UDENRIGSMINISTERIET ES- EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT

UDENRIGSMINISTERIET ES- EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT INTERN 2011

UDENRIGSMINISTERIET 2011 Indholdsfortegnelse 1. Ministeriet som miljøbevidst virksomhed side 2 2. Her sættes der ind side 2 3. Handlingsplanens opbygning side 3 4. Organisation side 3 5. Årets resultater side 5 6. Handlingsplaner - 6.10 Tjenestecykler side 7-6.9 Kontorartikler udgår jf. side 3-6.8 Lak, belægninger, tæpper og maling side 7-6.7 Kontormøbler, udgår jf. side 3-6.6 Edb/Kontormaskiner side 8-6.5 Affald side 10 Mad Byggeaffald Dagrenovation - 6.4 El artikler side 12-6.3 Papir side 13-6.2 Rengøring side 14-6.1 Energi- og vandforbrug side 15 ES/Drift - maj 2011

2 UDENRIGMINISTERIET 1. Ministeriet som miljøbevidst virksomhed 1.1 Denne miljøhandlingsplan er et led i en langsigtet investering, der over en årrække skal styrke Udenrigsministeriets miljøprofil. Den første miljøhandlingsplan udkom i 1996. Udgangspunktet er de regler for miljø- og energihensyn ved statslige indkøb, som samtlige statsinstitutioner og statsejede eller statskontrollerede virksomheder skal efterleve i overensstemmelse med Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 26 af 7. februar 1995. 1.2 Miljøhandlingsplanen er opdelt i flere faser. Ved nyt indsatsområde oprettes en gruppe, der deltager aktivt i udvikling af det nye område. Derefter bliver der foretaget en kortlægning af de indkøb og/eller de adfærdsændringer, som er nødvendige for at opnå den ønskede miljøforbedring. ES/Drift arbejder på dette grundlag videre med implementeringen af de nødvendige tiltag. Sideløbende hermed arbejder ES/Drift med indsatser, som skal motivere alle i organisationen til at være mere opmærksomme på miljøforhold. 2. Her sættes der ind 2.1 Handlingsplanen Handlingsplanen omfatter retningslinjer for motivation, uddannelse og information. Den indeholder også anvisninger på, hvordan de prioriterede indsatsområder skal udvikles. Planen sætter ind over for belastningen af det ydre miljø, men omfatter ikke direkte arbejdsmiljøet. Med hensyn til arbejdsmiljøet er det således vigtigt, at der i planlægningen og gennemførelsen af miljøaktiviteterne rettes opmærksomhed på eventuelle konflikter mellem hensynet til det ydre miljø og hensynet til arbejdsmiljøet. 2.2 Indsatsområder Følgende områder er igangsat år: 6.10 - Tjenestecykler 2010 6.9 - Kontorartikler 2004 6.8 - Lak, belægninger og maling 1999 6.7 - Kontormøbler 1998 6.6 - Edb/kontormaskiner 1997 6.5 - Affald 1995 6.4 - El - artikler 1995 6.3 - Papir 1995 6.2 - Rengøring 1995 6.1 - Energi og vandforbrug samt tekniske installationer 1993

