En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse
|
|
- Carl Hansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv En karakteristik af de 24-årige i RKSK på offentlig forsørgelse Udarbejdet i samarbejde med Analyse, Viden & Strategi November 2017
2 Indhold 1. Baggrund 2. Metode 4. Hvad siger forskningen? 5. Den videre proces og drøftelse heraf
3 1. Baggrund
4 1. Baggrund Baggrund I forlængelse af drøftelser i Børne- og Familieudvalget er analysearbejdet vedr. det tværgående arbejde med at støtte de unge mod det gode liv, blevet drøftet i Team Tværs. I Team Tværs stillede vi derfor os selv følgende spørgsmål: 1. Hvornår møder vi disse unges behov for en særlig indsats for første gang? 2. Hvilke indsatser blev iværksat? 3. Kunne vi have handlet anderledes? 4. Hvor stor en andel udgør disse unge af den samlede ungegruppe? 5. Spiller deltagelse/ikke deltagelse i fritids- og foreningsliv en rolle for målgruppen? Formålet med analysen er derfor at belyse, hvilke karakteristika de unge på offentlig forsørgelse i Ringkøbing-Skjern Kommune har, og hvilke indsatser de har modtaget. Blandt andet med henblik på at kunne kvalificere den nye kommunale ungeindsats. Mere konkret er formålet med analysen at besvare Team Tværs 1. og 2. spørgsmål med henblik på at understøtte det 3. spørgsmål. Analysen behandler også det 4. spørgsmål i forhold til unge på uddannelseshjælp. Det 5. spørgsmål omkring fritidsaktiviteter ligger uden for analysens felt, men foreslås behandlet fremadrettet ved hjælp af kontrolgruppe.
5 2. Metode
6 2. Metode Afgrænsning af målgruppen Hele gruppen af årige er relevant, men af praktiske hensyn til analysens omfang og journalernes beskaffenhed har vi valgt at fokusere på de 24-årige. Målgruppen i analysen er de 24-årige, som har haft skolegang i Ringkøbing-Skjern Kommune har bopæl i Ringkøbing-Skjern Kommune var på offentlig forsørgelse i maj 2017 Uden for målgruppen er de 24-årige, som pga. uheld eller lignende udefrakommende hændelser er på offentlig forsørgelse er nydanskere er voksenlærlinge (virksomhedsstøtte betyder, at disse er registreret under offentlig forsørgelse) Målgruppen består dermed af 35 personer. November 2017 er der 482 personer på 24 år med bopæl i kommunen. September 2017 er 1,0% af arbejdsstyrken fra på uddannelseshjælp i RKSK. Nationalt er gennemsnittet 1,3%.
7 2. Metode Indsamling af data Forud for indsamlingen blev der opstillet en række relevante spørgsmål, som UU, Socialrådgivningen og Analyse i samarbejde kvalificerede. Spørgsmålene blev struktureret i en formular for at sikre, at indsamlingen om alle 35 personer forløb på samme måde. Formularerne blev udfyldt i fællesskab, hvor følgende afdelinger var repræsenteret: Sekretariatet i Børn og Familie PPR Socialrådgivningen Beskæftigelse UU Handikap og Psykiatri
8
9 Inden vi går i gang Hvad vidste vi i forvejen om de 24-årige på offentlig forsørgelse? Den primære udfordring er oftest af psykisk karakter 55 % af de 54 unge på offentlig forsørgelse i alderen 24 år er udredt for en psykisk diagnose den primære barriere for et godt liv er derfor for manges vedkommende af psykisk karakter 59 % af de 54 unge på offentlig forsørgelse i alderen 24 år har en ungdomsuddannelse 22 % af de 59 % har en gymnasial uddannelse (HF, STX, HHX eller HTX) 37 % af de 59 % har en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet eller handel Størstedelen har ikke samboende forældre 9 % af de 24-årige har været på offentlig forsørgelse i 4 år eller længere.
