ÅRGANG SFI s forløbsundersøgelser af børn født i Mai Heide Ottosen
|
|
|
- Bertha Andresen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRGANG 1995 SFI s forløbsundersøgelser af børn født i Mai Heide Ottosen
2 FORLØBSUNDERSØGELSERNE BESTÅR AF BFU: Børneforløbsundersøgelsen (børn af danske mødre) EFU: Forløbsundersøgelsen af etniske minoritetsbørn AFU: Anbringelsesforløbsundersøgelsen 2
3 FORLØBSUNDERSØGELSERNE AF ÅRGANG 1995 BFU: børn af danske mødre EFU: 610 etniske minoritets- børn AFU: Alle anbragte fra /5 mdr ½ år år år år år 3
4 BFU/EFU: HVEM ER BLEVET INTERVIEWET? Mor F2F F2F F2F F2F Selvudfyldt Far Selvudfyldt Selvudfyldt Selvudfyldt Barn Selvudfyldt F2F Helbreds-skema Selvudfyldt Dagbog, sportsaktiviteter Sprogtest Selvudfyldt Selvudfyldt Kognitiv test CHIPS RAVEN
5 AFU: HVEM ER BLEVET INTERVIEWET? Mor F2F - F2F Barn F2F F2F Anbringelsessted Selvudfyldt Selvudfyldt F2F Kommunen (sagsbehandler) Selvudfyldt Selvudfyldt -
6 HVOR MANGE HAR DELTAGET? BFU EFU AFU Antal (1) Pct. af opr. stikprøve Antal (1) Pct. af opr. stikprøve Antal i stikprøven Antal deltagere Stikprøve mdr , ,0 3½ år , ,9 7 år , , år , ,1 943 Suppl. af EFU/11 år ,1 15 år , M: 333 A: 390 M: - B: 169 A: 446 M: 169 B: 817 A: 586 (1) Svar fra mødre
7 SPØRGETEMAER Spørgetemaer i de forskellige runder udviklet i takt med barnets alder. Eksempler: 4-5 mdr.: Graviditet, orlov, spædbarnets helbred og trivsel 3 år: Integration i daginstitution, småbørnsfamiliens dagligdag 7 år: Skolestart, udsathed 11 år: Fritidsliv, venner 15 år: Uddannelsesplaner, ungdomsliv, psykisk sårbarhed.
8 GENTAGNE SPØRGETEMAER Temaer gentaget i flere eller alle dataindsamlinger, fx Husstandssammensætningen Levestandarden Langvarige sygdomme og handicap hos barnet SDQ (moderen udspørges), Psykosociale belastninger hos mor Konflikter mellem forældre, Betydningen af at have et socialt netværk (moderen) Erfaringer med familiebrud BMI (selvrapporteret)
9 INSTRUMENTER/TESTS Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ) (7, 11, 15) Children s Problem Solving Test (CHIPS): (11) Ravens test: (15) Cantril s ladder: (Life satisfaction) (15) The Eating Disorders Section, DAWBA: (15) The Depression section of DAWBA (15) BIG 5 (short form) (15) Zimbardo Time Perspective Inventory (selected items) (15) 9
10 HVAD KAN FORLØBSUNDERSØGELSERNE BRUGES TIL? Grundlæggende forskning: Hvilke faktorer gennem opvæksten kan forklare børns livsbaner? Policy-orienteret forskning, eksempler: - Grundlæggende viden om etniske småbørns helbredsforhold og integration - Social-arv-programmet: Identifikation af udsatte børn (tidlig indsats) - Grundlæggende viden om anbragte børns livsvilkår - Grundlag for evaluering af forældreansvarsloven 10
11 EKSEMPEL: Effekter af tidlig faderinvolvering - efter skilsmissen INPUT: Tidlig faderinvolvering OUTCOME: Far-barn bånd (15 år) Orlov til fædre Hverdagsomsorg Forældremyndighed og kontakt Samarbejde og social signifikans FUND Orlov og hverdagsomsorg stabiliserer kernefamilien Fædres orlov styrker ikke far-barnbånd (15 år), men det gør tidlig hverdagsomsorg og juridiske bånd Socioøkonomisk ressourcestærke mænd forbliver hyppigere tilstedeværende fædre 11
