mutilation avenue vol,16 A XIBIT

mutilation avenue vol,16 A XIBIT

indledende geografi: her hvor der her ikke her og nu herovre der og helt derhenne vel ikke her jo lige der og herhenne og velkommen siger det og er beskidte okay min søster med dråber på næsetippen. Hun står hængende i tågen og flyder omkring båret af den hviskende vind. Du er okay. Pas på mor. Pas på mor sagde jeg så og gik en langsomt vej forbi men det var først meget senere at alting lignede noget forkert det gik ikke godt, det betød ikke så meget, noget har drukket honning men ikke regnen hvis man dømmer ud fra hårdheden den smælder mod asfalten med. Det er et mærkeligt

møde med prinsen. Prinsen med solbriller på. Solbrillerne sidder i ansigtet ikke i håret men i ansigtet og er to store sorte dybe huller. Mærkelige ødelagte øjne. Sorte dybe huller så dybe og den er en slags. Her hænger jeg ud i en klub. I et brev. Kære alle mulige mennesker tillad mig at fortælle historien om mig selv og så langsomt forsvinde og jeg tror måske det er sådan at det skal være og i morgen ikke et ord ro i et ord fred i ro rolige dage kære alle mulige mennesker i fred giv et ord jeg har brug for ro og et ord kære alle mulige mennesker kan give mig ro. Det er okay. De dage er helt fine. Ja de dage er helt fine. Det er ikke okay. Hvad laver det hul i væggen i væggen burde der ikke være det hul, men nu er det hul der og man kan ikke gøre noget ved det nu

kære alle mulige mennesker det er okay. Nu lægger jeg mig ned for at sove.

Helt alene kan ikke finde ud af at være alene er helt alene kan ikke tåle at være alene ud af noget jeg aner ikke for jeg er alene alle ved hvem du er hvordan går det nu begynder vi at gå vi går meget godt men der er ingen vej hjem og jeg er hjemme han er hjemme og Mut står sikkert i hjørnet og alle hjørnerne alle blodige huller i væggen. Hånden gennem væggen. Himlen raser og hånden går gennem hullet i væggen og blodige meget

blødende går hånden gennem nok sø. Ja den sø den sø den sø som vi elsker vi elsker det så meget men ikke hullet Mut ikke hullet vi kan ikke lide mørket men ej heller prinsen i huller hullerne i øjnene bag solbrillerne det begynder sådan blodigt hjørne bag

Prinsen kører posten. Posten kommer køre kan køre posten gamle venner gamle prinse græd ikke bag øjets blanke overflade og sådan begynder det det begynder altid der bag øjets blanke overflade og med musik skriver prinsen brevet posten kommer med i en pose og det er fin poses pose og øjnenes blanke øjne blade på et træ et nervøst træ med halve blade hængende flimrende find en pose tror det oprigtigt prins med post i fin pose gennem

blodig post i pose langt ind i øjnene græd bare gæt hvem græder i blanke blades urolige øjne * * * * Det er en krøbling på vraget hvad laver vraget er det et nu et hul i væggen, i væggen et hul laver vraget det er krøbling og på lidt blomst, men ikke

huske blomst nej ikke kende blomst ikke kende symbolet blomst nej bare blomstrende hul i væggen helt vraget af krøbling lidt smattet smudsig blomst. Det vi siger det vi siger det vi siger det vi siger det. Måske begynder det hele det hele begynder der vi siger her begynder det hele det hele er begyndt vi må ikke begynde jeg kan ikke finde min hånd jeg sidder fast du er lavet lim du har hele tiden været blodig det post det er lille post og en gylden måne måner af halve mønter den lille post flyver ind min hånd sidder fast jeg kan ikke jeg er en krøbling hvem er derude hvem er her hvem er derude der derude en den der står der derude bær hvert strå med klokke på

Det var. Det er en forkert. Det er forkert. Det var det. Kom. Du er her. Du var her forkert var det den dag da det hele nej indledende geografi: han kan post ham prins i en ærtebælge sendes brev kan han med post var det de dage var der det. Du var. Du er en forkert. Du er forkert. Du var Du.

