Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent
|
|
- Erling Brøgger
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forskerinterview: Vi spotter pårørende børns mistrivsel for sent Center for Børneliv har interviewet praktiserende læge Anette Hauskov Graungaard om hendes igangværende forskning med fokus på børn som pårørende - bliv klogere på disse børns udfordringer, behov og resiliens. Af journalist Trine Abildgaard Andersen og redatør Ida Storm 11 oktober 2017 Hvad går dit forskningsprojekt ud på - og hvorfor har du valgt at forske i børn som pårørende? I min undersøgelse har jeg forsket i, hvordan børn trives, i bred forstand, når de lever med en forælder med kræft - med særligt fokus på børnenes helbred og ressourcer. Oftest vil forskning inden for dette felt fokusere på, hvordan børnene har det, når forældrene lige har fået kræft, eller når de er terminalt syge - eller døde. Det er oftest her, man undersøger børnenes trivsel. Men eftersom kræftpatienter i dag lever i lang tid og rigtigt ofte bliver raske igen, og da kræftsygdomme bliver opdaget tidligere og tidligere, så vil flere børn i dag leve i længere tid med forældre, der har kræft. Lige dén situation er ikke særligt belyst i forskningen - og det er også sparsomt med indsatser på dette område. "Forældrene ved ikke, hvad de skal stille op. De er meget bange for at gøre barnet angst" Du finder, at sygdomsramte familier har svært ved at kommunikere med deres børn om sygdom. Hvorfor er det så svært? Forældrene ved ikke, hvad de skal stille op. De er meget bange for at gøre barnet angst. Kan jeg inducere en angst for død, som mit barn slet ikke har tænkt på? spørger de om. Hvordan skal jeg håndtere det som forælder? Forældrene har et kæmpe behov for hjælp til at håndtere forældreskabet og til at tale med deres børn under alvorlige sygdomsforløb. Her er tale om et helt udækket behov. Det gør jo selvfølgelig, at tilbud til forældre og børnefamilier er noget, jeg har
2 fokuseret på fordi der simpelthen er en mangel på tilbud til familier, hvor et barn er pårørende til en alvorligt syg forælder. Du er selv praktiserende læge hvorfor tror du netop, at en fagperson i din position har valgt at forske i pårørende børn? Det var kun få af de familier, jeg snakkede med, som brugte deres egen praktiserende læge til andet end hvis de skulle podes i halsen eller lignende. Forældrene og børnene tænkte ikke på deres praktiserende læge som en ressource i forhold til at leve med kræftsygdommen, eller i forhold til at håndtere barnets reaktioner. Jeg tror, at de fleste praktiserende læger gerne vil gøre en ekstra indsats, hvis de får viden om hvordan og hvornår de bedst kan støtte børnene og familien. "Forældrene i en familie med kræft går til hver sin psykolog, og børnene kan få hjælp i sorggrupper eller i enkeltterapi. Det betyder, at vi risikerer, at familierne ikke får nogen støtte i, hvordan de kan tale sammen om tingene derhjemme" Hvilke indsatser findes der til pårørende børn - og rammer de rigtigt? De fleste indsatser er rettet mod børn i sorg. Navnene i sig selv siger det tydeligt: Der er det store nationale sorgcenter Børn, unge og sorg, og hos Kræftens Bekæmpelse hedder det også sorggrupper. Alle skoler skal desuden have et sorgberedskab. Jeg tror, at rigtig mange børn i sorg har meget stor glæde af de tilbud, men det hele er meget fokuseret på tab og sorg. Selve sygdomsforløbet - hele den måde familien hænger sammen på derhjemme, måden man er sammen på, udtrykker sine følelser på, taler sammen på - det bliver der ikke taget hånd om. Så de hjælpende indsatser til de her familier kan sagtens udfordres. Det er ofte sådan, at