Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE LIVTAG # 1 2014 Få sved på panden og et godt grin Ian er med hver tirsdag, når PTU Fri slår dørene op side 12 Fattigdom har det noget med os at gøre? tema på side 24
Én samlet BPa-løsnIng VI STØTTER PTU TOP-PARTNER 2014 FrIHEd til at leve dit liv, mens VI OrdnEr det PraKtIsKE En samlet It-løsnIng til BPa-arBEjdslEdErEn En samlet IT-løsning til BPA-arbejdslederen Fast rådgiver, når du har brug for os Hjælp til rekruttering Vikarservice når du har et akut behov Hjælp til det arbejdsmiljørelaterede arbejde Online timeregistrering Online vagtplanlægning Online APV modul og vejledninger Online BPA-guide og arbejdslederværktøjer Aktiv inddragelse af borgere i udviklings processer nyhed Arbejdslederkursus og deltagelse i netværksgruppe KontaKt os på tlf. 3634 7900 eller e-mail bpa@formidlingen.dk se vores hjemmeside formidlingen.dk København Tlf. 3634 7900 Aarhus Tlf. 7026 2709 bhf@formidlingen.dk formidlingen.dk
I INDHOLD 38 Når der ikke er penge til medicin og behandling Vederlagsfri fysioterapi anno 2014 6 32 40 år som formand for PTU 9 Forskning: Livet efter ulykken, en 11 undersøgelse med fokus på smerter Få sved på panden og et godt grin 12 PTU Fri er startet op i Aarhus Nyt om gammaglobulinbehandling 14 et skridt i den rigtige retning! Sygedagpengereform 20 TEMA: FATTIGDOM 24 har det noget med os at gøre? Arbejde er selve nøglen 26 PTU har gennem lang tid haft dialog med Rigshospitalet om behandling med gammaglobulin 19 Rettidig omhu 28 Når vennerne altid må betale 31 Når der ikke er penge til 32 medicin og behandling WHO dumpede 37 danske polioforholdsregler Digital post og digital selvbetjening 38 Polioprojektet er nu helt finansieret 40 Hvert nummer Leder 5 PTU s partnere 10 Værd at vide 16 Brevkassen 19 Opgavesiden 22 Medlem til medlem 36 Medlemssider 41 Aktuelle kredsarrangementer 45
Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain - Kirk Larsen - Ascanius Har du været ude for en Når personskade? ulykken ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Vi har en specialafdeling bestående af mere end 15 medarbejdere, med op til 17 års Muligheden erfaring, der for udelukkende erstatning beskæftiger kan være sig afgørende med personskadeerstatning. for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os og få en gratis og grundig Kontakt vurdering os, og få af en din vurdering sag, eller af din læs sag, mere eller på: læs mere på www.personskade-erstatning.dk. www.personskade.dk Esbjerg. Herning. Skjern Tlf. 70 30 10 14 info@klapersonskade.dk www.kirklarsen.dk. Tlf. 70 22 66 60 Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay BOOK EN GRATIS VURDERING AF DIN SAG HVER TORSDAG ÆLP TIL STATNING? u været udsat for en ulykke, eller har du ist med dit forsikringsselskab? r stor erfaring med Personskadeerstatning og er hvert år mere end 2.000 skadelidte med KONTAKT OS ELLER SE MERE PÅ sag. Tag en gratis og uforpligtende snak PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING A d v o k A t A kti esel ska b t elefon 3 3 67 6 7 6 7 store kongensgade 23 t elef A x 3 3 67 6750 baghuset. 1264 kbh k www.elmer-a dv.dk HJÆLP TIL ERSTATNING? Erstatning HJÆLP TIL og forsikring Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain ERSTATNING? har vi specialiseret os i: Har Har du du været Erstatningskrav udsat for en en ulykke, ved ulykker eller eller har har du du en en tvist tvist med dit Ulykkesforsikringer forsikringsselskab? Vi Vi har har stor stor erfaring Personforsikringer med Personskadeerstatning og og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med med Vi har tilknyttet egen speciallæge. deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak snak Tal med med én én Karina af af vores Kellmer, specialister Lingsie Jensen, ved at at ringe Henrik ringe på på Uhrenholdt, tlf. tlf. 7015 Marianne 1000. Fruensgaard, Du kan også læse John mere Arne Dalby om om os os eller på på Anker Laden-Andersen. www.erstatningsspecialisten.dk. Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen HjulmandKaptain er blandt Tlf. Danmarks 70 15 største 10 00advokatfirmaer med med 125 125 ansatte, heraf www.erstatningsspecialisten.dk 48 jurister, som alle samarbejder inden inden for for en lang en lang række juridiske specialer. mail@70151000.dk med én af vores specialister ved at ringe på WWW.ADVOKATERNE-STORETORV16.DK tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på én af vores specialister ved at ringe på 15 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk. 35 32 års erfaring.erstatningsspecialisten.dk. GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA - når skaden er sket HjulmandKaptain er blandt Danmarks Kontorets advokater største advokatfirmaer har gennem en med årrække Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder 125 Vi ansatte, overfor repræsenterer modparten, heraf 48 jurister, som alle samarbejder inden for en lang udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 9 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 5 fuldmægtige, række juridiske Læs specialer. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende studenter og 7 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring. med disse retsområder. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk. Vi yder kun bistand til skadelidte. Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: kh@elmer-adv.dk ndkaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. atte, heraf 48 jurister, ELMER som alle & samarbejder PARTNERE inden for en lang i European Whip-lash Association. juridiske specialer. ADV Adv OKA oka TER ter Sankt Annæ Plads 7, st. 1250 København K. Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon 33 36 99 99 Fax 33 36 99 98 Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dk E-mail: gp@grove-partnere.dk
