C 19362 19378 fra LØLAND (53), AUDNEDAL K., VEST-AGDER. 19362. Glaskar af blaat Glas, med paasmeltede Traade af samme Farve, af samme Klasse som Muller No. 333 næsten nøiagtigt et og alt ligt det i Akermans Remains of pagan Saxondom pl. VI (fig. 3) og i De Bayes Industrie anglosaxonne pl. 14 fig. 4 afbildede Exemplar. Overfladen er særdeles vel bevaret; Bunden var slaaet ud af Finderen, men er tillimet, saa at Karret ser ud som nyt. Det er 7.8 cm. Høit og 12 cm. i Tvermaal over Bugen. 19363. Stykker af en større urtepotteformet Lerurne, af graa Farve, Massen stærkt opblandet med Glimmer kun en ringe Del af Karret er bevaret. Ornamenterne sees at have bestaaet af to indtrykte Dobbeltringe rundtom øverst og derunder Partier, af dette med to indtrykte Par Dobbeltlinier, vertikalt stillede. I disse Partier findes 2 Rader indtrykte Triangler - et fordybet Triangel i Midten, helt kantet med fordybede smaa Firkanter; disse Triangler staa langs de vertikale Linier paa begge Sider, med Basis mod disse, ordnede saaledes, at hvert Triangels Toppunkt er vendt mod Mellemrummet mellem to Triangler i den anden Rad. 19364. Nogle Stykker af et Broncekar med 3 Hanker, af den Klasse, som er omhandlet af Undset i Aarb. f. nord. Oldk. 1889 S. 292 ff. Det er ligesom flere andre Exemplarer af Klassen, prydet med Emalje, dog kun paa Hankerne. Bevaret er 2 større Randstykker, hvert med 1 fastsiddende Hank, nogle smaa Stykker og den tredie Hank løs (brudt i 2 Stykker, men sammenlimet). Om Karrets Form lader sig intet sige. Hankerne have en hidtil ikke funden Form; de bestaa af to temmelig raat formede Menneskehoveder, med Hagerne vendte mod hinanden og et firkantet Mellemstykke, hvorpaa Emaljen er anbragt. Under Mellemstykket er en Aabning, hvori gjennem Bæresnorene have gaaet. Emaljen er rød og gul **. I dette Rids er den gule Emalje skrafferet, medens den røde staar blank. Den sidste danner saaledes et i en Ramme indfattet Hagekors med retvinklet Forlængelse i alle Armes Ender. Hankernes Høide er 5.3 cm.; Midtpartiets Maal ere 1.5 x 1.4 cm. (Bredden lidt større end Høiden). Hankerne ere fæstede hver med 2 Nagler, den paa Indersiden have runde konvexe Hoveder af 8.5-10 mm.s Tvermaal. Randen er ombøiet, som om den var bestemt til at omfatte en Jernten til Forstærkelse af det ganske tynde Kar; nogen saadan Ten har der dog ikke været, da der ikke findes Rustspor. (Afb. 98 s.105.) 19365. 65 Perler af forskjelligt Stof og forskjellige Former: a) 14 Perler af ugjennemsigtig orangegul Masse og 1 lignende lysegul Perle. b) 7 ugjennemsigtige af mørkerød Farve. c) 10 grønne, tildels noget gjennemsigtige; deraf 1 temmelig stor ringformet, indlagt med hvide og røde
Linier rundtom. d) 3 blaa Perler, hvoraf 1 stor ringformet. e) 3 violette, halvgjennemsigtige, af det sjeldne Slags, hvoraf endel Exemplarer haves i Guldfundet fra Hon. f) 4 melkehvide ugjennemsigtige. g) 1 Mosaik perle, cylinderformet, rød Bund med indlagt gult og sort ternet Mønster. h) 8 Perler med forskjelligfarvet Indlæg Deraf er der 2 sorte med indlagte,buede hvide Striber, af samme Art som en af Perlerne under 16692. De øvrige ere 2 røde med Indlæg af hvidt, gult og sort, 1 sort med en gul Bølgestribe, 1 cylinderformet sort med røde Pletter, kantede med hvidt, 1 gul med indlagte Stjerne- eller Viftefigurer af grønt og gult med lignende Pletter i Centrum. i) 3 Carneol perler af den vanlige prismatiske Form. k) 11 Perler af Bergkrystal, hvoraf 3 prismatiske, 4 ringformede, 1 liden aflang- firkantet med afskraanede Hjørner og 3 store af en usædvanlig form med 3 Rader Fasetter, hvoraf de to yderste ere skraa, saa at Perlerne tilspidses mod Enden. 