Referat af NSU Årsmøde

Relaterede dokumenter
Referat af NSU ekstraordinært årsmøde

Referat af NSU Årsmøde

Referat af NSU styremøde København., lørdag den 9. maj 2015 kl

Referat fra NSU styremøde november 2015 NSU s sekretariat, København

Dagsorden for NSU styremøde 9. november 2013 Christianslyst, Sydslesvig kl

NSU ansøgning om observatørstatus ved Ungdommens Nordisk Råd

Rejs med LU. - din mulighed for at opleve verden som LU er

Vedtægter for Oxfam IBIS Udkast til vedtægtsændringer 2015 til Generalforsamling [Vedtaget på Generalforsamling for IBIS den xx dato 2016]

Vedtægter for Highland Cattle Danmark

KL PÅ ROSENGÅRDSKOLEN. REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN.

Dagsorden til 4Hs Landsmøde

1. Organisationens navn er Interkulturelt Kvinderåd. 2. Organisationens hjemsted er, Niels Hemmingsens Gade 10, 3., 1153 København K.

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Yngre Retsmedicinere Indkaldelse til generalforsamling Logo Kontingent Valg

GREVE UNGDOMS BRANDVÆSEN

Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag

Referat af ordinær generalforsamling i PLØKS, Skovlunde klatreklub 6. februar 2011

Nordisk Samorganisation for Ungdomsarbejde Virksomhedsrapport

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Indkaldelse til stiftende generalforsamling af DJUS

Bestyrelsesmøde i SUMH D. 4. februar kl Bestyrelsesmødet afholdes på sekretariatet

VEDTÆGTER. for. Osteoporoseforeningen / Landsforeningen mod Knogleskørhed

Vedtægter for Knabstrup Idræts Forening. Stiftet 26. februar 1926

Vedtægter for Hovedstadens Lan Party Forening

3. Regnskab til generalforsamlingens godkendelse

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Referat af generalforsamlingen den 25. oktober i DMs lokaler, Nimbusparken 16, Frederiksberg C.

2 Formål 1. At virke for en styrkelse af medlemmernes faglige og kollegiale fællesskab.

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S

Vedtægter for Dansk Disc Golf Union

Referat fra repræsentantskabsmøde i Næstved Idræts Union mandag den 22 marts 2010

Vedtægter for Landsorganisationen Dansk Skoleidræt

VEDTÆGTER for landsforeningen

Referat Generalforsamling Landsforeningen for Økosamfund (LØS)

Vedtægter for Foreningen Partnerskab for Østersøturisme

Vedtægter for Indre Mission i Herlev.

VEDTÆGTER. for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK

FOA Sydsjællands ordinære generalforsamling 28. november 2018 kl

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN ITMV

friluftsinteresserede, samt at synliggøre Nordvest jylland som et attraktivt friluftsområde.

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

VEDTÆGTER. Beslutning om optagelse af medlemmer tages af repræsentantskabet med 2/3 flertal af alle stemmeberettigede.

Vedtægter for Foreningen af Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer (YNNN) Revideret GF

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

Foreningen har til formål at virke for alle forhold af relevans for danske svømmebade, herunder at:

Den 7. marts 2009 afholdte vi vores generalforsamling i Bygningen i Vejle.

Dansk Cøliaki Forening

VEDTÆGTER. for Ungdommens Røde Kors

Foreningens formål er at tilbyde børn, unge og voksne TeamGym konkurrencegymnastik.

Stk. 1. Selskabets navn er Broholmerselskabet (herefter kaldt Selskabet). Selskabet er stiftet

Vedtægter. Klubbens navn er Assens Sejlklub. Dens hjemsted er Assens Kommune.

Vedtægter Dansk Stabyhoun Klub (DASK)

1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune.

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Vedtægter for Danske Kliniske Onkologers Organisation

NORDIC MARINE THINK-TANK

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

HÅNDBOG FOR NSU S ARBEJDE

Lørdag den 11. Marts, i Tersløse Sognegård, Holbergsvej 85, Tersløse. Dianalund Kl. 12:30-16:00 Dagsorden i følger lovene Mød op og...!

Medlemskab kan opnås af grønlandske foreninger, hvis formål og vedtægter ikke strider imod Fællesforeningens formål.

