Metodeguide til aktionsforskningsprojekt

Metodeguide til aktionsforskningsprojekt Produktionsprojekt 3. semester Kirsten Jæger, august 2003 Prøvetitel: Prøve 4 FRI MUNDTLIG PRØVE PÅ BASIS AF PROJEKTRAPPORT INDEN FOR OMRÅDET PRODUKTION ECTS: 10 Indledning I det følgende præsenteres projektet på 3. semester af Masteruddannelsen i it, sprog og læring. Præsentationen vil indeholde såvel praktiske oplysninger som en redegørelse for den metodiske og videnskabsteoretiske tilgang til projektet. Det overordnede perspektiv har vi valgt at benævne 'aktionsforskning'. Hermed menes, at der i forbindelse med dette projekt stilles krav om: - handling (udarbejdelse af produkt) - forskning (teoretiske og empiriske undersøgelser) i tilknytning til handlingen - refleksion (over resultaterne af det teoretiske og empiriske arbejde samt handlingens konsekvenser i praksis). Målet for projektarbejdsprocessen er således udarbejdelsen af et projekt, der både omfatter et it-baseret produkt og en videnskabelig tekst (en projektrapport). Aktionsforskning som tilgang til projektarbejde og systemudvikling Projektet på 3. semester af Masteruddannelsen i it, sprog og læring er en væsentlig del af den samlede uddannelse og projektet er sidste større opgave før specialet. For den enkelte studerende er det væsentligt at sikre, at der gennem projektarbejdet skabes mulighed for kompetencetilvækst, både i relation til den akademiske kompetence og i relation til erhvervskompetencen. For mange studerende udspringer ønsket om at tage en masteruddannelse af ønsket om forandring: for sig selv, for kolleger, for den organisation man er ansat i. Det ses ofte, at masterstuderende er forpligtede til at medvirke til forandring - forstået som kompetenceudvikling blandt kolleger - under og efter uddannelsen. Den masterstuderende, hvis uddannelse betales af arbejdsgiveren, kan opleve en form for pres eller forventning om synlig effekt af investeringen i uddannelsesforløbet. Udarbejdelsen af et konkret produkt, som kan støtte kolleger i varetagelsen af forskellige opgaver, er en sådan synlig effekt. 1

Aktionsforskningstilgangen er relevant i forhold til den beskæftigelse med systemudvikling, som skal ske inden for rammerne af projektet. At udvikle et system er netop at gribe ind i organisationens normale funktionsmåde, at ændre vante arbejdsgange og kommunikationsmønstre og derigennem skabe organisatorisk forandring. Et it-baseret produkt kan medvirke til at påvirke organisationens udvikling i den ønskede retning, f.eks. ved at støtte kommunikation, information, samarbejde og lette fælles planlægning og videndeling. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at it-baserede enkelt produkter og it-baserede systemer indvirker på organisationen på en kompleks måde, således at der ikke kun opstår de ønskede effekter. Der vil også altid opstå en række ikke-intenderede (positive/negative) side-effekter. Eksempelvis kan et produkt, der er udarbejdet til undervisningsbrug, vise sig at få konsekevnser for samarbejdet i en lærergruppe (pga. øgede muligheder for videndeling, ressourcetilgængelighed, synlighed af valgte formidlingsmetoder etc.). Derfor er en ret detaljeret viden om organisationen og brugergruppen, som produktet skal indgå i, en væsentlig forudsætning for en vellykket systemudviklingsproces inden for rammerne af projektarbejdet. Behovet for at undersøge produktets nyttighed og funktionalitet i relation til en brugergruppe bevirker, at produktet skal indlejres i en brugskontekst. Produktet skal knyttes til en bestemt gruppe af brugere, hvis behov og krav produktet skal søge at imødekomme, og brugernes reaktion og evaluering af produktet - eller af prototyper heraf vil være relevante at inddrage i projektet - i form af en redegørelse herfor i projektrapporten. Det optimale er, at produktet forankres i en bestemt praksis med en veldefineret brugergruppe, som er i stand til at forholde sig til (evt. teste) produktet (og/eller prototyper heraf) og udtale sig kvalificeret om produktets brugbarhed i forhold til den pågældende praksis. Her spiller det tidsmæssige aspekt naturligvis en stor rolle. Der vil være forskel på, hvor langt de enkelte grupper når med udarbejdelsen af deres produkt. Nogle kan bygge videre på noget eksisterende og investerer megen tid i produktudviklingen, andre vælger at starte produkt-udviklings-processen fra bunden. Det er derfor ikke et krav, at brugergruppen skal forholde sig til færdigt udviklede produkter. Det vil dog som regel være muligt at præsentere potentielle brugere for mere eller mindre færdige udkast til produktet (prototyper), som man så kan undersøge brugernes reaktioner på - en procedure som normalt også er en del af systemudviklingsprocessen, og som kan spille en større eller mindre rolle alt efter den valgte tilgang til systemudviklingen. Forskningsmæssige krav I forbindelse med et projektarbejde stilles der krav om anvendelse af videnskabelige arbejdsmetoder og produktion af videnskabeligt dokumenteret viden. I projektarbejdet er det ikke tilstrækkeligt, at man selv øger sin viden og teoretiske forståelse - man er 2

