NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og professionelle aktører Optimal udnyttelse af de tilgængelige ressourcer De rigtige rammebetingelser 2
NATURE ENERGY ER LEDENDE PÅ DANSK BIOGAS Nature Energy professionaliserer og industrialiserer biogassen. Biogassen skal håndtere affald og restprodukter og sikre grøn energi. Vi ønsker at opsamle og systematisere brug af alle typer biomasse, fx Affald fra industri og husholdninger Gylle Halm og dybstrøelse 3
BIOGASANLÆG I DRIFT BIOGASANLÆG I PIPELINE UDBYGNING PÅ AKTUELLE BIOMASSER NATURE ENERGY VAARST NATURE ENERGY HOLSTED Status: Fire anlæg i drift Samlet output: 45 mio. m 3 biogas/år Anlæg vedtaget: Samlet 75 mio. m 3 Udbygning over 5 år: Samlet 225 mio. m 3 Med halm kan vi komme højere op NATURE ENERGY MIDTFYN NATURE ENERGY NORDFYN 4
BRUGER VI RESSOURCERNE BEDST MULIGT? Af Danmarks årlige produktion af ca. 6 mio. ton halm bruges: 16% til foder 11% til strøelse 23% til afbrænding 50% til nedpløjning (Kilde: Danmarks Statistik 2015) 5
DANSK BIOGASPOTENTIALE 120 Biogaspotentiale i Danmark 100 80 100-120 PJ 60 40 50-70 PJ 20 0 20-30 AKTUELLE RESSOURCER INKL. HALM OA. INKL. METANISERING Biogaspotentiale i Danmark 6
HALM ER EN AFGØRENDE RESSOURCE Halm er den største organiske ressource. De fiberrige fraktioner er afgørende for biogasproduktion. Nature Energy arbejder som de første systematisk med dybstrøelse i stort omfang. Opgaven bliver nu at finde den bearbejdning, der sikrer brug af halm. Next step er metanisering. 7
FORDELE FOR LANDBRUG Halm til kraftvarme energiproduktion Halm til nedpløjning Jordforbedring/gødning Halm til biogas Grøn gas + jordforbedring/gødning 8
HALM SKAL I DECENTRALE BIOGASANLÆG Værdi for biogasanlæggene Bedre biologi i anlæggene Mere gas Færre energiafgrøder Værdi for halmproducenter/landbrug Lokal transport af halm Bæredygtighed i landbrug Næringsstoffer retur til jordforbedring Fleksibilitet (svine-/kvægbrug) 9
Hammermølle Mekanisk neddeling Neddeler til ca. 200 mm Det optimale er ca. 2 mm 10
Brikettering Presser halmen til briketter under højt tryk Nature Energys laboratorietest er positive på den biologiske del Next step er test af effektive metoder til oplastning på anlægget i Vaarst (2.000 t) Halmpiller fra mark Samme princip som brikettering Omkostninger måske højere Eventuelt fordele ved transport 11
Termisk hydrolyse (Cambi) Halmen udsættes for høj varme og tryk Tryk slippes brat halmen eksploderer Metode med ilt (AD Booster) Halmen udsættes for varme, tryk og ilt Halmen eksploderes Testes i Ribe Nature Energy deltager i følgegruppe på projektet 12
Samensilering (halm + andre afgrøder) Ren biologisk proces Kan have fordele på omkostninger Metoden skal afsøges i et EUDP-projekt, hvor også SDU er parthaver 13
120 100 80 60 40 20 0 Biogaspotentiale i Danmark Transportsektoren anvender i dag ca. 150 PJ/år. EU stiller krav om anvendelsen af 10 % fornybar energi i 2020. I DK = 15 PJ. Energien produceret ud fra metan fra 2 mio. ton halm, ca. 1/3 af den danske halm = ca. 18 PJ. Bare 1/3 af den danske halm omdannet til biogas, udnyttet i transportsektoren, kan således opfylde EUs krav. 14
HVORFOR IKKE BARE GÅ ETHANOL-VEJEN? Ethanolproduktion bidrager ikke til synergi med gylle og dermed afledte klimaeffekter. Landbruget får en engangsgevinst ved salg af halmen, men ikke den jordforbedrende effekt. Store centrale anlæg udhuler lokale fordele og fleksibilitet. Dyrt: ca. 75 % dyrere at få halmen omsat her end i et biogasanlæg*. Uhensigtsmæssigt: Den tunge transport har udfordringen men ethanol vil typisk bruges til personbiler*. (*Kilde Professor Henrik Wenzel, SDU) 15
Vi skal sikre, at halm til biogas er kommercielt attraktivt både for biogasanlæggene og for halmleverandørerne. Vi skal i fællesskab se på, hvordan vi får udnyttet værdien i den største organiske rest-fraktion: Halmen. 16
Vigtige CO₂-reduktioner for biler, bønder og boliger Effektiv behandling af affald og landbrugsrestprodukter Bæredygtighed i landbruget Recirkulation af næringsstoffer BÆREDYGTIG RESSOURCE- FORVALTNING Grøn logik større effektivitet bedre økonomi 17