Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Relaterede dokumenter
Bella får hjælp til at gå i skole

Drengen med flyveørerne og fregnerne

ADD. Viden-Forståelse-Håndtering. Skrevet af: Jan og Rikke Have Odgaard

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Jeg var mor for min egen mor

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Min matematiklærer hader mig. * Hvis de roser mig * Hvis de siger, hvad de godt kan li * Hvis han ikke er sur på mig

Du er klog som en bog, Sofie!

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Min mor eller far har ondt

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

Sebastian og Skytsånden

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Bilag nr. 9: Interview med Zara

BESAT. ANNA Skal vi lave noget i weekenden? Se film? Vi kan gøre det hos mig, mine forældre er ikke hjemme. MIKKEL Det kunne være fedt

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Københavnerdrengen 2

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Alt forandres LÆSEPRØVE

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

FRI FUGL Final version af Emilie Kroyer Koppel 15/

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

12. DECEMBER. Hennings fødselsdag

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Gør jeg det godt nok?

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 8B I procent, antal i parentes

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 4A I procent, antal i parentes

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

En stol for lidt (FINAL DRAFT) Klostermarkskolen 8L

Har du fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Hvordan har du det i børnehaven?

Bilag 2: Interviewguide

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Er dit barn en del af fællesskabet? Fællesskaber er for alle

at barnet forstår at: - man selv lærer mest, når man har det godt med andre - man selv kan gøre noget for at være en ven og for at få venner

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

TAL MED HINANDEN. Når én i familien er ramt af psykisk sygdom eller psykiske problemer.

Svarfordeling på trivselsspørgsmål, klassetrin, Aalborg, 2014/2015

Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Skole: Kragelundskolen, Klasse: 5A I procent, antal i parentes

Antonymer. dag glad ind billig dum. op tør hvid lav fuld. nat

Klasse. Jeg vil bygge en verden, hvor alle børn kender deres rettigheder, er trygge og har det godt. En bog om børns rettigheder

Om eleverne på Læringslokomotivet

Passion For Unge! Første kapitel!

Transskription af interview Jette

Interview med drengene

Løgnen. Nyborg Friskole

En kort fortælling om en dag i zoologisk have

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

sker der?, Er det brandalarmen? og Hvad skal vi gøre nu?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Undervisningsmateriale til indskolingen

Trivselsmålingen 2015 TNS Gallup side 1 af 7 N= ODENSE. Kommune: N= 242. Skole: ÅLØKKESKOLEN N= 45. Klassetrin: N= 21.

Dukketeater til juleprogram.

Nej sagde Kaj. Forløb

10 spørgsmål til pædagogen

FIND DINE PERSONLIGE STYRKER

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Sådan skælder du mindre ud E-bog

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

Far: Du tænker for meget, min dreng. Man kan ikke ændre på fortiden. Sket er sket. (Far mener det.)

11. december (3-4år)

Spøgelsestoget. 7 gange 6 er 42 7 gange 7 er 49 7 gange 8 er 55 nej 56 7 gange 9 er 63 7 gange 10 er 70

Skole og fritid Trivsel på Christiansø Skole Maj

Københavnerdrengen 1

Trivselsmåling i folkeskolen klasse

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Hvordan er dit selvværd?

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Bilag nr. 6: Interview med Anders A.

Transkript:

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard

Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske område, samt med individuel og familieterapi Peter får hjælp til at styre sin ADHD, handler om en dreng på 10 år, der har diagnosen ADHD. Peter og de voksne omkring ham, ved ikke rigtig, hvordan det kan blive godt for Peter i fremtiden, når han ikke kan styre sig. Bogen, Peter får hjælp til at styre sin ADHD, er skrevet med baggrund i de erfaringer, som vi har høstet, når vi har arbejdet i familier og med inklusion af børn med særlige behov, i de danske grundskoler. Begrundelsen for at lave denne bog, er at udbrede viden og forståelse for de udfordringer og muligheder, der i forbindelse med inklusion af børn med særlige behov. Dette til gavn for både børn, forældre, professionelle og andre der kan blive beriget af større viden og forståelse. 1

Titelblad Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet af : Rikke og Jan Have Odgaard Forlag : JHOconsult 997731 ISBN: 978-87-997731-3-8 Ophavsret: Du må gerne gengive, videresende, og uddele bogen såvel i elementer som hele bogen, blot du husker at angive kilde. 2