LEDER // LIVTAG #1 2014 L ER PTU TOPSTYRET? 5 Hvorfor skal det nu drøftes? Det spørgsmål skal besvares, fordi det er der nogle medlemmer, som siger, og så må vi forholde os til kritikken. Men hvad forstår man egentlig ved topstyring er det helt klart og entydigt eller bare et udtryk for, at der er noget, som man er utilfreds med? Foreningsstyre PTU er en organisation, der er demokratisk opbygget. Det er medlemmerne, der vælger lederne. Det er et repræsentativt medlemsdemokrati, hvor medlemmerne på de årlige kredsgeneralforsamlinger vælger kredsbestyrelsen, og kredsbestyrelsesmedlemmerne vælger hovedbestyrelsen på det årlige repræsentantskabsmøde. Det er da meget godt, vil nogle kritikere svare, men hvor bliver min indflydelse af? Den skal du udøve ved at følge med i hvad, der sker i PTU ved at læse Livtag, de nyhedsbreve, vi udsender, og ved at se hvad, der står på hjemmesiden. Og så skal du deltage i kredsens generalforsamling hvert år i september oktober. Her kan du stille spørgsmål, komme med forslag og afgive din stemme. Åbenhed PTU er ikke bare en formelt demokratisk forening, men også en reelt meget åben og informerende organisation, hvor vi gør meget for, at medlemmerne kan være veloplyste og føle sig medinddraget i beslutningsprocesserne. Vi har oprettet interessegrupper for alle medlemmer, for polio-, rygmarvsskadede, nakkeskadede og andre ulykkesramte. De er jo netop oprettet for, at intet medlem skal føle, at hans eller hendes behov bliver overset. Der er også ud over kredsforeningen nogen, som beskæftiger sig med specifikt at se på din funktionsnedsættelse og dine særlige medlemsinteresser. Det gør hovedbestyrelsen selvsagt også, dels fordi den er bredt sammensat, dels fordi vi ved, at det er vores ansvar at fordele ressourcerne og aktiviteterne ligeligt. Vi har i det forløbne år som et forsøg inviteret formændene for interessegrupperne med til alle hovedbestyrelsesmøder. Det har vi gjort for at fremme dialogen og for at øge kendskabet til, hvordan hovedbestyrelsen arbejder i praksis. Medlemsindflydelse PTU har også bedt alle medlemmer om at dele deres mailadresser med os, så vi kan nå hurtigere og længere ud med vore nyhedsbreve. Rigtig mange har oplyst os herom, og det vil gøre vor medlemskontakt stærkere og mere effektiv. Vi har gennemført medlemsinteresseundersøgelser og spørger meget snart om, hvad vi skal gøre for at hjælpe flere med at komme i arbejde. Når medlemmerne svarer på disse og andre spørgsmål, udøver de direkte og enkeltvis en påvirkning af og på det, hovedbestyrelsen skal prioritere. Det gør medlemmerne også, når de skriver, mailer eller ringer til vore medarbejdere, kredsbestyrelser, direktøren eller mig. Vi bestræber os altid på at være lydhøre og at svare sagligt og ordentligt. Der er ganske megen direkte medlemspåvirkning ved siden af valgretten. Den udøves også ved alle de møder, kurser og konferencer, som vi afholder. PTU har ikke et direkte folkestyre, hvor alle medlemmer stemmer om alle spørgsmål. Det ville ikke være praktisk muligt at gennemføre. Hvem kunne og ville også med jævne mellemrum rejse fra alle dele af landet for at deltage i sådanne medlemsmøder? Et indirekte repræsentativt medlemsstyre er utvivlsomt det, der bedst imødekommer så godt som alles ønsker, særlig når dette kombineres med en åben dialog med medlemmerne ved møder og i enhver form for skriftlig kommunikation. (fortsættes side 41) H. Kallehauge Formand for PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Peer G. H. Laursen, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf. 7610 1143, fax 7610 1122 crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Christian Grønne Oplag 6500 ISSN nr. 1904-4798 EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer 14.4.2014 Deadline: Redaktion 10.3.2014 Annoncer 10.3.2014.
6 AF Bente Elton Rasmussen, socialrådgiver Vederlagsfri fysioterapi anno 2014 Flere patienter i PTU s RehabiliteringsCenter har henvendt sig til personalet med spørgsmål til nye regler for vederlagsfri fysioterapi. Spørgsmålene er opstået, fordi de af deres fysioterapeuter rundt omkring på klinikkerne i landet har fået oplyst, at der pr. 1. januar 2014 er sket en opstramning og at nogle patienter derfor ikke længere er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Livtag bringer derfor et overblik over de regler, der gælder pr. 1. januar 2014. Er der så kommet nye regler for vederlagsfri fysioterapi? Svaret er nej. Der er ikke kommet nye regler, men i forbindelse med en ny aftale mellem Danske Fysioterapeuter og Regionernes Lønnings- og Takstnævn om økonomien i vederlagsfri fysioterapi, har de praktiserende fysioterapeuter fået skærpet blikket på gruppen af patienter, der modtager vederlagsfri fysioterapi og det betyder, at nogle patienter ikke længere kan modtage den behandling, de hidtil har fået. Indtil nu har egen læge og de praktiserende fysioterapeuter ikke været helt strikse ift. henvisningen af patienter til ordningen og ift. hvilken type behandling, disse patienter har kunnet få. Man har visse steder gjort som man altid har gjort og det har betydet, at patienter, der på baggrund af reglerne fra 2008 måske slet ikke længere var berettiget til vederlagsfri fysioterapi, alligevel har fået lov til at fortsætte med ordningen, og at andre patienter ikke har modtaget den indsats, de ifølge reglerne skal. Tidligere har vederlagsfri fysioterapi været kendetegnet ved en individuel indsats for en stor gruppe patienter med fysisk funktionsnedsættelse. Ved indførelsen af reglerne i 2008 blev målgruppen for ordningen præciseret og indsatsen ligeledes. Disse regler er stadig gældende om end der i forbindelse med ovennævnte aftale blev indført en målsætning om, at kun 15% af patienter henvist til vederlagsfri fysioterapi med en progressiv lidelse skal modtage individuel behandling. Reglerne generelt Overordnet set er formålet med den fysioterapeutiske indsats i vederlagsfri fysioterapi at forbedre funktioner, vedligeholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner. ANSVARSFORDELING Kommunen har det overordnede myndighedsansvar for den vederlagsfri fysioterapi Egen læge henviser den enkelte patient til vederlagsfri fysioterapi Fysioterapeuter udfører den egentlige behandling.