12 EKSEMPEL: 15-ÅRIGE MED TEGN PÅ DEPRESSION FOREKOMST Piger: 13% Drenge: 6% FORKLARINGER: Flere belastninger i hverdagen: Familiekonflikter, Mobning Ensomhed Gennem opvæksten, fx Tidlig pubertet Erfaringer med mobning Seksuelle krænkelser 12
13 FOKUSPUNKTER I 19-ÅRS-UNDERSØGELSEN (2014) Veje gennem ungdomsuddannelserne Unges risikoadfærd, udsathed og utilpassethed, herunder Helbred og psykisk sårbarhed Erfaringer med efterværn Erfaret diskrimination, oplevet etnisk tilknytningsforhold 13
14 ADGANG TIL DATA Dansk Dataarkiv Center for Survey & Survey Register data 14
15 FREMTIDEN? 15
16 BØRN OG UNGE I DANMARK. TRIVSEL & VELFÆRD Mai Heide Ottosen, SFI
17 BØRN OG UNGE I DANMARK VELFÆRD OG TRIVSEL 2010 National børnerapport fokus på normale og udsatte børn og unge En rapport med international sammenlignelighed Følger børnebefolkningen over tid 1. runde 2009/10 2. runde 2013/14 Finansiering: Bikuben og Velux fonden 17
18 HVEM ER MED I BØRN OG UNGE I DANMARK? 5 årgange: 3, 7, 11, 15 og 19 år Spørgeskemaer: børn og unge Registerdata: børn og unge 18
19 DESIGN: ET PANELSTUDIE MED 5 KOHORTER
20 HVEM BLIVER SPURGT? 3 & 7- årige: Mor web m. telefonopfølgning 11-årige: Barnet F2F 15- & 19-årige: De unge web m. telefonopfølgning 20
21 DESIGN: DATA KILDER
22 BØRN OG UNGES VELFÆRD OG TRIVSEL MATERIEL VELFÆRD Indkomstfattigdom (1) BOLIG & LOKALOMRÅDE Boligforhold/ -standard (3) HELBRED & SIKKERHED Helbred ved fødsel (2) UDDANNELSE & DAGPASNING. Dagpasning /skoletype (4) SOCIALE RELATIONER Familie struktur (8) ADFÆRD & LIVSSTIL Sundhedsadfærd (5) MEDBORGERSKAB & FRITID Fritid (8) SUBJEKTIV TRIVSEL Helbred (1) Deprivation (4) Arbejdsløshed (1) Flytning/ turbulens (2) Lokalområdekarakter (3) Lokalområde sikkerhed (1) Forebyggelse (3) Børnedødelighed (1-2) Alment helbred (2) Sygelighed (2) Skolepræstationer (4) Uddannelses deltagelse (5) Fremtid (3) Opdragelse (7) Familiekonflikter (2) Deltagelse i familieliv (4) Slægt (1) Venner (4-5) Livsstil + risiko (7) Sårbarhed (14) På kant med loven (9) Arbejdsliv (2) Forbrugsmuligheder (1) Kulturvaner (1-5) Politisk interesse (2) Psykisk trivsel (1) Trivsel med uddannelse Personlig frihed (1) Livstilfredshed Øvrigt netværk (1) 22
23 MODELBYGNING INDIKATORER OG SPØRGSMÅL VELFÆRD OG TRIVSEL Adfærd og livsstil Sundhedsadfærd (5) Spiser ikke morgenmad til hverdag Spiser ikke frugt dagligt Fastfood flere gange om ugen Flere sodavand om ugen Medborgerskab & fritid Fritid Arbejdsliv Forbrugsmuligheder Kulturvaner Politisk interesse Subjektiv trivsel Helbred Personlig trivsel Personlig frihed Trivsel m. udd. Livstilfredshed Motion mindre end 1gang om ugen Livsstil & risiko (7) Hvor ofte dyrker du motion, som gør dig svedig eller forpustet? Sårbarhed (14) På kant med loven (9)
24 MODELBYGNING MÅLEINSTRUMENTER I OVERBLIK 8 domæner 36 underdomæner/komponenter 102 indikatorer Operationaliseret til survey-spørgsmål: 3-årige: 56 spørgsmål 7-årige: 64 spørgsmål 11-årige: 73 spørgsmål 15-årige: 87 spørgsmål 19-årige: 92 spørgsmål Suppleret med informationer fra div. registre
25 EKSEMPEL: IE-BØRN OG DANSKE BØRN Under fattigdomsgrænsen 5 16 Lav velstand 7 31 Ingen voksne i beskæftigelse 8 44 Bor til leje Overbefolkede boliger Oplevet utryghed i lokalområdet Ser aldrig bedsteforældre 4 29 Ikke morgenmad dagligt 8 18 Går ikke til sport (11 år) Kulturfattig (19 år) 8 18 Dansk opr. Anden etnisk opr. 25
