Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel De fleste børn fødes i en kernefamilie, men i 19-års-alderen er hvert tredje blevet skilsmissebarn. Forskning viser, at hvert femte skilte forældrepar slet ikke kommunikerer med hinanden, og at 25-30 pct. af skilsmissebørnene bliver involveret i en familieretlig konflikt ved Statsforvaltningen. Denne artikel bringer et sociologisk perspektiv på skilsmisse, deleordninger og børnetrivsel. Hvem bliver skilt? Vi lever i en skilsmissekultur. Det understøttes af den rekordhøjde skilsmisseprocent og af sociolog og seniorforsker Mai Heide Ottosen, SFI, der i en årrække har forsket i emnet. Risikoen for skilsmisse er ikke den samme for alle grupper i samfundet. Skilsmisser finder oftere sted hos par, der har lav uddannelse og indkomst eller er ramt af arbejdsløshed. Omvendt ses færrest brud i familier med højt uddannelsesniveau og god økonomi. Forældre, der lever under fattigdomsgrænsen, skilles oftere end andre forældre. Det hænger, ifølge forskeren, både sammen med, at fattigdom øger risikoen for familiekonflikter, som kan lede til skilsmisse og at dét at blive skilt også kan lede til fattigdom, når der pludseligt kun er en forsørger tilbage i husholdningen (1). Når far forsvinder 85% af alle børn har efter en skilsmisse primær bolig hos deres mor. Det hænger sammen med, at de fleste samlivsbrud finder sted, når børnene er små. Men de fleste børn bliver omfattet af en samværsordning, og over tid er samværsordningerne blevet mere omfattende. Dog er det ca. hvert 6. barn med dansk oprindelse og knap hvert tredje med etnisk minoritetsbaggrund, der efter skilsmissen mister kontakten til samværsforælderen oftest faderen. Risikoen for at miste kontakten til samværsforælderen er større for børn, der kommer fra ressourcesvage hjem der hvor der er få uddannelsesressourcer, arbejdsløshed eller fattigdom (1).
Oplevelsen af at være elsket Undersøgelsen Børn og Unge i Danmark - Velfærd og trivsel 2014 viser, at børn i eneforsørger- og stedfamilier lidt sjældnere føler, at forældrene derhjemme altid holder af dem, når man sammenligner dem med børn, der lever i kernefamilier. Det gælder for alle aldersgrupper. De unge, som har oplevet skilsmisse, føler sig, i lidt mindre grad end unge fra kernefamilier, sikre på deres følelsesmæssige relation til forældrene og oplever lidt mindre harmoni i familien. Opsummerende viser forskningen, at den bedste børnetrivsel fortsat ses i kernefamilier, selv om forskellene mellem familietyperne alt andet lige er beskedne. "Forskningen viser, at det oftest er velstillede forældre fra Storkøbenhavn, der vælger en deleordning." Stadig flere deleordninger Deleordninger, hvor barnet skiftevis bor hos mor og far, er blevet mere og mere udbredt. I dag lever hvert 4. skilsmissebarn i en deleordning. Deleordningernes stigende popularitet ses også i andre lande og skyldes formentlig først og fremmest, at forældrerollerne har ændret sig - forældreskabet i dag er blevet mere ligestillet (2). Forskningen viser, at det oftest er velstillede forældre fra Storkøbenhavn, der vælger en deleordning (1). Børn i deleordninger kommer oftest fra familier der har haft et længere samliv, mindre dramatiske brud og gode ressourcer. Forældre med velfungerende deleordninger har også oftest godt forældresamarbejde og bor geografisk tæt på hinanden. Der er med andre ord hyppigere de ressourcestærke forældre, der vælger deleordningen til; og det er grunden til, at trivselsbilledet hos disse børn er relativt godt snarere end det skyldes ordningen i sig selv (2). Børn og forældre foretrækker deleordninger Ottosens undersøgelser viser, at deleordninger ofte vælges for at imødekomme forældrenes behov. Motiverne kan være begrundet i retfærdighedshensyn, muligheden for børnefri tid, eller fordi forældre tror, at dette arrangement kan reducere konflikter mellem forældrene. Børn er villige til at strække sig langt for at dele sol og vind lige. De er ligesom forældrene optaget af at finde en retfærdig samværsordning, men ser det også som en fordel at bevare et lige tæt forhold til begge forældre, også selvom de hyppige skift kan være en kilde til uro og frustration for dem. De fleste børn, der indgik i undersøgelsen, ville anbefale deres bedste ven at få en deleordning, hvis hans eller hendes forældre skulle skilles (3).