forpligtet til at producere viden, som andre kan have glæde af og evt anvende i deres praksis eller forskning. 1 Når man vælger en problemstilling, er det således væsentligt, at den ikke er af så specifik og kontekstbunden karakter, at det er umuligt at forestille sig, at andre vil kunne nikke genkendende til problemstillingen. Man bør kunne se problemstillingen som et eksempel på en generel problemstilling, der har relevans for flere (f.eks. andre i samme profession). Det er ligeledes væsentligt at sørge for at fastholde og dokumentere de sagsforhold, som behandles i projektet (f.eks. produktets indvirkning på samarbejdet). Aktionsforskningstilgangen respekterer, at viden produceret i praksis kan have videnskabelig værdi, når den dokumenteres, generaliseres og diskuteres med henblik på dens validitet. Transformationen af viden fra praksiserfaring til videnskabeligt gyldig viden til i projektet i høj grad komme til at påhvile den studerende - naturligvis med støtte fra vejlederside. Prøvebeskrivelse Prøvebeskrivelsen i studieordningen lyder på følgende måde: Prøven består af en mundtlig eksamination, der tager udgangspunkt i et IT-baseret produkt og en dertil hørende projektrapport. Produktet kan være et færdigt produkt, eller det kan være en prototype. I de tilfælde, hvor produktet har karakter af en prototype, skal der i rapporten redegøres for, hvorledes produktet kan anvendes i praksis. Prøven skal ligge inden for området Produktion. Emne for forløbet aftales med vejleder. Omfang Omfanget af projektrapporten udgør ved en studerende mindst 15 og højst 25 sider ekskl. bilag, ved to studerende mindst 25 og højst 35 sider ekskl. bilag og ved tre studerende mindst 35 og højst 45 sider ekskl. bilag. Prøven kan aflægges som gruppeeksamen. Varighed Prøven har en varighed af 30 min. pr. stud. vedr. gruppeprøve samt fra 30 til 40 min. pr. stud. ved individuel eksamen. Den angivne varighed er inkl. votering. Censur Ekstern Bedømmelse Der foretages en samlet bedømmelse af produktet, projektrapporten (den enkelte studerendes bidrag hertil) og den mundtlige eksamination. Der gives karakter efter 13-1 Teoretiske resultater kunne f.eks. være begreber, som er velegnede til at forstå en problemstilling med, som er relevant for mange, eller opdagelsen og formidlingen af en ny teoretisk tilgangsvinkel til området/problemstillingen. Empiriske resultater kunne være resultater af behovsundersøgelser, software-evalueringer etc. 3