Forestil dig du. Dage drop. Alt dette uendelig drop og atter drop, hårdere alene. September hård alene med drop og atter drop du. Alt dette i en uendelig krop. Hun sveder i kroppen og drop og atter drop er kor til sveden hun sveder i kroppen og drop og

atter drop er kor forestil dig det du i denne uendelige krops regn indenfor. Det drypper i krop af drop og atter drop du. Du forestiller at ligge alene inden for krop men ikke med krops ro kun med krops ur af tik og det er den uro det hele fødes af: drop og atter drop i kor med krop føder at ligge uden bevægelser

Det er sydligt på stranden. Det her er sydligt på stranden. På en promenade rundt et møde. Prinsen smiler. Du er det møde. Et møde med dig er det møde du er det møde og et møde er dig med prinsen i det sydlige. Jeg vandrer væk fra selskabet. Drikker mælk. Noget af mælken vil ikke bo i min mavesæk. Mund sur af opkast hele vejen ned i wc et med ansigtet med mund sur af opkast især i mundvigene sydlige dem læber der du dine læber derpå på stranden i prinsen blod bløder langsomt når at tørre ind. Du er det møde af blod langsomt som et langsomt møde med dig selv du behøver ikke en fugl på himlen fordi du er et møde af blod fra selv et møde med prins det er sydligt på stranden og promenaden med en prins sydligt på

stranden hans hår i det opkast hans uroligheder af mødet med blod kommer i brev mundvige kigger nedad især i læber malet med blod og kys mens mørket falder på og fjerner alting selv sig selv

* * * *

Jeg har aldrig fortalt dig hvor meget jeg elsker dig. Jeg har aldrig malet et hus hvor meget jeg end elsker dig. Jeg har aldrig fundet historik spændende end jeg elsker. Dig har jeg aldrig fundet for andet end fortid hvor meget jeg aldrig elsker dig som et fund fra det dybe sted dig. Jeg har aldrig og jeg vil aldrig og nu aldrig

To To To To To To To To To To To Nul

Nul I To I To Nul To Nul Nul 21.26 Tor11.10.12

The nej nej det fungerer ikke. ny start. Fuck det. somhed en sne. Sne en enorm mængde sne. Sner. Utrolige dage med enorme mængder af dage meget levende. I dag er startet og har næsten med drop og atter drop regnet sig selv ud: alle hvide pile bare stop ikke bare stop, det var ikke det jeg ville jeg ville stop ikke stop regne jeg ville gøre noget jeg ville stop. somhed sne en neuron en faktisk maskine en faktisk lighter en måge så langt væk jord er en mulighed giv det tid du vil se han er den rigtige for dig, en maskine men rigtig meget sne og i de enorme mængder som sneen falder i kræver det en skarp le af skære

en luns dampende kød af det levende dyrs mave vi så ofte får tænder fast i. Du mit lys. Tim kysser som en slange. Efter lukketid sidder vi i daggryet, trods lukketid, vælter folk ud og ud af diskoteket, store grupper små grupper, berusede men ikke dig. Beruset af dig som en små gruppers cirkel omkring slangen voldsomt revet ud af et cykeldæk nu for alle berusede natteravne revnet af nøgenhed til skue det var ikke meningen det var slet ikke meningen du mit livs kane den var ikke et uheld at bevæge sig væk. Sneen skinner med fodtrin i sig selv væk, er det er du, sneen skinner med fodtrin i sig selv væk sammen med dig på vågent vand, det er ikke

underligt alle de her roser forstenede som de er, og aldrig vil de finde puls nu

Hjem hen over. Overhovedet hjem. Hjem ja. Nej ingen hjemme. De døde vågner. Som skåret indi jorden. Familie derinde de vågner som skåret ud af hjem. Overhovedet hjem fordi det lugter af hjem. Sneglene har været i grøntsagerne. Som er skåret indi jorden hen over hjem neden under ni fod funder som er skåret ind skriger nede derinde vågner de som var mit skrig en sang de gerne ville vækkes af bort fra at sove jordens seng dybt.

Det er en stille dag. Den røde bil kørte her. Og jeg syof tænkte jeg burde gøre noget og jeg skal væk. Det er for voldeligt. Rejsen fortsætter men på et andet sted hører du det jeg ville ikke efterlade dig søster, men skorstenen føltes varm.

en rød Fiat holder parkeret hvor skoven starter lysets kegler fra for enden stirrer langt ind i s skovens store dybe ro

bagendens røde lys er en advarsel man siger at fasanerne heromkring forstår det hele, men at de er skideligeglade så længe ingen INGEN skal høre det skrig det skråler så projektiler bøjes s så meget styrke er der i deres skrald skovens dybe ro en hytte mange her ikke her men der var mange i hytten alle var venner kl.19.00 men i NYC ventede en limousine på hende det var hans måde at sige han trængte til hende på hendes måde selvfølgelig han er gift