Referat af generalforsamlingen den 14/ kl på Hotel Viking

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

Danske Sportsfaciliteters Brancheforening

Vedtægter for biografforeningen DAGMAR

RUC Alumne referat Ordinær generalforsamling d

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

CRUISE COPENHAGEN NETWORK VEDTÆGTER

Vedtægter for Spejderne i Ringsted. 1: NAVN OG HJEMSTED Foreningens fulde og officielle navn er Spejderne i Ringsted - i daglig tale Samrådet.

Referat fra ordinær generalforsamling den 3/2-2013

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014

VEDTÆGTER FOR. 3. MEDLEMMER. Som medlem kan optages enhver person, som kan tilslutte sig AFS Interkulturs formål.

3 Foreningens hjemsted er Københavns kommune, Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Referat fra Generalforsamlingen Lørdag den. 7. marts 2015 på Best Western Torvehallerne, Vejle.

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Albertslund Senior Idræt

Vedtægter for. Indre Mission i Herning. Indre Mission i Herning

Vedtægter for Børne- og Kulturchefforeningen

Vedtægter ELSA Copenhagen

Generalforsamling i Fredensborg Ny Kunstforening 2014

Vedtægter. 2 Medlemsskab Menighedsråd inden for de i 1 omtalte provstier kan optages som medlemmer.

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

5. Fremlæggelse og godkendelse af estimat 2016 og budget 2017, herunder fastsættelse af kontingenter for næste år

Rejs med 4H. - din mulighed for at opleve verden som 4Her

Forum for International Cooperation

Vedtægter for Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Vedtægter for Uddannelsesforbundets Seniorer d. 19. juni 2018

Vedtægter for EWH DTU pr. oktober 2015

Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål.

Vedtægter for Børne- og UngdomsOase

Distriktet kan også omfatte E-klubber efter Zonta International s bestemmelse.

Unionens formål er at arbejde for, at adventure race i Danmark kan udøves af de, der måtte ønske det, på det niveau de måtte ønske det.

Referat af ordinær generalforsamling i Dansk Musikskolesammenslutning - DAMUSA Lørdag den 11. marts 2017 kl

Vedtægter for foreningen Sex & Samfund

Udkast til standardvedtægt for foreninger under Fonden Danske Veteranhjem af 2016

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION DET ALBANSKETROSSAMFUND I DAN MARK (DEN ALBANSKE MOSKE)

Vedtægter for ICOM Danmark

DVB FYN LANGELAND Generalforsamlingen

Transkript:

Referat af NSU Årsmøde Lørdag den 3. september 2016, København, Danmark 1. Åbning af mødet v/ formand Pia Nurmio-Peräla Formand Pia Nurmio-Perälä åbnede mødet og bød alle velkommen til NSU s årsmøde 2016. 2. Godkendelse af indkaldelse og dagsorden Dagsordenen blev godkendt med en tilføjelse: ansøgningen om partnerskab fra Saga Finland. 3. Konstatering af stemmeberettigede Årsmødets deltagere præsenterede sig i en kort præsentationsrunde med navn og organisation. Der var ialt 18 deltagere til årsmødet, hvoraf var stemmeberettigede. Stemmeberettigede deltagere på årsmødet: Morten Meng (SdU) Sven Wamser (SdU) Peter Jørgen Kock (LU) Frederik Kaae Kirk (4H Danmark) Nicolai Olsen (4H Danmark) Jørgen Nilsson (UMFI) Gunnar Gunnarsson (UMFI) Laars Salik Henningsen (Sorlak) Lea Geisler Titussen (Sorlak) Torbjörn Bergwitz Lauen (NU) Hjørdis Gaard (FUR) Petra Ingo (Fi sv 4H) Sara Alexandra Flöijer (Fi sv 4H) Tom Cato Abrahamsen (Frilynt) Pia Nurmio-Perälä (NSU) 4. Valg af mødeledere, sekretær samt to referatjusterere Pia Nurmio-Perälä præsenterede følgende forslag til valg af: Mødeledere: Morten Meng (SdU) Hjørdis Gaard (FUR) Sekretær: Hanne Müller (NSU) Referatjustere: Hjørdis Gaard (FUR) Peter Jørgen Kock (LandboUngdom) 1

