Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser, ufærdige sætninger mm. er udeladt, for at skabe læservenlighed da der er fokus på mening (jf. afsnit 3.5.3) (Forskningsspørgsmål 1: Hvem er blogforbrugerne?) 1: Interviewer: Først og fremmest hvor bor du? Blogforbruger: Jeg bor, præcise adresse /bare sådan i landet/ København K 2: Interviewer: Hvad er din beskæftigelse? Blogforbruger: Jeg skal til og starte på kandidat i kommunikation på Aalborg Universitet i København (Forskningsspørgsmål 2: Hvilken adfærd udviser de, når de læser blogs?) 3: Interviewer: Og hvis vi skal til at tale lidt om blogs hvor mange blogs læser du? Sådan rundt regnet? Læser du nogle faste? Blogforbruger: Åh det er svært, der er mange som man bare kigger engang i mellem, jeg læser vel en 20-30, hvor nogle er mere end andre, og hvor man decideret følger dem. 4: Interviewer: Hvor mange vil du sige at du følger fast? Blogforbruger: Det er nok nærmere en håndfuld. 1 af 7
5: Interviewer: Hvor tit læser du blogs? Blogforbruger: Det gør jeg hver dag.. Det er enten madblogs, eller hvis man keder sig.. det kan være lidt af hvert, men jeg tror, at jeg læser blogs hver dag. 6: Interviewer: Hvornår begyndte du at læse blogs? Blogforbruger: Jamen det har jeg nok gjort.. jeg tror ikke, at jeg gjorde det på gymnasiet, det mindes jeg ikke. Måske engang efter i 10, kan du huske hvornår du gjorde /jeg kan faktisk ikke huske det, jeg tror det var lige efter/ nej jeg mener ikke, at jeg gjorde det. Jeg tror, det var i 2010 2011. 7: Interviewer: Kan du så huske, hvorfor du begyndte at læse det? Fik du anbefalet det? Blogforbruger: Jeg tror helt sikkert, ja at det har været igennem anbefalinger, det er ikke noget, jeg kan huske på stående fod, men jeg kan næsten ikke forestille mig andet. Ellers skal det være via Facebook eller et eller andet, at man har set et eller andet, men jeg tror ikke umiddelbart, at det var noget, som jeg selv ville opsøge. Så jeg tror, at det har været anbefalinger, eller noget man tilfældigvis er faldet over en artikel eller et eller andet. 8: Interviewer: Hvilken slags indlæg kan du bedst lide at læse om? Blogforbruger: Jeg kan godt lide at læse både folk, der fortæller om deres liv, deres dagligdag, det synes jeg er meget sjovt. Og så kan jeg godt lide at læse om blogs, der giver gode råd, både hvis det er inden for beauty, mode whatever. Det kan være om alt muligt, sundhed, mad. Ja, hvor man giver råd eller fortæller om bestemte ting eller et eller andet, som man ikke lige kan få af vide alle mulige andre steder. 9: Interviewer: Kommenterer du på indlæg? Blogforbruger: Nej. Det har jeg faktisk aldrig gjort /du har aldrig gjort det?/ nej jeg tror aldrig. 2 af 7
10: Interviewer: Hvad skulle få dig til at kommentere? Blogforbruger: Jamen det ved jeg ikke umiddelbart, om der er noget der kan. Jeg kan huske, at jeg læste et indlæg, her for lidt tid siden, hvor jeg tænkte, at hvis man endelig skulle kommentere, så skulle det være på sådan noget, fordi det var en, der var blevet svinet, hvor jeg var sådan lidt, ej det er kraftedeme ikke i orden, og man skal have lov til at sige, hvad man mener, uden at der er nogen, der skal svine en til på nogle ret personlige og grove måder. Så jeg tænkte, at hvis jeg endelig skulle kommentere, så skulle det være i sådan nogle situationer, kan jeg huske, at jeg tænkte, men jeg tror bare ikke, jeg er bare ikke typen /du er der mest for at læse?/ jeg bruger det bare ikke som en del, hvor jeg ligesom skal interagere med folk, jeg bruger det bare for at læse. 11: Interviewer: Har der været situationer, hvor du er stoppet med at læse en blog? Blogforbruger: Det har der faktisk, jeg kan ikke huske, hvad den hed, jeg kigger stadig på den nogen gange, men overhovedet ikke så meget som jeg gjorde på et tidspunkt. Det var fordi, den blev for kommerciel, hvert evig eneste oplæg handlede om personens nye bog, eller hvor man kunne købe den, eller den blev for meget reklame / så alt for meget sponsoreret indhold?