Peter er 10 år gammel, og han har ADHD. Peter bor tæt på sin skole, og alligevel kommer han tit for sent. Det er aldrig med vilje, men der er altid lige noget han skal nå, inden han skal i skole. Peter synes det er fint nok, at han skal i skole, men han keder sig meget derhenne. Lærerne snakker så meget, hele tiden, og alting går så langsomt. Peter tænker ofte, at det er ren tortur, at gå i skole. Engang kom han til at sige det til en lærer. Læreren blev meget sur over det, men Peter mener stadig, at det er mishandling af børn, meget af tiden. Det er kun sjovt at være i skolen når det er frikvarter og når de har gymnastik, synes Peter. Her er der virkelig gang i den. Peter bliver altid vred, når det ringer ind til time, eller når de skal stoppe med at have gymnastik. Han vælger tit at vente med at gå ind til time, indtil han bliver hentet. Peter venter aldrig med at gå ind, når det er hans lærer Rasmus, som han har til matematik. Rasmus har sagt, at hvis han ikke er inde i klassen til tiden, skal de have et møde, sammen med hans far og mor. Det skal Peter i hvert fald ikke nyde noget af. Peter hader virkelig møder mere, end han hader timerne. Peter kommer tit op at skændes med andre børn. 3

Det er aldrig med vilje, og bagefter er han altid rigtig ked af det, men han bliver bare så let rasende. Hans klasselærer Marie, har sagt at han skal lære at tælle til 10. Peter kan godt tælle til 10, men han bliver bare mere og mere vred, imens han tæller, og det ender alligevel med, at han bliver rigtig gal og skælder ud på de andre. Peter ville ønske, at han ikke havde det der ADHD. Han ville ønske at han bare var almindelig. Når Peter kommer hjem, trøster hans mor ham og siger, at det er fordi han har ADHD, at tingene går så galt. Peters far bliver vred og siger, at han er nødt til at lære at styre sig, ellers kan han ikke begå sig i livet. Så kommer mor og far op at skændes. Mor synes far er for hård, og far synes mor er for blød. 4

Far og mor, har endda ellers været på kursus, for at lære at blive bedre forældre. Peter synes at både mor og far er gode forældre, men han ville bare ønske, at han selv var mere normal, så han ikke hele tiden var skyld i balladen. 5

Henne i skolen, en dag i frikvarteret efter dansktimen, siger Peters lærer Marie til ham, at der er nødt til at ske noget andet og nyt. Hun mener, at Peter er for urolig i timerne, og at det forstyrrer både hans egen indlæring og de andre elevers. Peter bliver meget vred, for han synes at det er vildt uretfærdigt. De andre børn er sgu da også meget forstyrrende, raser Peter Peter bliver så vred, at han går hjem fra skolen. Han er stadig helt vildt vred og oppe at køre, da han kommer hjem, så han kan ikke låse døren op. Døren får et par spark, før det lykkes ham at komme ind. Da Mor kommer hjem, græder hun, fordi hun har fået en besked fra Marie, og fordi der er flere sparkemærker, på den fine yderdør. Peter bliver vred igen, da han ser mor græder, og han siger til hende, at hun skulle tage og æde nogle tudekiks. Mor bliver nu helt vildt rasende, og skriger at han skal gå ind på sit værelse. Det vil Peter ikke, og han griner bare af hende. Nu bliver mor helt ude af den, og ringer, for at få Peters far, til at komme hjem. Da far kommer hjem, og siger roligt til Peter, at han lige skal gå ind på sit værelse, fordi han er nødt til at hjælpe mor først. Så vil han komme ind til Peter bagefter. Efter et stykke tid, kommer mor og far ind til Peter. 6

Mor er blevet mere rolig, men hun er helt hvid i hovedet. Far ser bekymret ud. Peter bliver bange, for hvad der skal ske, for han har aldrig set sine forældre sådan. Far siger, at han godt ved at Peter ikke er ude på at være ond og dum, men de ved ikke, hvordan de skal hjælpe ham, til at få det godt. Peter begynder, at græde og kravler helt ind til mor og far, der begge holder om ham. Mor begynder også at græde igen og far trøster dem begge. 7