forældrene i en familie med kræft går til hver sin psykolog, og så kan børnene få hjælp i sorggrupper eller i enkeltterapi. Det betyder, at vi risikerer, at familierne ikke får nogen støtte i, hvordan de kan tale sammen om tingene derhjemme. Det er jo i familien man lever og ikke henne i sorggruppen. Når barnet kommer hjem, ved forældrene ikke hvad der er blevet talt om i sorggruppen, fordi der er tavshedspligt. Det giver selvfølgelig god mening, men det gør det bare rigtigt svært for forældrene at støtte barnet. "Børnene gør sig meget store anstrengelser for ikke at bekymre deres forældre" Hvordan fik du i forskningsprocessen adgang til pårørende børns tanker og følelser? For at få talt med børnene i min undersøgelse, var jeg nødt til at tale med forældrene først, og det viste sig at være en rigtig god idé. Forældrene synes, at det er meget sværere at finde ud af, hvordan deres børn har det, end jeg havde forestillet mig. Det er jo enormt svært at hjælpe sit barn, hvis man slet ikke kan finde ud af, hvordan det har det. Samtidig ser vi, at børnene gør sig meget store anstrengelser for ikke at bekymre deres forældre. De sørger, så at sige, for at flyve under radaren. Det betyder, at mange flere børn, og ofte de børn der virker veltilpassede, viser sig at have
3 meget mere brug for hjælp end forældrene - og fagpersonerne om barnet - lige ser. "I de interview jeg lavede, havde adskillige børn slet ikke lyst til at tale med mig om deres forældres sygdom" Ville børnene tale med dig om et liv i en sygdomsramt familie og hvad talte I om? I de interview jeg lavede, havde adskillige børn slet ikke lyst til at tale med mig om deres forældres sygdom. Det var deres forældre, der syntes, at det var en rigtig god idé. Så jeg gjorde i stedet for det, at vi talte om alle mulige andre ting i deres liv. Alle børn vil jo gerne tale om deres kammerater, deres fritidsinteresser, skolen osv. Og så var det dét, vi talte om - for det understøtter også barnets ressourcer. I undersøgelsen af børnenes trivsel har jeg netop været optaget af barnets ressourcer. Har barnet nogle gode kammerater? Dyrker han eller hun sport? Og er det et godt begavet barn? Der er jo nogle børn, som tænker klogt tænker på en positiv måde. Jeg snakkede med børn, der sagde: Det var godt, at kræften blev opdaget tidligt, den skal nok blive holdt nede af medicinen. Her havde forældrene hjulpet dem med at udvikle nogle positive tankestrategier. "Hvis børnene gør sig så meget umage for at skjule hvordan de har det, vil der være rigtig mange børn, der faktisk har behovet, men ikke får hjælp" Hvilke reaktioner ser du ofte hos børn af kræftramte forældre? Hos børn af forældre med kræft ser vi i højere grad indadrettede reaktioner og symptomer end udadreagerende symptomer. Det betyder, at de oftere får angst og depressionssymptomer, der kan være sværere at opdage, end hvis de eksempelvis sakkede bagud i skolen eller var adfærdsforstyrrede og urolige. Som det er nu, vil det typisk være forældrene der tager stilling til, om deres børn har brug for hjælp eller ej. Men hvis børnene gør sig så meget umage for at skjule, hvordan de har det, vil der være rigtig mange børn, der faktisk har behovet men ikke får hjælp. De fleste af de børn, som jeg har talt med, havde ikke fået hjælp uden for familien. Det er faktisk kun 10% af børn med kræftramte forældre, der modtager formaliseret hjælp. "Der kan også være den situation, at barnet siger nej [til hjælp udefra]. Det var meget hyppigt i de familier jeg snakkede med" Børn kan skjule deres mistrivsel for at beskytte deres forældre men ser du andre årsager til, at pårørende børn ikke får den hjælp, de har brug for?