/ ja på en eller anden måde, men det synes jeg egentlig er fint nok, at man gør på andre, men der er bare nogen, som er bedre til at formidle det på en måde, så man stadigvæk er tro med den blogger, man ligesom er. Hvor hende her hun blev bare for irriterende. Altså det blev for meget, synes jeg. (Forskningsspørgsmål 3: Hvad er blogforbrugernes forhold til Pudderdåserne?) 12: Interviewer: Hvis vi nu skal tale lidt om Pudderdåserne. Hvordan vil du forklare Pudderdåsernes blog med få ord? Blogforbruger: Kompetente, de har styr på hvad de snakker om og troværdige, og er det sådan generelt bare om Pudderdåserne eller bare sådan deres blog /ja hvis du skulle forklare den til nogle andre, hvordan ville du så forklare den?/ og så en god blanding af tips og reviews af produkter og råd. Ja det tror jeg. 3 af 7
13: Interviewer: Ved du hvem, der står bag den? Blogforbruger: Ja det er to journalister, mener jeg. Jeg mener, de er journalistuddannede begge to. To kvinder, jeg kan ikke huske det /men du ved ikke noget personligt om dem eller?/ ikke andet end hvad de nogengange skriver, men ikke andet end at jeg mindes at have læst, at de er journalister. 14: Interviewer: Hvorfor læser du Pudderdåserne? Blogforbruger: Fordi jeg stoler på, hvad de siger. Jamen fordi jeg synes, at de virker super troværdige, og de virker til virkelig at have styr på det. Hvis de skriver om et eller andet produkt, kan de fortælle alle de ingredienser der er i, hvad de betyder for ens hud eller alle sådan nogle ting. Om der er de rette procenter og alt muligt mærkeligt i og sådan noget. Det virker bare utrolig troværdigt for mig. Og så tror jeg bare, at det er sådan en blog, jeg har læst den i mange år, og jeg synes bare, at de bliver ved med at være, altså hvis der er noget, de ikke kan lide, jamen så siger de det. Så det er ikke sådan nogen, hvor man tænker, nu får I sendt et eller andet også giver vi det et godt review, de siger, hvad de mener og er ærlige omkring det. 15: Interviewer: I dine øjne hvad gør de som andre ikke gør? Blogforbruger: Jeg tror, at de pakker ikke noget ind. Altså det er der også mange andre, der gør, men måske fra nogle andre genrer eller nogle nicher af nogle andre ting. Jeg synes, at som udelukkende beautybloggere, så pakker de ikke noget ind. De er meget ærlige omkring, også omkring dem selv, nå men jeg har sart hud og eksem, og så er det her helt vildt godt. Altså der er ikke noget, der sådan er tabu virker det til, og det synes jeg måske nogen gange, der kan det godt blive lidt for pænt, hvordan lægger man flot makeup, og så kan det godt blive lidt i den dur. Men jeg synes, at de er meget ærlige, og det kan jeg meget godt lide. 4 af 7
16: Interviewer: Hvis du skulle have en ny ansigtscreme, ville du så hellere søge råd eller inspiration i et magasin eller på Pudderdåsernes blog? Blogforbruger: Altså nu har jeg gjort det på Pudderdåserne før, selvfølgelig jeg tror, at det er en god blanding. Hvis jeg skal have noget nyt, hvor jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal bruge, så kan jeg godt finde på at gå ind og kigge, hvis jeg falder over det i et magasin, om de har lavet en anmeldelse af det, og ja det har også gjort, at jeg har sat produkter tilbage på hylden igen. Men ja, det kan jeg snildt finde på. 17: Interviewer: Hvad så i forhold til deres egen hudserie, hvad er din holdning til den? Blogforbruger: Jeg er fan, jeg bruger den. Ej den er ikke særlig dyr, og den fungerer godt for mig /ja hvad gør den som../ jamen jeg synes, jeg kan godt lide, at der ikke er alle mulige tilsætningsstoffer. At den er ren og den er. Så synes jeg bare, den er lækker, og jeg synes, at den virker på min hud. 18: Interviewer: Tror du, at de kan være helt objektive omkring den? Nu siger du selv, at de er skeptiske over for andre produkter? Finder du dem troværdige, når de gælder deres egen serie? Blogforbruger: Ja. Jeg synes, at de