Faglige kriterier og sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter Sundhedsloven på børneområdet Læsevejledning vedrørende almen og specialiseret ambulant genoptræning på børneområdet 1. Baggrund for udarbejdelse af snitfladebeskrivelser på børneområdet Region Hovedstaden og kommunerne har området genoptræning af børn som et særligt fokusområde, idet området er kompliceret både juridisk, organisatorisk, fagligt og økonomisk (jf. 1. generationssundhedsaftale). Behovet for mere detaljerede sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning på børneområdet, udløste i marts 2008 nedsættelse af en tværfaglig og tværsektoriel underarbejdsgruppe. Underarbejdsgruppen refererer til arbejdsgruppen vedrørende genoptræning. Arbejdsgruppen fik bl.a. til opgave at udarbejde et katalog med eksemplificerende beskrivelser af almen og specialiseret genoptræning på børneområdet, således at snitfalden mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning blev tydeligere og anvendelig. Resultatet heraf er dette snitfladekatalog for børneområdet. Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler har godkendt snitfladekataloget på børneområdet den 7. november 2008. 2. Formålet med snitfladekataloget på børneområdet Formålet med dette katalog er at beskrive og tydeliggøre de faglige kriterier, der ligger til grund for sondringer mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning indenfor specifikke diagnosegrupper på børneområdet. I Sundhedsministeriets Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra hospital (December 2006) 1 er der fastlagt to kriterier for, hvornår der kan være tale om specialiseret genoptræning. Hvis barnet har behov for genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på en tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. Hvis barnet har behov for genoptræningsydelser, der af hensyn til barnets sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i hospitalsregi. 3. Kommunalreformens ændringer på genoptræningsområdet Med kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 fulgte væsentlige ændringer i opgave- og finansieringsansvaret på genoptræningsområdet. 1 BEK nr 1266 af 05/12/2006 Endeligt godkendt af den administrative styregruppe d. 24. april 2009. Kataloget har været til kommentering hos SFR ortopædkirurgi samt SFR pædiatri.
Kommunerne har således overtaget myndighedsansvaret for al ambulant genoptræning, dog skal specialiseret ambulant genoptræning foregå i hospitalsregi. Det er hospitalernes ansvar at udarbejde en genoptræningsplan til barnet, der ved udskrivning fra hospitalet har et lægefagligt vurderet behov for ambulant genoptræning. Genoptræningsplanen er ikke specielt udformet til børneområdet. 4. Diagnosegrupper I snitfladekataloget på børneområdet er der udarbejdet snitflader på 9 hoveddiagnosegrupper. Arbejdsgruppen har i nogle tilfælde vurderet, at der var behov for at underopdele hoveddiagnosegrupperne. Kataloget vil løbende blive suppleret med yderligere diagnosegrupper, hvis det findes relevant. For flere diagnosegrupper er terapeutydelserne et led i behandlingen og ikke rubriceret som genoptræning, det drejer sig f.eks. om torti collis, hovedpine, klumpfødder, scoliose. 5. Læsevejledning til casekataloget på børneområdet En væsentlig præmis for underarbejdsgruppen har været de nationale udmeldinger om, at mest mulig genoptræning skal udlægges til kommunerne som almen genoptræning. Arbejdsgruppen har således forudsat, at hovedparten af al ambulant genoptræning er almen genoptræning, der kan varetages i kommunalt regi. Arbejdsgruppens fokus har været at beskrive de tilstande inden for de enkelte diagnosegrupper, der kan udløse behov for specialiseret genoptræning i hospitalsregi. Udgangspunktet for arbejdsgruppen har været, at det er den samlede tilstand og situation omkring barnet, herunder sygdommens / handicappets sværhedsgrad, der afgør om barnet efter udskrivning fra hospital skal have tilbud om specialiseret, ambulant genoptræning i hospitalsvæsenet. Det er ikke barnets diagnose alene, der afgør dette (jf. Vejledning om træning i kommuner og regioner, december 2006). Snitfladekataloget består af et skema for hver diagnosegruppe, som forholder sig til både almen og specialiseret ambulant genoptræning. Skemaerne er opbygget som vist i figuren nedenfor. Øverst i skemaet fremgår det, om den ambulante genoptræning som hovedregel er almen, specialiseret eller et delt forløb. I skemaets venstre kolonne skelnes mellem almen og specialiseret genoptræning. Både den almene og specialiserede genoptræning er beskrevet i forhold til de fire overskrifter: o Barnets tilstand o Tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau o Barnets sikkerhed o Bemærkninger Hovedparten af diagnosegrupperne er suppleret med en eller flere eksemplificerende cases (cases er eksempler men ikke facit) om patientforløb omfattet af specialiseret genoptræning. Det skal bemærkes, at samarbejdet på speciallægeniveau skal være tæt og tværfagligt jf. bekendtgørelsen. Der er således tale om et samarbejde, der er mere end, hvad der sædvanligvis betragtes som lægelig ambulant kontrol. 1