Alle forslagene blev godkendt af årsmødet. 5. Konstatering af mødets gyldighed og beslutningsdygtighed Ifølge NSU s stadgar skal årsmødet indkaldes senest tre måneder før mødets afholdelse dvs. senest den 3. juni 2016. Mødeindkaldelsen blev udsendt den 26. maj 2016. Bilagene til mødet blev ikke udsendt i henhold til stadgars frist på en måned før årsmødet pga stor arbejdsbyrde med NSU s seminar samt NSU s årsrapport for 2014-15. Hovedlinjerne i arbejdsprogrammet var dog tidligere blevet præsenteret for styrelsen, ved styremødet i november 2015. På den baggrund valgte årsmødet at se bort fra forsinkelsen i udsendelsen af årsmødematerialerne. 9 ud af 12 medlemsorganisationer var tilstede fra alle nordiske lande og selvstyreområder undtagen Sverige. Beslutningsdygtighed kræver ifølge NSU s stadgar, at mindst halvdelen af medlemsorganisationerne fra mindst fire lande er repræsenteret på årsmødet. Årsmødet blev erklæret gyldig og beslutningsdygtigt. 6. Valg af redaktionskomité og tællekorps Til redaktionskomiteen blev følgende medlemmer valgt: Torbjørn Bergwitz Lauen (NU) Sven Wamser (SdU) Til tællekorpset blev følgende medlemmer valgt: Frederik Kaae Kirk (4H Danmark) Nicolai Olsen (4H Danmark 7. Formandens beretning og efterfølgende diskussion Pia Nurmio-Perälä præsenterede sin formandsberetning for perioden 2014-2015 med udgangspunkt i NSU s Virksomhedsrapport 2014-15. I sin beretning lagde hun især vægt på de mange fornyelser, som NSU har oplevet siden topledermødet i maj 2015. Dette møde, som FU tog initiativ til, har været afgørende, fordi det gav retning, mandat og mod til at prøve noget helt nyt. Formanden fremhævede her bla.: Den nye styrestruktur - der blev vedtaget på det ekstraordinære årsmøde i november 2015. Den nye styrestruktur indebærer en mindre styrelse på 5 medlemmer, der kan arbejde mere smidigt og med mere handlekraft end tidligere store styrelser. En tiltrængt opdatering af NSU s stadgar - som led i arbejdet med at definerere den nye styrestruktur fik NSU s stadgar også et tiltrængt eftersyn og en række opdateringer. Årsmøde hvert år - vil nu være en realitet fremover istedet for som hidtil hvert andet år. Det giver større fleksibilitet i forhold til beslutte aktiviteter med gyldighed allerede fra 2

det følgende år. Det giver også de organisationer der pt. ikke er repræsenteret i styrelsen mulighed for at engagere sig i diskussionerne omkring NSU-arbejdet. Større samfundsrelevans i NSU s aktiviteter - det nye arbejdsprogram for 2017 indeholder et helt nyt aktivitetskoncept med tre sammenhængende aktiviteter under det samme overordnede tema: den aktuelle flygtningesituation og styrkelse af den interkulturelle dialog i i Europa. Større fokus på ungdomspolitiske temaer - med rollen som medarrangør af konferencerne om Ungdomsarbejdsløshed i Norden (2014) og unges muligheder for mobilitet i Norden (2015) har NSU fået en stærkere ungdomspolitisk profil. Den observatørstatus, som NSU har fået i Ungdommens Nordiske Råd, udgør også en god platform for et større ungdomspolitisk arbejde i fremtiden. Større synlighed - NSU har de seneste to år været repræsenteret på konferencer i Island, Færøerne og Åland, på UNR s sessioner samt været medarrangør for to ungdomskonferencer sammen med FNUF, Nordjobb og UNR. Disse aktiviteter har skabt nye kontakter til andre ungdomsorganisationer i Norden og opmærksomhed omkring NSU s arbejde. Formanden fremhævede også, at NSU midt i denne omfattende fornyelsesproces også har formået at gennemføre en række af egne og vellykkede aktiviteter: 62 North 7 West - Lederskolen med FUR som vært i 2014, det første NSU arrangement på Færøerne i siden 2005 Nordisk Ungdomsuge i Norge i 2014 med kulturelle udtryksformer som film, teater, revy, musicals mm. som omdrejningspunkt og temaerne nordisk barndom og nordisk krimi. Frilynt var vært Mountains & Fjords - Lederskolen arrangeret i fællesskab af 4H Norge og NBU i 2015 med fokus på unges aktive fællesskaber i naturen Play 4 the Planet - Ungdomsuge i Danmark som omhandlede miljø og klimaforandringer og havde DGI Østjylland som vært 4H Moving the World - Nordisk Lejr i Finland med fokus på bevægelse - både fysisk aktivitet og kulturelle og kreative udtryksformer. Lejren blev arrangeret i samarbejde mellem Finlands svenske 4H og Suomen 4H-Liitto Kommentarer og diskussion: Flere deltagere i årsmødet gav udtryk for at Virksomhedsrapporten for 2014-15 var blevet meget flot. Petra Ingo (Fi Sv 4H) påpegede en fejl i et logo på siden om Nordisk Lejr. 8. Regnskab, revisorernes beretning samt beslutning om styrelsens ansvarsfrihed Generalsekretær Hanne Müller gennemgik regnskaberne for 2014 og 2015 baseret på årsrapporterne fra den eksterne revisor, Grant Thorton, København samt beretningen fra NSU s interne revisor, Tom Gunnar Børresen (Frilynt). I sin præsentation karakteriserede hun 2014 og 2015 som værende præget af økonomiske justeringer efter et annus horribilis i 2013. Her overgik administrationen af Nordbuk til Finland, 3