Far ringer til en mand, der hedder Erik. Far og mor havde mødt Erik på et kursus om ADHD. Erik har selv ADHD og han hjælper nu familier og skoler med at forstå og håndtere ADHD. Far og mor tror på, at Erik kan hjælpe dem. Far fortæller Peter, at Erik gerne vil komme og tale med dem alle sammen, næste dag. Peter bliver bange, for hvad det nu er for noget. Han har før oplevet at være til sådan nogle familiesamtaler, med sådan nogle psykolog-psykopater, som han kalder det, og det hader han bare, mere end at gå i skole. Peter, siger ikke noget til mor og far om det, for så bliver de bare sure. Det har han nemlig prøvet før. 8

Næste dag kommer Erik. De skal sidde inde i stuen, i sofagruppen rundt om sofabordet. Mor spørger Erik, om han vil have noget at drikke. Erik griner, og siger at han selv har vand med, i en lukket flaske, for så vælter han ikke kaffe og vand, ud i folks stuer. Han fortæller, at han ikke kan koncentrere sig, om at passe på det, når han arbejder. Det har Peter aldrig hørt en voksen sige før, men han kender godt selv problemet. Det sker tit for ham selv. Men Peter skal blive mere overrasket endnu. Før hans far og mor, når at sige noget, siger Erik, med et stort smil, at det jo var godt, at det opstod, det der skete i går. Nu bliver far helt ophidset, og skal lige til at skælde ud. Mor begynder at græde. Erik smiler igen, og siger rolig, rolig, selvfølgelig var det, 9

der skete i går, ikke rart, mindst af alt for Peter, men det var jo ikke blevet så klart, at I har brug for hjælp, hvis det ikke var sket. Nu falder far og mor til ro, og Peter tænker at det jo er rigtigt nok. Der var heller aldrig nogen, der havde sagt, at det jo nok var værst for ham. Sådan havde Peter, heller aldrig selv set på det. Så spørger Erik mor og far, om de tænker, at der er nogen børn der gør det, Peter gjorde i går, uden en god grund. Nej det tænker far og mor ikke. Erik siger, at grunden er, at Peter ikke har lært at leve godt, med sin ADHD. Erik spørger nu Peter, om han styrer sin ADHD, eller den styrer ham. 10

Peter ved ikke rigtigt, hvad Erik mener, så han siger det højt, at han ikke ved det. Erik undersøger, om Peter, hvis han helt selv kunne bestemme, over det der skete i går, så ville have ønsket, at det gik, som det gjorde. Det ville Peter bestemt ikke. Nej selvfølgelig ikke, siger Erik, det var din ADHD der styrede dig. Ikke, at det er en undskyldning, men det er en forklaring. Erik spørger nu Peter om han ved, hvornår det begyndte, at gå galt dagen før. Peter mener, at det var da han begyndte at råbe og skrige af Marie, henne i skolen. 11

Erik siger, at det ikke er rigtigt, men, at det var der, at han var så stresset, at han ikke kunne styre mere, og derfor gik i kamp. Erik vil vide, hvornår Peter begyndte at blive presset over det der foregik, altså før Peter gik i kamp. Peter tænker lidt og kommer så frem til, at det var da Marie ville snakke med ham i et frikvarter. Han trængte sådan til det frikvarter, efter at have haft dansk. Erik spørger Peter om han sagde det til Marie. Peter svarer med det samme, at selvfølgelig gjorde han ikke det, for det er jo lærerne, der bestemmer på en skole. Okay, siger Erik og fortsætter, hvad tror du helst Marie ville have haft, en sviner, eller have haft lov til at give dig den pause, du havde haft brug for?. Peter kan godt se det, men han kunne jo slet ikke nå at sige det, før det gik galt. Det siger han nu til Erik. Nej selvfølgelig ikke, for du havde jo slet ikke tænkt at du kunne sige det, vel?, siger Erik så. Erik spørger nu Peter, om han ved hvad forskellen på at styre sig, og det, at have selvkontrol, er. Peter ved godt, hvad det vil sige at styre sig, det er jo det han ikke kan, men han har altid troet at det var det samme som selvkontrol. Det er det ikke, siger Erik. Han forklarer at selvkontrol betyder, at man har bestemt sig for, ikke at ville lade sin indre ro forsvinde på grund af noget som helst. Det kan man da ikke, siger Peter, for så kan man jo slet ikke gå i skole eller samarbejde med nogen mennesker overhovedet. Nej, det kan man godt tænke", siger Erik, "Men det er i virkeligheden, fordi du ikke har lært, hvordan man går i skole og samarbejder, når man har ADHD". 12