Læs mere om ordningen i Vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi, som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. MÅLGRUPPEN ER OPDELT I 2 1. TIL PERSONER MED SVÆRT FYSISK HANDICAP For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handicap skal personen opfylde alle 3 af følgende henvisningskriterier: Have et svært fysisk handicap 1 Tilstanden skal være varig Man skal have en diagnose, som er omfattet af diagnoselisten Indsatsen: Den fysioterapeutiske indsats kan foregå på hold eller individuelt eller som kombination af begge. Der er også mulighed for ridefysioterapi. 1 En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap (Sundhedsstyrelsens definition) 2. TIL PERSONER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE SOM FØLGE AF PROGRESSIV SYGDOM For at blive henvist til vederlagsfri fysioterapi til personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom skal personen opfylde alle 4 af følgende henvisningskriterier: Man skal have en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom Tilstanden skal være varig Man skal have en diagnose, som på diagnoselisten er klassificeret som en progressiv sygdom Diagnosen skal være stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale Indsatsen: Den fysioterapeutiske indsats foregår som udgangspunkt på hold. I særlige tilfælde, kan individuel indsats dog tilbydes efter faglig vurdering af henvisende læge og behandlende fysioterapeut. Der er ikke mulighed for tilbud om ridefysioterapi for denne patientgruppe. Uklarheder om post polio: Der har i en periode være uklarhed ift. patienter med diagnosen post polio syndrom og deres ret til adgangen til vederlagsfri fysioterapi. Dette har skyldtes en fejl i Sundhedsstyrelsens materiale. Af en vejledning til praktiserende læger har post polio syndrom fejlagtigt ikke fremgået som en progressiv lidelse. Sundhedsstyrelsen er blevet gjort opmærksom på fejlen, og har meldt ud, at de i forbindelse med revidering af retningslinjerne sørger for, at post polio syndrom igen fremgår korrekt på diagnoselisten.
8 Gode råd er ikke altid dyre For 81 øre om dagen kan du som medlem af PTU få telefonisk juridisk rådgivning Timeprisen for juridisk rådgivning er normalt mellem 1.000 og 2.500 kroner Se alle fordelene ved et medlemskab på www.ptu.dk og meld dig ind allerede i dag!
9 AF Mischa Juul Andersen, kommunikationspraktikant FOTO PTU Den 29. november 2013 havde tidligere landsdommer Holger Kallehauge 40 års jubilæum som formand for PTU Livet efter ulykken. Det er samtidig Holger Kallehauges sidste år som formand, idet han træder tilbage til foråret. 40 år som formand for PTU Sideløbende med en juridisk karriere som dommer ved bl.a. Østre Landsret blev Holger Kallehauge i 1973 formand for PTU. Her blev han hurtig kendt som en karismatisk fortaler for handicapsagen. Blandt andet huskes han for sit arbejde med FN s handicapkonvention, som i 2006 førte til, at FN vedtog en konvention om, at mennesker med handicap har ligeværdige rettigheder med andre mennesker på alle områder af samfundslivet. Som et udtryk for Holger Kallehauges store indsats for det danske samfund blev han i september i år tildelt ordenen af Ridder af Dannebrog af 1. grad. Kallehauge fejret Den 29. november holdt PTU en reception for Holger Kallehauge i vores lokaler i Rødovre. Mange mennesker var mødt op for at lykønske Holger Kallehauge, der blev fejret med taler, jazzmusik og lækker mad. Philip Rendtorff, PTU s administrerende direktør, bød velkommen og holdt en varm tale om Holger Kallehauges store arbejde som formand for PTU, og bagefter overtog PTU s næstformand Janus Tarp mikrofonen og fortalte om deres tætte samarbejde. Men talerne kom ikke kun fra egne rækker. Også Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer (DH) og Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder havde lagt vejen forbi for at ære Holger Kallehauge med ord. Der var ingen tvivl om Kallehauges høje agtelse blandt de fremmødte, og det blev en festlig eftermiddag, hvor der også var plads til en snak rundt om bordene med hinanden og med jubilaren. Mit eget liv med polio Holger Kallehauge, har skrevet en selvbiografisk historie om, hvordan han fik et helt andet liv, da han som 16-årig fik polio. I bogen fortæller han om sine to liv. Det professionelle liv som jurist og dommer og det andet liv som græsrod og frivillig talsmand for mennesker med handicap som formand for PTU. Bogen koster 200 kr. og kan købes ved at ringe på tlf. 3673 9000
10 BLIV PARTNER MED PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU's arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem to forskellige partnerskaber: toppartner og erhvervspartner. Læs mere om de to partnerskaber på www.ptu.dk/partner erhvervs partner 10.000 kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s magasin Livtag top partner 18.000 kr. pr. år ex. moms Logo, tekst og link på www.ptu.dk Logo i hvert nummer af PTU s magasin Livtag (udkommer 6 gange pr. år) Et diplom PTU s logo må bruges i virksomhedens markedsføring Unik mulighed for at bruge Toppartner-ikon i egne annoncer Ekstra rabatter på annoncer i PTU s magasin Livtag PTU s magasin Livtag sådan bliver du ptu partner Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail crp@rosendahls.dk også hvis du har spørgsmål! top partnere erhvervs partnere P.P. Handicapservice ApS NY!
FORSKNING Livet efter ulykken: En undersøgelse med fokus på smerter PTU's Sundheds- og forskningsudvalg har besluttet at yde økonomisk støtte til et projekt om smerter. Her kan du læse en kort beskrivelse af projektet. 11 AF Kristian Friesgaard, Læge, Ph.d. studerende Hvert år kommer flere tusind personer til skade i trafikken eller ved anden ulykke. Forskningsmæssigt har fokus hidtil været på langtidsoverlevelse, livskvalitet, tilknytning til arbejdsmarkedet, etc. For eksempel har en nyere dansk undersøgelse baseret på traumepatienter i Aarhus vist, at livskvaliteten er betydeligt lavere hos ulykkesramte end hos en matchet kontrolgruppe. Selvom smerter er et væsentligt problem efter traume, findes der ingen undersøgelser, hvor man grundigt har undersøgt forekomsten af smerter, smerternes udvikling over tid, deres indflydelse på daglige aktiviteter, ligesom det heller ikke vides, om smerter efter ulykker er neuropatiske (nervesmerter) eller nociceptive (almindelige smerter). Sidstnævnte opdeling er meget vigtig af hensyn til den medicinske behandling. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge problemets omfang, samt at identificere risikofaktorer for udvikling af kroniske smerter. Undersøgelsen vil bidrage med vigtig viden om smerter efter trafikuheld og andre ulykker. Smertebehandlingen vil derfor kunne bedres for et stort antal patienter, idet kendskab til risikofaktorer muliggør en forebyggende indsats. I modsætning til tidligere undersøgelser er undersøgelsen fremadrettet, idet patienten følges fra ulykken er sket og i op til 5 år efter. Det prospektive design tillader identifikation af risikofaktorer for udvikling af smerter og invaliditet igennem hele patientforløbet og kan bidrage til at identificere patienter med et særligt behov for en tidlig specialiseret smertebehandling. Undersøgelsen skal indgå i læge Kristian Friesgaard Christensens ph.d.- projekt: Forekomst og behandling af smerter indenfor akut medicin. De øvrige studier i ph.d.-projektet undersøger ligeledes smerter hos ulykkesramte. Hensigten med ph.d.-projektet er at udføre sammenhængende, forløbs- og patientfokuserede undersøgelser, som følger den akutte smertepåvirkede Smertebehandlingen vil derfor kunne bedres for et stort antal patienter traumepatient fra skadestedet hele vejen igennem sygehussektoren og til det tidspunkt, hvor livet forhåbentlig leves, som før ulykken indtraf. Ønsket er at bygge bro mellem præhospitalet og sygehuset med det ultimative mål at forbedre hele smertebehandlingen indenfor et stort område af det akutte medicinske felt.