og NSU s bidrag blev reduceret betragteligt (fra typisk 180-200.000 kr til ca 150.000 kr om året). Samtidig steg bidraget til ISCA fra 180.000 til 220.000 kr, så NSU s udgifter og indtægter pegede i hver sin retning. På den baggrund vedtog man i 2014 at sætte medlemskontingentet op, og man ændrede efterfølgende også reglerne for rejserefusion og forplejning under NSU-møderne. Med disse tiltag er NSU s indtægter og udgifter kommet tættere på en balance. Men faktum er, at NSU s økonomi fortsat er sårbar, fordi råderummet er så lille. Der skal således meget få udforudsete udgifter til at skubbe til balancen. Både i 2014 og 2015 har NSU f.eks haft projektudgifter, der ikke var taget højde for i budgettet bla. udgifter til møde i arbejdsgruppen for temaseminar i 2014 og deltagelse i UNR s sessioner. Derfor har FU og sekretariatet arbejdet meget målbevidst og ihærdigt med fundraising. I foråret 2016 blev NSU godkendt som ansøgningsberettiget til Council of Europe, som vi nu har søgt projekttilskud fra. På sigt vil det indebære, at NSU også kan kvalificere sig til organisationsstøtte herfra. Kommentarer og diskussion: Peter Jørgen Kock (LU): Godt at FU har fokuseret så meget på fundraising, for NSU ikke kan holde til at køre med underskud i længden. Gunnar Gunnarsson (UMFI): Flot at man er begyndt arbejdet med at vende underskuddet. Er det nødvendigt at budgettere med udgifter i forbindelse med flytningen af sekretariatet til Finland? Dette spørgsmål tages op i forbindelse med arbejdsprogram og budget for 2017. Regnskaberne for 2014 og 2015 blev godkendt på baggrund af både den eksterne og interne revisors beretning, og årsmødet gav styrelsen ansvarsfrihed. 9. Godkendelse af Arbejdsprogram for 2015-16 og diskussion heraf Pia Nurmio-Perälä (NSU) og Rene Mejer Lauritsen (4H Danmark) præsenterede på vegne af FU hovedlinjerne i arbejds-programmet for 2017. De skitserede baggrunden for det nye arbejdsprogram og fremhævede, at det bygger på de forslag, som FU præsenterede ved styremødet i november 2015. På det styremøde foreslog FU at lave tre forskellige aktiviteter i 2017: et lederseminar (Lead), en study session i samarbejde med Council of Europe (Voices 4 Life) samt en større konference (Livet på Spil/Life on the line) - alle aktiviteter med tæt relation til et overordnet tema om flygtningekrisen i Europa. Ved styremødet udtrykte styrelsen bred opbakning både til det overordnede flygtningetema og et tættere samarbejde med Council of Europe. Styrelsen gav ligeledes grønt lys for den foreslåede proces frem mod det nye arbejdsprogram, en arbejdsweekend i februar/marts 2016. På den baggrund arrangerede NSU s sekretariat en åben arbejdsweekend primo marts 2016. Her deltog Pia Nurmio-Perälä, Rene Mejer Lauritsen, Ann Rendbæk og Hanne Müller, der arbejdede videre med titler, indhold og målgrupper for de tre hovedaktiviteter. Efterfølgende indledte Pia Nurmio- Perälä og Hanne Müller også arbejdet med at fundraise til lederseminaret og study sessionen i foråret 2016. I sin præsentation fremhævede Pia Nurmio-Perälä også, at FU bevidst havde valgt kun at lave et arbejdsprogram for ét år, så den nye styrelse, der tiltræder ved dette årsmøde, ikke vil være bundet af et arbejdsprogram to år frem i tiden. 4