Det regner meget udenfor. Et vindue mellem regnen og jeg som jeg sidder jeg her meget udenfor mellem det og usikkerheden på om hun rent faktisk vil komme til mig i limousinen ja jeg er rent faktisk gift og jeg siver gennem byen NYC, på 52th street møder jeg altid den samme gamle 52th street og det er den der minder mig om så lidt research det har taget mig at bygge den her krop

op for bunden af for derefter at nedbryde den og bygge den op af stærkeste jern. Så hvis nogen regn siger noget og hvis nogen spørger til min hånd vil regnen forlade den som bygningens duer øverst flyvende i samme retning i samme uro

Fedtet løber af rummets vægge jeg hænger i luften og svæver hen over rummet og fedtet med en kniv ikke min ruin med en kniv ikke min ruin den stærke resonans den klinge af kniv ruinen min af kniv med et svæv hvad hvilken sæbeboble er jeg til barbecue

Vi skulle alligevel først udveksle høfligheder

Altid noget dårligt sagt og altid hurtigt slagt et øjeblik. Altid dårligt øjeblik sagt hurtigt altid dårligt slagtet på en øjeblikkelig dag hvor altid hurtigt forsvinder i noget man knapt nok kan kalde lys

nok kan mælken hældes hurtigt op så lys alting mælk nok i lys hældes hurtigt sier lys ud af mælk siger altid noget dårligt sagt og altid lyser den siede mælk den silende regn og i noget man knapt nok kan kalde mælk døbes lyset vores frelser. PARRA. Det blinde øje. Du er det nede lille blinde øje. De lader hende ikke være. Savnet er stort. Så kom et suk og jeg tænkte hvad hvis nu det sker og nu forlanger de også. Snurrende i fingerspidsen tindinger hvem vil true den fuglerede, men så kom de helt tæt på helt op i ansigtet, levende de er levende og tæt på mit ansigtet. Omkring skød noget op, træer ja træer måske, men de var kede af det. Og regnen falder hårdt i smæld mod asfalten.

Kødet. Lysninger YA lysninger af fryd for hørelsen i audiovisuels. indledende exit: Det begynder langsomt. sten bliver kastet mod en ryg. Batman flyver gennem skygger på den længste nats støj. Huset står alene hjemme. Måske starter det forfra. Det er alligevel for sent. Natten er kort og forkortet af alt Gothams lys. Lyset starter i hver lampe. El-pæren blinker nervøst. Hvad jeg har i tankerne er at æde lidt mad og se noget tv. Hvorfor kom Batman her hvad laver han når der ikke sker noget hvorfor er der så mørkt. Det kom tidligt med

mørket og fløj. Hun smiler og ryger en cigaret. Det hele. Alt sammen. Alt sammen er universet. Det hele forvirrer sansningerne slettes en efter en. Det hele. Det hele ligger i åndedrættet og det er der det skal være. Det hele skal være her og ikke der. Det er meget langsomt. Det er derfor det begynder langsomt. STOP skilt siger STOP. Stierne flyder gennem skoven til den store bjørn. Den store pels. Pelsen bjørn. Bag hytten. Den nye dag starter, de vil ikke have mig her i de her sko de vil sutte på skoene. Jeg vil have her. Et vindue vælter. Det hele eksploderer ind i alting. Hvis du vil vente. Hvis det er en ny dag drømme det ja forskellige ting i noget en bio til lyd. Forskellige trappetrin. Hvem var datter. Rejsen begyndte. De der folk sagde noget. De bier. De skider. Og de er bier og det er der ingen der sagde noget ingen i hele afsnittet låstes døre. Alt det man ikke kan se noget in mørket in mørket alle fortrin og træder måske er det ok. Det er ok. Fuck

det herrens dip. Ud over det hele. Lange rejser mest midt i Stokholm men det var nice. Lang togtur med forskellige lygter i frit svæv over det hele. Et gult æg med gult blod. Et mord bag flyglet og ikke hjemme det er altså ikke derhjemme. Gult blod. Det er måske også det fineste. Røde kinder revet frem af frosten så mange år siden i en helt sen nat af vinter, det mørke, det fucking mørke i en helt sen eftermiddag, det gullige blod. Hvorfor så hurtig ud af døren. Dumme ting. Skytsenglen kiggede forbi. Min gamle tid var fuld af ting dumme ting nu har nye familiemedlemmer nok at se til. Bare noget. Det behøver ikke være nu. Det bliver du nødt til. Men helt ærlig de taler om min søster, om hendes lange næse. Alle sløjfer på kornet synger af farve. Du skal huske det, og aldrig glemme det. Smadrede dage. Kasseret eftermiddag. begyndende morgen. Kasseret morgen går over i eftermiddag. De taler om hende endnu. Det skulle du

også. Du står der gyldent okay. Nej du står der i et gyldent okay. Men også meget smuk.