skalaen. Karakteren fremkommer ved en ligelig vægtning, således at produkt, rapport og mundtligt forsvar hver indgår med en tredjedel." Output af projektarbejdet Det vigtigste udbytte af projektarbejdet er naturligvis de læreprocesser og den kompetenceudvikling, der sker hos den studerende i kraft af de aktiviteter, som indgår i projektarbejdet. Disse læreprocesser drejer sig om indsigt i systemudviklingsteori og praksis samt øget videnskabelig og projektmetodisk kompetence. Derudover er der en nogle konkrete resultater af projektarbejdet: produktet og den skriftlige rapport. Desuden anbefales det at udarbejde og vedligeholde et website til projektet. Websitet kan både have intern og ekstern funktion ved at indeholde projektkalender og en præsentation af projektet, således at andre kan se, hvad projektet drejer sig om og evt. bidrage med gode ideer, litteraturhenvisninger o.l. Produkt Som det er beskrevet i studieordningen, stilles der krav om, at projektet skal omfatte et it-baseret produkt. Dette kan omfatte sådanne produkter, som man har arbejdet med inden for området Teknologiske ressourcer eller evt. andre typer af produkter. Produkter, som den studerende har udarbejdet i anden sammenhæng, kan også indgå i projektarbejdet og også få status af at være projektets produkt. Den studerende kan f.eks. udarbejde forbedrede versioner af produktet og afprøve dette i projektarbejdet. Alle produktideer skal godkendes af vejlederen. Som nævnt kan det være vanskeligt inden for projektarbejdets tidsmæssige ramme at nå at udarbejde et færdigt produkt, samtidig med at der skal skrives en projektrapport. Studieordningen åbner derfor mulighed for, at der kan afleveres en prototype af et produkt. En prototype kan være 1) et ufærdigt produkt - dvs. i princippet det fulde produkt, men på et ufærdigt stade i udviklingsprocessen 2) et færdigt delprodukt 3) et koncept for det samlede produkt med et begrænset antal elementer udviklet Uanset hvilken form prototypen har, skal projektet, hvis de(n) studerende som sit produkt indleverer en prototype, indeholde en redegørelse for, hvordan prototypen kan udvikles til et færdigt produkt ved hjælp af det design-værktøj, de(n) studerende har valgt til udarbejdelse af produktet. Skrittlig rapport Som synligt output af projektarbejdsprocessen produceres en skriftlig projektrapport. Projektrapporten har form som en sammenhængende videnskabelig tekst, som bl.a. fastlægger og specificerer projektets problemstilling, teoretiske grundlag, metodeovervejelser og redegørelse for resultatet af projektets empiriske undersøgelser. Projektrapportens omfang er på mindst 15 og højst 25 sider pr. studerende. 4

Samarbejde At skulle udarbejde et produkt (eller prototype), foretage undersøgelser af brugeres behov, evt. teste produktet og skrive en teoribaseret rapport inden for 1 semesters deltidsstudier er meget krævende. Der kan generelt anvises to måder at håndtere dette problem på: - at sørge for at projektkonceptet i udgangspunktet ikke er for ambitiøst - at samarbejde og fordele opgaverne mellem medlemmerne i en projektgruppe Samarbejdet omkring projektet kan konstrueres på flere måder: a) en gruppe studerende, som samarbejder om projektet og afleverer et fælles projekt b) studerende, som udarbejder og afleverer hvert sit projekt, men vælger at udveksle viden og trække på hinanden i et løsere projektnetværk Det skal nævnes, at der naturligvis også er mulighed for at udarbejde projektet helt individuelt. Fordelen ved en fast projektgruppe er, at det gennem den fælles indsats bliver muligt at nå at udarbejde et mere omfattende projekt. Samtidig kræver selve samarbejdet en investering af tid og kræfter, og i de tilfælde hvor denne investering forekommer at være for stor, kan mulighed b) være et godt alternativ. Et sådant netværk kan oprette et kommunikationsrum på Campusnet, hvor man udveksler litteratur og andre ressourcer, samt evt. stiller sig til rådighed som læser og kommentator af hinandens tekster. Vælger de studerende at gå sammen i en fast projektgruppe, kan det forekomme, at en gruppens medlemmer er interesserede i at foretage undersøgelser, som præcis går på hver deres praksiskontekst. Et projekt kan så udmærket være opbygget på den måde, at gruppens medlemmer - ud fra et fælles teorigrundlag - udarbejder et fælles produkt, som afprøves i flere forskellige kontekster. Produktprojektet kan også tage udgangspunkt i ét af gruppemedlemmernes praksiskontekst og så udnytte det, at andre gruppemedlemmer vil være i stand til at se på denne praksiskontekst på en mere distanceret måde - og evt. bedre vil være i stand til at foretage brugerinterviews o.l. Pga. tidspresset er det vigtigt, at man tidligt i processen får fastlagt projektkonceptet, hvilket bl.a. inkluderer en specifikation af gruppemedlemmernes forskellige ansvarsområder. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ansvarsfordelingen i gruppen skal fremgå af den færdige projektrapport (man skal kunne se, hvem der har lavet hvad), dette gælder både den skriftlige rapport og produktet. Ramme for projektskrivningen Inden selve projektarbejdet kan gå i gang, er der en række forhold, der skal afklares. Dvs. at man som indledning til projektarbejdet etablerer rammerne for, hvordan projektarbejdet skal foregå. Det anbefales, at disse rammer fastholdes skriftligt. At etablere rammerne for projektarbejdet indbefatter: 5