10 Hvilket køn er den unge? De 24-årige på offentlig forsørgelse er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder.
11 Hvor længe har den unge været kendt af Ringkøbing-Skjern Kommune? De første blev kendt som 6-årige, men blot en håndfuld af de 24-årige på offentlig forsørgelse blev kendt før teenageårene. 85 % af de unge bliver kendt, når de er 14 år eller senere 34 % - eller godt hver tredje - blev kendt som 18-årig eller ældre.
12 Er den unges forældre kendt af Ringkøbing- Skjern Kommune? I 60 % af tilfældene er der en sag på den unges mor I 69 % af tilfældene er der en sag på mindst den ene forælder I 20 % af tilfældene, hvor vi ikke kender nogle af forældrene, får de tidligst kendskab til den unge som 14-årig
13 Hvad er grundlaget for, at den unge er blevet kendt af Ringkøbing-Skjern Kommune? NB: Det har været muligt at sætte flere krydser. Vi har oftere fået kendskab til de unge pga. problemer i skolen (37 %) end problemer i hjemmet (14 %) Blandt de unge, som vi fik kendskab til som 14 og 15-årige, er problemer i skolen den hyppigste årsag. 92 % af de unge, vi får kendskab til som 18-årige, er ikke pga. problemer i hjemmet, skolen eller iboende udfordringer. I stedet får vi kendskab til dem ved kontakt i Jobcentret eller ved afbrud fra uddannelse.
14 Hvilke indsatser er blevet iværksat? En lang række forskellige indsatser og typisk flere indsatser. Nedenfor tjener 3 unges indsatser som eksempler: Eksempel 1: Familiære udfordringer Ansøgning om tilskud til efterskole Sorggruppe pga. faderens død Eksempel 2: Eksklusion Psykiatrisk udredning. Psykologbehandling Visiteret til specialtilbud Eksempel 3: Kompleks problemstilling Faglige vanskeligheder Visiteret til Familiebehandling Aflastning Anbragt på Udredning Forsøg med praktik
15 Hvad kendetegner de unges kontakt til kontaktpersonen? NB: Det har været muligt at sætte flere krydser. 23 % af de unge har haft en klar struktur i forhold til kontaktpersonen. 49 % af de unge har haft mange sekundære kontaktpersoner De unge, der er blevet kendt som 16-årige eller senere, har haft mange sekundære kontaktpersoner.
16 Hvilken indsats har der været fra år? Andre indsatser fra år, fx: Unge på Broen EGU-uddannelsen Bostøtte Psykolog Derudover har der været forskelligt tværfagligt samarbejde fra år, som typisk har omfattet Samarbejde mellem UU og Jobcentret Rehabiliteringsteamet Socialrådgivningen og HOP/VOK
17 Konklusioner Nu har vi set på alle de 35 unge på 24 år i Ringkøbing-Skjern Kommune, som boede i kommunen som børn, og som er på offentlig forsørgelse i dag (pr. maj 2017). 69 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse har mindst én forælder, som vi har en sag på det er lidt oftere moderen end faderen, vi har en sag på. Vi har oftere fået kendskab til de unge pga. problemer i skolen (37 %) end problemer i hjemmet (14 %). Kun 14 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse lærte vi at kende, før de fyldte 14 år Forskningen viser, at tidlige indsatser giver børnene gode chancer senere i livet Dog kan disse unge være flyttet til en anden kommune, hvorved de falder ud af denne statistik 34 % af de 24-årige på offentlig forsørgelse fik vi først kendskab til, da de var 18 år eller derover. 82 % af de unge, der blev kendt som 16-årige eller senere, har haft mange sekundære kontaktpersoner.
