NSU ansøgning om observatørstatus ved Ungdommens Nordisk Råd

Transkript

1 NSU ansøgning om observatørstatus ved Ungdommens Nordisk Råd

2 En hurtig introduktion til NSU Nordisk Samorganisation for Ungdomsarbejde NSU - er en paraplyorganisation for partipolitisk uafhængige ungdomsorganisationer i Norden. NSU arbejder for at styrke samarbejdet mellem ungdomsorganisationer i Norden og øge unges interesse for og opmærksomhed om Norden, nordisk identitet, værdier og det nordiske fællesskab. NSU gør dette ved at gennemføre konkrete samarbejdsprojekter med en stærk nordisk dimension for medlemsorganisationerne og deres medlemmer. Projekterne organiseres på skift af medlemsorganisationerne med støtte fra NSU s sekretariat. NSU bruger i høj grad også Norden og den nordiske kontekst som platform for at styrke unges aktive deltagelse - i deres egne organisationer og lokalsamfund og i samfundet generelt. NSU s aktiviteter sigter på at give unge viden, kompetencer - sociale, organisatoriske og interkulturelle - og værktøjer, der klæder dem på til at forholde sig til vigtige og relevante temaer, handle i forhold til dem og således påvirke de sammenhænge som unge indgår i. På den måde udgør den nordiske dimension således både et mål for og et middel i NSU s arbejde. NSU ledes dagligt af et forretningsudvalg - en formand samt to næstformænd- samt en styrelse med en repræsentant fra alle medlemsorganisationer. NSU s sekretariat, som ligger i København, har en halvtidsansat koordinator og sekretariatsbetjenes af ISCA, International Sport and Culture Association. Organisationens øverste myndighed er årsmødet, der afholdes hvert andet år. Seneste årsmøde blev afholdt i Norge i foråret NSU arbejder ud fra en præmis om, at sprog er en vigtig skaber og bærer af kultur og identitet. Derfor lægger NSU i alle sine aktiviteter, såvel projektaktiviteter som interne organisatoriske aktiviteter, stor vægt på at bruge de nordiske sprog. Lidt men godt fra de historiske arkiver NSU blev grundlagt i 1946 i kølvandet af 2. verdenskrig, der udgjorde en katalysator for udviklingen af et formaliseret samarbejde mellem ungdomsorganisationer i Norden. Op igennem 1920 erne og 1930 erne eksisterede der et uformelt samarbejde mellem flere af de landboorganisationer, der senere var med til at grundlægge NSU. Dette samarbejde tog form af studiebesøg, konferencer, konkurrencer og udveksling af oplægsholdere, ungdomsledere og praktikanter og lign. og foregik hovedsageligt mellem Danmark og Sverige og i mindre grad Norge. Geografisk afstand og knappe økonomiske midler gjorde det svært at få f.eks. Finland og Island med. Med krigen blev der sat en brat stopper for disse nordiske græsrodsaktiviteter, og langt de fleste af dem ophørte helt under krigen. Men samhørighedsfølelsen med nabolandene var fortsat stærk, og fokus skiftede nu til aktiviteter som indsamlingskampagner og lign. især til fordel for Finland. Krigen aktualisererede i høj grad debatten om Nordens fremtid. Hvor man tidligere diskuterede hvorvidt de nordiske lande skulle holde sammen eller ej, så begyndte man nu at diskutere på hvilken måde og under hvilke former de nordiske lande skulle holde sammen. Disse diskussioner førte til at en række landboorganisationer fra Sverige, Norge, Danmark og Finland i august 1946 initiativ til at etablere Jordbrukarungdomens Nordiske Samorganisation (JNS), som senere blev til Nordisk Samorganisation for Ungdomsarbejde. Organisationen fik som formål at arbejde for at: styrke samarbejdet mellem partipolitisk uafhængige landboungdoms-organisationer i de nordiske lande for derigennem at styrke samhørighedsfølelsen samt fremme de faglige og kulturelle formål som de respektive landes ungdomsorganisationer arbejder for. Dette formål lagde grunden til NSU og NSU s arbejde for samarbejde, fællesskab og interkulturel forståelse de nordiske lande imellem og har med enkelte justeringer udgjort retningspilen i NSU-samarbejdet helt frem til idag. 2