UDENRIGMINISTERIET 3 Kontorartikler og kontormøbler indkøbes under de gældende SKI/SKAL aftaler, og der er derfor ikke oprettet en selvstændig arbejdsgruppe. På de øvrige etablerede indsatsområder er der udarbejdet individuelle handlingsplaner, jf. side 7. Fælles for de udpegede indsatsområder i handlingsplanen er forventningen om væsentlige miljøgevinster ved etablering af miljøstyring. Det forventes også, at der på visse områder tillige vil være økonomiske fordele ved miljøstyringen. Handlingsplanen stiller en række miljøkrav til leverandører af varer og tjenesteydelser. Der er både krav til selve produkterne og fremstillingsmåden. Det forudsættes, at indkøb sker i henhold til de gældende regler, herunder EU's udbudsregler samt SKI/SKAL aftaler. Det er således først i den konkrete indkøbssituation at Udenrigsministeriet kan vurdere, hvilke miljøkrav eller ønsker der kan stilles. Til brug for intern information til medarbejderne om rengøring og affaldshåndtering henvises til Intranet/Service og Drift/Driftssektionen/ Affaldshåndtering. 3. Handlingsplanens opbygning 3.1 Motivation, uddannelse og information Afsnittene om at motivere, uddanne og informere omfatter generelle målsætninger og forslag til konkrete aktiviteter, samt retningslinjer for fordelingen af ansvar i forbindelse med fælles aktiviteter. 3.2 Indsatsområder Handlingsplanen for hvert af de udvalgte indsatsområder er ensartet opbygget: Indledning, der beskriver indsatsområdet og kortlægningen af de generelle miljømæssige problemer, herunder ressourceforbrug på området Målsætning, der beskriver de overordnede mål for miljøindsatsen Arbejdsgruppens sammensætning Redegørelse for de retningslinjer, der skal anvendes for at nedbringe miljøbelastningen. For nogle af områderne skal der tillige opstilles miljøkrav til leverandørerne, eventuelt gennem udbudsmaterialet Ikrafttrædelsestidspunkt Tids- og aktivitetsplan Udførte tiltag og resultater 4. Organisation 4.1 Miljøansvarlig Specialkonsulent og driftsleder Walther Lange, ES/Drift er udpeget som miljøansvarlig. 4.2 Ansvar og beføjelser Udenrigsministeriets ledelse Ledelsen har det endelige ansvar for gennemførelsen af handlingsplanen. Den miljøansvarlige Den miljøansvarlige udarbejder i samarbejde med arbejdsgrupperne en handlingsplan for indsatsområderne til forelæggelse for Samarbejdsudvalget. Den miljøansvarlige skal sikre, at de planer, der er vedtaget, bliver gennemført.

4 UDENRIGMINISTERIET 4.3 Arbejdsgrupper For hvert indsatsområde nedsættes en arbejdsgruppe. Det enkelte medlem af arbejdsgruppen skal deltage i de planlægningsmøder, der finder sted inden for det pågældende indsatsområde og skal: - deltage i udarbejdelsen af fælles retningslinjer for det pågældende indsatsområde m.v. og revision af disse - motivere øvrige medarbejdere til at følge op på miljøhandlingsplanen - medvirke til, at der løbende udveksles erfaringer både internt og eksternt 4.4 Planlægningsmøder I startfasen af et nyt indsatsområde afholdes der mindst to møder pr. år i arbejdsgruppen. Senere nedsættes frekvensen til et à to møder om året. På møderne drøftes altid følgende emner: - Handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte aktiviteter - Uddannelse af medarbejderne - Motivation af medarbejderne - Erfaringsudveksling - Energikampagner - Miljøkampagner

UDENRIGMINISTERIET 5 5. Årets resultater, 2010 Miljøgevinst: Indsats, genbrug, sortering, besparelse og reduktion i CO 2 -udledning m.v. År 2010 2009 2008 Tjenestecykler antal udlån 550 Lak, belægninger, tæpper og maling: Istandsættelse/lokaletilpasninger Kontorer/arbejdspladser 70 78 65 Kontormøbler: Udskiftning Kontorstole, stk. 132 145 23 Hæve/sænkeborde, stk. 49 33 112 Afhændet Stole, stk. 115 120 75 Skriveborde, stk. 30 48 129 Edb/kontormaskiner: Skrot Elektronisk skrot, tons 5,73 2,02 15,13 Urstyring Kopimaskiner mv. der går i dvale alle alle alle Udskiftning Edb skærme til fladskærme, stk. 1 1 1 Mobiltelefoner, stk. 125 148 102 Tonerpatroner: I 2010 inklusive farvepatroner, stk. 516 380 300 Kopimaskiner, stk. 26 46 2 Udfasning Telefaxmaskiner, stk. 6 3 0 Gangprintere, stk. - 12 - Kopimaskiner, stk. - - - Retur til forhandler Tonerpatroner % 100 100 100 Afhændet Pc'ere, stk. 320 188 550 Printere, stk. 515 248 - Skærme, stk. 225 56 140 Servere, stk. 60 21 10