Du har forsøgt at styre dig og styre dig, for at klare det, på en almindelig måde. Så snart der så er en lille ting, der sker, hvor du ikke kan klare mere, så kan du ikke styre dig mere?. Siger Erik og kigger spørgende over på Peter. Det er jo rigtig nok, siger Peter, men hvordan gør man så det, når man har ADHD? Erik fortæller nu, at det første der skal til, er at den der har ADHD, bestemmer sig for, at man vil have selvkontrol, og at det betyder at man vil opdage, når man bare bliver lidt presset. Så skal man finde en ny metode, at klare det på, så man er rolig hele vejen igennem, så man ikke hele tiden skal styre sig. 13

Peter er helt vildt presset nu, for han kan slet ikke regne ud hvordan han skulle kunne det her. Han har lyst til at skride. Før han når at tænke mere, siger Erik, lige nu er du presset Peter. Han stopper og kigger roligt på Peter. Peter siger ophidset, at selvfølgelig er han presset, for han fatter ikke en skid af, hvad det er Erik mener. Erik siger til Peter, at det er klart at han er presset, for der er så meget nyt, som han slet ikke kan have i hovedet på en gang. Ingen mennesker med ADHD ville kunne det. Peter bliver mere rolig igen. Erik spørger nu Peter, hvornår hans ro begyndte at forsvinde. Peter ved med det samme hvornår, og siger, at det var da Erik sagde det første han ikke helt forstod. Erik spørger ham, hvad han tænker der ville ske, hvis han sagde det højt, og de så sammen fandt ud af det. Peter kan godt se, at det ville gøre, at han kunne blive ved med at være rolig. Samtidig tænker han også, at det slet ikke kunne lade sig gøre, for så ville han jo skulle stoppe en samtale hele tiden. Han siger det til Erik. Erik smiler bare, og siger, at det er rigtigt, men spørger så, om hvad der er bedst, at Peter bliver mere og mere presset, eller at han kommer til at forstå, tingene hen af vejen. Peter kan godt se det, men kan samtidig også se, hvor mange steder, han skulle sige stop. Han ved jo heller ikke hvad man skulle gøre i stedet for, for alle andre mennesker kan jo godt, nogle af de her ting. Da han siger det til Erik, siger Erik at det er rigtigt, men spørger ham bagefter, hvad der er bedst, at have opdaget det her, eller slet ikke at have vidst det, så han bare var fortsat med at være presset, styre sig og til sidst tænde af. 14

Peter kan godt se, at det er rigtigt, at det er bedst, at han ved det her nu. Erik fortæller, at det blev en hel sport for ham, at finde de steder, hvor han selv skulle finde, nye måder at klare tingene på, for at bevare roen. Det havde gjort, det meget lettere at have ADHD. Det kan Peter godt se, men han tænker, at det alligevel må have været et stor arbejde. 15

Erik foreslår, at de tager dagen i går, og går den igennem, for at se, hvor Peter kunne handle på en ny måde. Peter har ikke meget lyst til det. Han siger ikke noget. Erik kommer igen Peter i forkøbet, da han siger, at det er tydeligt, at Peter ikke har lyst til at tale om dagen i går. Han spørger, om det ikke er rigtigt, at det presser Peter at skulle tale om det. Peter siger, at: det er rigtigt nok, fordi det var sådan en grim oplevelse, og så er det bare ligesom om, at det hele skal til at ske igen. Fantastisk forklaret, siger Erik til ham. Det er nemlig rigtigt, ingen med ADHD ville bryde sig om at tænke på noget dårligt, for så er det bare som om vi er der igen. Vi kan ikke, lægge afstand til en dårlig oplevelse, med tid, ligesom mange andre, jo gør det. Peter bliver helt glad, for han har jo aldrig helt vidst, at det var derfor han ikke kunne lide, at snakke, om noget af det dumme, der var sket. Peter bliver dog med det samme lidt bekymret igen, for hvordan skal de så få arbejdet med det her. Denne gang siger han det til Erik. Godt, siger Erik, og fortsætter med at fortælle, at de kan gøre noget andet, når de nu ikke har tiden som afstand. De kan lave det, der skete i går, om til en film, hvor det slet ikke er Peter, hans skole, og forældre der med, men nogle helt andre. Så kan de bare, tage de samme problemer og tale om det, som om det var en anden dreng med ADHD, der skulle have hjælp. Peter er helt med på den ide, selvom han synes det er lidt mærkeligt. Men det kan kun være bedre, end den gamle metode. Han ved dog ikke rigtigt,om han kan finde ud af det. Men mon ikke, Erik vil hjælpe ham, hvis han ikke kan selv. 16