3 Organisationes Krumtappen i NSU-arbejdet - NSU s medlemsorganisationer Med medlemmer i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Sydslesvig samler NSU hele Norden inkl. Nordens udkantsområder. NSU har idag (2015) 15 medlemsorganisationer, der samlet tegner sig for ca individuelle medlemmer. Hertil kommer 4 samarbejdende organisationer. Disse er ikke repræsenteret i NSU s styrelse, men deltager i NSU s aktiviteter på lige fod med medlemsorganisationerne og tegner sig for medlemstal på ca medlemmer. Medlemsorganisationer og samarbejdende organisationer udgør således samlet ca individuelle medlemmer. NSU består af frivillige ungdomsorganisationer, der typisk arbejder aktivt på græsrodsniveau inden for kultur, idræt, natur, frilufts- og landboliv. NSU s medlemsorganisationer spænder vidt fra landboorganisationer, idrætsorganisationer, organisationer med fokus på kultur og formidling, organisationer der repræsenterer nationale mindretal samt nationale ungdomsråd som Grønlands Ungdoms Fællesråd og Færøernes Ungdomsråd. Vigtige aktivitetsområder i NSU s medlemsorganisationer Aktivitetsområder Med sin størrlse og brede medlemssammensætning har NSU en høj grad af diversitet og en meget stor rækkevidde til børn og unge, ledere og ungdomsarbejdere ude i virkeligheden, som få andre nordiske paraplyorganisationer har. Samlet set giver dette NSU en unik position i forhold til at styrke unges nordiske identitet og kendskab til Norden, nordisk kultur og den nordiske model. NSU s arbejde idag Siden etableringen af NSU i 1946 har der gennem årene været afholdt utallige aktiviteter i NSU, der har bragt tusinder af unge fra hele Norden sammen. De har deltaget i NSU s arrangementer, har engageret sig i arbejdet i NSU s styrelse eller i de forskellige arbejdsudvalg, der har eksisteret i NSU gennem årene. Næsten 70 år virke lader sig ikke nemt beskrive kort og præcist. Men kigger vi på de seneste to årtier i NSU og maler med brede penselsstrøg, så har NSU-arbejdets aktiviteteter primært været kendetegnet ved tre hovedformål: Formidling af nordiske møder, organisationsudvikling og ungdomspolitiske aktiviteter. 3

4 NSU s aktiviteter og deres fordeling i forhold til hovedformål Formidling af nordiske møder Organisationsudvikling Ungdomspolitiske aktiviteter Ungdomsudvekslinger Nordisk Lejr Nordisk Lederskole Temaseminarer Styremøder og udvalgsarbejde Konferencer Politiske udtalelser 1. Formidling af nordiske møder At give unge mulighed for at opleve Norden og møde andre unge fra de nordiske lande har udgjort og udgør fortsat en hjørnesten i NSU-arbejdet. Hovedparten af NSU s aktiviteter indeholder et element af formidling af nordiske møder (se ovenstående figur hvor NSU s aktiviteter er karakteriseret udfra tre overordnede hovedformål/omdrejningspunkter). NSU afholdt sin første ungdomsudveksling (Nordisk Ungdomsuge) i NSU-regi i 1947, og der har siden været afholdt 58 nordiske ungdomsudvekslinger i perioden Tema, indhold og metoder i disse ungdomsudvekslinger har skiftet med værtsorganisationen og værtslandet. Men den bærende idé er den samme: at give unge mulighed for at mærke og opleve Norden ved at rejse til et andet land i Norden og opleve facetter af det, møde andre unge fra hele Norden, lære om andre lande og ungdomsorganisationer i Norden og se hvordan man lever og arbejder her. Formålet har også været at opleve de kulturelle ligheder og forskelle der findes mellem de nordiske lande på egen krop og ikke mindst at prøve kræfter med de nordiske sprog og udforske hvor langt man med noget øvelse - kan komme uden brug af engelsk. Målgrupper, indhold og ikke mindst læringsniveau varierer for de forskellige typer af NSU arrangementer. Men fælles for alle aktiviteterne er, at den nordiske dimension både udgør både et mål for aktiviteterne, f.eks i form at at styrke unges kendskab til og bevidsthed om Norden, men også et middel. Den nordiske dimension og kontekst bruges på den måde også som en særlig ramme og platform for ungdomsaktiviteter, der styrker unges viden og kompetencer og klæder dem på til at forholde sig til emner og handle aktivt på områder, der rækker ud over deres egen organisation og eget land. Eksempler på aktiviteter: - Nordisk Ungdomsuge Åben for unge i alderen år. Fokus på kulturmødet og værtlandet. Der er også fokus på læring, kompetencer og personlig udvikling men ikke i samme omfang som lederskolen. - Nordisk Lederskole - Fokus på deltagernes personlige udvikling, kompetencer og ledelsesstil. Åben for unge ledere i alderen år med 1-2 års ledelseserfaring eller en gennemført lederuddannelse fra deres egen organisation. Lederskolen blev første gang afholdt i 2002 i Island. - Nordisk Lejr arrangeres på skift af 4H organisationerne men er også åben for deltagere fra alle NSU s medlemsorganisationer. Målgruppe: 14+ 4