6 UDENRIGMINISTERIET 5. Årets resultater 2010, fortsat Miljøgevinst: Indsats, genbrug, sortering, besparelse og reduktion i CO 2 -udledning mv. År 2010 2009 2008 Affald: Madaffald Tons 9,725 10,90 12,79 Byggeaffald Containere, stk. 39 34 15 Dagrenovation Tons 171,6 180,37 176,51 Dagrenovation i kg. pr. medarbejder 147,5 175 174 El artikler: Udfasning Halogenlys og glødelys, stk. 100 50 1100 Retur til genbrug Batterier % 100 100 100 Papir: Indkøbt kopipapir, tons 22 64 67 Papir til genbrugspapir, tons 91,68 95,15 76,52 Rengøring: Støvsuger udskiftet, stk. 3 1 2 Miljøbelastning: CO 2 -udledning i tons, 3.952 i 1992 2.434 2.771 2.729 Forbrug: Varmeforbrug i kwh, 5.267.124 i 1992 5.081.984 4.372.700 3.987.800 Elforbrug i kwh, 4.153.956 i 1992 3.833.316 4.032.043 4.200.416 Vandforbrug i m 3, 14.496 i 1992 8.344 8.481 8.820 Afkølingsgrad i o C. 35,1 31,22 27,98 Strafregning i kr. ekskl. moms 0,00 0,00 122.648,46 Ansatte hjemmetjenesten 1.163 1.031 1.014 Varmeforbrug i kwh pr. medarbejder 4.377 4.220 3.932 Elforbrug i kwh pr. medarbejder 3.296 3.911 4.142 Vandforbrug i liter pr. medarbejder 7.174 8.226 8.698

UDENRIGMINISTERIET 7 6.10 Handlingsplan for tjenestecykler 6.10.1 Indledning Ministeriet har anskaffet 6 stk. tjenestecykler med dertilhørende cykelhjelme. 6.10.2 Formål At cyklerne anvendes som transportmiddel ved møder og besøg hos samarbejdspartnere i ministeriets nærområde. Hvad vil vi opnå? Fleksibilitet og sparet tid. Hvad får vi ud af det? Reduceret udledning af drivhusgasser ved brug disse cykler frem for kørsel i bil eller taxa. 6.8 Handlingsplan for lak, belægninger, tæpper og maling 6.8.1 Indledning Ministeriet skal være en fysisk velfungerende arbejdsplads for medarbejderne, og derfor skal der anvendes miljøvenlige velegnede lakker, belægninger og malinger. Både vægoverflader, loftsplader, gulvbelægninger, tekstiler, inventar, samt lakker, overflader og brandhæmmere på/i IT- udstyr m.v. skal leve op til dette. Samtidig er det målsætningen, at velfungerende og holdbare lakker, belægninger, overflader og inventar skal vedligeholdes, så det kan holde længst muligt. Der skal lægges lige så stor vægt på miljøhensyn som på andre hensyn, når der købes lak, belægning og maling.

8 UDENRIGMINISTERIET Når produktets levetid vurderes, skal miljøhensyn afvejes i forhold til holdbarhed, funktion og æstetik. 6.8.2 Formål Ved nyanskaffelser og ved renoveringer/istandsættelser i bestående bygningsdele/områder er det Udenrigsministeriets målsætning, at lak, belægninger, tæpper og maling, der anvendes eller indkøbes, skal være i front m.h.t. miljøkrav. Herunder skal det sikres, i det omfang det er muligt, at de nævnte produkter er uden organiske opløsningsmidler, og/eller med så lavt indhold af flammehæmmer som muligt, eller at de er mærket i henhold til Dansk Indeklima Mærkning m.v. Hvad vil vi opnå? At anvendte og indkøbte lakker, belægninger, tæpper og malinger indeholder få eller helst ingen miljøfarlige/skadelige stoffer, hverken for den udførende håndværker, for personalet (internt som eksternt) eller som affald. Hvad får vi ud af det? Et sundere arbejdsmiljø Mindre forurening af internt og eksternt miljø Hvordan opnås det? Ved krav via arbejdsgruppen Indkøb: Ved krav til og kontrol af leverandør Ved at benytte SKI/SKAL aftaler i videst muligt omfang Istandsættelser/renoveringer: Ved krav til de udførende håndværkere, samt kontrol af de anvendte lakker, belægninger, tæpper og malinger i huset 6.8.3 Arbejdsgruppen: Lak, belægninger, tæpper og maling Driftsleder Walther Lange, (ES/Drift) Husinspektør Finn Jensen, (ES/Drift) Bo Brastgaard, IT 6.8.4 Tidsplanen Løbende afhængigt af behov og bevillinger. 6.8.5 Målbare data Ved kontrol af specifikationerne på anvendte materialer/midler skal vi sikre, at disse ikke indeholder miljøfarlige/skadelige stoffer, internt og eksternt eller som affald. 6.6 Handlingsplan for EDB/IT/kontormaskiner

