ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende sider finder i en række opgaver, som omhandler dyrenes evne til at klare sig i det hårde og barske vejr. Vi håber at opgaverne kan give nogle gode arbejdstimer og en masse god snak, som kan bidrage til en øget viden indenfor den natur, som omgiver dig. Du er velkommen til at søge hjælp til besvarelse af spørgsmålene, ved at slå op i bøger eller på nettet. 1

Indholdsfortegnelse 1. Istid en vinter gør ingen istid 3 2. Tilpasning til kulden 4 3. Istidens dyr 5 4. Mennesket og istiden 6-7 5. Hvad gør dyrene, hvis de bliver for varme 8-9 2

1. Istid en vinter gør ingen istid En dansk vinters sne og kulde kan give os en ide om, hvordan det var at leve, da der var istid i Danmark. Efter en vinter kommer der et forår og en sommer, og alt sne og is forsvinder. Da der var istid i Danmark for mere end 10.000 år siden, var vinteren koldere og med masser af frost, sne og tyk is. År efter år blev sneen liggende og blev til et tykkere og tykkere lag af is. Dengang var der ingen høje træer til at give læ, så vinden blæste frit og gjorde, at det føltes endnu koldere. Men om sommeren var det varmere, og ikke alt var dækket af sne og is. Urter, græsser og små træer voksede og blomstrede, og derfor kom der også mange dyr for at æde planterne. Når der er mange planteædere kommer der også mange rovdyr - dyr som æder andre dyr. Der var føde nok til alle om sommeren. Det var derfor et godt sted at få unger og vokse sig stor. Om vinteren var det til gengæld svært at finde mad og ikke mindst holde varmen, og det er det, i skal arbejde med i det næste. Opgave 1: Hvad gør du for at holde dig varm på en kold vinterdag? (tegn dine svar) Når du vælger, om du skal have en tyk dynejakke, en tynd jakke eller ingen jakke på, så kalder vi det at du klæder dig på efter vejret. Man kunne også kalde det at du tilpasser dig til vejret eller klimaet, og det er tilpasning, vi skal arbejde med i de næste opgaver. 3

2. Tilpasning til kulden For dyrene er det meget vigtigt at holde varmen for at overleve. Dyrene i den danske vinter kan ikke tage en tyk jakke på. De må tilpasse sig kulden på en anden måde. Opgave 2.a: Kender du dyr, som lever ude om vinteren? Gerne mange svar: Opgave 2.b: Hvordan holder disse dyr sig varme? Når vi mister varme fra kroppen, bliver vi kolde, og vi begynder at fryse. For at undgå at fryse må vi enten prøve at holde på den varme, som vores krop laver hele tiden, eller vi må få kroppen til at lave ekstra meget varme. Når du tager en varm jakke på, holder du på varmen. Nu skal vi prøve en anden måde at holde varmen på. Forsøg 1: Stå tæt sammen i en gruppe med dine kammerater i klasse. Stå så tæt, som I kan. Er der forskel på at stå inde i midten af gruppen og at stå yderst i gruppen? Hvad er forskellen? Kender du til dyr, som bruger denne måde at holde sig varm på? Hvilke dyr? Når vi fryser, begynder vores krop helt automatisk at sitre (ryste). Det er musklerne i din krop, som begynder at arbejde ved at lave små hurtige bevægelser. Når musklerne arbejder, laver de varme, og det kan kroppen bruge. Hvis vi skal have kroppen til at lave ekstra meget varme så skal vi blot bevæge os. Opgave 2.c: Bevæg dig! Løb frem og tilbage, eller løb op og ned ad en trappe eller slå kuskeslag, så hurtigt du kan. Hvad sker der? Skriv gerne flere svar. Opgave 2.e: Kender du dyr, som kan sitre, og bruger det til at lave varme? Opgave 2.f : Kulde kan også give os gåsehud. Faktisk er det de små hår på vores krop, som rejser sig. Hvorfor gør de det? 4

3. Istidens dyr I udstillingen Tilbage til istiden, kan du se flere af istidens dyr. Udstillingen omfatter 9 dyrearter (forskellige slags dyr). Dyrene har navne, som er sat sammen af 2 ord. Det første ord beskriver noget, som er særligt for dyret, og det sidste ord fortæller, hvilken dyregruppe det tilhører. Nedenfor finder du navnene på de 9 dyrearter, som du kan finde i istids-udstillingen. Opgave 3.a: Nedenfor er der blevet rykket rundt på ordene. Prøv om du kan sætte ordene sammen to og to, så de danner de rigtige navne på istidsdyrene. Tegn en streg mellem de ord, som hører sammen. U L D H Å R E T S N E K Æ M P E H J O R T N Æ S E H O R N E L E F A N T H U L E B J Ø R N S K O V U G L E S A B E L O K S E U R K A T U L D H Å R E T H U L E H Y Æ N E M A M M U T Alle disse dyrearter levede, da der var istid i Danmark. Alle er uddøde på nær en enkelt art. Opgave 3.b: Skriv navnet på den art, som stadig lever: Brug de sammensatte dyrenavne i den næste opgave. 5