5 2. Organisationsudvikling NSU afholder to årlige styremøder hvor medlemsorganisationerne kan informere hinanden om nye tiltag og aktiviteter og på den måde udveksle ideer og inspiration i ungdomsarbejdet. Medlemsorganisationerne afspejler en stor viden indenfor rekrutteringen og fastholdelsen af unge i foreningslivet, og styremøderne har derfor et klart potentiale til at være katalysator for nordisk inspiration til nye handlemuligheder i det enkelte land og i den enkelte organisation. Nordisk Lederskole rummer også vigtige elementer af organisationsudvikling. Lederskolen har fokus på at give deltagerne inspiration, viden og værktøjer med hjem til udvikle deltagerne selv og deres rolle som ledere og dermed også indirekte medlemsorganisationerne, der kan nyde godt af disse nye færdigheder og kompetencer. Endelig har NSU også afholdt temaseminarer hvert andet år (typisk de år, hvor der ikke har været afholdt årsmøde). Målgruppen for temaseminaret er ansatte og tillidsvalgte på regionalt og nationalt niveau. Den nedre aldersgrænse for temaseminaret er 16 år, og der er ingen øvre aldersgrænse. Temaseminarerne tager specifikke emner og problemstillinger op, som er aktuelle og relevante for NSU s medlemsorganisationer og går i dybden med disse. Temaseminaret giver gode muligheder for at udveksle personlige erfaringer og viden, danne netværk og finde nye samarbejdspartnere på tværs af landegrænser og organisationer. Eksempler på aktiviteter: - Nordisk Lederskole. De overordnede temaer for de senere års Nordiske Lederskoler har været: o Kommunikation og mobilisering af andre o Innovation, lederskab og unges handlekraft o Personlig gennemslagskraft, lederrollens betydning og konflikthåndtering o Coaching, flow og personlig gennemslagskraft o Klimaforandringer o Nationale mindretal - Nordisk Temaseminar o Innovation og kreativitet - Der skal 3000 ideer til én genial idé! o Frivillighed i Norden Rekruttering, inkludering og deltagelse o Procesledelse i Praksis; o Nye europæiske partnerskaber o Involvering af unge i foreningslivet, Danmark, DGI - Nordic Youth Innovation Camp med fokus på innovation og idégenerering afholdt i 2012 i Helsingør - Konferencen Ungdom, Frivillighed og Foreningsliv i Norden afholdt i København i 2012, hvor man præsenterede gode praksisser for for involvering af unge og indklusion af unge fra etniske minoriteter 3. Ungdomspolitiske aktiviteter I en længere årrække efter etableringen af NSU havde NSU en tæt relation til Nordisk Råd (NR), der indebar 5