UDENRIGMINISTERIET 9 6.6.1 Indledning Stort set alle kontorer i ministeriet er forsynet med arbejdsstationer. Der er inden for det seneste år anskaffet en hel del nyt pc-udstyr. I hjemmetjenesten råder Udenrigsministeriet p.t. over ca. 1500 pc'ere. Derudover har ministeriet en række bærbare pc'ere (200 stk. til udlån). Udover pc'ere omfatter handlingsplanen også printere og andet edb-udstyr, samt telefax, skrivemaskiner, kopimaskiner og kopiprintere. 6.6.2 Formål Ved nyanskaffelser er det ministeriets målsætning, at det pc-udstyr, der købes, skal være i front m.h.t. både energistyring, mærkning af komponenter og andre forhold, der har betydning for miljøet. Hvad vil vi opnå? At anvendt og indkøbt udstyr indeholder få og helst ingen miljøfarlige/skadelige stoffer, hverken hos producenten, for personalet internt og eksternt eller som affald. Hvad får vi ud af det? Et sundere arbejdsmiljø Mindre forurening af internt som eksternt miljø Reduceret CO 2 -udslip og andre emissioner fra fremstillingsprocessen pr. enhed og anvendelsen i produktets levetid Reduceret ressourceforbrug, pr. produceret enhed Mindre energiforbrug Hvordan opnås det? Ved krav via arbejdsgruppen og indkøb via SKI og SKAL aftaler, herunder: Kopimaskiner: Printcenteret og Papirforvaltningen har etableret returordning for tonerpatroner i 2002 Kopimaskiner i gangarealer sættes til at gå i energisparetilstand efter 1 time og gå i dvale efter 2 timer uden brug Printere: Antallet af gangprintere og bordprintere reduceres Der er etableret dvaletilstand på gangprintere Det tilstræbes at der ikke findes bordprintere i kontorer Udskiftning af: Eksisterende edb-skærme til fladskærme er gennemført i 2008 Kopimaskiner Kopiprintere udskiftes til multimedieprintere Udfasning af: Telefaxmaskiner Gangprintere Elektronisk skrot: Gamle telefoner Edb udstyr

10 UDENRIGMINISTERIET 6.6.3 Arbejdsgruppen: Edb/kontormaskiner Driftsleder Walther Lange, ES/Drift Benny Steen-Jensen, IT Bo Brastgaard, IT Pia Porsborg, ES Jan-Henrik Skou, IT 6.6.4 Tidsplanen Løbende afhængigt af behov og bevillinger. 6.6.5 Målbare data Antal stk. udskiftet pr. år 6.5 Handlingsplan for affald 6.5.1 Indledning Denne handlingsplan omfatter kun de affaldstyper, hvor ministeriet ikke selv er den direkte indkøber af produktet eller ikke selv står for den direkte afhændelse af affaldet fra produktet eller fra produktionen heraf. 6.5.2 Målsætning Affald: Affald fra produkter, som ministeriet ikke selv er indkøber af Formål Ministeriet har til hensigt at begrænse alt affald mest muligt. Den overordnede målsætning er, at affald skal genbruges i den udstrækning, det er muligt. Afhændelse af affald skal ske på godkendt og forsvarlig vis, via godkendte ordninger og firmaer. Hvad vil vi opnå? At affald skal genbruges i den udstrækning, det er muligt At afhændelse af affald skal ske på godkendt og forsvarlig vis, via godkendte ordninger og firmaer Hvad får vi ud af det? Et sundere arbejdsmiljø Mindre forurening af internt som eksternt miljø Reduceret CO 2 -udslip og andre emissioner fra fremstillingsprocessen pr. enhed og anvendelsen i produktets levetid Reduceret ressourceforbrug, pr. produceret enhed