har opbygget så meget tillid, de har været der lang tid, før de selv gik ud med deres egne produkter, og de var også, jeg mindes, da de kom ud med den, at de skrev meget udførligt og meget om, hvorfor der var det her i, og hvorfor der ikke var det her i, og hvordan gør man sådan. De var meget forklarende og meget sådan. Derfor kommer vi med det her produkter. Så ja jeg stoler stadig på dem. 19: Interviewer: Hvis nu en virksomhed havde en blog, ville du finde den mere troværdig generelt, hvis for eksempel Dior havde en, hvor de fortalte om deres produkter? Blogforbruger: Nok ikke på samme måde, hvilket nok er lidt paradoksalt, det tror jeg faktisk ikke /hvordan kan det være?/ fordi det er en virksomhed, der er ikke nødvendigvis to personer bag som for eksempel Pudderdåserne. Der er nogle personer, der 5 af 7
har startet det, og så har det udviklet sig til en business. Hvor her er det en virksomhed, og der ville de have 4-5 personer, der bare sidder og skriver, som de har ansat. Nej det tror jeg ikke, at jeg ville. Ikke på samme måde. (Forskningsspørgsmål 4: Hvad er blogforbrugernes holdning til reklame og sponsoreret indhold på blogs?) 20: Interviewer: Hvor troværdig synes du overordnet blogs er? Blogforbruger: De er meget troværdige. Fordi hvis det er sponsoreret, så står der, at det er sponsoreret, så kan jeg vide, at det er derfor de bruger Rynkeby, eller hvad de bruger. Og jeg stoler egentlig, jeg kan ikke se, hvorfor folk skulle lyve på deres blogs, måske forsøder de det lidt, men overordnet synes jeg egentlig at de er meget troværdige. 21: Interviewer: Er det så fordi, at det ikke er en virksomhed, der står bag det, men det er enkeltpersoner? Blogforbruger: Ja det er en enkelt person. 22: Interviewer: Hvad er din holdning generelt til reklame på blogs? Blogforbruger: Jeg synes, at det er fint, hvis det bliver gjort på en måde, hvor bloggeren stadig er med i det. Ligesom den blog jeg snakkede om før, der gik det lidt over gevind synes jeg, det blev en helt anden blog. Og det synes jeg er ærgerligt. Men det er jo åndssvagt for bloggerne at sige nej til at kunne få gratis ting eller penge for at reklamere for noget, men det skal bare holde sin tråd, så bloggerne stadig er den, de er. Synes jeg. De skal være tro mod deres eget brand. 23: Interviewer: Er der nogle reklamer på blogs, som er værre eller bedre end andre? Blogforbruger: Ikke lige noget jeg har tænkt over /så længe de bare skriver at det er sponsoreret?/ ja. 6 af 7
24: Interviewer: Hvad siger du til, at bloggere modtager gratis gaver fra virksomheder? Blogforbruger: Jeg synes, at det er pisse snyd. Men man kan godt forstå det. Det er klart /hvorfor?/ fordi at de når ud til så mange mennesker, så er der så mange der ser, at de har det produkt. Selvom der står, at de har fået det, jamen det er folk i bund og grund ligeglad med. Hvis de ser en person, som de godt kan lide, der går med det, så vil man også gerne selv have det. 25: Interviewer: Hvad så når bloggere får betaling fra virksomheder for at promovere produkter? Blogforbruger: Jeg har ingen problemer med det. Det er en god måde at få sine ting ud på. Så ja, det har jeg ikke noget imod. 26: Interviewer: Hvad er forskellen på en blogger, der anbefaler et produkt over for en virksomhed der anbefaler det? Hvad ville du finde mest troværdigt? Blogforbruger: Altså om en virksomhed anbefaler deres eget produkt? Helt klart bloggeren ville jeg stole mest på. Det er svært, fordi selvfølgelig laver virksomheden også gode produkter, det er ligesom dem, der laver det, men de skal ligesom sige, at det er godt om deres eget produkt. En blogger behøver nødvendigvis ikke sige, at det er godt, og hvis det er noget, de får penge for, så behøver de heller ikke at rose det til skyerne. De kan komme med deres ærlig mening. Selvfølgelig skal man lige nogen gange læse det med et gran salt, man ved jo ikke, men overordnet stoler jeg mere på bloggerne end en virksomhed. 7 af 7