19366. Stort Endebeslag til en Rem, af Sølv, af Form som No. 607, 5.8 cm. Langt og 3.9 cm. Bredt. Det hele er, ligesom paa No. 664, omgivet med en ophøiet Rand, der er prydet med Tverhak. Udenfor denne Rand findes oventil en udskydende Kant med 9 Naglehuller, hvormed Stykket har været fæstet paa Remmen. I Feltet findes karolingisk Planteornamentik i Relief, vistnok i barbarisk Udførelse, men bedre efterlignet end vanligt. Der forestilles et Træ med Grene og Blad, det staar paa en firkantet Basis oppe ved øvre Ende, saa at dets Top har vendt nedad, naar Beslaget har hængt i Beltets Ende. Indenfor den ophøiede Kant har Forsiden været forgyldt og delvis nielleret. - Stykket har senest været brugt som Spænde; der sees Mærker paa Bagsiden efter Charnier og Naaleskede, og for at fæste disse er der boret 2 Huller i Stykket oventil og 2 nedentil; disse Huller have tydeligvis ikke været der fra først af. Vægt 17.5 gr. (Afb. ab.98 s. 106.) 19367. Par ovale Broncespænder med dobbelt Plade, af hvilke den ene kun er bevaret i mindre Brudstykker, medens den anden er forholdsvis vel konserveret og egentlig kun har tabt nogle mindre Randstykker. Typen er den vanlige No. 652; men istedetfor de almindelige paasatte Knopper af plastisk Stof med Sølvhætter, hvoraf kun sjelden Spor ere levnede, er her paanaglet aflange Plader af Bronce, hvorpaa er fremstillet en Menneskefigur i Relief. Disse Plader staa i saadan Stilling, at de helde mod Beskueren, naar han tager den Side af Spænden for sig, hvorpaa de findes. Menneskefigurerne ere meget raat udførte; man faar dog en Formodning om, at de have sit Udspring fra en kristelig Helgenfigur. De ere indbyrdes ganske ens. Sølvtraadornamenterne ere usædvanlig fuldstændigt bevarede. Der er lagt 2 eller 3 snoede Sølvtraade i de fordybede Gange mellem Knopperne, og 2 andre rundt Spænden; af disse ere den øverste grovest. Kanten har havt
Udspring af samme Slags som paa No. 652 og 655 og mange andre Spænder af denne Type. Af disse Udspring er nu kun èt delvis bevaret; det har været usædvanlig stort og viser det fra forskjellige Sølvsager fra yj. vel kjendte Ornament, den indtrykte Trekant med ophøiede Punkter i Bunden. Disse Ornamenter have formodentlig strakt sig rundt Randfremspringet, der nu kun er bevaret paa dette ene Sted. - Naalen har paa det bedst bevarede Exemplar været af Bronce og er tilstede, men overbrudt; paa det andet har det været af Jern. Ogsaa her synes det at kunne iagttages, at Spænden delvis har været fæstet med en Strop. Inde i begge Spænder har ligget Tøi af Klædningsstykket, hvortil de hørte, Næver m.m. Spænderne have været helt forgyldte paa Forsiden. (Afb. Ab. 98 s. 107.) 19368. Forskjellige Rester af Smykkesager af Sølv og Bronce, deribl: a) 2 Smaastykker af Sølvstrimler med paanaglede Knopper, ganske lignende de til Spænder 19235 hørende og sikkert skrivende sig fra en Spænde af samme Art. b) Rester af en stor Sølvperle med paaloddede Filigranornamenter fra yngre Jernalder. c) Stykke af en Endedop til en Sølvkjede fra den senere Del af yngre Jernalder, med paaloddede Traade. d) Stykker af Toppen af en Smykkenaal af Bronce, af samme Form som f. Ex. 11797. e) En liden Fingerring af Sølv, dannet af en i Enderne sammenknyttet tynd, skraariflet rund Stang, sammenbøiet. 19369. Sømglatter af Glas, ganske som No. 446, stærkt forvitret paa Overfladen, saa at Glassets opr. Farve ikke kan bestemmes. Tvermaal 8 cm. 19370. Sneldehjul af Klebersten, ligt No. 168, men fladt paa Undersiden, 3.3 cm. i Tvermaal og 1.6 cm. Høit. 19371. Sneldehjul af Sten, 3.5 cm. i Tvermaal og 1.7 cm. Høit, uden Ornamenter; fladt paa Undersiden, forøvrigt formet som en fladtrykt Kugle. 19372. Rester af en Skaalvægt af Bronce med Lodder af Bly. Af Vægten findes Ballancen, med Led, stærkt beskadiget i begge Ender, og et Par Smaastykker af Skaalerne. Af Lodderne ere 4 tilstede, men dels oxyderede, dels ufuldstændige, saa at Bestemmelsen af deres Vægt ikke kan være af nogen Betydning. De 3 af dem have havt den meget almindelige Form af en paa 2 modstaaende Steder afplattet Kugle. - Vægten har hørt til de mindre i sit Slags. (V.15,714 gr., 14,675 gr.. 10,718 gr., 6,769 gr. Brøgger 1920.) 19373. 2 Stykker af Klingen af et tveegget Sværd af Jern fra yngre Jernalder, tilsammen 35 cm. Lange, og det øvre af Klingen med nedre Hjalt og en del af Tangen af et enegget Sværd af Jern. Det sidste har været temmelig lidet, Hjaltet af samme Form som paa No. 489.