6 dialog med politikere fra NR og mulighed for at komme med anbefalinger til sager der var til behandling på NR s årlige sessioner. Senere drejede NSU-arbejdet sig væk fra dette politiske niveau og påvirkningsarbejde og koncentrerede sig udelukkende om aktiviteter på græsrodniveau med medlemsorganisationerne og deres virke som det primære omdrejningspunkt. Inden for de seneste 2-3 år har NSU-arbejdet sat et nyt fokus på mere ungdomspolitiskorienterede aktiviteter, hvor NSU på forskellig måde har markeret sig i forhold til temaer som ungdom, frivillighed og ungdomspolitik. Eksempler på aktiviteter: - Konferencen Ungdom, Frivillighed og Foreningsliv i Norden afholdt i København Konferencen indeholdt bla. en plenumsdebat med politikere fra Nordisk Råd, Ungdommens Nordiske Råd og Folketinget i Danmark om hvordan man får flere unge med i foreningslivet - Konferencen Next Job Norden, der blev afholdt i København i 2014 og arrangeret i samarbejde med Nordjobb, Ungdommens Nordiske Råd og Foreningerne Nordens Ungdomsforbund. Konferencen omfattende bla. en paneldiskussion med ungdomspolitikere fra Ungdommens Nordiske Råd. - Politisk udtalelse med efterlysning af flere nordiske initiativer mod ungdomsarbejdsløshed i Norden. Sendt i 2014 til ministre for arbejdsmarked i de nordiske lande samt generalsekretæren for Nordisk Ministerråd - Politisk udtalse om vigtigheden af øget satsning af nordiske initiativer på arbejdsmarkedet, integration og uddannelse. Sendt i 2014 til statsministre og ministre for nordisk samarbejde i de nordiske lande samt generalsekretæren for Nordisk Ministerråd. Mål for NSU s arbejde NSU s formålsparagraf udstikker de helt overordnede linjer for organisationens arbejde. Men derudover formulerer styrelsen løbende arbejdsprogrammer med mere specifikke mål og tidsrammer. For årene har NSU formuleret 4 hovedområder med særlig prioritet, og disse er yderligere beskrevet og præciseret ved en række delmål: 1. NSU vil styrke ejerskab, fællesskab og sammenhængskraft internt i organisationen gennem øget kommunikation og involvering af medlemmerne Delmål: a) Øget direkte kommunikation til medlemmerne via 4 årlige elektroniske nyhedsbreve og regelmæssige mails fra formanden b) Foruden planlægning, koordinering og evaluering af fælles nordiske aktiviteter skal styremøderne også i højere grad bruges som et forum for erfaringsudveksling omkring temaer og problemstillinger, der er fælles medlemsorganisationerne c) Styret nedsætter et organisationsudvalg med følgende opgaver: o Gennemgang og eventuel modernisering af vedtægter og formål o Kortlægning og præsentation af eksterne og interne strukturer i Norden, både på tværs af og i det enkelte land o Gennemgang og evt. omorganisering af styrestruktur, mødeformer og organisering av NSU s virksomhed 6

7 d) Afholde en workshop, hvor styrelsen formulerer en fælles vision og mission for NSU og konkrete handlingsplaner for FU, styremedlemmer og medlemsorganisationer e) Styrelsen udfærdiger forventninger og krav til styregruppens medlemmer f) Styremedlemmerne opfordres til at deltage i/besøge mindst ét og gerne flere af NSU s arrangementer for at opleve dem på deres egen krop g) Synliggøre de fordele det giver at være medlem af NSU 2. NSU vil styrke sin interessepolitiske profil og blive mere synlig i sager, som er vigtige for børn og unge i Norden Delmål: a) Styremedlemmer, forretningsudvalg og sekretariatet skal deltage aktivt i debatter, hvor vi kan bidrage med synsvinkler fra den frivillige sektor og/eller med en nordisk dimension b) Styrke samarbejdet med andre nordiske organisationer som vi har skabt god kontakt til: Ungdommens Nordiske Råd (UNR), Nordiske Netværk, Foreningernes Nordens Ungdomsforbund (FNUF) og Nordjobb og være aktiv i vores nye position som samarbejdende medlem i Foreningen Norden Danmark c) Arbejde for at blive fast observatør ved sessionerne i Ungdommens Nordiske Råd d) Undersøge mulighederne for at etablere et aktivt samarbejde med Nordjobb 3. NSU vil fortsat udbyde aktiviteter, der er relevante og af høj kvalitet Delmål: a) Tilstræbe, at det er unge, der står i spidsen for at planlægning og iværksætte NSU s arrangementer, fordi det er unge selv der bedst kender unges ønsker og interesser. b) Etablere lederteams med bred nordisk deltagelse med ansvar for at planlægge og iværksætte NSU aktiviteter, hvor fundraisingmulighederne tillader det c) Give høj prioritet til at evaluere arrangementerne og videregive erfaringer og læringspunkter til den kommende værtsorganisation. 4. NSU vil konsolidere og øge antallet af medlemsorganisationer Delmål: a) Kontakt til perifære medlemsorganisationer bl.a. via besøg af formanden forretningsudvalg eller sekretariatet b) Identificere mulige medlemsorganisationer i de lande og selvstyreområder, hvor NSU er svagt repræsenteret på nuværende tidspunkt c) Udvikle et seminaroplæg om nordisk samarbejde og identitet som tillidsvalgte og ansatte i medlemsorganisationerne kan gennenføre i deres egne organisationer 7