Aktionsdiagnose: Her beskrives hvad den ambulante genoptræning som hovedregel er Beskrivelse af tilstand Tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau Almen Genoptræning Barnets tilstand vil ikke være kompliceret. Barnets tilstand beskrives. Da det er et kriterium for at den ambulante genoptræning er specialiseret vil der være anført et Nej Barnets sikkerhed Da det er et kriterium for at den ambulante genoptræning er specialiseret vil der være anført et Nej Bemærkninger Benyttes f.eks. ved beskrivelser af delte genoptræningsforløb. Specialiseret genoptræning Barnets tilstand vil være særlig kompliceret. Tilstanden beskrives uddybende. Hvis behovet for et tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau er et kriterium for at den ambulante genoptræning skal være specialiseret beskrives dette uddybende. Hvis hensynet til barnets sikkerhed er et kriterium for at den ambulante genoptræning skal være specialiseret beskrives dette uddybende. Case på specialiseret genoptræning Hovedparten af diagnoserne er suppleret med en eller flere eksemplificerende cases 6. Genoptræningsforløb Snitfladekataloget skal være med til at synliggøre skæringspunktet mellem specialiseret og almen genoptræning. I en del tilfælde vil der inden for børneområdet være en udredningsperiode. Det er vigtigt at afgøre, hvornår der skal foreligge en genoptræningsplan, så det fremgår tydeligt, hvornår barnet overgår fra udredning/behandling til genoptræning. Det skal bemærkes at én til seks instruktioner ikke nødvendigvis afføder en genoptræningsplan, men ses som led i udredningen/behandlingen. Dette kan medføre problemstillinger i forhold til ydelsesafklaringer. Snitfladebeskrivelserne skal ses som en vejledning til, hvornår genoptræningen kan karakteriseres som specialiseret genoptræning, i hospitalsregi eller almen genoptræning i kommunalt regi. Snitfladebeskrivelserne i kataloget skal udelukkende betragtes som eksempler. Der er ikke tale om udtømmende beskrivelser. Beskrivelserne kan ikke afløse en konkret individuel lægefaglig vurdering af den enkelte patients behov for yderligere genoptræning ved udskrivelse fra hospital. Genoptræning på børneområdet kan også bestå af delte forløb: dvs. en kombination af specialiseret og almen genoptræning. Eksempelvis kan nævnes genoptræning af børn med medfødte syndromer/handicap, hvor der i faser kræves et tæt tværfagligt samarbejde i forhold til diagnosticering og vejledning. Da barnet er under udvikling er det vanskeligt at udarbejde standardforløb for genoptræning. 7. Målgruppe Kataloget er tænkt som et praktisk arbejdsredskab for de sundhedsfaglige personer på hospitaler og i kommunerne, der arbejder med genoptræningsplaner. 2
8. Særlige bemærkninger Udover Sundhedsloven har Serviceloven 2 og Folkeskoleloven 3 også en betydning i forhold til snitfladen på børneområdet. Selvom de tre lovområder er tæt forbundet, er snitfladekataloget for børneområdet afgrænset med udgangspunkt i Sundhedsloven. Sundhedsloven 140a omhandlende vederlagsfri fysioterapi Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. I henhold til Serviceloven Bekendtgørelse af lov om social service kapitel 3, 11, stk. 3: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Bekendtgørelse af lov om social service kapitel 7, 32: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i særlige dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af de almindelige dagtilbud eller fritidshjem efter dagtilbudsloven. Bekendtgørelse af lov om social service kapitel 10, 44: Bestemmelser i 83 og 86, stk. 2, om henholdsvis personlig hjælp og pleje og vedligeholdelsestræning m.v. finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor. (NB, 83 har ikke noget med træning at gøre). Bekendtgørelse af lov om social service kapitel 16, 86: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Personer under 18 år med genoptræningsbehov. Er der behov for hjælp og støtte til genoptræning, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, har kommunen forpligtigelse til at iværksætte foranstaltninger efter servicelovens 11, stk. 3 eller 52 stk. 3, nr. 10. Fysioterapi og ergoterapi er ikke specifikt nævnt i Folkeskoleloven, men hører under anden specialpædagogisk bistand. Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen kapitel 2 3 stk. 2: Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand 2 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=20938 3 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25528 3
Bekendtgørelse om folkeskolelovens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kapital 1 2 stk. 2: Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske eller sensoriske funktionsvanskeligheder 9. Sammensætningen af underarbejdsgruppen vedr. børn Den tværfaglige og tværsektorielle underarbejdsgruppe vedrørende børn har haft følgende sammensætning Deltagere fra kommunerne i Region Hovedstaden: Chef for Genoptræning København Merete Røn Christensen, Københavns Kommune (formand) Lægelig chef Mikael Kristensen, Tranehaven Gentofte Kommunes Center for Forebyggelse og Rehabilitering Fysioterapeut Annette Fløistrup, Hillerød Kommune Overfysioterapeut Kirsten Iversen, Gentofte Kommune Ledende fysioterapeut Regitze Funch, Gladsaxe Kommune Ledende fysioterapeut Tove Lundgaard, Københavns Kommune Deltagere fra Region Hovedstaden: Fuldmægtig Christian Blaase Johansen, Region Hovedstaden (formand) Ledende ergoterapeut Johanne Drachmann, Hvidovre Hospital Ledende fysioterapeut Regitze Visby, Gentofte Hospital Klinikchef Birgit Strange, Rigshospitalet Overlæge Birgitte Bang, Glostrup Hospital Forsknings & udviklingsfysioterapeut Lise Buus, Hillerød Hospital Overlæge Jens Bagger, Gentofte Hospital Fysioterapeut Karen Berget, Rigshospitalet Arbejdsgruppen er blevet sekretariats betjent af: Konsulent Anette Bendixen, Københavns Kommune Konsulent Lars Buch Hansen, Københavns Kommune Konsulent Charlotte Meiner, Københavns Kommune Fuldmægtig Elisabeth Skibsted, Region Hovedstaden 4