- at udarbejde et overordnet projektkoncept, som fastlægger hvori projektets produkt består, hvilken brugergruppe/praksiskontekst man arbejder med, og hvilke dele projektrapporten skal indeholde (en form for løs disposition). Se nedenfor, hvilke elementer der typisk vil skulle indgå i en rapport (der er her ikke tale om krav, men anbefalinger) - at udarbejde tidsplan for forløbet med relevante deadlines. Hertil bruges evt. Campusnet-kalender. - - hvis der er etableret en projektgruppe, så at aftale arbejdsfordeling, herunder også for oprettelse/vedligeholdele af gruppens website. Gruppen kan herunder overveje, om der er behov for at have en projektlederfunktion, som naturligvis skal gå på skift mellem gruppens medlemmer. Hvis man vælger at etablere et løsere netværk, er det naturligvis også vigtigt indledningsvis at aftale spillereglerne for deltagelse i netværket. Et relevant spørgsmål er her forholdet mellem det, man som deltager er villig til at give/investere i netværket og det man ønsker at modtage. - at udtænke/aftale procedurer for samarbejde og kommunikation (herunder udveksling af oplysninger om hvordan og hvornår man kan kontaktes, hvor tit man skal checke Campusnet for nyt vedr. projektet, oplysninger om særlig travle periode af private eller arbejdsmæssige årsager, hvilke procedurer for kommentering af hinandens tekster etc.) Punkter til disposition for projektets indhold Følgende punkter vil typisk skulle indgå i dispositionen for projektrapportens indhold. Bemærk at der kun er tale om forslag, som kan anvendes som udgangspunkt for gruppens konkretisering af projektrapporten. Indledning og problemformulering Metode Indbefatter en redegørelse for, hvilken systemudviklingsmtode der er lagt til grund for udviklingen af produktet samt for hvilke metoder der er anvendt til indsamling og bearbejdning af empiriske data. Redegørelsen for systemudviklingsmetoden kan eventuelt være placeret under redegørelsen for projektets teoretiske grundlag, se nedenfor. Metoderedegørelsen indbefatter også typisk en redegørelse de overordnede metodeteoretiske overvejelser, som ligger til grund for projektet. Dette kunne være for aktionsforskningtilgangen som videnskabelig tilgang + hvordan denne er realiseret i projektet. Kontekstbeskrivelse Beskrivelse af organisation og brugergruppe. Overvejelser om konsekvenser for organisationen (hvilke fordele ved, barrierer for udvikling og ibrugtagning af produktet) Beskrivelse af produkt 6