Erik begynder med at fortælle, at der er en dreng, der har ADHD og der er en lærer, der har noget vigtigt at tale med drengen om. Erik spørger Peter om, hvordan den bedste måde at klare det på kunne være, hvis drengen skal forblive rolig, og læreren kan få sin samtale. 17

Peter tænker over det, før han siger, at: det bedste er, at drengen får sin pause, men at han ved hvad det er de skal tale om, før de skal det og kigger spørgende op på Erik. Erik spørger ham, om han tror læreren ved, at det er det drengen har brug for. Peter siger med det samme, at: det bør en lærer da vide, når nu de er uddannet. Erik spørger igen, om det er hans erfaring, at lærere nøjagtig ved hvad børn med ADHD har brug for, og kan mærke hvornår. Nej, den erfaring har Peter ikke, men han kan ikke rigtigt se hvordan drengen, kan få lov til at sige det, for det er jo lærerne der bestemmer. Peter siger sit problem til Erik. Erik fortæller, at han aldrig har mødt en lærer, der ikke respekterer en rolig og fornuftig forklaring fra et barn, hvis det giver læreren muligheder for at klare sit arbejde nemmere og bedre. Det er dog vigtigt, at du aftaler det med læreren, på et tidspunkt, hvor læreren har ro og tid til det. Erik siger dog også, at: det kan være godt, hvis forældrene hjælper barnet og læreren, ved at fortælle det nye der er sket, så læreren ved hvad det er der foregår. Peter tænker, at det godt det kan lade sig gøre sådan, og de bestemmer sig for at fortsætte. 18

Det næste de tager op, er det med fordøren derhjemme, der ikke lige vil åbne med det samme. Erik spørger Peter om, hvad han tænker der vil være smart at gøre, for den dreng med ADHD, der står med sådan et problem. Peter har meget svært ved, at regne det ud, for han har selv prøvet det rigtig mange gange, at blive helt tosset på noget der ikke virker. Han siger til Erik, at han ikke kan regne ud, hvad drengen skal gøre. Erik roser ham, for at sige, at han ikke kan regne det ud. Erik lover, at hjælpe Peter, med at finde frem til det. Erik siger nu til Peter, at han skal tænke på, om nogen dreng med ADHD nogensinde, ville kunne undgå at blive stresset, hvis det man havde forestillet sig, ikke virker. Peter kan godt se, at det er rigtig. Han fortæller også Erik, at han også godt kender det selv, hvis der er noget i et spil, han ikke kan få til at virke, så bliver han helt vild. Erik spørger, om han ved, hvad det er ADHD gør, når noget ikke går efter planen. Peter svarer med det samme, at: så går man bare helt i sort, og bliver ved og ved, for at få det til at virke. Nemlig, siger Erik. Men ved du, hvorfor det er sådan, når man har ADHD? Det ved Peter ikke. Erik spørger ham igen, om det er muligt, for et menneske med ADHD at tænke roligt over en bedre løsning, end den der ikke virker, Nej i hvert fald ikke roligt, siger Peter, man fortsætter bare, med at forsøge at få det til at virke, som en vild. Nogen gange virker det, men mange gange går det helt i lort, og man er aldrig rolig. 19

Erik griner og siger, at: det er fordi man bliver topstresset, når noget ikke virker, som man havde forstillet sig det, hvis man har ADHD. Det eneste der fungerer i hjernen, når man er så stresset, er evnen til at reagere, og det er ikke det samme som fornuft. Erik siger nu til Peter, hvis vi nu ved, at man aldrig kan bruge sin fornuft, når noget lige er gået galt og man er topstresset, hvad ville så være smart at gøre, tænker du Peter? Peter svarer med det samme: At tælle til 10. Han er sikker på det må være svaret, for han har så tit hørt, de voksne Erik ser overrasket på ham og siger, kan du godt få det til at virke, hvis du sidder foran et spil, der ikke vil som du vil, eller hvis en nøgle ikke virker første gang?. 20

Peter smiler lidt forlegent, og svarer, at det kan han faktisk ikke få til at virke, selvom han har tænkt, at det var det han skulle have gjort, når noget var gået galt. Erik griner højt og siger, at: det er mennesker, der slet ikke er så stressede, som vi er, i sådan en situation, der kan få den slags ting til at virke. Det eneste der virker her, er at gå væk fra det der stresser en, så man falder lidt til ro igen, i sig selv. Først der, kan man ligge en god og fornuftig plan. Peter kan godt se hvad Erik mener, men han synes ikke at det kan lade sig gøre altid, hvilket han siger til Erik. Erik spørger ham, hvor det er han tænker på, at det ikke kan lade sig gøre. Peter spekulerer lidt over det, og siger så, hvis nogen ikke forstår, hvad det er jeg mener, så kan jeg da ikke bare gå, for så bliver den anden jo sur, eller siger jeg skal blive og tale færdig. Erik ser nu spørgende på Peter og siger, så du tænker, at det er bedre at klare en samtale, mens du er topstresset? Nej selvfølgelig ikke, siger Peter. Men hvad skal man så gøre, spørger Peter. Du er nødt til, at tage ansvar for at få ro på først, ved at sige, at du lige røg ud af den, og at du skal være rolig, før I fortsætter samtalen, siger Erik roligt. Erik fortsætter med at tale. Han fortæller, at Peter, når han er rolig, kunne tænke på en ny måde at forklare det på, eller tænke, hvad det var den anden ikke forstod. Peter kunne også spørge, den anden om hjælp, til at blive forstået, på en rolig måde. Peter kan godt se det, men han bliver helt træt Han siger næsten opgivende, jamen så skal jeg jo gøre det hele tiden, også når der er noget jeg ikke forstår. 21

Erik smiler til ham og siger; ja, du skal jo kun sige det, hvis du vil give dig selv tid til at blive mere forstået, eller hvis du vil forstå mere. Det kan Peter ikke sige noget til, og det er jo også rigtigt. Erik går nu tilbage til drengen med nøglen. Han spørger Peter hvad han ville råde ham til. Peter svarer hurtigt, at han ville først sige til ham at han skulle sætte sig ned på trappen, indtil han var rolig nok til at lukke døren op. Og hvis nøglen ikke virker første gang, skulle han sætte sig ned igen og tænke over, hvad han så kunne gøre. 22

Erik smiler og kigger over på mor og far. Synes I ikke, I har en helt fantastisk klog og dygtig dreng? Mor får tårer i øjnene, og kan slet ikke svare. Far ser meget stolt ud, mens han nikker og siger, at han synes han har en fantastisk dreng, og at det Erik lige nu har lært Peter, har han heller aldrig selv forstået, eller kunnet gøre selv. Far kigger over på mor og spørger hende, om hun ikke mener det er rigtigt, at han har de samme vanskeligheder, som Peter har. Mor tørrer øjnene og imens hun, med et lille smil til far, siger at det har hun tit tænkt, men aldrig kunnet forklare Far siger nu, at han tænker det er for dårligt, at kommunen, har sendt dem på et forældrekursus, når det var det her de havde brug for at forstå at lære. Erik siger, at de forældrekursus de har været på, jo er godt nok til selve forældrerollen, men det kræver jo at man ved hvad det er for et barn man har, og hvordan det fungerer. Så kan man hjælpe barnet, med at udvikle på en rigtig måde. Erik fortæller dem alle sammen, at det er vigtigt, at forstå, at selvkontrollen, ofte er blevet taget fra et menneske med ADHD, allerede før de fik sprog, fordi de skulle indgå i så mange ting, som slet ikke passede til dem, men hvor de bare skulle klare det. Han siger til mor, far og Peter, at det ikke er noget de er skyld i, for de kunne ikke vide at Peter havde ADHD, og hvad man så kunne gøre ved det. Erik har aftalt med far og mor, at han kommer igen om fjorten dage, så de kan lære noget mere, om hvad man kan gøre for sin ADHD, på den rigtige måde. 23

Peter vil gerne have at Erik også kommer op på skolen, så de også hører de her ting, men Erik har sagt, at han ikke bare kan komme op på skolen. Det er noget skolen selv skal ønske. Peter har bestemt, at han vil tale med Marie om ikke godt de kan få Erik op på skolen, men først skulle han sige undskyld til hende for det der skete i går. 24

Peter er glad, for at han har lært noget om, hvordan han kan styre sin egen ADHD, så den ikke styrer ham. Men mest af alt er han glad for at han er begyndt at lære om selvkontrol, så han kan få det mere roligt. For han elsker i virkeligheden allermest, når det er roligt. 25