nes Jansson/Norden.org Johan Forudsætninger for delebørns trivsel Faktorer, der er væsentlige for, om børn trives med en deleordning, er barnets robusthed, en fleksibel organisering af samværet, kort afstand mellem de to hjem og forældrenes evne til at skabe en forbindelse mellem børns liv i to hjem. Søskende udgør ofte en stabiliserende faktor i delebørns liv. Det er i mindre grad rammerne, men indholdet og kvaliteten af forældresamarbejdet, der er væsentlige for trivslen. Mange børn kan godt håndtere at have to hjem, men belastes ved at blive behandlet som to forskellige personer i de to hjem eller af at møde vidt forskellige regelsæt og rammer (3). Unge vælger deleordninger fra Deleordninger er mest udbredt, før barnet fylder 11 år. Derefter vælger halvdelen at bosætte sig mere fast hos den ene forælder og udtrykker tilfredshed, selvom samværet med den anden forælder reduceres ved denne ordning (2). Behovet for at få et fast opholdssted skyldes formodentlig, at der kommer andre konkurrerende faktorer i de unges liv: Fester, længere skoledage og fritidsjobs. Taskerne bliver tungere, fordi der er flere ting og bøger, som skal slæbes frem og tilbage. Det bliver sværere for de unge at få enderne til at mødes (3). Konflikter ødelægger fortroligheden med barnet Når forældrene er i konflikt, kan børn vælge at lukke følelsesmæssigt ned, skjule deres følelser og lukke af for information om den ene forælder til den anden. Det er med til at forstærke barnets oplevelse af at leve to adskilte liv. Faktorer, der kan udfordre og forværre et forældresamarbejde, er nye partnere, flytninger eller krav om ændringer af samvær (2).
"Forskningen viser, at skilte forældre generelt ved mindre om, hvad deres børn foretager sig end forældre i kernefamilier." Trivsel forudsætter godt forældrearbejde Forskningen viser, at skilte forældre generelt ved mindre om, hvad deres børn foretager sig end forældre i kernefamilier. Det er tankevækkende, da unge fra skilsmisseramte familier dyrker mindre sport, er mindre positive, når det gælder deres skolepræstationer og har mere risikobetonede alkohol- og sexvaner end unge fra kernefamilier. Derfor er forældresamarbejdet ikke kun vigtigt for at sikre børns oplevelse af trivsel her og nu - men også for at støtte børns trivsel op gennem barndom og ungdom (2). Faktorer, der sikrer skilsmissebørns trivsel: Psykosociale ressourcer i familien Lavt konfliktniveau mellem forældre Ordning opbygget ud fra børns behov Fleksibelt organiseret samvær Udviklet forældresamarbejde Følgeskab med søskende Mulighed for at passe hverdagsaktiviteter (2) Råd til forældre: Et respektfuldt og tæt forældresamarbejde, der kæder barnets liv i de to hjem sammen Tillade barnet adgang til den anden forælder, når det ønsker det (sms, opkald, besøg) Organisere et fleksibelt samvær, som barnet kan få indflydelse på Skabe fælles forståelse omkring normer og opdragelsesmåder Sikre fælles regler for søskende, der følges ad Sørge for at særlige behov varetages i begge hjem såsom læsetræning eller diæt (2) Råd til myndigheder Fælles forældremyndighed er ikke lig med deleordning. Spørg ind til hvordan forældrene vil realisere samarbejdet og konkretisere deleordningen (3). Kilder/referencer: 1. Ottosen, Mai Heide, Andersen, Dines, Dahl, Karen Margrethe, Toft Hansen, Anne, Lausten, Mette, Østergaard, Stine Vernstrøm (2014). Børn og unge i Danmark, velfærd og trivsel 2014 Kbh: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. 2. Ottosen, Mai Heide (2016): Delebørn. Det vi ved, det vi gør, og det børnene siger. København: Akademisk Forlag.
3. Ottosen, Mai Heide, Stage, Sofie Mathilde Hansen, Søndergaard Jensen, Hanne (2011). Børn i deleordninger, en kvalitativ undersøgelse. Kbh: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Yderligere information Faktaboks: Kilde 1: Kvantitativ indikatorundersøgelse udført ved programleder seniorforsker Mai Heide Ottosen og seniorforsker Dines Andersen ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen kombinerer registerdata og data fra spørgeskemaundersøgelser til statistiske beregninger af den danske børnebefolknings trivsel og velfærd. I 2013 deltog 7.676 børn og unge i alderen 3, 7, 11, 15 og 19 år i undersøgelsen. Kilde 2: Bogen er baseret på Mai Heide Ottosens tidligere kvalitative og kvantitative undersøgelser, som perspektiveres til den internationale skilsmisseforskning på området. Data stammer blandt andet fra SFI s børneforløbsundersøgelse, som har fulgt 6000 børn, siden de blev født i 1995. Kilde 3: Kvalitativ undersøgelse fra 2011 af seniorforsker Mai Heide Ottosen, videnskabelig assistent Sofie Stage og børnesagkyndig konsulent Hanne Søndergård Jensen ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Undersøgelsen er baseret på dybdegående interview med 8- til 14-årige børn, der for nyligt eller for flere år siden havde oplevet skilsmisse i familien - samt unge voksne, der tidligere havde levet i deleordning. I alt 56 personer blev interviewet. Interviewpersonerne havde enten erfaringer med deleordninger, hvor barnet tilbringer lige meget tid hos begge forældre (7/7 eller 14/14), eller næsten-deleordninger (8/6).