Succes er en elendig læremester. Den får kloge mennesker til at tro, at de er ufejlbarlige. Bill Gates 96
97
Pladebranchens historie Hvor man ofte i spøg spørger hvad der kom først, hønen eller ægget, så er der i musikbranchen ingen tvivl om hvad der kom først: Pladeselskaber eller musikforlag. Det gjorde musikforlagene. Man kan faktisk sige at pladeselskaberne er en videreudvikling af musikforlagene. Fra voks til lak til vinyl til CD til internet til mobiltelefon Mary Had A Little Lamb et børnerim, var det første som Thomas Edison indspillede på sin phonograf verdens første apparat der kunne gengive lyd. Edisons stanniol cylindre så dagens lys i 1877. I 1887 erstattede Edison i øvrigt stanniolen med voks. Samme år skabte Emile Berliner grammofonen den egentlige forløber for det 20. århundredes pladespiller som afspiller single- og LP-plader bedre kendt i dag som vinyler. Den musik- og pladebranche vi kender i dag og masseforbruget af musik på forskellige medier blev kick-startet med opfindelsen af de første single og LP plader i årene umiddelbart efter 2. Verdenskrig. Herefter fulgte stereo-lpvinylpladen i 1957 [i øvrigt det samme år som laseren, som indgår i CDspillere, blev opfundet] og siden hen kassettebåndet i 1963 og den første transportable Casettophone, som blev lanceret af Philips i 1968. Med kassettebåndets introduktion blev musikforbruget så massivt, ikke mindst i form af både privatkopiering og kommerciel piratkopiering af musikudgivelser, at der sidst i halvfjerdserne og starten af firserne i de fleste vestlige lande blev indført særlige afgifter på blanke kassettebånd. Afgifter som skulle videreafregnes til kunstnere og producenter, som erstatning for det manglende salg kopieringen formodedes at dække over. Pladebranchen skønnede dog selv sidst i halvfjedserne det samlede pladesalg på verdensplan i løbet af årtiet var mere end femdoblet. 98
Lancering i 1983 af CD en [CompactDisc] satte endnu mere fart på udviklingen, selvom der starten var enkelte selskaber [EMI og WEA] som var noget skeptiske overfor dette nye medie, og som tøvede med at udgive CD er. Det varede dog ikke længe førend alle var med og forbrugerne massivt blev opfordret til at genanskaffe deres gamle LP er i de nye CD-udgaver et perfekt medie som ville holde evigt var argumentet branchen og forbrugerne blev dog klogere! Siden er andre digitale medier kommet og gået: Midt i firserne: DAT det digitale mini-kassettebånd. Sidst i firserne: DCC det digitale kassettebånd, og i starten af halvfemserne MiniDisc en CD-lignende disc i halv størrelse. Lanceringen i de tidlige firsere af musikvideoer og musikvideo-tv-kanaler gav musikbranchen helt nye lanceringsmuligheder for deres kunstnere. En udvikling der yderligere er blevet styrket med den kommercielle lancering af DVD- og BlueRay-formaterne som indeholder både lyd og billede. Forbrugeren kan nu ikke alene kunne lytte til men også se kunstneren musik og billede smelter sammen til et samlet produkt. Internettet var allerede på tegnebrættet da Philips kom med sin Casettophone i 1968 og grundlaget for the world wide web blev lagt op igennem 70 erne samtidig med at konceptalbums og dobbelt og trippel vinyludgivelser i rigt udstyrede albumcovers havde kronede dage. 1988, samme år som CD-mediet for alvor fik fat i musikbrugerne, blev nettet åbnet for alle, med e-mail som den absolut mest revolutionerende nyskabelse. Med introduktionen i 1991 af HTML det mest almindelige programmeringssprog til internetsider, kom der for alvor gang i internettet som ny medieplatform. Nettets opfinder Tim Berners-Lee kunne op igennem 90 erne se sin vision at systemet ikke skal begrænse brugeren og at enhver ubesværet skal kunne få adgang til al information, uanset hvor den måtte være lagret så småt blive til virkelighed. 99
En virkelighed der i 1999 i al sin gru for alvor gik op for pladebranchen NAPSTER blev født og alle i musikbranchen måtte lære sig nye ord og navne: MP3, fil-deling, p-2-p netværk, ISP og sidenhen også Kazaa, Limewire, imesh, Morpheus, Bearshare og mange flere samt navne som MySpace, Facebook og YouTube. Januar 2001 skal pladebranchen igen lære et nyt ord: itunes som introduceres af Apple og oktober samme år kommer den første ipod. 2007 lanceres så iphone og begrebet: Mobile music, som oprindeligt vandt indpas med introduktionen af SONY s Walkman kassettespiller [1978] fik en helt ny betydning. Med lanceringen af iphone var Apple med til at introducere verden for et helt nyt begreb: SmartPhone et apparat, som man ikke blot kunne ringe og sende sms-er fra, men et apparat der i realiteten er en lille lommecomputer med stort set alle de samme muligheder som man kender fra den stationære eller bærbare computer bare i lommestørrelse. 2008/2009 lanceres i Danmark verdens første streamingtjeneste TDCPlay med adgang til samtlige pladeselskabers repertoire. 2010 åbner den norske tjeneste WIMP i Danmark via teleselskabet Telenor. 2011 åbner den internationale tjeneste SPOTIFY i Danmark og dermed træder pladeselskaberne der nu har omdøbt sig selv til musikselskaber ind i en helt ny æra. 100