UDENRIGMINISTERIET 11 Hvordan opnås det? Ved krav via arbejdsgruppen, herunder: Kildesortering af affald. 6.5.3 Arbejdsgruppen: Affald Madaffald: Driftsleder Walther Lange, (ES/Drift) Husinspektør Finn Jensen, (ES/Drift) Byggeaffald: Driftsleder Walther Lange(ES/Drift) Husinspektør Finn Jensen, (ES/Drift) Bjarne Skalts, (ES/Drift) Charlotte N. Ljungberg, (ES/Drift) Dagrenovation: Driftsleder Walther Lange, (ES/Drift) Husinspektør Finn Jensen, (ES/Drift) Bjarne Skalts, (ES/Drift) Charlotte N. Ljungberg, (ES/Drift) 6.5.4 Tidsplanen Løbende afhængigt af behov, krav fra arbejdsgruppen, myndigheder etc. 6.5.5 Målbare data Da denne handlingsplan kun omfatter affaldstyper fra produkter, som ministeriet ikke selv er indkøber af, foreligger der ingen registrering af den samlede tilførte mængde til huset. Mængden af tilført materiale er derfor vanskelig registrerbar. Madaffald: Man kan registrere mængden af madaffald. Ved autoriseret renovationsfirma Renoflex-Gruppen A/S. Byggeaffald: Man har kun tal for den registrerede mængde, der afhændes via de dertil opstillede containere. Hvilken mængde af affaldet, der medtages af fremmede håndværkere, kendes ikke. Dagrenovation: Man har kun tal for den registrerede mængde, der afhændes via de dertil opstillede containere. Hvilken type/mængde affald, der medtages af leverandører, kendes ikke. Man kan relatere affaldsmængden med det samlede antal ansatte som gennemsnit for det pågældende år. Ved autoriseret renovationsfirma M. Larsen A/S certificeret i.h.t. ISO 14001.

12 UDENRIGMINISTERIET 6.4 Handlingsplan for el-artikler 6.4.1 Indledning Udenrigsministeriet indkøber et væsentligt antal el-artikler omfattende kaffebrygningsmaskiner, elkedler, mikroovne, køleskabe, kompaktlysrør, lysstofrør i særdeleshed, håndværkerbeklædning, vaskemaskiner og opvaskemaskiner m.v. 6.4.2 Formål Ved nyanskaffelser er det Udenrigsministeriets målsætning, at el-artikler, der indkøbes, skal være i front m.h.t. såvel energiforbrug som mærkning af komponenter og andre forhold, der har betydning for miljøet, herunder A-mærkede produkter. Det tilstræbes at indkøbe produkter, der er anbefalet af CENTER FOR ENERGIBESPARELSER. Hvad vil vi opnå? At de indkøbte artikler indeholder så få eller helst ingen miljøfarlige/skadelige stoffer, intern og eksternt eller som affald. Hvad får vi ud af det? Et sundere arbejdsmiljø Mindre forurening af internt og eksternt miljø Reduceret CO 2 -udslip og andre emissioner fra fremstillingsprocessen pr. enhed og anvendelsen i produktets levetid Reduceret ressourceforbrug, pr. produceret enhed Mindre energiforbrug Hvordan opnås det? Ved krav via arbejdsgruppen, herunder: Udfasning af: Glødepærer tilstræbes udfaset helt. Halogenlys og glødelys til diodelys (LED-lys). Retur til miljørigtig destruktion Batterier Pærer Lysstofrør 6.4.3 Arbejdsgruppen: El-artikler Driftsleder Walther Lange, (ES/Drift) Husinspektør Finn Jensen, (ES/Drift) Driftsleder Claus Skjoldborg, Kemp & Lauritzen, Slotholmen Teknik