4. Mennesket og istiden Blandt istidens forskellige arter er der en, som adskiller sig fra alle de andre. Den art kan du finde ved at skrive de dyrenavne du fandt i opgave 3 ind i skemaet. Opgave 4.a: Når dyrenavnene fra forrige opgave er skrevet rigtigt ind på langs i de tomme felter, danner de et ord nedad, som er navnet på denne art. Har meget store fortænder Har horn på næsen Har en snabel Spiser lidt af alt, men mest vegetar Har fjer Har horn Har store hjørnetænder Har et kraftig bid Har gevir De mennesker, som levede i slutningen af istiden, kalder vi for rensdyrjægerne. De kom fra syd og vandrede mod nord op på de kolde sletter, fordi der her var en god jagt. Mange rensdyr betød meget mad, hvis man var en god rensdyrjæger. Mennesket er den art, som kan tilpasse sig allerhurtigst til nye omgivelser. Mennesket blev så god til at tilpasse sig både kulde og varme, at de nu findes overalt på kloden. Det er fordi, vi med vores hjerne og hænder kan lave redskaber, tøj og andre ting, der kan hjælpe os til at overleve. Ofte får vi ideerne fra dyrenes verden. 6

Ideen til den varme dynejakke er lånt fra fuglene. Du kan se forskellen mellem den slanke sommer-blåmejse og den fyldige vinter-blåmejse pustet op med luft i fjerene Ideer fra naturen Her er vist nogle billeder af redskaber, som vi mennesker bruger i hverdagen. Der er også billeder af dyr, som kunne tænkes at have givet ide til redskaberne. Opgave 4.b: Kan du se hvor inspirationen til de følgende ting kunne komme fra? Tegn en streg fra redskabet til det dyr, som du tror ideen kom fra. Evnen til at lave redskaber, tøj, huse, biler, farver og mange andre ting gør, at vi som mennesker kan tilpasse os meget hurtigt til mange forskellige situationer og klimaer. Opgave 4.c: Kan du finde eksempler på ting i din hverdag, som kunne være inspireret af ting fra naturen? 7

5. Hvad gør dyrene, hvis de bliver for varme Under istiderne var der perioder, som var meget kolde, men også perioder som var varme. Temperaturen skiftede med årstiderne, så for et istidsdyr, som var godt tilpasset til vinterens kulde, kunne sommeren blive alt for varm. Derfor er det også vigtigt for dyrene at have mulighed for at slippe af med varmen. Opgave 5.a: Mål din temperatur med et termometer. Hvor varm er din krop? Lige omkring 37 grader C. Hvad sker der, hvis du bliver for varm? Forsøg 1: Fyld to flasker, A og B, med lunkent vand (rumtemperatur). Mål vandets temperatur med et termometer. Pak flaskerne ind hver for sig i en avis. Gør avisen om flaske A våd, men lad avisen om flaske B forblive tør. Lad begge flasker stå et stykke tid, og gerne i solen. Min. A B Mål temperaturen efter 10-15 min. i begge flasker. Husk at røre rundt i vandet inden du måler. Skriv antal grader ind i skemaet. Mål igen efter endnu 10-15 min. 0 10 Hvad er der sket? 20 1. Vandet i flaske A er varmere end flaske B 2. Vandet i flaske A og B har samme temperatur 3. Vandet i flaske A er koldere end i flaske B 30 Når vi sveder bliver vores hud fugtig. Når fugten fordamper fra huden, bruges der varme, og den varme tages fra huden. Derfor afkøles huden og dermed vores krop. Opgave 5.b Nogle dyr kan svede. Kender du nævne nogle? Opgave 5.c Nogle dyr kan ikke svede. De bruger andre måder at afkøle sig på. Hvad gør en hund? Hvad gør en kat? Hvad gør en sæl? 8

Isbjørnen Isbjørnen lever, hvor der er meget koldt det meste af året. Den har en god varm pels og æder meget, så den får et godt lag fedt under huden. Det isolerer godt, og det hjælper den med at holde på varmen. Når en drægtig hun skal føde, graver hun en hule i sneen, hvor hun kan føde sine unger. Selvom ungerne fødes midt i den koldeste tid, har de kun en tynd pels, så det er moren, der må holde dem varme. Her hjælper det at ligge lunt og godt i en hule. Når man er så godt tilpasset til kulden, kan sommerens varme blive et problem. Hvad gør isbjørnen for at holde kroppens temperatur så tæt på de 37 C som muligt? Opgave 5.db: Hvilke af de nedenstående udsagn er rigtige? (Sæt kryds ved de rigtige svar) sandt falsk Isbjørnen har en varm pels over det meste af kroppen, men også områder, hvor pelsen er knap så tyk fx på maven. Ved at lægge sig på maven fladt ned mod sneen eller isen kan bjørnen køle sig ned. Isbjørnen skifter fra vinterpels, som er meget varm, til sommerpels, som er mindre varm. Isbjørnen springer i vandet, for i vand kan den bedre komme af med varmen. Isbjørnen bevæger sig mindre, derfor laver musklerne mindre varme. 9