19374. 2 Øxeblad af Jern af Typen No. 561, temmelig store. Det ene er yderst forrustet og mangelagtigt i Skafthulpartiet, det andet er adskillig bedre bevaret og nogenlunde helt. Dets Længde er 22.5 cm. og Bredden 17.5 cm. 19375. Jerncelt, lig No. 407, 15 cm. Lang og 7 cm. bred v. Eggen, yderst forrustet. I Falen sidder en Rest af et Træskaft, der er ret ovenfor Aabningen, saa langt som det er bevaret(vel 3 cm. Længde). 19376. En Mængde stærkt forrustede Fragmenter af Jernsager. Deriblandt er: a) En Stump af en større Spydspids. b) Stkr. af et Sigdblad. c) Stkr. af en større Kniv. d) Klinknagler med vedsiddende Træ. e) Stkr. af Pladen af en Stegepande. f) Stkr. af 2 Saxe med ringformet Bøile; i den ene af dem Spor af en Hempe til at hænge Saxen i. g) Stkr. af en Linhekle. Træ pladen, hvori Stifterne have været fæstede, har været helt beslaaet med Jernblik. 19377. Et Skiferbryne, af fin, blaagraa Skifer, 20.1 cm. Langt, temmelig svært, slidt paa de tre Sider, maaske afbrudt i den ene Ende. 19378. a) Stkr. af Tøi og Skind, tildels i flere Lag. Paa et af Stykkerne af denne Beskaffenhed er der Aftryk af flere smaa runde Gjenstande, som have ligget an imod Tøiet. Efter den Farve, som er afsat i disse Aftryk, synes det at maatte være Gjenstande af Sølv og ikke Vægtlodder af Bly som de under No. 19372, som have gjort Indtrykkene. b) Et temmelig stort Stykke af en let, stenagtig Substants af glindsende sort Farve. c) Nogle Skiver Marienglas d) Stumper af Næver i flere Lag. e) En Del af en Flintblok der vel kun tilfældig er kommen ind i Fundet. Funnomstendighet: Blandede Gravfund fra ældre og yngre Jernalder. Løland i Nordre Undal. No. 19362-19378 ere fundne i Oktober 1898 paa Løland (Gn. 68, 6, Aanon Knudsens Part) i Vigmostad Sogn, Nordre Undal Pgd., Lister og Mandal Amt. Efter Meddelelse fra Sognepræst J. Fjalstad der et Par Uger efter Fundet velvillig undersøgte Findestedet ere Sagerne fundne "8-9 fod under Jorden" øverst i en Bakke, c. 4 m. høi. Denne Bakke strækker sig 20-30 m nordover fra Findestedet. Paa Sletten østenfor Bakken gaar Undalselven forbi, nu et godt Stykke østenfor, men før meget nærmere efter gamle Folks sigende. Terrænet syntes Hr. Fjalstad at tyde paa, at Elven i gamle Dage har gaaet like ind til Bakken. S. og V. for Findestedet, blot 2-3 m. derfra, er ogsaa Bakker, nu lave og svagt skraanende, men tidligere bratte og meget høiere da man har jevnet ud og kjørt Jord i Fordybningerne paa de to Sider. 1 1/2-2 m. nedenfor Findestedet, i den mod Øst vendende Bakke, stødte man under Gravningen paa en 5-6 Fod Dyb og c. 2 1/2 m. lang Stenmur pent
muret, klinet med Ler, parallel med Bakken. Toppen af denne Mur var 2-3 Fod under Jorden. Arbeideren antog denne Mur for Levning af en gammel Poteteskjelder hvilket Hr. Fjalstad fandt høist usandsynligt. I Bakken traf man desuden, nordenfor Fundet, en Mængde Kul og stærkt forbrændt Sten. - Fundet blev gjort af en Arbeider, der var leiet til at afgrave Bakken for at faa Marken jevnere. En sandsynlig Forklaring af Forholdene ved Dette Fund turde være, at Elven engang har gaaet lige under Bakken og brudt ind paa den, hvorved endel Gravhauger, som laa paa Bakkekammen, ere rasede ud og deres Indhold af Oldsager ikke gaaet i Elven, men blevet liggende i Bakkeskrænten, dækket af den udrasede Jord. De have faaet ligge i Fred her, formodentlig fordi Elven netop efter dette Ras har ophørt at bryde vestover og har begyndt at kaste sig i modsat Retning. Oldsagerne vise, at de skrive sig fra mindst 3 Grave: 1 Grav, sandsynlig Kvindegrav, fra Mellemjernalderens Begyndelse, 1 Mandsgrav og 1 Kvindegrav fra Vikingetiden. Til den førstnævnte høre 19362, 19363, en Del af Perlerne under 19365, sandsynlig 19370 og endelig den Spænde, hvoraf 19386a er en ringe Rest. Fordelingen af de øvrige Sager paa Mands- og Kvindegraven er let. Sogneprest Fjalstad, hvem denne Forklaring har været forelagt, finder den i Bref av 20/1 1899 meget sandsynlig. Han fremhæver særlig,at Oldsagerne laa om hinanden, ikke i nogen Orden, og at der ikke fantes tegn til noget Gravsted.