Kommentarer og diskussion: Sven Wamser (SdU): De nye aktiviteter ser spændende og lovende ud, men hvad med lederskolen og ungdomsugen? Petra Ingo (Fi sv 4H): Hvordan ser der ud med aktiviteter for unge under 18 år? De yngre målgrupper mangler i det her arbejdsprogram. Nicolai Olsen (4H Danmark): Vi kommer til at savne ungdomsugen for de yngre unge, som vi har svært ved at holde på. Morten Meng (SdU): Vi bruger både ungdomsugen og lederskolen til at rekuttere unge ledere. Vi vil derfor komme til at savne disse aktiviteter og især lederskolen, hvis de forsvinder helt. Sven Wamser (SdU): Lederskolen bliver dels erstattet af lederseminaret, men der er ikke umiddelbart nogen erstatning for ungdomsugen. Gunnar Gunnarsson (UMFI): De tre hovedaktiviteter er fine, det er bra jobbat. Målsætningen om at opfordre NSU s medlemsorganisationer til at indbyde hinanden til deres egne aktiviteter eller iværksætte flere nordiske aktiviteter lyder også spændende og ligger i god forlængelse af det arbejde Frilynt har gjort med sin Splæsh Camp i de senere år. Gunnar Gunnarsson udtrykker dog også bekymring omkring rekrutteringen af deltagere. I de senere år har flere af NSU s medlemsorganisationer haft svært ved at finde deltagere. Gunnar rejser derfor spørgsmålet om medlemsorganisationerne tror, at de kan finde deltagere til de nye aktiviteter? Peter Jørgen Kock (LU): Vi skal arbejde med muligheden for at bringe ungdomsugen ind igen, men det er også vigtigt at give fornyelsen en chance. Pia Nurmio-Perälä (NSU) påpeger, at der er flere løsninger i forhold til at lave noget for de yngre unge: 1. Vi kan spørge om nogen af NSU s medlemsorganisationer har lyst til at påtage sig opgaven med at arrangere en ungdomsuge i 2017. Vigtigt at medlemsorganisationerne tager hjem og overvejer, om de vil byde ind på denne mulighed. 2. Vi kan vælge at nedsætte alderen i nogle af delene i aktivitet 3 - Life on the Line - og her lave forskellige aktiviteter for specifikke aldersgrupper f.eks. nogle workshops for 15-20 årige lige som ungdomsugen har været indtil nu. Årsmødet udtrykte bred enighed om, at det er en god ide. 3. Flere af medlemsorganisationerne laver pt. arrangementer der er nationale men i princippet kunne være nordiske. Vi kan opfordre medlemsorganisationerne til at åbne disse arrangementer for deltagere fra Norden. Det gælder arrangementer som: - 4H Danmark: Temaweekend, alder 13-25 år, ikke nogen fast dato, typisk i foråret eller i slutningen af sommerferien. - Noregs Ungdomslag: Sommerlejr for unge i alderen 13-25 år, overgang mellem juni-juli - Frilynt: Splæshcamp - 13 år til 18-19 år, 1. uge i august - UMFI og SdU: Unglingabúðir - Nordisk ungdomslejr i Laugar. Har hidtil fungeret som et bilateralt samarbejde mellem UMFI og SdU. Ligger typisk i efterårsferien. Aldersgruppen: 14-15 år - UMFI: Unglingalandsmót - Ungdomslandsstævne - 1. weekend i august, stort idrætsstævne med plads til nordiske deltagere 11-18 år 5