26 EKSEMPEL: INDEKS FOR BØRNEVELFÆRD SURVEY OG HELE BEFOLKNINGEN Andele børn i god trivsel/inkluderede (0), i midterzonen (1-2), henh. i risiko for udsathed/eksklusion (3+). Survey og estimat for hele befolkningen God trivsel/ Inklusion Midterzone Udsat/ eksklusion I alt Pct. basis Survey, alle domæner, vægtet Hele befolkningen, udvalgte registervariable
27 EKSEMPEL: BØRNEVELFÆRD DK I INTERNATIONALT PERSPEKTIV UNICEF Office of Research (2013): Child Well-being in Rich Countries. A comparative overview 27
28 ADGANG TIL DATA Ikke klar endnu 28
29 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 29
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel
Skilsmissebarn i Danmark risikofaktorer og muligheder for trivsel De fleste børn fødes i en kernefamilie, men i 19-års-alderen er hvert tredje blevet skilsmissebarn. Forskning viser, at hvert femte skilte
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd DISPOSITION FOR DE NÆSTE PAR TIMER Ganske lidt om mig (og SFI) Lidt om anbringelsesstatistik Trivselsundersøgelsen
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET
BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET Jens-Peter Thomsen, seniorforsker, SFI SFI-konference 7. november 2016: Uddannelse og udsathed 06-11-2016 1 UDDANNELSE en stensikker investering!
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
TRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN. Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016
TRIVSLEN HOS DELEBØRN OG ANDRE SKILSMISSEBØRN Mai Heide Ottosen, seniorforsker (ph.d.) Center for børneliv 23. juni 2016 SKILSMISSEBØRNS VILKÅR: HVAD ER SAME OLD STORY? Rammer: Ca. hvert 3. barn oplever
Da fædrene kom på banen. Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver
Da fædrene kom på banen Hvad ved vi, pejlemærker og perspektiver Hvad ved vi Om faderskab og fædre At kvinder og mænd er forskellige men indtil videre har det været spredt og atomiseret med forskning i
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse
Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse Else Christensen Furesø kommune 26.11.2009 Oplæg ud fra to rapporter: 7 års børneliv. SFI 2004. Hvor børnene er 7 år gamle. Opvækst med særlig risiko. SFI
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER?
HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? Eigtveds Pakhus Tirsdag, den 24. marts 2009 Tine Egelund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Forløbsundersøgelsen af anbragte børn Foredragets udgangspunkt: Forløbsundersøgelsen
15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet [email protected]
KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE
KOMMUNALE FORSKELLE PÅ BØRNS IDRÆTSDELTAGELSE Idrættens rum og rammer Frederikshavn, d.24.2.2009 v/jan Toftegaard Støckel Center for Forskning i idræt, sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Email:
UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI
UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI Børne/ungegruppe med ADHD-diagnose & symptomer Kernesymptomer: - Uopmærksomhed - Hyperaktivitet - Impulsivitet - Stigning i
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud
Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse
26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?
Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk
Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om
04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND. Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen
7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes ressourcer, børnenes udvikling, skolestart og kontakt med socialforvaltningen ELSE CHRISTENSEN 04:28 7-ÅRIGE BØRN MED ANDEN ETNISK BAGGRUND Forældrenes
Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
ETNISKE MINORITETSUNGE I DANMARK
ETNISKE MINORITETSUNGE I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF ÅRGANG 1995 17:08 ANIKA LIVERSAGE CHRISTIANE PRÆSTGAARD CHRISTENSEN 17:08 ETNISKE MINORITETSUNGE I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF ÅRGANG 1995 ANIKA LIVERSAGE
Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer
Socialstyrelsens tilgang til validerede instrumenter i evalueringer Oplæg i Dansk Evalueringsselskab, d. 16. maj 2017 Chefkonsulent Eva Husum Schmidt, Center for Data, Analyse og Metode, Socialstyrelsen
Tal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog
FN Konvention om barnets rettigheder - på et børnevenligt sprog Rettigheder er ting alle børn skal have muligheder for at gøre. Alle børn har de samme rettigheder. Disse rettigheder er nedskrevet i FNs
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE
BØRNEINDBLIK 6/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/215 2. ÅRGANG DECEMBER 215 ANALYSE: UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER UNGE FRA ØKONOMISK TRÆNGTE FAMILIER TRIVES DÅRLIGERE END ANDRE UNGE Børnerådets
BØRN OG UNGE I DANMARK
BØRN OG UNGE I DANMARK BØRN OG UNGE I DANMARK V E L FÆ R D O G T R I VS E L 2 014 VELFÆRD OG TRIVSEL 2014 MAI HEIDE OTTOSEN DINES ANDERSEN KAREN MARGRETHE DAHL ANNE TOFT HANSEN METTE LAUSTEN STINE VERNSTRØM
Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016
Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Helene Oldrup, Ph.d. Forskernetværket for seksuelle overgreb mod børn 4.9.2017 Disposition 1. Formål og baggrund for undersøgelse 2. Metode 3. Omfang
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte. SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense
Udvikling af ADHD symptomer hos førskolebørn i Odense Børnekohorte SAFARI Jette Asmussen Børne og Ungdoms psykiatri Odense SAFARI undersøger risikofaktorer i opvækstmiljøet der medvirker til at øge risikoen
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Udsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark
Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 18. maj 2011 Lektor Anne Birthe Due Bendixen, cand.pæd.
Udsat eller sat ud? Far, hvor kan den vide, at det er den, der er i bur? (Storm P. 1940) 1 Workshop 2 oversigt oplæg/dialog og diskussion Hvem er de udsatte børn? Definition Fakta fra SFI Børn i sociale
Forældre-barn relationen
Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn
Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark
Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan
Børns rettigheder. - Bilag 3
Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018
Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014
Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
BØRNEINDBLIK 1/16 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2016 3. ÅRGANG FEBRUAR 2016 ANALYSE: UNGES KENDSKAB TIL RETTIGHEDER OG OPLEVELSE AF RETTIGHEDER I FAMILIEN HVER ANDEN UNG KENDER IKKE SINE RETTIGHEDER
VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME TANKESPIN - KOMMUNIKATION & RÅDGIVNING
VEJEN VIDERE - NÅR DIT BARN HAR AUTISME INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg Økonom, journalist, coach, forfatter TANKESPIN Kommunikationschef, PREP-underviser Center for Familieudvikling (København)
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI
Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI Mette Lausten, Rikke Fuglsang Olsen & Signe Frederiksen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Kolding den 9. november 2015
Det ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Hvordan har du det? 2010
Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet