udvalg af uddannelsernes dimittender. Der vælges vilkårligt blandt de største uddannelser Opfølgning gennemføres mellem den enkelte underviser og de studerende Uddannelsesledelsen inddrager undervisningsevaluering i afdelingens kompetenceudvikling Studieledelser /Quality Manager Studieledelser /Quality Manager Aftagervirksomhedsundersøgelse Kvalitetsmedarbejder/ Underviserne/ Studieledelser 7
Trivselsundersøgelse Gennemføres i alle De studerende angiver uddannelsesafdelinger årligt generel trivsel/læring Gennemsnit af trivselsresultater skal svare til eller være over de andre akademier Opfølgning foregår i en firetrins raket: 1. Kvalitetsmedarbejderen fremlægger resultater for ledelse 2. Kvalitetsmedarbejderen fremlægger resultater for medarbejdergruppen 3. Studieleder og proceslærer/teamkoor dinator fremlægger resultater for studerende 4. Der udarbejdes opfølgningsplan Opfølgningspl an udarbejdes af de enkelte teams/ledelse. Kvalitetsmedarbejdere n samskriver opfølgningsplanen. Resultaterne offentliggøres på hjemmesiden 8
Dimittendanalyse Skal foretages 1 år efter Er outsourcet dimission Andel af dimittender der 0-1 år efter fuldførelsen er i beskæftigelse eller er startet på en PBA 80 % af dimittender er i relevant beskæftigelse 1 år efter uddannelsen afslutning - 10 % er under videreuddannelse 9
Redegørelse for studie- og erhvervsvejledning Dokumenteret strategi for fælles strategier inden for uddannelsernes kvalitet inden for KEA KEA redegør for omfang og indhold af udlægningsaftaler Studieledelse Medarbejdertrivsel inkl. arbejdspladsv urdering (APV) Gennemføres i alle afdelinger hvert andet år Medarbejderne angiver generel trivsel Gennemsnit af trivselsresultater skal svare eller være over de andre akademier Gennemføres hvert andet år Opfølgning foregår i en tretrins raket: 1. Kvalitetsmedarbejderen fremlægger resultater for ledelse 2. Kvalitetsmedarbejderen fremlægger resultater for medarbejdergruppen- /sikkerhedsudvalget/ TR Ledelse, sikkerhedsudv alg og TR samt kvalitetsmeda rbejder 10
3. Ledelse og sikkerhedsudvalg/tr udarbejder opfølgningsplan Optagsanalyse Der gennemføres optagsanalyse 1 gang årligt Optag af studerende er steget med 5 % på fuldtidsstuderende Studieledelser Studieledelse på ledelse/ efteruddannelse Økonomi- og ressourcechef /Quality Manager. Studieledelse/ Quality Manager. Studieledelse. Ressourceregnskab Udviklingskontrakt. Kompetenceudvikling Der afrapporteres til UVM 1 gang årligt Der afrapporteres til UVM 1 gang årligt Formel faglig kompetence - Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau Optagne studerende på ledelse/efteruddannelse er forøget med 10 % (Årsaktivitet 5 %) En stor andel af underviserne skal have kandidatniveau eller tilsvarende Mindst 50 % af underviserne har deltaget i udviklingsaktiviteter Udviklingsaktiviteter skal opgøres i årsværk Der udarbejdes i alle uddannelsesafdelinger kompetenceplaner for ledelse og undervisere på baggrund af MUS samtaler Formel pædagogisk kompetence 11
Eksamensevaluering Eksamensforløb evalueres Der foreligger ingen Foretages hvert år Studieledelse. censorindberetninger Evaluering af eksamensprojekter 90 % af alle projekter er forankret i virksomheder Gennemsnit af eksamens resultater skal opgøres Frafaldsstatistik Evaluering af eksamensresultater Der gennemføres frafaldsstatistik 1 gang årligt Gennemsnit af eksamensresultater skal svare til eller være over de øvrige akademiers gennemsnit 80 % af de studerende der indskrevet d. 1. okt. er forsat indskrevet d. 1. juli Udarbejdes af studieadministration. Trækkes gennem EASY (UNI.C) 12