Børnehjemmet Uummannaq Servicedeklaration

Børnehjemmet Uummannaq Servicedeklaration Kontaktinformationer: Børnehjemmet Uummannaq Postboks 99 3961 Uummannaq Mail: bhjumq@greennet.gl Telefoner: 951539 / 951238 / 951236 Fax: 951639 Forstander: Souschef: Ann Andreasen Annette Dyrby

Børnehjemmet Uummannaq: Børnehjemmet Uummannaq er et professionelt socialpædagogisk døgnbehandlingstilbud, under Grønlands Selvstyre, med driftsreference til Døgninstitutionsafdelingen i Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. Målgruppe og Tilbud: Børnehjemmet Uummannaq modtager børn og unge i alderen 0-18 år fra hele Grønland, og har i mange år, desuden modtaget en del af de indskrevne børns familier, med henblik på en samlet indsats for familien. Børnehjemmet Uummannaq modtager primært børn og unge, som er indskrevet på social indikation. Denne gruppe er præget af tidlige skader og traumer med de følelsesmæssige og personlighedsmæssige udfordringer, som dette medfører. Børnehjemmet Uummannaq modtager sekundært børn og unge, der udover den sociale indikation har et medfødt handicap, og derfor kan indskrives på denne indikation på vores handicapsatellit. Der er her tale om børn med f.eks. føtalt alkoholsyndrom, autismespektrumsforstyrrelser, ADHD og mental retardering. Denne målgruppe er ofte dobbeltramt, idet disse børn og unge både er præget af tidlige skader og er præget af deres handicap. Normering: Børn- og ungepladser: 21 Handicappladser: 6 Akutpladser, familiearbejde og aflastning Børnehjemmet Uummannaq har mulighed for at modtage børn, unge og familier akut eller i aflastning. Vi har mange års erfaringer i akut modtagelse og aflastning af børn, unge og familier, med udredning og videre visitering som hovedformål. Dette arbejde oprettes primært som projekter. Efterværn: Børnehjemmet Uummannaq kan tilbyde efterværn til unge der har været i behandling på Børnehjemmet. Efterværnet under Børnehjemmet er en del af udslusningen og skal ses som en forlængelse af og afslutningen på deres behandlingsforløb.

Børnehjemmets værdigrundlag: Når børn og unge anbringes udenfor hjemmet, er det vores opgave som døgnanbringelsessted, i samarbejde med og respekt for forældrene, at supplere hjemmets opdragelse ud fra institutionsmiljøets gunstige muligheder. Børnehjemmet er en offentligt ejet og drevet døgninstitution, og har som sådan til opgave at samarbejde med alle de instanser og fagpersoner, som er relevante for barnets og familiens trivsel og udvikling. Desuden arbejder vi på at styrke og fremme - barnets legemlige sundhed og udvikling, således så barnet får muligheder for i overensstemmelse med sit udviklingstrin at afprøve praktiske færdigheder. - etablering af relationer til børnehjemmets medarbejdere og andre børn, til sikring af tryghed og styrkelse af barnets indre udvikling. - barnet følelsesmæssigt, så det udvikler, bevarer og lærer at forstå følelser som tryghed, tillid, hengivenhed, ansvarlighed, vrede og livsglæde. - barnets skabende evner og færdigheder, med henblik på såvel oplevelse, som udøvelse af skabende aktiviteter. - identitetsdannelsen, ved at barnet bibringes forståelse og viden om inuitkulturen, samtidig med at det introduceres til fremmede kulturer, den moderne verden og dens kommunikationsmuligheder og teknologier. - udviklingen af barnets tanke- og idé verden, ved at give barnet muligheder for mangeartet oplevelser, der fremmer trangen til at udforske - omgivelserne, og styrker barnets viden om sig selv, sin egen identitet, og sin omverden, og styrker dets sprog- og begrebsdannelse, med særlig vægt på modersmålet. - barnets oplevelse af, at være med i et fællesskab, således så det opdrages til at være et socialt væsen, der fungerer både selvstændigt og i et fællesskab med andre, og i den forbindelse udvikler og forstår de følelser og begreber der er knyttet til solidaritet og medmenneskelig ansvarlighed. - barnets opdragelse, i forholdt til at deltage aktivt, i det liv der omgiver det. På denne måde udvikler barnet en sund forståelse for samfundet og sine medmennesker.