Brugerundersøgelse Design af brugerundersøgelse, metode, resultater (hvordan tænkes behov undersøgt, er der mulighed for test af produkt eller prototype) Teoretisk grundlag Vedr. systemudvikling. I projektarbejdets produktudviklingsdel anvendes en metode til samarbejdet med brugerne, til udvikling af produktet. og til at fremme ibrugtagning i en brugskontekst. Denne metode vil udspringe af beskæftigelsen med teorier om systemudvikling og ofte være en modificeret/tilpasset udgave af fremgangsmåder, som beskrives i denne litteratur. Det er derfor vigtigt, at der i projektet også gøres rede for den teoretiske ramme inden for systemudviklingsmetode. Der kan både være tale om, at man gøre rede for metoder, som man er inspireret af samt metodiske tilgange, som man har fravalgt. Vedr læring og undervisning Produktet indgår typisk i en kontekst, som har med undervisning, læring og formidling at gøre. Projektet vil derfor også typisk indeholde en redegørelse for, hvordan man i læringsteoretiske termer kan forstå denne kontekst. Relevante teoriområder kan f.eks. være: sproglæring, didaktik, individuel læring, læring i socialt samspil med andre, organisatorisk læring mm. Vejledning og procedure for vejledertildeling Efter diskussion af interesser og eventuel dannelse af grupper eller løsere netværk mellem individuelle studerende på semestrets første weekendseminar, tildeles de(n) studerende en vejleder umiddelbart efter seminaret. Den studerende/gruppen udfylder hurtigst muligt og senest 15. september et emnegodkendelsesskema og mailer det til den projektansvarlige lærer (Skemaet kan hentes i Campusnet). Skemaet skal indeholde oplysninger om projektets emne og problemstilling, beskrivelse af påtænkt produkt samt overvejelser om hvilket it-værktøj produktet tænkes udviklet i, samt navne på den studerende/gruppens medlemmer og eventuelle kontaktperson/projektleder. Den projektansvarlige lærer og vejlederen godkender emne- og produktforslag og giver de studerende besked herom. De(n) studerende kan i den forbindelse blive bedt om at præcisere beskrivelsen, inden godkendelsen kan gives. Når emne- og produktforslag er godkendt, kan arbejdet igangsættes. Der vil blive mulighed for løbende vejledning via Campusnet, mail og telefon, og der vil i et vist omfang blive indlagt vejledningstid på semestrets andet weekendseminar. Vejlederen skal i projektprocessen opfattes som en ressourceperson og sparringsparter, men også som en person, der ikke kun har til opgave at hjælpe og støtte, men også stille kritiske og 'irriterende' spørgsmål og dermed åbne for nye perspektiver og indsigter. Efter vejledertildeling vil der blive oprettet et rum på Campusnet, hvor vejlederen og den studerende/gruppens medlemmer har adgang. Denne konference er specifikt til 7

vejledningskommunikation. Hvis der er etableret en projektgruppe, bør gruppen bør dog sideløbende have et internt kommunikationsrum på Campusnet, hvor vejlederen ikke har adgang. Gruppen tager selv initiativ til at få dette kommunikationsrum oprettet. Vejlederen oplyser mail-adresse og telefon-tider (dvs. tidspunkter, hvor man står til rådighed for projektgruppens telefoniske henvendelser). Det er af afgørende betydning, at man udnytter mulighed for projektvejledning. Vi har erfaring for, at de studerende/projektgrupper, som aktivt udnytter muligheden for projektvejledning, oplever et mere tilfredsstillende eksamensforløb og formentlig osgå bedre eksamensresultater. Dette skyldes sandsynligvis, at i de tilfælde, hvor en studerende eller en projektgruppe ikke eller kun i meget begrænset omfang sørger for, at det er muligt for vejlederen at forholde sig til og give løbende respons på gruppens arbejde, er der stor risiko for, at den studerende/gruppen vil være usikker over for, hvilke kriterier der lægges til grund ved bedømmelsen af de(n) studerendes præstation til eksamen. Krav til omfang Det formelle krav til projektrapportens omfang er mindst 15 og højst 25 normalsider pr. studerende i projektgruppen. Hertil kommer produktet (som ikke kan specificeres omfangsmæssigt). Den mundtlige evaluering Der afsættes tid til den mundtlige evaluering svarende til 30 minutter pr. studerende, hvis der er tale om gruppeeksamen og 30-40 minutter pr. studerende ved individuelle eksaminer. Ved evalueringen vil de studerende blive bedt om at præsentere og demonstrere deres produkt. Desuden anbefales det at holde et kort oplæg (ca. 5 minutter) - evt. i tilknytning til demonstrationen af produktet, hvis dette er relevant. Sådanne oplæg til den mundtlige projekteksamen vil ofte være af metode- og procesreflekterende karakter og er snævert knyttet til de problemstillinger og temaer, som er behandlet i projektet. Oplæggene skal altså hverken gentage den skriftlige rapports indhold eller inddrage helt nye vidensområder. De angivne tider på eksamensplanen vil være inkl. votering, dvs. at den mundtlige eksamination afsluttes, før tiden er gået, således at eksaminator og censor får lejlighed til at diskutere karakteren. Vigtige oplysninger om forløbet i ES 2003 Skema til emnegodkendelse indsendes senest: 15. september 2003 (Hent skema i CampusNet) 8

Projektansvarlig lærer Annette Lorentsen Mailadresse: al@iti.auc.dk Vejledere: Lone Ambjørn Preben Späth 9