8 NSU s motiver for at søge om observatørstatus i UNR NSU s ønske om at søge om observatørstatus i UNR skal ses i direkte forlængelse af NSU s indeværende arbejdsprogram. Som nævnt i afsnittet ovenfor har NSU for perioden som eksplicit mål at styrke sin interessepolitiskeprofil og blive mere synlig i sager, som er vigtige for børn og unge i Norden. Eksternt skal dette bl.a. ske via et styrket samarbejde med relevante nordiske paraplyorganisationer, nordiske institutioner og foreninger og andre uformelle nordiske netværk. Første skridt i denne proces var NSU s registrering i Nordisk Netværk ultimo 2013, hvilket banede vejen for en god kontakt til FNUF. Herefter fulgte kontakt og dialog med Nordjobb og UNR s daværende præsident Jakob Esmann. Disse møder og drøftelser førte til et helt nyt og tæt samarbejde mellem Nordjobb, FNUF, UNR og NSU omkring et specifikt projekt, nemlig planlægning og afvikling af en nordisk ungdomskonference Next Job Norden, der blev afholdt i København ultimo Sideløbende hermed blev NSU i 2014 også optaget som samarbejdende medlem af Foreningen Norden Danmark. Samarbejdet omkring Next Job Norden var en øjenåbner i forhold til at erkende, at der ligger et stort potentiale for et øget samarbejde mellem nordiske organisationer. Som Nordiske Netværk viser findes der pt. et hav af forskellige organisationer der arbejder på nordisk plan. Mange af dem har for vane nøjagtigt som NSU at holde sig til de samme samarbejdsformer og -partnere. Men ved at etablere kontakt til andre organisationer uden for ens vante cirkler og lave nye initiativer sammen kan man nå ud til flere børn og unge og skabe større synlighed og gennemslagskraft omkring de nordiske temaer, som organisationerne hver især arbejder med, med andre ord en ren win-win situation! Derfor arbejder NSU nu målrettet med at styrke sine relationer til andre organisationer, der arbejder med på nordisk plan eller med temaer, der på anden måde har relevans for NSU s arbejde. I den forbindelse er UNR særligt interessant for NSU, fordi UNR repræsenterer en del af det formelle, officielle nordiske samarbejde som NSU med sit stærke fokus på græsrodsniveauet ikke har hidtil har haft meget kontakt til. Omvendt har NSU også meget at byde på for UNR pga. sin solide forankring i den virkelighed civilsamfundsorganisationer med fokus på børn og unge i Norden arbejder i og pga den store diversitet og størrelse som organisationen repræsenterer. Hvad NSU forventer at opnå ved en observatørstatus NSU har adskillige og høje forventninger til et mulig status som observatør ved UNR s sessioner. Disse omfatter: - Større viden om det formelle nordiske samarbejde og indsigt i hvordan der samarbejdes de nordiske lande imellem på parlaments- og regeringsniveau - Mulighed for at skabe en tættere relation mellem nordiske civilsamfundorganisationer og institutioner, der varetager det formelle, officielle nordiske samarbejde. Dette kan bidrage til at styrke den frivillige sektor i den nordiske model og styrke den folkelige forankring af det nordiske samarbejde - Mulighed for at fremføre synspunkter i UNR-regi på områder der har særlig interesse for NSU og påvirke dagsordener, som UNR arbejder med og de beslutninger der tages her. På sigt er det NSU s ambition at få en rådgivende funktion for UNR på børne- og ungdomsområdet samt frivillighedsområdet 8

9 - Opnå et bredere netværk via kontakt til de politiske ungdomsorganisationer, der er repræsenteret i UNR, og de organisationer som disse samarbejder med - Skabe en platform for mulige fremtidige fælles projekter med fokus på børne- og ungdomsområdet og den vigtige rolle den frivillige sektor spiller i de nordiske samfund - Mulighed for at deltage i Nordisk Råds session, når og hvis det er relevant for NSU 9