12 Se programmet og læs mere om tilbuddet på www.ptu.dk/ ptu_fri NYT OGSÅ I ÅRHUS AF Kira S. Orloff, journalist, PTU FOTO Christian Grønne Siden foråret 2013 har du hver tirsdag kunnet træne i PTU s motionscenter uden for normal åbningstid. Tilbuddet er blevet så godt modtaget, at det nu også starter i Aarhus. Få sved på panden og et godt grin
HANS, HERLEV (tv) "Jeg kommer i PTU Fri hver tirsdag og har været med fra starten. Da der var sommerferie, købte jeg et klippekort til PTU s motionscenter, fordi jeg slet ikke kunne undvære at komme her. Jeg er særlig glad, når der er cross træning på programmet som i dag eller siddende aerobic. Når vi er færdige med holdtræningen, tager jeg en tur på motionscyklen, og jeg kan mærke, at jeg er kommet i bedre form og er blevet slankere efter, jeg er startet i PTU Fri." Sveden hagler af panden på de knap 20 deltagere på aftenens cross træning. Træneren Tobias har givet dem besked på at give alt hvad de har i sig mindre end 90% tæller ikke. Så kan de nyde livet bagefter, siger han. Deltagerne pukler løs i den time, holdtræningen varer, og selvom tempoet er højt, er stemningen afslappet, og der er plads til både grin og kække bemærkninger. Og det er noget af det, som kendetegner PTU Fri. Det er en frizone, hvor der er plads til alle. Her er der ikke nogen, som lægger mærke til, at man ser lidt skæv ud, eller at man ind i mellem er ved at miste balancen og falde ud af kørestolen under træningen, fortæller Claus Mejlby, der er en af initiativtagerne til konceptet. Kvit og frit PTU Fri er et gratis træningstilbud, og holdtræningen varetages af frivillige instruktører. Siden foråret har deltagerne kunnet prøve kræfter med så forskellige ting som siddende aerobic, cross træning, Zumba, kampsport, yoga og alt sammen siddende. Bag idéen står medlemmer fra interessegruppen rygmarv, og det er også dem, som frivilligt tager sig af planlægningen og afviklingen hver tirsdag. Idéen opstod, fordi de kunne se et potentiale i at åbne dørene til motionscenteret på et senere tidspunkt, der passer bedre ind i et arbejdsliv. PTU har jo den fordel, at der er en masse maskiner, som er meget mere tilgængelige end i et almindeligt træningscenter, og det var vi lidt ærgerlige over ikke at kunne udnytte, fordi der var lukket, når vi havde fri, fortæller Claus Mejlby. Instruktør og frivillig i PTU Fri, Cathrine Guldberg, tilføjer: "Vi har prøvet at få lidt af stemningen ind fra træningscentrene med forskellige tilbud af holdtræning bare siddende. Alle medlemmer skal kunne deltage. Derudover giver musikken og fællesskabet et 'kick'". Cathrine er uddannet fitness instruktør og giver gerne deltagerne en hånd eller et godt råd med øvelserne i træningscenteret. Der er en del gengangere at finde blandt de fremmødte, men hver uge dukker der også nye ansigter op. Tilbuddet har været en succes fra starten, og vi gør, hvad vi kan for at gøre opmærksom på, at det findes, for vi vil gerne have endnu flere til at komme. Alle medlemmer er velkomne, understreger Claus Mejlby. Træn i Rødovre Hver tirsdag kl. 18.00-20.00 slår PTU's træningscenter dørene op for fri selvtræning i motionscentret og holdtilbud IAN, RØDOVRE (th) "Jeg har været med til PTU Fri, siden det startede, og det giver mig rigtig meget at komme her. Dels er det en ekstra mulighed for at få bevæget mig, og dels er der en god stemning, hvor man snakker mere sammen end i et almindeligt træningscenter. PTU har også den fordel, at der er en masse særlige maskiner, der er mere tilgængelige. Jeg er helt afhængig af at træne, så jeg er med, uanset om der er zumba eller kampsport på programmet." med instruktør. Centeret bestyres i tidsrummet af frivillige instruktører og ikke af centerets uddannede personale. Alle medlemmer af PTU er velkomne uanset funktionsevne. Tag gerne hjælpere eller venner med. Der kan købes vand og sandwich i forbindelse med træningen. Træn i Aarhus Hver tirsdag kl. 16.30-18.30 er der PTU Fri i Aarhus. Det foregår i PTU s lokaler i MarselisborgCentret, og ligesom i Rødovre er der hver uge holdtræning og mulighed for at træne i motionscenteret. Alle medlemmer af PTU er velkomne, uanset funktionsevne. Tag gerne hjælpere eller venner med. Der er ikke mulighed for at købe noget at spise, så tag selv lidt med vand er der masser af.