NSU s sekretariatet kan yde hjælp til værtsorganisationerne for disse organisationer i forhold til at søge Nordbuk og Erasmus+, men vil ikke kunne skrive ansøgninger for disse, som det har været tilfældet hidtil. Frederik Kaae Kirk (4H Danmark): Målsætningerne 4-7 i arbejdsprogrammet er mere løse end målsætninger 1-3, som omhandler de tre hovedaktiviteter. Hvordan kan vi på næste årsmøde vide om vi har opnået disse resultater? Rene Mejer Lauritsen (4H Danmark): Enig i at det er vigtigt at være opmærksom på dette, og det er FU. Selvom målsætningerne 4-7 er mere løse er de samtidig betinget af en række konkrete aktiviteter, som FU ved næste årsmøde vil kunne påvise har fundet sted. Pia Nurmio-Perälä (NSU) efterspørger, om der er nogen ønsker i forhold til timing for festivalen i forbindelse med Life on the Line. Tilbagemeldinger herpå: - Må ikke ligge for tæt eller falde sammen med nordisk lejr 2017, som er den 27 juli-5. august 2017 - Sidste uge i juli afholder RYE generalforsamling - 1. uge i august ikke god for hverken UMFI og Frilynt. - Arbejdsprogrammet for 2017 blev vedtaget enstemmigt. - Alle medlemsorganisationer bedes overveje om de har lyst til at arrangere en ungdomsuge i 2017 og melde tilbage til NSU s sekretariat herom hurtigst muligt - Nogle af aktiviteterne i forbindelse med festivalen under Life on the Line må meget gerne være målrettet de 15-20 årige. - NSU s sekretariat skriver ud til alle NSU s medlemsorganisationer for at opfordre dem til at åbne flere af deres egne arrangementer op for nordiske deltagere. 10. Fastsættelse af medlemskontingent for 2017-18 Der blev ikke foreslået ændringer af kontingentsatserne. De gældende kontingentsatser er derfor fortsat som følger: Medlemstal Kontingent Under 5.000 4.000 5.000-10.000 8.000 10.000-20.000 10.000 20.000 120.000 12.000 120.000-15.000 Aktivitetsmedlemmer 4.000 6

11. Godkendelse af budget for 2017-18 Hanne Müller (NSU) præsenterede kort FU s budgetforslag for den kommende to-årige periode og de forudsætninger budgettet hviler på i forhold til indtægter fra Nordbuk og kontingenter samt de lavere udgifter til sekretariatet i forbindelse med flytningen af sekretariatet til Finland. Evt. udgifter forbundet med overflytningen f.eks flytning af NSU s fysiske arkiv forventes afholdt ultimo 2016 og er derfor ikke medregnet i 2017. Kommentarer og diskussion: Frederik Kaae Kirk (4H Danmark): Foreslår at inkorporere projektudgifter for begge år, eftersom der har vist sig uforudsete udgifter her tidligere. Forslag om 10.000 kr til denne post for hvert år. Sven Wamser (SdU): Foreslår at man fremover inkluderer budgettet for projektaktiviteter også i NSU s samlede budget. Hanne Müller (NSU): Hidtil har man vedtaget NSU s budget to år frem i tiden, hvilket har gjort det sværere at estimere projektudgifter langt frem på en realistisk måde. Det er måske heller ikke en ubetinget fordel at vise store budgetter (og regnskaber), når NSU søger penge ved f.eks Nordbuk. Budgettet med de foreslåede ændringer om 10.000 kr til projektudgifter for begge år blev vedtaget med ændringer (se nedenstående). Budget for 2017-18 (alle beløb i DKK) 2016 2017 2018 Indtægter Kontingent 131.000 105.000 110.000 NORDBUK organisationsstøtte 170.000 180.000 180.000 Europa Kommissionen 0 0 0 Anden støtte eller indtægter 0 0 0 Renteindtægter 1.000 0 0 Sum indtægter 292.000 285.000 290.000 Udgifter Administration 20.000 25.000 25.000 Sekretariat 220.000 180.000 180.000 Styremøder/Årsmøder 35.000 50.000 50.000 Forretningsudvalgsmøder 12.000 0 0 Kontaktskabende arbejde 1.500 8.000 5.000 Projektudgifter 0 10.000 10.000 Internet 1.500 3.000 2.000 Bankgebyrer 2.000 1.000 1.000 Andre udgifter 0 0 0 Sum udgifter 292.000 277.000 273.000 Resultat 0 +8.000 +17.000 7