18 Foreløbige konklusioner Konturerne af 3 forskellige billeder træder frem - alt efter hvornår i den unges liv, vi første gang får kendskab til den unge. Dog har vi kun de 24-åriges historik at basere resultatet på, og derfor skal vi være ret varsomme med at sige, at nedenstående gælder for andre årgange, særligt fordi antallet af 24-årige i hver af de 3 kategorier er begrænset. De 5 unge, vi lærte at kende som børn - fra 6-12 år er kendetegnet ved, at 4 ud af de 5 er mænd i 3 ud af 5 tilfælde er en sag på både moderen og faderen De 18 unge, vi lærte at kende i de tidlige teenageår fra år er kendetegnet ved, at 51 % af de unge bliver kendt, når de er i denne aldersgruppe hvis ikke vi kender forældrene, så har vi tidligst fået kendskab til den unge som 14-årig blandt de unge, som vi fik kendskab til som 14 og 15-årige, er problemer i skolen den hyppigste årsag De 12 unge, vi lærte at kende som 18 årige eller senere, er kendetegnet ved, at de udgør 34 % eller godt hver tredje af de unge 24-årige på offentlig forsørgelse 8 ud af 12 af de unge har mindst én forælder, som vi har en sag på 11 ud af 12 af disse unge lærer vi at kende ved bl.a. henvendelse i Jobcentret.
19 Faglige bemærkninger problemer til stede Igennem analysearbejdet blev følgende faglige bemærkninger noteret. Overordnet set, så er der en grund til at de unge er på offentlig forsørgelse. Eks.: Uddannelseshjælp, personlig assistance, rehabilitering mv. En del unge har søskende, som har været kendt. En del unge kan være udfordret som en afledt effekt heraf. En del unge er blevet kendt sent og sendiagnosticerede. Nogle unge kendte unge har en uklar struktur i forhold til kontaktperson. Indsatsen, som de 24-årige har modtaget, adskiller sig på flere punkter fra den indsats, som bliver ydet i dag, fx Team Tværs Underretninger Kædeansvar Bag Facaden
20 4. Hvad siger forskningen?
21 4. Hvad siger forskningen? Forskning: Risikofaktorer i barndommen - 1 Hvad betyder anbringelser for udsatte børn og unges fremtid? Anbragte børn klarer sig dårligere end ikke-anbragte børn på skolepræstation, helbred og trivsel. Anbragte børn har endvidere langt større risiko for at ende som lavtuddannede eller ufaglærte som voksne. Især de børn, der blevet anbragt sent, og hvor anbringelsen ikke har været stabil, er udsatte. Slægtsanbringelser er generelt mere stabile. Kilde: SFI, 2009.
22 4. Hvad siger forskningen? Forskning: Risikofaktorer i barndommen - 2 Hvad betyder børn og unges udsathed for senere i livet? Uddannelsesniveau: Hvis den sidste foranstaltning er bragt til ende, inden barnet er fyldt 10 år, er det op mod 70 %, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse i årsalderen. For hele gruppen af socialt udsatte er det knap 50 % og for ikkeudsatte er det 85 %. Kilde: Socialministeriet, Offentlig forsørgelse: De udsatte unge har en gennemsnitlig risiko for senere i livet at ende på langvarig passiv forsørgelse, som er knap 2½ gange højere end for alle unge. Kilde: Tænketanken DEA, 2017.