Børnehjemmet anser det desuden som vigtigt at lære grønlandske børn og unge om bæredygtig udnyttelse af naturen og dens ressourcer. Det er et mål, at børnene og de unge bliver miljøbeviste. Uummannaq Børnehjem arbejder imod stigmatisering og fastlåsning af bestemte rollemønstre, da det forhindrer evner og ressourcer i at udfoldes. Børnehjemmet praktiserer dette ved at støtte op om barnets individuelle muligheder for udvikling Pædagogik og Behandling: Børnehjemmet Uummannaq er et behandlingshjem, hvis hovedformål er at skabe en tryg hverdag for børnene og de unge. Trygheden er både en forudsætning for behandlingsarbejdet og en del af behandlingsarbejdet. Pædagogikken og behandlingen på Børnehjemmet Uummannaq er baseret på miljøterapeutiske principper, kolonier og projekter. I den pædagogiske proces, er der desuden fokus på relations arbejde, med det formål, at lære børnene og de unge, at opbygge gensidigt forpligtende relationer til andre, i hverdagen på Børnehjemmet og i deres familier. På Børnehjemmet Uummannaq arbejder vi ud fra flere forskellige teoretiske retninger alle med det til fælles, at de repræsenterer et humanistisk menneskesyn. Vi opfatter mennesket som aktivt i sin verden, hele tiden i kontakt og udveksling med omgivelserne. På Børnehjemmet Uummannaq er arbejdet bl.a. inspireret af den systemiske tankegang (Noel Larson & James Maddock v/ Eva Hildebrand og Conni Gregersen). Desuden anvender vi psykodynamisk tænkning og metode i psykoterapeutiske samtaler og forløb. Vi arbejder med spædbarnsterapi i behandlingen af tidlige traumer. (Inger Thormann & Inger Poulsen) Hvert enkelt barn analyseres med henblik på at finde den bedst tilpassede, individuelle tilgang til behandlingsarbejdet. Hertil indkalder vi jævnligt og efter behov, eksperter på forskellige områder. Miljøterapi som den primære behandlingsramme Behandlingen på Børnehjemmet Uummannaq er først og fremmest baseret på miljøterapeutiske principper.

I det miljøterapeutiske arbejde fokuseres der på inklusion af alle børn og unge på lige fod uanset om de tilhører den ene eller den anden målgruppe. Dette gør vi dels for at udvikle børnenes sociale kompetencer og dels for at modvirke en yderligere stigmatisering. Det har vist sig, at den miljøterapeutiske metode er velegnet både til børn og unge med tidlige traumer og til børn og unge som udover de tidlige traumer også har medfødte handicaps. I det miljøterapien arbejdes der ud fra nogle principper, der kan ses som fem selvstændige, indbyrdes afhængige og på hinanden byggende processer. Vi vurderer og tilrettelægger indsatsen ud fra det enkelte barns behov for: beskyttelse, støtte, struktur, engagement og validering: 1) Beskyttelse: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som sikrer fysisk velvære, og som mindsker belastningen ved at have utilstrækkelig selvkontrol eller almagtsfølelse. Beskyttelse vil sige at give tryghed, skærme eller tage hånd om. Målet er at hindre (selv)destruktiv og udadrettet adfærd. 2) Støtte: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at barnet/den unge føler sig bedre/er gladere, og som øger selvværdet. Grundtanken i støtten er, at den skal få barnet/den unge til at føle velvære og sikkerhed. Det skal øge selvfølelsen og derigennem mindske fortvivlelse og angst. 3) Stuktur: Bevidste, planlagte handlinger som skaber forudsigelighed over tid (gennem dage, uger og måneder), og mht. sted og situationer. Struktur er alle de aspekter ved miljøet, som lægger vægt på forudsigelighed og gør miljøet mindre flydende. Strukturen skal få barnet til at føle sig knyttet til omgivelserne uden at være bange for at blive misforstået, invaderet eller overladt til sig selv. 4) Engagement: Bevidst, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som fører til, at barnet knytter sig aktivt til sit sociale miljø (indenfor og udenfor børnehjemmet) og lever i dette. Det er ligeledes et mål, at barnet påtager sig mere ansvar for sine handlinger. 5) Validering: Bevidste, planlagte handlinger og ytringer i miljøet, som bekræfter barnets individualitet og egenart. Disse processer tillader barnet at udtrykke sin lidelse, tilrettelægges så barnet bedre forstår sine egne forudsætninger og handlinger og giver plads til at tolerere/acceptere afvigelser, tab og ensomhed. (Definitionen af de miljøterapeutiske begreber er med inspiration fra Miljøterapi en model for tænkning, holdning og handling i en psykiatrisk institution udgivet af den Norske Stiftelsen Psykiatrisk Oplysning i 1999.)