4 Der er flere grunde til, at børn med kræftramte forældre ofte ikke får hjælp. Nogle gange skyldes det simpelthen, at vi ikke finder dem - ikke spotter dem. Andre gange kan det skyldes, at børnene bor langt væk fra de tilbud der findes. Hvis man ikke lige bor i Ålborg, København eller Århus og hvor støttetilbuddene nu ligger, er der ikke rigtig nogle muligheder. Derudover kan det være, at forældrene synes, det er stigmatiserende for barnet, at det skal til psykolog. Der kan også være, at barnet siger nej til hjælpen. Det var meget hyppigt i de familier, jeg snakkede med. Forældrene tilbød det og prøvede på alle mulige måder, men barnet ville eller turde ikke. Det er heller ikke sikkert, at alle børn har brug for anden hjælp end den, som deres egne forældre kan give dem i form af information og følelsesmæssig støtte. I nogle tilfælde er det mest forældrene, der har behov for viden om hvordan de bedst kan støtte deres børn. Derfor ville det være rigtigt godt, at have et sted, hvor man kunne komme som familie og møde andre familier i samme situation - hvor der f.eks. var andre mødre, der ikke havde hår på hovedet. Et uformelt sted, hvor man måske kunne lave mad sammen, tage på en udflugt sammen osv. I stedet for at barnet sættes over for en fremmed voksen og skal fortælle om, hvordan det har det - for det er der mange børn, der er bange for, og vil undgå for enhver pris. "Det var ekstremt vigtigt for forældrene at opretholde et normalt liv, og det tror jeg er klogt" Du stiller i din forskning skarpt på børnenes resiliens eller mentale modstandskraft kan du give nogle eksempler på, hvordan børnene håndterede livet som pårørende? Alle har en indre og ydre resiliens. Indre resiliens vil sige, at man tror på, at man kan håndtere de udfordringer, som livet bringer, og at man har nogle gode strategier til at håndtere stress eller modgang. Nogle af de børn jeg interviewede havde sådan nogle strategier én sagde: Nå ja, men så tager jeg mig noget te eller tager over til min veninde. Andre nægtede fuldstændig at tale om sygdommen og var helt alene med deres tanker. Der er stor forskel på, hvor godt børn håndterer modgang. Den ydre resiliens omfatter først og fremmest familiedynamikken og kommunikationen: Kan jeg tale med min far og mor om det her? Er der nogle kammerater, jeg kan tale med? Er der en god skolelærer? Måske har barnet tilfældigvis en kammerats mor, som er rigtig god at tale med. Sådan nogle ting kan bruges. Både som forælder og fagperson har man mulighed for at påvirke barnets indre og ydre resiliens. De fleste forældre jeg snakkede med i undersøgelsen var meget optagede af at støtte den ydre resiliens. De gjorde rigtig meget for at børnene kunne gå til sport, se kammerater, og de kørte dem alle mulige steder hen. Det var ekstremt vigtigt for forældrene at opretholde et normalt liv, og det tror jeg er klogt. Det vigtigste for børnene er jo, at alting er normalt også når det ikke er det. Er resiliens noget børn fødes med eller afhænger det enkelte barns resiliens af opvækstmiljø eller livsomstændigheder? Der er nok begge dele på spil. Resiliens kan være delvist nedarvet via en god mentaliseringsevne og en god intelligens, simpelthen. Nogle børn er født med større tendens til angst end andre, og så er det et spørgsmål om, hvilke egenskaber barnet har fået mulighed for at udvikle gennem sine tidlige leveår. Man kan godt være et ængsteligt barn, men hvis man befinder sig i nogle omgivelser, der styrker én, så bliver det mindre udtalt, end hvis man vokser op i et ængsteligt miljø. Det er derfor også vigtigt at se på, hvordan forældrene håndterer livets udfordringer. Deres måde at