23 5. Den videre proces og drøftelse heraf
24 5. Anbefalinger Den videre proces og drøftelse heraf Skabe sammenhængende ungeindsats mellem udskoling-, social-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. Ungestrategi. Samtænke ungeindsats og familieindsats. Tydeligere kontaktpersonsrolle for de unge, som vi lærer at kende fra år, og som har brug for støtte fra flere kommunale instanser, der deler ansvaret for den unge. Fortsætte udviklingen af indsatsen omkring den forebyggende indsats i Bag Facaden til unge, inden de eventuelt bliver en sag. Fremtidig kontrolgruppe om det gode liv, med interesseområder som: Fritids- og foreningsliv Fritidsjob Mobning / trivsel / fravær Skoletilbud Iboende udfordringer (diagnoser mv.) Familiestruktur (forældre, søskende, bedsteforældre mv.) Sundhed (kost, søvn, hverdagsrytme, alkohol, rygning) Etnicitet Pres, angst, krav, selvværd Netværk (venskaber, voksne)
Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Status på Dagplejen pr. 1. november
Læs mereUngestatistik 4. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mereUngestatistik 3. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Afsnit 1. Status for alle unge i alderen 15-29 år... 4 Tabel 1.1 Status på ungdomsuddannelse... 4 Tabel 1.2 Fordeling på køn og alder... 4 Tabel 1.3 Fordeling på uddannelses-
Læs mereUngestatistik 1. Kvartal Ungestrategien for Aalborg Kommune
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udviklingen på centrale områder i ungeindsatsen... 4 Graf 1 status på ungdomsuddannelse... 4 Graf 2 Status på beskæftigelses- og uddannelsessituation... 4 Graf 3 Hvilke
Læs mereDet tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger
Det tværmagistratlige samarbejde i Århus Kommune 2 magistrater 3 forvaltninger Århus Rådhus Magistraten for sociale forhold og beskæftigelse Socialforvaltningen Beskæftigelsesforvaltningen herunder Jobcenter
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereI projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Læs mereLOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar 2014. Geert Jørgensen
LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER Mandag den 27. januar 2014 Geert Jørgensen INDHOLD Specialundervisning omfang og former Om anbragte børn og undervisning Om undersøgelsen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereOM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN
OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs mereOplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI
4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger, og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereHandleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune
1 Handleplan for styrkelse af ungeindsatsen i Esbjerg Kommune En fælles handleplan for at få flere unge i uddannelse og job - med fokus på de uddannelsesegnede 15-25-årige 1. Indledning Beskæftigelsesregion
Læs mereYdelseskatalog kontaktpersoner. Journalnummer: 27.48.08-G01-2-13
Ydelseskatalog kontaktpersoner 0 Formål Målgruppen for kontaktpersonens ydelser er børn og unge i alderen 0-23 år (inkl. efterværn gældende fra 18-23 år) der har vanskeligheder på væsentlige områder, og
Læs mereSMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.
SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion
Læs mereAt der er foretaget en analyse af gengangere i reduceret skema, herunder inddragelse af fraværskonsulenterne.
Punkt 5. Orientering om analyse vedrørende elever i fortsat reduceret skema og som modtager ydelser efter Serviceloven, og evaluering af kendskabet til handlevejledningen for bekymrende fravær 2016-007738
Læs mereNOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE
NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov
Læs mereAarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet. -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen
Aarhus Kommunes arbejde med en ADHD-strategi for voksne i social- og beskæftigelsesområdet -Ved Runa Bjørn og Katrine Vestergaard Nissen Case Søren, først i trediverne Ballademager som barn I dag stærkt
Læs mere1 Sag nr. 19/ juli 2019 Trine Wittrup
Notat om anvendelse og sammenhæng i støtte til unge i udsatte positioner på tværs af forskellige myndighedsområder Der findes flere støttemuligheder til unge i forskellige lovgivninger, som dels kan tilbydes/bevilges
Læs mereRÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE
Martin Helfer, Leder af Børn og Ungeklinikken: RÅDGIVNINGSAFDELINGEN I HOLSTEBRO KOMMUNE 22-03-2013 1 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Spiren Familiesektionen Sundhedsplejen Østervang Tandplejen Børn