Andre behandlingsformer i vores arbejde Udover miljøterapien anvender vi også projekter og kolonier som en væsentlig del af behandlingsarbejdet. Vi benytter projekter og aktiviteter med: Musik Kunst Naturoplevelser Rejser Forankring af identitet i grønlandsk kultur Sport Aktiviteterne er integreret i den daglige rytme på Børnehjemmet, og er som sådan ikke noget det enkelte barn eller den unge kan vælge til eller fra. I det socialpædagogiske arbejde bruger vi både de daglige udfordringer i hverdagen og udfordringer på ture, rejser og andre projekter til at fremme børnenes personlige udvikling. Denne indsats styrker børnenes faglighed og understøtter en identitet, som er med til at øge deres selvværd og selvfølelse. Børnehjemmet har f.eks. en dagligdag med musik og musikterapi. Børnene spiller både for at kunne udtrykke deres følelser og styrke deres selvværd, for at styrke deres mentale udholdenhed og for at lære dem at vedvarende øvelse og træning har effekt. Projekter og aktiviteter tilfører børnene og de unge positive erfaringer og kompetencer, som de kan bringe med sig videre ud i livet, hvilket kan hjælpe dem med at holde fast i nogle af de værdier som det har fået med sig fra deres ophold på Børnehjemmet. Behandlingen af børn og unge med tidlige traumer og handicaps: For at den handicappet målgruppe skal have optimalt gavn af behandlingen på Børnehjemmet Uummannaq, skal den primære problemstilling for disse børn og unge være den tidlige skade. Børnehjemmet supplerer med forståelse og metoder i forhold til deres handicap og de behandlingsmæssige hensyn bliver individuelt tilpasset til det enkelte barns specielle behov. Dette komplicerer behandlingsarbejdet væsentligt. Ved tilrettelæggelse af indsatsen ift. børn og unge med tidlige traumer og handicap tages udgangspunkt i barnets/den unges funktionsnedsættelse og de barrierer, der er for at barnet/den unge har lige muligheder både i samværet med andre og lige muligheder for uddannelse og arbejde.

Den behandlingsmæssige og pædagogiske indsats er ligesom arbejdet med de øvrige børn på børnehjemmet baseret på miljøterapeutisk indsats kombineret med en individuelt tilrettelagt indsats. I den individuelt tilrettelagte indsats fokuseret der på barnets/den unges forudsætninger og de af funktionsnedsættelsen følgende behov. For at give barnet/den unge de bedst mulige betingelser for at profitere af den miljøterapeutiske indsats arbejdes der individuelt med kompenserende indsats, fx struktur og forudsigelighed for børn og unge med autismespektrumsforstyrrelser og ADHD, og mestringsstrategier, f.eks. kompetence til selv at vedligeholde egne støttestrukturer. I forhold til børn og unge som udover tidlige traumer har en medfødt autismespektrumsforstyrrelse er der særligt fokus på at kompensere for manglende intuitiv adgang til indsigt i egne og andre menneskers tanker og følelser. Der arbejdes med udvikling af bevidst empati og sociale kompetencer gennem socialtræningsaktiviteter I forhold til børn og unge som udover tidlige traumer har ADHD er der særligt fokus på at kompensere for manglende impulskontrol og organiseringsvanskeligheder. Der arbejdes med at styrke opmærksomhed og organisering gennem aktiviteter som sport og naturliv. Udslusning gennem efterværn: Børnehjemmet vægter, at ethvert anbringelsesforløb går over i en udslusningsfase gennem efterværn. Det er vores erfaringer at et veltilrettelagt efterværn er af stor betydning for den unges videre vej ud i livet I efterværnsarbejdet er fokus rette mod den unges selvstændiggørelse. Først og fremmest er opgaven i efterværnsarbejdet at hjælpe og støtte den unges evne til at få en dagligdag til at hænge sammen socialt, økonomisk og praktisk. Børnehjemmet Uummannaq vægter desuden støtte af den unges muligheder for at gennemføre en uddannelse eller til at varetage en jobfunktion i efterværnet. Vi har i forbindelse med efterværn mulighed for at tilbyde den unge at bo i egen bolig / værelse i en udslusningsbolig under Børnehjemmet, med en 24 timers kontaktmulighed, regelmæssige samtaler, og hjælp til praktiske og administrative opgaver. Under efterværn kan der desuden tilbydes terapeut / psykologsamtaler til den unge. Et efterværn under Børnehjemmet Uummannaq indebærer ligesom den forudgående behandling en tilpasning til den enkelte unges behov.

Visioner : På Børnehjemmet Uummannaq arbejder vi hele tiden på, at forbedre indsatsen i behandlingen af børnene og de unge. Vi ønsker at udvikle og tilpasse den pædagogiske praksis således så vores behandling følger med den generelle samfundsudvikling, og vi dermed bedre er i stand til at tackle de problematikker og udfordringer, der er i arbejdet med børn og unge med tidlige skader samt børn og unge med tidlige skader og handicaps. Tilsyn: Det er Døgninstitutionsafdeling under Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender der har tilsynsmyndigheden med Børnehjemmet Uummannaq. Der foretages tilsyn en gang om året. Visitation: Visitationen til Børnehjemmet Uummannaq foregår gennem Den Centrale Venteliste der koordineres af Døgninstitutionsafdelingen under Departementet for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender. På Børnehjemmet består visitationsudvalget af ledelsen og en gruppe medarbejdere. Vi indhenter desuden professionel rådgivning og konsulentbistand fra bl.a. psykologer i mange visitationssager. Takster for anbringelse på Børnehjemmet Uummannaq: Børn og Unge: Handicapsatellit: 2.568 kr. / Døgn 2.307 kr. / Døgn I forbindelse med akutte anbringelse og anbringelser af særlig belastende karakter, kan det være nødvendigt at der ud over den normale takst bevilliges økonomi til støttetimer og ekstra omkostninger til oprettelse af projekter og særlige tiltag. Uummannaq d. 1. februar 2015 Ann Andreasen Forstander