5 håndtere livet og sygdommen på vil i meget høj grad også have betydning for, hvordan de hjælper deres børn. Kan forældres sygdom få konsekvenser for børnenes trivsel og udvikling på længere sigt? Ja. I min lægepraksis møder jeg jævnligt patienter, der har været pårørende til syge forældre som børn, og som kommer med massive mentale helbredsproblemer eller forsinkede sorgreaktioner f.eks. efter at de er flyttet hjemmefra. De er tit bange for at fejle noget alvorligt. Så er det gået op for mig, at de faktisk som børn har levet med en alvorligt syg far eller mor, som måske er død. Det kan være 10, 12 eller 15 år siden, og de tænker slet ikke selv på, at det måske kunne være årsagen til, at de har problemer i dag. "Børn af kræftramte forældre har en let øget forekomst af somatiserede symptomer end andre børn, samt tendens til søvn- og spiseproblemer og selvskadende adfærd" Du fokuserer på praktiserende lægers unikke mulighed for tidlig opsporing af og støtte til pårørende børn. Kan du uddybe det? I min forskning har jeg haft fokus på, om vi kan sætte ind med hjælp noget før, så børnene ikke får så mange senfølger i ungdommen og voksenlivet. Det kan være svært for læger at gennemskue, at de unges problemer kan skyldes forældrenes sygdomsforløb i barndommen - medmindre de selv bringer det på banen. Der er flere, der har forsket i pårørende børns fysiske symptomer, og vi ser, at børn af kræftramte forældre har en let øget forekomst af somatiserede symptomer end andre børn, samt tendens til søvn- og spiseproblemer. Som unge har også oftere en selvskadende adfærd end andre unge. Børnene eller deres forældre opsøger ofte deres praktiserende læge i disse situationer, og derfor har jeg i undersøgelsen også undersøgt familiernes forhold til og brug af deres praktiserende læge. Mange gange sker der det, at forældrene tager barnet til lægen på grund af en bekymring eller et symptom, og lægen kan så konstatere, at barnet ikke fejler noget alvorligt. Så er dét afklaret - men det er jo ikke helt nok, hvis barnet har symptomer, der i virkeligheden skyldes bekymringer og tanker, som de går alene med. Som nævnt tror jeg, at de fleste praktiserende læger gerne vil gøre en indsats, hvis de får mere viden om livet i en kræftramt familie og børn som pårørende. Da kontrol af kræftpatienter i fremtiden oftere vil foregå hos egen læge, bør uddannelse i at håndtere børn som pårørende samt familiens behov være helt centralt. Klik her for at læse om andre forskningsstudier af børn som pårørende: Hvordan påvirker det børns liv, når mor, far eller søskende er ramt af alvorlig sygdom? Hvordan påvirker forældres alvorlige sygdom børns skolegang? Hvilke udfordringer oplever søskende, der står i skyggen af alvorligt syge børn? Hvad kan fagpersoner gøre for at støtte børn som pårørende? Læs mere om Anette Hauskov Graungaard og hendes forskning her.
6 Yderligere information Faktaboks: Anette Hauskov Graungaard er lektor ph.d., og praktiserende læge. Hun er tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. I interviewet refererer Anette Graungaard til en igangværende undersøgelse, hvor hun forsker i børns liv og trivsel, når en af forældene er syg med kræft. Studiet er et mixed methodstudie, der både bygger på interview og spørgeskemaer. Undersøgelsesfeltet består af 11 familier, hvor én forælder har kræft - alt 18 voksne og 15 børn i alderen 7-15 år. Ud over forekomsten af angst og depression undersøger Graungaard børnenes udadreagerende adfærd, livskvalitet og fysiske symptomer samt familiens generelle funktion og trivsel. De endelige resultater af undersøgelsen forventes at foreligge i starten af 2018.
R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereDANSKE PATIENTER. Børn som pårørende. Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende
DANSKE PATIENTER Børn som pårørende Undersøgelse blandt Danske Patienters medlemsforeninger vedrørende børn som pårørende Børn som pårørende Baggrund Hvert år oplever 82.000 danske børn, at deres mor eller
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs mereHvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom
Hvordan sikrer vi at børn får den nødvendige og tilstrækkelige støtte, når en forælder rammes af en alvorlig fysisk sygdom BAGGRUND Flere og flere får kroniske og livstruende sygdomme Syge lever længere
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereBørn som pårørende Kræftens Bekæmpelse OmSorg
Børn som pårørende Kræftens Bekæmpelse: Hjemmesiden: Fagfolk =>køb i netbutikken =>information =>omsorg Her ligger masser af små bøger og pjecer OmSorg: Arbejder for at støtte voksne til at kunne hjælpe
Læs mereForsamtale interview Unge version
Forsamtale interview Unge version Interviewer: Interviewede: Den unges navn: Cpr. nr.: Alder: Den unges adresse: Hjemmetelefon: Den unges telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden
Læs mereFra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.
Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg
Læs mereForsamtale-interview
Forsamtale-interview Interviewer: Interviewede: Barnets navn: Cpr. nr.: Alder: Barnets adresse: Hjemmetelefon: Barnets telefon: Forældremyndighed: fælles mor far andet Hvis forældremyndigheden er fælles,
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereNår børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)
Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereForskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid
Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereHandleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Læs mereNår far eller mor får kræft
Når far eller mor får kræft Store Praksisdag 26 01 2017 Psykolog Marie Lawætz, Kræftens Bekæmpelse Thomas Gorlen, Lægerne Søborg Torv Men hvad skal vi være opmærksomme på? Hvor og til hvem skal vi henvise?
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed
Læs mereBørn tager skade, når forældre skændes
Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs mereInterview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)
1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereMed barnet i centrum. Når samarbejdet er svært
Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af
Læs mere0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn
0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en
Læs meretrivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Læs mereArbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København
Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København 1 Program Baggrund for undersøgelse og lidt data Læringspunkter
Læs mereOm et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra
Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe
Læs mereBørn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat)
Børn på 12 og 13 (selvrapporteringsformat) Spørgsmålene er beregnet til børn som dig, der har cystisk fibrose. Dine svar vil hjælpe os med at forstå, hvordan det er at have sygdommen, og hvordan behandlingerne
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereBetydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton
Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs merePårørendeundersøgelse. November 2018
Pårørendeundersøgelse November 2018 Undersøgelse blandt pårørende Gennemført af Userneeds 505 respondenter Repræsentativ ift. køn og alder Spørgsmålet Føler du, at rollen som nær pårørende til en person
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereHERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)
Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Bedre information til kræftpatienters pårørende baseret på systematisk afdækning af behov HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More &
Læs mereSorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab
Sorg - hvad gør vi? Katrinedals skoles sorgberedskab På Katrinedal vil vi gerne tage ordentligt vare på de børn, der bliver ramt af sorg. Derfor er dette sorgberedskab udarbejdet. Planen ligger på Skoleporten
Læs mereSelvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017
Selvskade fra et ungeperspektiv UCC, den 28. marts 2017 De næste 40 minutter: Børnerådets interesse i selvskade Rettighedsperspektiver Børneinddragelse Mine budskaber i dag: Systemets huller Pædagogernes
Læs mereHarboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Harboøre d. 26.sept. 2014 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At få arbejdsliv, fritidsliv, familieliv og kristenliv til at hænge sammen - og stadig selv hænge sammen! Et psykologisk
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereForskerdag 10 november 2010
Forskerdag 10 november 2010 Psykosocial indsats i familier med en kræftsyg forælder. cand.psyk. Inge Merete Manuel Sundhedspsykolog. Palliativt Team Fyn Pilot projekt børn i kræftramte familier i Palliativt
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereQ1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?
Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 757 Sprunget over: 0 Ja. Nej.. Ja. Nej.. 90,75% 687 8,59% 65 0,66% 5 I alt 757 1 / 26 Q2 Hvad er din alder? Besvaret: 670 Sprunget over: 87 25
Læs mereKRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR
KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,
Læs mereInterview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016
Interview B: Transskription Socialrådgiver 2 Specialet 2016 Efter en kort introduktion vedrørende formålet med interviewet, etiske retningslinjer og anonymitet, tændes der for diktafonen og interviewet
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereAngstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet
Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets
Læs mereJeg vil gerne tale om min sorg
Jeg vil gerne tale om min sorg Hvordan forebygger, identificerer og behandler vi kompliceret sorg hos børn og unge? Lene Larsen, psykolog, ph.d, forskningskonsulent Det Nationale Sorgcenter September 18,
Læs mereIndsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer
Indsatser til forældre i konflikt kan forbedre børns livschancer Der findes et væld af interventioner, kurser og indsatser, der har til formål at styrke parforhold og forebygge brud - blandt andet gennem
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereMin mor eller far har ondt
Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,
Læs mereBilag 5 - Transskription af interview med Ella
Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereSkyggebørn søskende til alvorligt syge børn
Skyggebørn søskende til alvorligt syge børn At være søskende til børn med alvorlig sygdom er en livsforandring, der kan medføre intense og komplekse følelser. Søskende oplever ofte at stå i skyggen af
Læs mereEt tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed
Et tilbud om et frirum til børn og unge som oplever sygdom og /eller død og kompetence udvikling af studerende via frivillighed 13. marts 2018 Program - Baggrund / projektgruppe - Formål / koncept - Status
Læs mereNår børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI
Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?
DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre
Læs mere10 spørgsmål til pædagogen
10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs mereSammenhæng i psykiatrien
Sammenhæng i psykiatrien 1. Har du oplevet, at din kommune ikke kan/vil hjælpe dig som pårørende (fx vejledning, henvisning, samtalegruppe etc.)? I meget høj grad 18,3% 69 I høj grad 15,1% 57 I nogen grad
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereNår samarbejdet er svært
Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.
Læs mereKRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN
TekSam Temadag d. 15. november 2018 KRÆFT OG ANDEN ALVORLIG SYGDOM PÅ ARBEJDSPLADSEN Ditte Marie Bruun & Helene Holm Burén Kræftens Bekæmpelse dmb@cancer.dk PROGRAM Velkomst og præsentation Kræft i tal
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereUngeliv i Uvished. at leve med en syg forælder. Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU
Ungeliv i Uvished at leve med en syg forælder Ditte Winther-Lindqvist, Lektor i udviklingspsykologi, DPU, AU Ind i sagen Det er utrygt, på en måde. Jeg er meget bekymret for min far. Det er som om der
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereSøvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer
ADHD og søvn Forord 04 Formål med brochuren 05 ADHD og Søvnproblemer 07 Søvn og trivsel 09 Behandling 12 Søvndagbog 18 Forord ADHD er en såkaldt neuropsykiatrisk forstyrrelse, der oftest præsenterer sig
Læs mereSTOFMISBRUG Mandag den 12. marts
STOFMISBRUG 2018 Mandag den 12. marts 2018 www.ditrum.nu Individuelle samtaler Familiegruppen Forsamtaler med forældre Familiesamtaler Pårørenderådgivningen (alle pårørende over 25 år) Livseksperter -
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereOpfølgningsspørgeskema
BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereAf Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT
Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit
Læs mereIkke rigtig voksen, ikke rigtig barn
Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme
Læs mere2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,
Læs mereADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner
ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /
Læs mereAnbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
Læs mereUnge pårørende til forældre med demens DemensDagene 2019
Gør tanke til handling VIA University College Unge pårørende til forældre med demens DemensDagene 2019 Demensforskningsprogrammet VIA Sundhed og velfærdsteknologi Stina Bjørnskov, Marianne Lyngmose og
Læs merePårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle
Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereHvordan oplevede du samtalen i dag?
Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev
Læs mereVil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
Læs mereDet har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn
Det har du ret til! Børn på 9-14 år, som er anbragt på Godhavn Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du i en periode ikke skal bo hjemme hos din mor og/eller far. Din sagsbehandler bestemmer,
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereAlkoholproblemer i børnefamilier - tal om det
Evaluering af pilotprojektet "Forebyggelse og opsporing af alkoholproblemer i børnefamilier" Introduktion Alkoholproblemer rammer ikke kun den, der drikker. Problemerne rammer også familien og i særdeleshed
Læs mereUniverselle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj
Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan
Læs mereVEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING
VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)
Læs mere