Læs mereSagsnr Bilag 2: Business case. Dokumentnr Sagsbehandler Maja Helvig Haxthausen
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT 19-05-2017 Bilag 2: Business case Satspuljeansøgning fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune til puljen Mod en tidlig forebyggende og
Læs mereBørn og unge med handicap
Kort fortalt 26-04-2019 Børn og unge med handicap Børn og unge med handicap og deres forældre kan modtage hjælp efter serviceloven, fx til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse af barnet i
Læs mereUU råd. 24. marts 2011 UU Nordvestjylland
UU råd 24. marts 2011 UU Nordvestjylland Ungepakken indeholder - på Undervisningsministeriets område (1 af 2) Tredobling af præmie og bonus til praktikvirksomheder (1.650 ekstra pladser) 1.500 ekstra skolepraktikpladser
Læs mereMental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan
Mental sundhedsfremmeindsatser i jobcentre - hvorfor og hvordan Erfaringer og resultater fra projektet Tidlig opsporing og indsats i jobcentre 1 Disposition Kort om projektet Hvorfor er tidlig opsporing
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs merePunkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet. Sagsnr. 2014-2531
Punkt 6 Overordnet præsentation til beskæftigelsesområdet Sagsnr. 2014-2531 Tema: Beskæftigelsesområdet overordnet Indhold Vi kommer kort rundt om: Formål, lovgivning og reformer på beskæftigelsesområdet
Læs mereKORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE
KORTLÆGNING AF KOMMUNERNES FORANSTALTNINGER TIL UDSATTE UNGE TEA TORBENFELDT BENGTSSON LAJLA KNUDSEN VIBEKE LEHMANN NIELSEN HVAD VED VI OM ANBRINGELSER? KONFERENCE OM DEN NYESTE FORSKNING OG KOMMUNALE
Læs mereFor at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og
For at kunne bruge denne forside, skal du åbne masteren og ændre billedet der: Gå ind i fanen Vis og klik Diasmaster. Her kan du skifte billedet og fjerne denne tekst. BORGERE PÅ KANTEN AF ARBEJDSMARKEDET
Læs mereDen sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019
Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereTVÆRFAGLIGT VELFÆRDSPROGRAM 4. MAJ 2018
TVÆRFAGLIGT VELFÆRDSPROGRAM 4. MAJ 2018 Baggrund Stevns Kommunes tværfaglige velfærdsprograms målgrupper tager afsæt Region Sjælland (PFI) segment analyse og hvilke borger-typer, der har en bred kontakt
Læs mereBilag 1-4 Bilag 1: Målgruppeafgrænsning for Københavns Ungeindsats Bilag 2: Eksempel på et sagsforløb før etablering af Københavns Ungeindsats
Bilag 1-4 - Bilag 1: Målgruppeafgrænsning for Københavns Ungeindsats - Bilag 2: Eksempel på et sagsforløb før etablering af Københavns Ungeindsats - Bilag 3: Eksempel på et sagsforløb i Københavns Ungeindsats
Læs mereEvaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,
Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger
Læs mereOm skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst
Click here to enter text. Dokument: Neutr al titel «ed ocaddressci vilcode» Om skolefravær gode råd fra forældrene Afrapportering fra fokusgruppeinterview i Familiegruppe Øst Intro En torsdag eftermiddag
Læs mereBilag 2: Analysens resultater
Bilag 2: Analysens resultater Stamdata Køn: Kvinder: 38 Mænd: 38 Alder: 18-20 år: 0 21-25 år: 40 26-30 år: 36 Har de unge modtaget forsørgelse i hele undersøgelsesperioden (jan. 2016 - maj 2017) Ja: 46
Læs mereTemamøde om uddannelseshjælp. Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015
Temamøde om uddannelseshjælp Arbejdsmarkedsudvalget, den 13. april 2015 Ungeenheden Rebild Ungeenheden varetager følgende opgaver: Uddannelsesindsats for unge uden uddannelse under 30 år (7 ungerådgivere)
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereRapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild
Rapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild 1. kvartal 2018 Rapporten fortæller om, hvordan uddannelsesvejledningen for unge i UU Rebild tilrettelægges, og hvilke målgrupper der er for vejledningen
Læs mereBørn- og skoleudvalget Temamøde den
Børn- og skoleudvalget Temamøde den 07.02.19 Forebyggelsesområdet Truet zone Lærer Pædagog PPRC psykologer Tale-høre konsulenter Læsekonsulent To-sprogspædagoger Specialpædagoger Indskolingskonsulent Sundhedsplejerske
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereGYM-elevtrivselsundersøgelsen Samlet resultat
GYM-elevtrivselsundersøgelsen 18 Samlet resultat 1 METODE 2 Elevtrivselsundersøgelsen (ETU) er gennemført i perioden 6.-21. december 18 ved hjælp af @ventures ETU-system for de gymnasiale uddannelser.