12. Behandling af indkomne forslag til vedtægtsændringer og øvrige indkomne forslag Pia Nurmio-Perälä (NSU) havde lavet et diskussionoplæg om NSU s nuværende regler for medlemsskab. Baggrunden herfor er ønsket om fleksible regler for medlemsskab, der kan gøre det lettere for NSU at tiltrække nye medlemmer. Det er i sig selv vigtigt at tiltrække nye medlemmer. Men NSU s størrelse har også betydning i forhold til den organisationsstøtte, som kan opnås fra Nordbuk og på sigt Council of Europe. Samtidig har to andre forhold aktualiseret diskussionen om NSU s regler for medlemskab: 1. NSU har modtaget en ansøgning om partnerskab fra Saga Finland. Saga Finland ønsker et partnerskab med NSU men ikke medlemsskab af NSU, fordi Saga Finland er interesseret i at tilbyde NSU forskellige serviceyderlser ved projektaktiviteter og ikke at sende deltagere eller være en del af NSU s styrende organ. Hovedparten af Saga Finlands medlemmer er 25-35 år og med stor erfaring som trænere og projektledere i nordiske, europæiske og globale projekter. 2. I forbindelse med registeringen af NSU som ansøgningsberettiget ved Council of Europe blev NSU registeret som international network of youth organisations fremfor regional network of youth organisations. Organisationer i sidstnævnte kategori må nemlig kun må have op til 6 organisationer. At være international network of youth organisations kræver til gengæld mindst 7 organisationer fra 7 forskellige lande (der skal være medlemmer af Europarådet). I processen med at registere NSU som international network of youth organisations inkluderede vi Saga Estland fra Estland som partnerorganisation, som det syvende land. Det skyldes det faktum, at vi har haft deltagere med fra Estland til en række NSU-arrangementer senest i 2012, 2013 og 2015. Kommentarer og diskussion: Morten Meng (SdU): NSU er en nordisk organisation, og det kan vi ikke vedblive at være, hvis vi har Estland med og vil være nødt til at snakke engelsk. Sven Wamser (SdU): Der kan være specifikke projekter, hvor vi åbner op for deltagelse udefra f.eks Estland. Hjørdis Gaard (FUR): Det er vigtigt at vi er nordiske med udsyn. Og så er det også nødvendigt for NSU at have et godt fundraisingsgrundlag. Hanne Müller (NSU): Styrelsen haft denne diskussion. Ved den lejlighed besluttede styrelsen, at der kunne være deltagere med fra f.eks Estland med i projektaktiviteter, men ikke organisationer fra Estland i styrelsen. I praksis har vi fulgt denne beslutning lige siden. Men konsekvensen har været, at NSU har været udelukket fra at søge midler fra Council of Europe, samtidig med vi oplever, at de nordiske midler fra Nordbuk svinder ind år for år. Udfordringen er at finde en god model for relationen til Estland, så vi lever op til kravet fra Council of Europe og samtidig bevarer NSU som en nordisk organisation. Gunnar Gunnarson (UMFI): Hvad er NSU i denne tid? Det her er en diskussion om principper, NSU eksisterer ikke for pengenes skyld. I oplægget til diskussion om NSU s regler for medlemsskab er der ingen konkrete forslag. På den baggrund besluttede årsmødet, at det er en opgave for den nye styrelse at definere en ny form for 8

medlemskategori til Saga Estland og ditto i forhold til ansøgningen om partnerskab fra Saga Finland. 13. Behandling af resolutioner Ingen forslag til resolutioner. 14. Valg af NSU-formand Forud for årsmødet havde Pia Nurmio-Perälä (NSU) meddelt at hun genopstiller som formand. Hun henviste til det nye arbejdsprogram som prioriteringer for de kommende år som formand. Hun understregede også, at hun har været dybt involveret i planlægningen af aktiviteter for 2017 og vil være en stor støtte i forbindelse med overflytningen af sekretariatet. Ved afstemningen om formandsvalget var der ialt 15 afgivne stemmer: 12 ja-stemmer og 3 blanke stemmer. Pia Nurmio-Perälä blev genvalgt som NSU s formand. 15. Valg af styremedlemmer og suppleanter Petra Ingo (Fi sv 4H) orienterede årsmødet om valgkomiteens arbejde og overvejelserne bag valgkomiteens forslag til kandidater til styrelsen. Kommentarer og diskussion: Frederik Kaae Kirk (4H Danmark): Foreslår at man skal stemme på personer frem for på en gruppe. Problemet med valgkomiteens indstilling, er at der ikke er nogen unge mennesker med i forslaget. Rene Mejer Lauritsen (4H Danmark): Der er flere personer i valgkomiteen, som selv er på valg til styrelsen, og det er problematisk. Sven Wamser (SdU): Jeg vil selv have det bedst med en personlig afstemning. På den baggrund valgte årsmødet at stemme om afstemningsmetode ved valg af medlemmer til styrelsen. Afstemning om en samlet gruppe, som foreslået af valgkomiteen: 4 stemmer for Personlig afstemning: 10 stemmer for 1 blank stemme Herefter præsenterede de opstillede kandidater sig selv, og afstemningen blev gennemført. Valgt til styrelsen blev foruden formand Pia Nurmio-Perälä (rækkefølge i forhold til antal opnåede stemmer): Jørgen Nilsson (UMFI) Hjørdis Gaard (FUR) Sven Wamser (SdU) Rene Mejer Lauritsen (4H Danmark) 9

