Enoral Optagelsesteknik Røntgenfilmens påvirkning af stråler og fremkaldning Dette program forklarer, hvad der sker med dentalfilmen, når den påvirkes af røntgenstrålerne og derefter fremkaldes. Det er vigtigt for forståelsen af dette program, at du har gennemgået teksten om den enorale films opbygning, da terminologien, der anvendes i dette program, er forklaret i det foregående. Side 1 af 12 - Version 03-01-2011
Filmens sølvbromidkorn er følsomme over for stråling med forskellig bølgelængde, herunder synligt lys og røntgenstråling. Har filmen været udsat for enten lys eller stråling, er den blevet belyst, også kaldet eksponeret. Pakkes filmen ud efter eksponering, vil den imidlertid have samme gul-grønne udseende som før eksponering. Bestrålingen har skabt et såkaldt latent billede i filmen, som først bliver manifest gennem fremkalderprocessen. Tegningen viser, hvilke sølvbromidkorn, der er blevet ramt af strålingen - og hvilke, der ikke er ramt (tanden har standset strålerne). Kornene skal forestille at være ca. 1µm store. Side 2 af 12 - Version 03-01-2011
Fremkalderprocessen skal gøre det latente billede i den eksponerede film manifest. Fremkalderprocessen har fire faser: - fremkaldning - mellemskylning (kun i nogle maskiner) - fiksering - skylning og tørring. På billedet ses en skematisk tegning af fremkalderprocessen. Der er ikke mellemskylning i dette eksempel. Side 3 af 12 - Version 03-01-2011
Det første bad, filmen skal i, er fremkalderen. Denne skal indeholde fire komponenter: - et reduktionsmiddel (hydrokinon) - en antioksidant (natriumsulfit) - et retarderende stof (kaliumbromid) - en base (natriumkarbonat). Side 4 af 12 - Version 03-01-2011
Fremkalderens vigtigste funktion er at reducere de sølvbromidkorn, der har modtaget energi i form af stråling, til metallisk sølv. Når reduktionen er sket, fremtræder de reducerede områder sorte på filmen. Hvis filmen står for længe i fremkalderen, vil også ikkebestrålede (ikke-belyste) sølvbromidkorn blive reducerede - hele billedet vil blive sort. Hvis temperaturen i fremkalderen er for høj, foregår processen hurtigere, og billedet vil ligeledes blive for mørkt. Side 5 af 12 - Version 03-01-2011
De fleste steder foregår fremkaldeprocessen i maskiner. Fremkaldetiden for enorale røntgenfilm er ca. 2 minutter. Temperaturen i fremkalderbadet skal være 20-25 grader Celcius. Tid og temperatur for en given fremkalder-kemi vil altid være anført på emballagen. Sker fremkaldningen manuelt, bør man ikke tage filmen op af fremkalderbadet til inspektion før efter ca. 1 minut, da den i starten stadig er følsom for lyspåvirkning. Sker der en lyspåvirkning, vil billedet efter fremkaldning fremtræde for mørkt (se progammet om filmfejl). Side 6 af 12 - Version 03-01-2011
Efter fremkalderbadet skylles filmen i et mellemskyllebad. Dette består af vand eventuelt med en smule eddikesyre i. Herved opnås: - at fremkaldningen stopper momentant - at den basiske fremkaldervæske ikke føres over i det sure fikserbad. Mellemskyllebadet findes ikke i alle fremkaldermaskiner. Side 7 af 12 - Version 03-01-2011
Fikserbadets vigtigste opgave er at fjerne (udvaske) de ikkebelyste, ikke-reducerede sølvbromidkorn. Dette sker ved sur reaktion. Fikserbadet indeholder: - natriumthiosulfat og - kaliummetabisulfit. Fiksertiden er ca. dobbelt så lang som fremkaldetiden, 3-4 minutter. Side 8 af 12 - Version 03-01-2011
Efter de første minutter i fikserbadet er filmen stadig diffust grågul, som det ses på billedet. Når dette gulslør er væk, skal filmen forblive i badet lige så lang tid igen, ellers vender sløret tilbage efter lagring. Glemmer man filmen i fikserbadet, bliver alle sølvkorn opløst, og hele billedet er borte; filmen vil være blank. Side 9 af 12 - Version 03-01-2011
Efter fikserbadet afsluttes med skylning i vand og tørring. Vandet tilsættes en detergent (overflade-spændings-nedsættende stof), der hindrer dråbedannelse og kalkpletter på filmen. Forekommer dette alligevel, kan dråberne fremtræde som lyse pletter på det færdige billede (se programmet om filmfejl). Side 10 af 12 - Version 03-01-2011
Filmen er meget følsom over for hvidt lys. Fremkaldes i et mørkekammer, skal mørkekammerlampen derfor være en rød lyskilde. Nogle fremkaldermaskiner er beregnet til at stå i dagslys. Man pakker filmen op inde i maskinen gennem nogle "ærmer", der skal være lystætte. Maskinens låg er let gennemsigtigt, så man kan se hvad man laver, men det skal være lavet af rødt plastik. Side 11 af 12 - Version 03-01-2011
Du skulle nu være klar over de kemiske processer, der foregår under fremkaldelsen af røntgenfilm. På Røntgenafdelingen fremkaldes alle film i automatiske fremkaldermaskiner. Her skal man være opmærksom på, at filmene ikke må lægges i maskinen for hurtigt efter hinanden, da de så kan klistre sammen. Side 12 af 12 - Version 03-01-2011