Læs mereUnge analyse. Status på arbejdet
Unge analyse Status på arbejdet Analysens faser og tidsplan Problem formulering Fokusgruppe interview med relevante aktører Inspiration fra andre analyser på området Endelig problemformulering udfærdiges
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereBarrierer og indsatser for unge på kanten. Jacob Seier Petersen Chefanalytiker VIVE
Barrierer og indsatser for unge på kanten Jacob Seier Petersen Chefanalytiker VIVE Hvem er VIVE Semi-statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet Oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion
Læs merePPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS UDDANNELSE TIL ALLE UNGE
PPR S BIDRAG I EN KOMMUNAL UNGEINDSATS Oplæg KL PPR-konference 20. juni 2017 Mit oplæg Om udfordringerne på unge- og uddannelsesområdet Om ekspertudvalgets, KL s og regeringens udspil Om kerneopgaven Uddannelse
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs merePolitiske effektmål
Byrådets Politiske effektmål 2016-2019 Holbæk Kommune Politiske effektmål Effektmål handler om at skabe synlighed for, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Byrådet
Læs mereSamarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Læs mereOversigt. Oplæg ved Sundhedsfremmechef, Malene Herbsleb og Sundhedsøkonom, Mads Iversen Rasztar
Oversigt Oplæg ved Sundhedsfremmechef, Malene Herbsleb og Sundhedsøkonom, Mads Iversen Rasztar Sundhedsplan Baggrund, forarbejde og indsatsområder Har vi de rigtige tilbud? Indlæggelser og genindlæggelser
Læs mereGodkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik
Punkt 4. Godkendelse af handleplan i relation til Sundhedspolitik 2019-22 2018-090901 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender handleplan i relation til Sundhedspolitik
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereUNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014
UNGESTATUS VESTHIMMERLAND - JULI 2014 Dato: 2. juli 2014 Kvartalsrapport for 2. kvartal 2014 Hvert kvartal udarbejder UU Vesthimmerland en rapport med fokus på forskellige aspekter af den vejledningsindsats
Læs mereProjektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.
Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken
Læs mereUdsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA,
Udsatte unge hvem er de og hvilke veje fører væk fra udsathed? Kristian Thor Jakobsen Cheføkonom Tænketanken DEA, ktj@dea.nu Baggrund Stor samfundsmæssig udfordring, at en betydelig gruppe af unge aldrig
Læs mereKvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Unge på offentlig forsørgelse 4. Tema Uddannelsesparathedsvurdering 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige
Læs mereDe forberedende tilbud og de udsatte
April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereBESKÆFTIGELSESTRÆF 18 MÅLRETTET INDSATS MOD DE STÆRKESTE UNGE I HØJE-TAASTRUP FOKUSERER INDSATSEN FOR UDSATTE UNGE
BESKÆFTIGELSESTRÆF 18 MÅLRETTET INDSATS MOD DE STÆRKESTE UNGE I HØJE-TAASTRUP FOKUSERER INDSATSEN FOR UDSATTE UNGE v. Lars Gormsen, Jobcenterchef Høje-Taastrup Sonja Krüger Walter, leder af uddannelse
Læs mereYdelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar Journalnummer: G
Ydelseskatalog Ungetilbuddet, revideret februar 2016 Indledning Målgruppen for Ungetilbuddet er unge i aldersgruppen 15-17 år (op til 23 år ved efterværn) med behov for en socialfaglig eller pædagogisk
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereStatusskrivelsen hvad er formålet?