14 AF Lise Kay, overlæge, PTU ILLUSTRATION Colourbox Nyt om gammaglobulinbehandling et skridt i den rigtige retning! Som det er mange bekendt, vedtog regionsrådet i 2011, at de 70 personer med postpolio, som var blevet lovet behandling med gammaglobulin i Sverige, i stedet kunne få det i Danmark. PTU har løbende haft en dialog med centerchef for Neurocentret på Rigshospitalet, Johannes Jakobsen, om behandlingen med det formål at sikre, at behandlingen ikke stopper, når de 70 personer har fået deres to behandlinger. Som resultat af dialogen har Rigshospitalet nu besluttet, at de personer, der har fået gammabehandling, og som havde glæde af den, kan fortsætte med behandlingen. Har du ikke fået behandling med gammaglobulin? Rigshospitalet starter et internationalt forskningsprojekt, som blandt andet professor Kristian Borg fra Stockholm også vil bidrage til. Formålet er at afdække, om der er en statistisk behandlingseffekt af behandling af postpolio med gammaglobulin. Du kan deltage i forskningsprojektet, hvis du ikke indenfor de seneste 3 år har fået gammaglobulin, og hvis du efter en lægeundersøgelse skønnes at være egnet til projektet. Detaljerne i projektet er ikke fuldstændigt fastlagt, men det vil være et lodtrækningsprojekt, hvor halvdelen af deltagerne vil få gammaglobulin, og den anden halvdel vil få et uvirksomt stof. Hverken deltagere eller de behandlende læger vil vide, hvem der får, og hvem der ikke får gammaglobulin. Efter behandlingen vil man beregne, om der er statistisk forskel i behandlingseffekt mellem de, der har fået gammaglobulin og de, som ikke har fået det.
LIVTAG #1 2014 15 Forsøget vil formodentlig starte i andet kvartal 2014 og der er endnu ikke fastlagt procedure for, hvordan de, der er interesserede i at deltage, kan komme til det. Så snart vi ved mere om detaljerne og mulighed for at deltage i forsøget, vil det blive offentliggjort på vores hjemmeside og i LIVTAG. Har du fået gammaglobulinbehandling i Danmark? Er du en af de cirka 70 personer, som fik bevilget gammaglobulinbehandling i forbindelse med regionsrådets beslutning i 2011, vil du få mulighed for at forsætte behandlingen. Du vil i så fald modtage en indkaldelse fra Rigshospitalet til drøftelse af, om det er relevant at fortsætte behandlingen. Fik du behandlingen i Aarhus, vil du også automatisk modtage en indkaldelse fra Rigshospitalet, fik du derimod behandlingen i Roskilde, vil din indkaldelse måske komme fra Roskilde. For de, der fortsætter behandlingen, vil det være i de doser, som professor Kristian Borg gav i Stockholm, hvilket er lidt mindre end det, der oprindeligt blev givet i Danmark. Selve behandlingen vil fortsat foregå som drop, givet dagligt i tre dage (mod tidligere fem dage). For de der bor udenfor København, vil der i nogle tilfælde være mulighed for, at behandlingen kan gives på den lokale neurologiske afdeling, mens kontrollerne formodentlig fortsat kommer til at foregå på Rigshospitalet. På Rigshospitalet vil behandlingen ikke længere blive givet samlet til en mindre gruppe med polio, men vil i stedet foregå løbende blandt andre patienter. Rigshospitalet forventer at sende indkaldelser ud i første kvartal i 2014. Har du kun fået gammaglobulin via egen læge (Subcuvia)? Så er du desværre ikke omfattet af ovenstående tilbud. Læs mere om gammaglobulinbehandling i følgende numre af LIVTAG: 6/2008, 3/2011, 5/2012. UBC Korset Energy AFO Prot UBC Korset Energy AFO Handyflex Er det ok, at du er generet af din dropfod? Handyflex Sensotex STARband Sensotex UBC Korset Energy AFO Protesekosmetik Støtte korset Handyflex Fiberflex Focus AFO Proprio Sensotex Aktivskinne AFO Fiberflex Focus AFO Springer AFO Handyflex Dropfodmdialock Fiberflex Focus AFO Proprio Dropfodmdialock Med fokus på individuelle og optimale løsninger har vi en helt ny generation af dropfodsskinner, der netop kan afhjælpe din type dropfod optimalt. Ingen dagligdag eller dropfod er ens derfor er vi også eksperter i energilagrede kulfiberskinner, skinner til bilkørsel og computerstyrede elektriske dropfodsstimulatorer FES. Springerlite AFO Dropfodmdialock Bandagist Jan Nielsen En verden fuld af muligheder Kontakt os for information eller se www.bjn.dk Vi vil så gerne dele vores viden! Tlf. 75 88 16 22 www.daro.dk Bandagist Jan Nielsen A/S 33 11 85 57 klinik@bjn.dk www.bjn.dk Dropfodmdialock Dropfodmdialock
V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #1 2014 16 VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til kso@ptu.dk eller ringe 3673 9004. Den offentlige rejsesygesikring sløjfes i år Fra sommeren 2014 vil det gule sygesikringsbevis ikke længere dække ved rejser uden for Danmark. I finansloven for 2014 fremgår det, at det blå EU-sygesikringskort skal erstatte det gule sygesikringsbevis i udlandet. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at du er stillet anderledes med det blå EU-sygesikringskort end med det gule. EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold (dvs. op til 1 år) i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz. Hvis du rejser i et land, som ikke er et EU-land eller Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, bør du i stedet overveje at tegne en privat forsikring, der dækker behandling af sygdom. EU-sygesikringskortet viser, at du har ret til de samme ydelser og på de samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i. Du kan derfor komme til at betale en del af behandlingen selv, hvis det gælder for sikrede i det pågældende land. Det blå sygesikringskort kan du bestille gratis på www.borger.dk SØG TILSKUD DIGITALT Lever du med et varigt handicap, som gør, at du har behov for hjælpemidler til at klare hverdagen? Så husk, at du siden 1. december 2013 har skulle søge tilskud til kropsbårne hjælpemidler på nettet. Hvad kan jeg søge tilskud til? Nogle af de typer kropsbårne hjælpemidler, du kan søge tilskud til, er blandt andet: Ortopædisk fodtøj Arm- og benproteser Støttekorsetter og bandager Stomihjælpemidler LÆS OGSÅ ARTIKLEN PÅ SIDE 38-39 Hvordan søger jeg tilskud? Du ansøger om tilskud ved at gå ind på: www.borger.dk/ Hjælpemidler. Der kan du finde yderligere information, samt udfylde en ansøgning ved at logge ind via dit NemID. Hvor kan jeg få hjælp og mere information? Du kan få nærmere vejledning og hjælp i nærmeste Borgerservicecenter, på biblioteket eller ved at ringe til www.borger. dk på tlf. 7010 1881.
17 ONLINE UNDERVISNING I TILGÆNGELIGHED Scandic har lanceret en interaktiv online-uddannelse i tilgængelighed med fokus på gode råd, tips, tests og instruktionsvideoer. Uddannelsen ligger på Scandics hjemmeside og er åben for alle. SPRED BUDSKABET Du kan søge om legat til en ferie med dit handicappede barn Handicappede børns ferier kan i samarbejde med Helene og Viggo Bruuns fond tilbyde dig at ansøge om muligheden for at få et tilskud til familieferie sammen med dit handicappede barn, der er under 18 år. Den økonomiske støtte kan bruges til at betale for lejen af et sommerhus eller til en anden form for ferie eller aktivitet, der kommer dit handicappede barn til gode. Hvordan fungerer det i praksis? Helene og Viggo Bruuns fond har i samarbejde med Handicappede børns ferier besluttet at uddele et legat på op til 5.000 kr. pr. handicappet barn, hvor familien opfylder betingelserne for tildeling af legatet. Ansøgningen skal indsendes fra den 1. december 2013 til og med den 15. maj 2014. Find mere information om betingelserne og ansøgningsskema på www.hbf.dk/soeg-stoette DANSK HANDICAP ÅRBOG 2014 Nu udkommer den nyeste årbog fra Dansk Handicap Årbog Foreningen. Bogen er gratis for mennesker med handicap bortset fra et forsendelsesgebyr på 39,50 kr. For mennesker uden handicap koster bogen 69 kr. plus forsendelse. Årbogen er en guide til mennesker med handicap til en lang række oplevelser, f.eks. en tur på museum eller i teatret, hvor du for eksempel kan læse om oplevelsens tilgængelighed og hvilke regler der er for ledsagere. Bogen indeholder også information om anskaffelse af hjælpemidler og et leverandørregister med leverandører af hjælpemidlerne. Derudover indeholder bogen en årskalender for 2014. For at bestille Dansk Handicap Årbog 2014 skal du sende en mail tilvardal@postkasse.net eller ringe på telefon 4576 2046. MILLIONER TIL DANSK POLIOVACCINE Udfordringen med helt at udrydde polio kræver en ny vaccine, og den skal udvikles på Statens Serum Institut (SSI), der i november 2013 fik 16,5 mio. kr. til formålet af Bill og Melinda Gates. Med bevillingen har SSI midler til at gennemføre de første to faser af forsøg i løbet af 2015, hvorefter der skal søges midler til tredje og sidste fase, inden en ny vaccine er klar til at sikre, at verden kan blive helt fri for polio. Problemerne med de eksisterende to vacciner er, at den ene indeholder levende, men svækket virus, der i ganske få tilfælde kan give aktiv sygdom, og den anden er vanskelig og dermed bekostelig at fremstille. KILDE: MORGENAVISEN JYLLANDS POSTEN
V VÆRD AT VIDE // LIVTAG #1 2014 18 Poliokonference i Amsterdam Den 25.-27. juni 2014 bliver den 2. europæiske konference om post polio afholdt i Amsterdam på hotel Krasnapolsky. Konferencen vil have fokus på de over 700.000 europæere, som har følger efter polio. Emnerne på konferencen spænder bredt fra udryddelse af polio, undersøgelse og behandling af poliofølger, aldring og andre sygdomme, ernæring, psykologiske aspekter, forskning, og der vil være en særlig session om unge polioramte, som kommer til Europa. Mennesker fra hele verden vil være samlet for at udveksle viden mellem førende forskere og behandlere, polioramte og patientorganisationer. Konferencen vil bestå af en blanding af foredrag, workshops og posterpræsentationer, og oplægsholderne vil være førende forskere og behandlere fra mange forskellige lande. Konferencen afholdes på engelsk og vil igen i år have et særligt spor for polioramte og to spor for professionelle behandlere. Den seneste poliokonference blev afholdt i København i 2011, hvor flere end 300 personer fra i alt 28 lande deltog. Konferencen i Amsterdam afholdes af Academic Medical Center of Amsterdam i samarbejde med den Europæiske Polio Union, PTU og Karolinska Institutet i Stockholm. Læs mere om konferencen på www.polioconference. com. Tilmelding har været åben siden 1. oktober 2013. NYT INFORMATIONSMATERIALE Fokus på rygmarvsskadede med gangfunktion Rygmarvsskadede med gangfunktion har i mange tilfælde nogle udfordringer, der adskiller sig fra dem, kørestolsbrugere har. Det er bl.a. problemer med at blive henvist til behandling og kontrol på Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg og Afdeling for Rygmarvsskader i Hornbæk. Ligeledes kan der være problemer med egen og omgivelsernes erkendelse af og respekt for de begrænsninger, der måtte være, især når disse skyldes usynlige forhold som smerter og udtrætning eller måske et svingende funktionsniveau. RYK Rygmarvsskadede i Danmark har derfor i et par år arbejdet med informationsprojektet Rygmarvsskadede med gangfunktion. Dette arbejde har nu resulteret i en artikelsamling samt en informationsfolder. På ryk.dk/med-gangfunktion kan du finde en samling artikler, der er inddelt i nogle hovedkategorier, som samlet dækker de fleste områder af livet. Der er både tekster, som bygger på interviews med bl.a. professionelle fagpersoner med mange års erfaring fra Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Afdeling for Rygmarvsskader, og så er der personlige beretninger skrevet eller fortalt af rygmarvsskadede med gangfunktion. Folder Som supplement til artikelsamlingen på ryk.dk er der udgivet en folder med overskriften Rygmarvsskadede med gangfunktion udfordringer og muligheder. Folderen henvender sig til rygmarvsskadede med gangfunktion, pårørende, praktiserende læger og andet personale i sundhedssektoren og sagsbehandlere. Folderen kan ses og bestilles på ryk.dk/folder. Den kan også rekvireres på tlf. 3929 3555.
BREVKASSE // LIVTAG #1 2014 BREVKASSE B Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk/ net_raadgivning 19 Brevkassen besvarer spørgsmål fra PTU s medlemmer og andre, der søger viden på PTU s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere. MARIANNE BAK SVENDSEN JURIST jurist@ptu.dk TINA THELLEFSEN FYSIOTERAPEUT fysioterapeut@ptu.dk BENTE ELTON RASMUSSEN SOCIALRÅDGIVER socialraadgiver@ptu.dk LISE KAY LÆGE laege@ptu.dk ANNA-LENE HARTVIGSEN HJÆLPEMIDDELTERAPEUT hjaelpemiddelterapeut@ptu.dk HVORDAN ER REGLERNE FOR, OM JEG MÅ UDLEJE MIT SOMMERHUS? Kære medlem. Jeg forudsætter, at du alene har dette ene sommerhus, at du selv benytter det, samt at en evt. udlejning hverken vil have professionel eller langvarig karakter. I modsat fald kan der nemlig være tale om erhvervsmæssig udlejning, hvilket kræver særlig tilladelse efter Sommerhusloven, og private sommerhusejere får kun i sjældne tilfælde tilladelse til erhvervsmæssig udlejning. For så vidt der imidlertid ikke er tale om udlejning af professionel karakter, kan et sommerhus normalt frit benyttes af ejeren samt evt. lejere i hele sommerhalvåret, dvs. for perioden fra 1. april til 30. september. I forhold til vinterhalvåret gælder det imidlertid efter Planlovens 40, stk. 1, at en bolig i et sommerhusområde bortset fra kortvarige ferieophold m., ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts, medmindre boligen blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt til sommerhusområde, og retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet. Det fremgår ikke klart, hvad der menes med kortvarige ferieophold, men jeg er af Boligejernes Videncenter A/S (Bolius) blevet oplyst, at husejeren og evt. lejere maksimalt må have i alt 91 overnatninger (13 uger) i vinterhalvåret. Overnatningerne må højst vare fire uger ad gangen, og der skal minimum være fire døgn mellem hver overnatningsperiode, hvor sommerhuset slet ikke bruges. Du kan evt. lade et bureau stå for udlejningen, men du skal selv huske at opgive indtægten til SKAT. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU ER BØDEN RIMELIG? Jeg har fået en P-bøde for, som de skriver, at have parkeret uberettiget på en handicapplads. Det mener jeg ikke, at jeg har, da jeg har et blåt handicapskilt. Men jeg erkender at have glemt at lægge skiltet synligt frem i bilen. Jeg synes kun, at jeg skal betale for en foreteelse, jeg har begået. I disse IT-tider med mobiltelefoner, der kan alt, kan det ikke være et problem for P-vagterne at se, hvem der har handicapskilte, og så kan de skrive bøder ud med korrekt foreteelse som fx at man har glemt at fremlægge handicapskilt synligt i bilen. Kære medlem. Jeg vurderer sagen således: Det gælder efter 10 i Bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap, at når et parkeringskort anvendes, skal det være anbragt inden for forruden med kortets forside klart synlig for kontrol. Det gælder endvidere efter 17, at den, der undlader at efterkomme et påbud, der er meddelt i henhold til denne bekendtgørelse, straffes med bøde. Som jeg ser sagen, er den juridisk set klar. Reglerne på området er klare og entydige, og jeg mener desværre ikke, at man fx som du alternativt forslår kan straffe dig for at have glemt at fremlægge skiltet synligt i bilen. Du har dog naturligvis altid mulighed for at fremlægge din sag for P-selskabet, og jeg vil derfor opfordre dig til straks at rette henvendelse til pågældende P-selskab og høre, om de vil acceptere din forklaring. Venlig hilsen Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU
20 SYGEDAGPENGE REFORM AF Kira S. Orloff, journalist, PTU og Bente Elton, socialrådgiver, PTU Lige før jul indgik regeringen forlig med de borgerlige partier om nye regler på sygedagpengeområdet. Reformen indeholder både fordele og ulemper for mennesker, som er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Den nye sygedagpengemodel har til hensigt at sikre, at alle vil have et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsperiode. Efter fem måneders sygefravær skal det fremover revurderes, om den sygemeldte fortsat har ret til sygedagpenge, hvilket i dag sker efter 52 uger. De personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de gældende regler, vil overgå til et jobafklaringsforløb med en tilhørende ydelse på kontanthjælpsniveau, som dog ikke er afhængig af formue eller ægtefælles/samlevers indkomst. Forlængelsesreglerne Om sygedagpengene kan forlænges ud over de fem måneder afhænger af en individuel vurdering. De nuværende regler for, hvornår sygedagpengene kan forlænges fastholdes, dog indføres der en ny forlængelsesregel til personer med livstruende, alvorlig sygdom. Det beror på en konkret lægefaglig vurdering, om den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Du kan finde de nuværende regler for, hvornår sygedagpengene kan forlænges på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside www.bm.dk. Jobafklaringsforløb Jobafklaringsforløbet er en ny indsatstype for de personer, som ikke kan få forlænget deres sygedagpenge efter fem måneders sygefravær. Formålet er, at den syge hurtigt kommer tilbage til arbejdsmarkedet via denne særligt individuelt tilrettelagte og helhedsorienterede indsats, hvor der er fokus på aktiv udvikling af borgerens arbejdsevne. Jobafklaringsforløbet indebærer følgende: Den sygemeldte får en koordinerende sagsbehandler. Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet i kommunen senest en måned efter overgangen til et jobafklaringsforløb. Forløbene forventes at have en gennemsnitlig varighed på 6 måneder og kan maksimalt løbe i 2 år. Efter 2 år skal det overvejes, om borgeren skal have fleksjob eller førtidspension eller om rehabiliteringsteamet skal indstille til et nyt jobafklaringsforløb, hvis borgeren forsat er syg. Der kan tilkendes op til 2 jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløb træder i stedet for ressourceforløb i en sag om førtidspension.
21 Den nye sygedagpengemodel har til hensigt at sikre, at alle vil have et forsørgelsesgrundlag under hele deres sygdomsperiode Ingen tvungen lægebehandling Et andet element i sygedagpengereformen er, at den sygemeldte på forsøgsbasis får mulighed for at sige nej til lægebehandling, som han/hun ikke ønsker. I et sådan tilfælde skal der findes en anden behandlingsmulighed, som borgeren kan acceptere. Der vil blive iværksat et toårigt forsøg, der giver borgeren muligheden for at ansøge om at få sin sag forelagt for en klinisk funktion med henblik på yderligere sundhedsfaglig udredning og afsøgning af alternative behandlingsmuligheder. Implementering af reformen Aftalen indfases af to omgange: Den 1. juli 2014 indføres den nye sygedagpengemodel med jobafklaringsforløb samt den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom. Derudover iværksættes forsøget om muligheden for at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser. Den 1. januar 2015 træder resten af forslagene i kraft. Det er overordnet positivt, at den nye reform sikrer de langtidssygemeldte et forsørgelsesgrundlag og tilbydes en særlig indsats... Hvad mener PTU? Det er overordnet positivt, at den nye reform sikrer de langtidssygemeldte et forsørgelsesgrundlag og de tilbydes en særlig indsats, men der er stadig en del ubekendte ift. den nye reform. Det er uklart, hvor mange der efter 5 måneder vil miste retten til sygedagpenge og overgår til den lave jobafklaringsydelse og hvordan kommunerne vil forvalte disse jobafklaringsforløb. Det vides heller ikke, hvordan den nye forlængelsesregel for livstruende, alvorlig sygdom vil blive forvaltet. Endvidere ser PTU frem til at følge, hvordan de nye visitationskategorier og tilhørende opfølgninger samt fast-track regler, der også er en del af reformen, kommer til at fungere i praksis.