Suppleanter: Første suppleant: Frode Rismyhr (Frilynt) Anden suppeant: Laars Saalik Henningsen (Sorlak) Tredie suppleant: NA (Sveriges 4H) Styrelsen tager kontakt til Sveriges 4H for at få afklaret hvem der er deres repræsentant som suppleant. 16. Valg af intern revisor samt suppleant for denne Tom Gunnar Børresen (Frilynt) genopstiller som intern revisor, og Tom Cato Abrahamsen (Frilynt) opstiller som suppleant for denne. Tom Gunnar Børresen blev valgt som intern revisor, og Tom Cato Abrahamsen blev valgt som suppleant. 17. Behandling af evt. øvrige emner Sven Wamser (SdU) orienterede årsmødet om efterårets lederskole, Cultures in Dialogue, som SdU er vært for i oktober 2016. 18. Afslutning på mødet Pia Nurmio-Perälä holdt afskedstale for den afgående generalsekretær Hanne Müller og overrakte hende en gave på styrelsens vegne. Hanne takkede alle for flotte venskaber, fantastiske oplevelser og gaverne fra NSU og medlemsorganisationerne. Jacob Schouenborg, ISCA s generalsekretær, takkede årsmødet for mange års godt samarbejde mellem NSU og ISCA. Han lovede stor responsitivitet og driftsikkerhed i NSU s sidste tid hos ISCA. De to mødeledere, Morten Meng (SdU) og Hjørdis Gaard (FUR), takkede alle for et godt og produktivt årsmøde. Referatet er gennemlæst og godkendt af Hjørdis Gaard (FUR), referatjusterer Peter Jørgen Kock (LU), referatjusterer Formand Pia Nurmio-Perälä 10

Deltagere på NSU s årsmøde i København, Danmark den 3. september 2016 Navn Organisation E-mail Morten Meng Sydslesvigs danske morten_meng@skoleforeningen.de Ungdomsforeninger - SdU Sven Wamser Sydslesvigs danske s.wamser@web.de Ungdomsforeninger - SdU Peter Jørgen Kock LandboUngdom - LU formand@landboungdom.dk Rene Mejer Lauritsen 4H Danmark rene@4h.dk Frederik Kaae Kirk 4H Danmark frederik@4h.dk Nicolai Olsen 4H Danmark nicolai@4h.dk Jørgen Nilsson Ungmennafelag Islands - jn@umfi.is UMFI Gunnar Gunnarsson Ungmennafelag Islands - zunderman@manutd.is UMFI Lars Salik Henningsen Sorlak Lea Geisler Titussen Sorlak allaffik@sorlak.gl Torbjørn Bergwitz Lauen Noregs Ungdomslag - NU torbjorn@ungdomslag.no Hjørdis Gaard Føroya Ungdomsrád - FUR fur@fur.fo Petra Ingo Finlands Svenske 4H petra.ingo@fs4h.fi Sara Alexandra Flöijer Finlands Svenske 4H sara.floijer@gmail.com Anna-Emilie Lindberg Finlands Svenske anna@fsu.fi Ungdomsforbund - FSU Tom Cato Abrahamsen Frilynt tom.cato@frilynt.no Pia Nurmio Perälä Nordisk Samorganisation pia.nurmioperala@gmail.com forungdomsarbejde - NSU Hanne Müller Nordisk Samorganisation forungdomsarbejde - NSU hm@isca-web.org Afbud/ingen tilmelding fra: - Sveriges 4H - JUF - DGI Østjylland 11