Vejledning i brug af ICS-statusudtalelseudtalelse - ved anbringelse i familie- og/eller netværkspleje, iht. Serviceloven I Familieafdelingen anvender socialrådgiverne ICS Integrated Children s System i
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mere- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper
1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet
Læs mereEKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april Udarbejdet af:
EKP RESULTAT- OG EFFEKTAFRAPPORTERING 2014 Enheden for Kriminalpræventive Programmer (EKP) 15. april 2015 Udarbejdet af: Pernille Christel Bak & Malene Lue Kessing Indhold 1. Indledning... 3 2. Henvendelser...
Læs mereIndsatser for unge. med autisme. Oktober Revision. Skat. Rådgivning.
Indsatser for unge med autisme Oktober 2019 Revision. Skat. Rådgivning. 1. Profil af målgruppen de unges karakteristika og udfordringer 2. To nye indsatser for unge med autisme PwC 2 Profil af målgruppen
Læs mereOVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
Læs mereMålgruppeanalyse Ungeindsats Himmerland D. 08.05.15. Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland
Målgruppeanalyse for Ungeindsats Himmerland 1 Indhold 1. Målgruppeanalyse af aktivitets- og uddannelsesparate unge i Himmerland... 3 1.1 - Formål... 3 1.2 - Hvem er målgrupperne?... 3 1.3 - Hvor mange
Læs mereSygedagpengeanalyse. Jobcenterchefseminar 13. marts JOBCENTERCHEFSEMINAR
Sygedagpengeanalyse Jobcenterchefseminar 13. marts 2012 14-03-2012 1 Baggrund for projektet Jobcentrene i Danmark kan konstatere: At sygedagpengeområdet er et område med stadige udfordringer At antallet
Læs mereSygedagpenge Tema analyse 2014. Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed
Sygedagpenge Tema analyse 2014 Hvad kendetegner de 30 50 årige med over 26 ugers varighed Baggrund DUR statistik over 26 uger sygemeldte 2 Datagrundlag Dataudtræk fra Opera den 26. oktober. 6 sygemeldt
Læs mereRegnskab 2011 og Budget 2013. 18. april 2012
Regnskab 2011 og Budget 2013 Udvalgsmøde 18. april 2012 Resume fra 21/3: Regnskab 2011 for effektmål Det overordnede billede Forældresamarbejde Tegn: Forældrenes tilfredshed med det generelle samarbejde
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mereProfilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere
Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere Nyt og forbedret profilafklaringsværktøj for dagpengemodtagere Den 18. september 2017 er der idriftsat en opdateret version af det digitale profilafklaringsværktøj
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereOvergangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem
METODENOTAT Overgangsanalyse for de udsatte unge i forberedende tilbud - Et selekteringsproblem I dette notat gennemgås datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere effekten af de forberedende
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereUddannelse til alle unge 16-30 år
Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne
Læs mereSUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik
SUND OPVÆKST Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik 2018 1 Forord Sund Opvækst er Aabenraa Kommunes børne-, unge- og familiepolitik. Sund Opvækst opstiller en række ambitiøse
Læs mereAfklaring. Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker!
Afklaring Grundlaget for uddannelses- og beskæftigelsesrettede forløb der virker! Virkeligheden vi står overfor: Psykiske lidelser Psykiske lidelser Fra: rapporten: Ulighed i Sundhed: Modtagere af indkomstoverførsler
Læs mereVI SÆTTER DEN UNGE FØRST!
VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereVelkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg
Velkommen! Strategi for de socialt udsatte grønlændere i Aalborg Film fra FGB Vi starter med en film: http://www.fgb.dk/film-om-moedet-mellem-groenland-ogdanmark/ Projektets faser 1.10 2013 28.2 2014 Udvikling
Læs mereVejledningssamtaleark & Studievalgsportfolio for: Samtaleark
Fortæl om dig selv Vejledningssamtaleark & Studievalgsportfolio for: (skriv dit navn) Samtaleark Udfyldes før vejledningssamtalen Fortæl om dig selv (fortæl lidt om dig selv - skole, yndlingsfag, fritidsjob,
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mere