UDENRIGMINISTERIET 13 6.4.3 Tidsplanen Afhængig af bevillinger 6.4.4 Målbare data Ved udskiftning: Forholdet mellem det eksisterende og nye udstyr Antal eksisterende/nye Udfasning: Antal af maskiner pr. kalenderår sammenholdt med tidligere år 6.3 Handlingsplan for papir 6.3.1 Indledning I papirs livscyklus er det især fremstillingsprocessen, der belaster miljøet, fordi der anvendes store mængder energi, vand og kemikalier. Træ er en reproducérbar ressource, og da tilvæksten af træ i de danske og europæiske skove er større end hugsten, udgør forbruget af træ til fremstilling af nyt papir ikke en trussel mod det samlede skovareal. Hvis papir forbrændes i et moderne forbrændingsanlæg og udnyttes til at fremstille energi, er miljøbelastningen lille. Ministeriet anvender udelukkende 100 % recirkulerbart papir, der ikke indeholder genbrugsfibre til kopimaskinerne og printere. Kasser og omslagspapir er dog produceret af 100 % recirkulerbare materialer og indeholder min. 50 % genbrugsfibre. 6.3.2 Formål Målsætningen for ministeriet er at anvende så miljøvenligt papir som muligt, samt at reducere papirforbruget via en fastlagt politik. Hvad vil vi opnå? At der anvendes så miljørigtigt papir som muligt Indsamling af papir til genbrug Kopiering på begge sider, hvis muligt = besparelse Reducere indkøb af papir = besparelse Reducere papiraffaldet = besparelse Hvad får vi ud af det? Begrænsning af forbruget af energi, vand og kemikalier Mindre forurening af internt og eksternt miljø Besparelse

14 UDENRIGMINISTERIET Hvordan opnås det? Ved krav via arbejdsgruppen Ved samlet indkøb via Printcenteret Ved kontrol af papir og krav til leverandør Ved anvendelse af og udfærdigelse af elektroniske papirformularer Ved indkøb via SKI/SKAL aftaler 6.3.3 Arbejdsgruppen: Papir Driftsleder Walther Lange,ES/Drift Husinspektør Finn Jensen, ES/Drift Pia Porsborg, ES Tidsplanen Løbende afhængigt af behov og bevillinger. 6.3.4 Målbare data Af indkøbt papir anvendes en del til diverse publikationer. Registrere det samlede indkøb af papir og mængden af genbrugspapir 6.2 Handlingsplan for rengøring 6.2.1 Indledning Rengøringsmidler belaster det ydre miljø. Det største miljøproblem er, at rengøringsmidler ikke nedbrydes biologisk, fordi eventuelle rester har en evne til at binde tungmetaller i jord og slam. Der anvendes fosfat til at binde kalk og fremme vaskevirkningen, men fosfat forurener vandmiljøet. Fosfat er ofte erstattet af stoffer som EDTA og NTA, som imidlertid også forurener vandmiljøet. Både EDTA og NTA er svært nedbrydelige og moderat giftige. Desuden kan NTA binde tungmetaller i renseanlæg. Hvis ziolitter, polyakrylater og citrater er tilsat i den korrekte mængde, er de miljømæssigt forsvarlige erstatningsstoffer. Blegemidlet klor kan omdannes til giftige og kræftfremkaldende stoffer, som er svært nedbrydelige. Set ud fra et rengøringsteknisk synspunkt er anvendelsen af farvestoffer i rengøringsmidler både overflødige og spild af ressourcer. Desuden kan de være allergifremkaldende. Hvis rengøringsrutinerne er tilrettelagt ordentligt, behøver vandforbruget ved rengøring ikke at være særlig stort.

UDENRIGMINISTERIET 15 6.2.2 Formål Udenrigsministeriet vil opnå en grøn rengøring via en fastlagt målsætning. Hvad får vi ud af det? En mere miljø- og allergivenlig arbejdsplads Mindre forurening af omgivelserne, internt som eksternt Hvordan opnås det? Krav i kontrakt via udbud og fastlagte krav via arbejdsgruppen (Kravet/målet er anvendelse af 100 % miljøvenligt udstyr og midler) Løbende at sikre, at nye rengøringsmidler overholder ovennævnte krav At sikre, at fastlagte rengøringsrutiner overholdes og stedse forbedres At sikre, at genbrugspapir fra kontorerne slutteligt ender i containeren for genbrugspapir Ved at affald afhændes på korrekt og forsvarlig vis 6.2.3 Arbejdsgruppen: Rengøring Driftsleder Walther Lange, (ES/Drift) Charlotte N. Ljungberg, (ES/Drift) Rengøringsinspektør Vasva Avdagic, ISS 6.2.4 Tidsplanen Løbende afhængigt af udbud. 6.2.5 Målbare data Ved kontrol af specifikationerne på anvendte materialer/midler, at sikre at disse ikke indeholder miljøfarlige/skadelige stoffer, hverken internt som eksternt eller som affald. Ved ISS certificeret i.h.t. DS/OHSAS 18001:2008ISO 14001. 6.1 Handlingsplan for energi- og vandforbrug 6.1.1 Indledning Udenrigsministeriet brugte i 2010 5.081.984 kwh varme svarende til 107,4 kwh/m 2 og 3.833.316 kwh el svarende til 74,4 kwh/m 2. Handlingsplanen omfatter elforbruget til belysning, cirkulationspumper, elevatorer, ventilation, køleanlæg, drift af kontormaskiner, Edb-anlæg m.v., energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand, samt forbrug af varmt- og koldt vand. Handlingsplanen omfatter også løbende energistyring, med månedlig rapportering. Energimærkning jf. EMO-ordningen udarbejdes af udlejer (Slots- og Ejendomsstyrelsen).

16 UDENRIGMINISTERIET 6.1.2 Formål Målsætningen for ministeriet er årligt at reducere elforbruget med 5 %, 2 % på varmeforbruget og 1 % på vandforbruget i ejendommen, samt at reducere den årlige strafafgift på varmen (350.000 kr. i 1992) mest muligt, for sluttelig at have udfaset denne, hvilket er sket i 2004, 2005 og i 2006. Manglende afkøling af fjernvarmevandet i 2007 medførte en strafafgift på 206.838,80 kr. og i 2008 en strafafgift på122.648,46 kr. I 2009 og 2010 var der ingen strafafgift for manglende afkøling af fjervarmevandet. Hvad får vi ud af det? Vi er ressourcebevidste og på forkant med udviklingen Vi reducerer udledningen af CO 2 Lavere strafregning for manglende afkøling af fjernvarmevandet Hvordan opnås det? Ved udskiftning af elmotorer, skal disse udskiftes til sparemotorer Ved udskiftning af pumper, skal disse skiftes til en selvregulerende type Ved udskiftning/udbygning af radiatoranlægget, skal radiatorer som minimum udlægges for T f /T r = 70/40 o C. (Bedre afkøling af fjernvarmevandet mindre strafregning = mindre forurening). Bedre drift af varmeproduktionen Ved udskiftning/ændringer på ventilationsanlæg, skal ventilatorhjul udskiftes til spareventilator, B-hjul Ved udskiftning/ændringer af varmeflader, skal disse udlægges for T f /T r = 70/40 o C. (Bedre afkøling af fjernvarmevandet = mindre strafregning = mindre forurening). Bedre drift af varmeproduktionen. De eksisterende er udlagt for T f /T r = 90/70 o C (Dårlig udnyttelse af fjernvarmen = større strafregning = øget forurening) Ved udskiftning/ændringer af varmegenvindingsflader skal disse som minimum have en genvindingsgrad på 70-80 %. De eksisterende har en genvindingsgrad på 20-30 % Anvendelse af perlatorer på vandhaner 6.1.3 Arbejdsgruppen: Energiforbrug Driftsleder Walther Lange, (ES/Drift) Jan-Henrik Skou, IT Driftsleder Palle Vilhelsem, Teknikchef, Slots og Ejendomsstyrelsen Birger Koudal, EMO-konsulent Tidsplanen Løbende, afhængigt af behov og bevillinger. 6.1.4 Målbare data CO 2 udledningen Varmeforbruget Elforbruget Vandforbruget Årlig afkølingsgrad af fjernvarmevandet Strafregningens størrelse Antal nye/renoverede ventilationsanlæg Forbrug pr. medarbejder