O OPGAVESIDEN // LIVTAG #1 2014 22 Indsend nedenstående kupon eller send løsningen til ptu@ptu.dk VINDERE Vi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev: 1. Annette Gottlieb Petersen 2. Evelyn Blangsdal 3. Gunnar B. Nielsen Løsningsord: Navn: Gade: PRÆMIERNE ER: 1. præmie PTU's cd 'Afspænding og mindfulness' samt et PTU indkøbsnet 2. præmie en PTU T-shirt 3. præmie et PTU indkøbsnet Angiv størrelsen på T-shirt ved at understrege: S M L XL XXL Postnr.: By: LØSNINGEN INDSENDES SENEST D. 10. MARTS 2014. MEDLEMSMAGASINET LIVTAG, FJELDHAMMERVEJ 8, 2610 RØDOVRE ELLER PÅ MAIL: PTU@PTU.DK BILVARMER GIVER NY KOMFORT I BILEN Med en bilvarmer kommer De altid ud til en varm bil - ligegyldigt hvor De holder. Ingen dug og fugt, ingen is og sne på ruderne. Ingen dyre og forurenende koldstarter,- altid varm motor. En bilvarmer er energirigtig og miljøvenlig og så kører den uafhængigt af lysnettet. Den betjenes via digi-ur og/eller fjernbetjening eller den nye smarte telefonstart via mobilopkald eller sms. Rovsingsgade 82 2200 København N 35 82 95 00 www.kjoeller.com
23 3 5 4 7 9 3 8 1 9 2 7 6 6 7 8 1 4 8 5 2 7 3 4 5 8 3 2 1 9 2 1 8 6 3 6 9 1 2 8 4 5 3 7 3 8 7 1 2 6 8 5 1 2 4 4 5 7 9 4 7 2 6 ROM. HYRDE- GUD BEHOL- DEREN BINDE- ORD FOR- MIDABEL AF- LØNNER ROR TRÆSORT GRÆSK BOGSTAV ER DRO- MEDARER ULTRA- VIOLET SIDDE- MØBEL SEKS HALVE OM- SKIFTER FYLD ER- HVERVS- GREN LÆNG- DEMÅL FRISK FANGE SLIDER POSITIV ELEK- TRODE LØB TØR MUSIK- STYKKER LITIUM KORTSPIL VEJ- AFGIFT FUGTIGE JORD- FYGNING RIMPER FLAK- KENDE HESTE- SPORT GYNGET 2 STRATEGI FARTØJET FAKUL- TETS- LEDER 3 STEGE- RED- SKABET GRÅD LINDRING AFR. LAND ARTERIER HERRER SLAP- PER AF BLOMST OUT AM. FOR- FATTER FIBERPEN BEDE- HUSE BYG- NINGER FORFAL- DEN EKSI- STENS BOD 5 TILBEHØR BRAN- CHER NABOER 6 SPIR- REVIP UBE- SVÆRET ANKEN 9 FALSKT 1 DRENGE- NAVN VIRKE LAK- LUKNING TRÆET JAPANSK SANDAL UDRÅB MUSIK- UDTRYK 4 BEKRÆF- TELSE BILDEL 7 IRETTE- SÆTTE KLÆBE- BÅND RUS. AFSLAG TV- PROGRAM ENS- ARTET ANER EVENTYR- FIGUR JEG FORRET- NINGER 8 FUGL SKREV KOMPAKT TITEL
T FATTIGDOM // LIVTAG #1 2014 24 Fattigdom HAR DET NOGET MED OS AT GØRE? Danmarks nye fattigdomsgrænse er en aktuel lejlighed til at se på, hvad PTU's medlemmer egentlig har at leve for. Hvordan klarer man hverdagen med skarpe prioriteringer og kreativitet. Og hvordan kan PTU fremadrettet bekæmpe den økonomiske fattigdom, som lurer på mange af vores medlemmer. Der skal et oprør til, mener Holger Kallehauge, formand for PTU. Danmark har efter mange års diskussion fået en fattigdomsgrænse. Ifølge den er man økonomisk fattig, hvis man som enlig tre år i træk har en samlet årsindtægt efter skat på under 103.200 kr. (studerende er undtaget). Lever man to sammen ligger grænsen på 156.400 kr. Det betyder, at hele 42.600 danskere er økonomisk fattige, og en del af dem er PTU'ere. Meget få mennesker bryder sig om at blive placeret i boksen økonomisk fattig. Nogle føler det måske direkte uværdigt eller flovt, selvom det er helt uforskyldt. Men temaet her handler ikke om at sætte folk i bås tværtimod. Det handler om at forholde sig til virkeligheden. For med Holger Kallehauges ord, så er det jo lige præcis det, vi kan bruge fattigdomsgrænsen til: Vi har fået en objektiv målestok, som betyder, at vi kan sammenligne os med de andre lande, derfor giver en officiel fattigdomsgrænse god mening, siger PTU's formand. Og hvis det, at der nu er sat tal på, betyder, at knapheden bliver tydeligere både for danskerne generelt, for os i organisationerne og for politikerne, så er der måske en større chance for, at der kan blive puffet til en udvikling i den rigtige retning. PTU's næstformand Ghita Tougaard er idékvinden bag temaet. Hun vil nemlig gerne have slået en pæl igennem myten om, at man er økonomisk forkælet på førtidspension, som flexjobber eller som arbejdsløs flexjobber, og den idé synes vi på redaktionen rigtig godt om. I de kommende artikler fortæller PTUmedlemmer derfor om deres skarpe prioriteringer og kreative påhit for at få hverdagen til at hænge sammen økonomisk, ligesom PTU's socialrådgiver Bente Elton fodrer os med facts om Vi har fået en objektiv målestok, som betyder, at vi kan sammenligne os med de andre lande, derfor giver en officiel fattigdomsgrænse god mening, siger PTU's formand. økonomi, og Holger Kallehauge løfter sløret for en stor plan. For ja, fattigdom har noget med os at gøre, som tingene er skruet sammen lige nu. Mange PTU'ere er tæt på fattigdomsgrænsen og nogle ligger under, derfor skal der handles.