E-bog. Bogen om 0-10 år. Myter og virkelighed om graviditet, fødsel og tvillingeforholdet. Joan Tønder Grønning



Relaterede dokumenter
uge for uge KALENDER

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden

Tine Olesen. Mor sidste udkald. 10 kvinder fortæller om at få barn som 40+ Forlaget Peregrina

Graviditet, fødsel og barsel

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Tillykke, du er gravid.

Transskription af interview Jette

Syv veje til kærligheden

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Et afgørende valg året 2007

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Få, men gode råd til dig,

Tillykke, du er gravid.

Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN

Patientvejledning. 6. Behandling med nedfrosne æg - hormonstimuleret cyklus

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Graviditet, fødsel og barsel

Tillykke, du er gravid.

AquaMama. Vandtræning for gravide

Patientvejledning. 7. Behandling med nedfrosne æg - spontan cyklus

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>

Informationsmateriale før insemination

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Indeni mig... og i de andre

Indholdsfortegnelse Forord Hvem kan hjælpes med ægdonation Hvordan udføres ægdonationsbehandlingen... 4

Reciprok translokation

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

En lille familiesolstrålehistorie

BABY PÅ VEJ. sexlivet før og efter fødsel

Insemination med donor sæd

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Projekt Ønskebarn. En bog om ufrivillig barnløshed. Læge Helle Pilgaard

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

Graviditet, fødsel og barsel

Vedr. Sennels Børnehave

Min mor eller far har ondt

Kort sagt: succes med netdating.

Mere sundhedsfaglighed i den offentlige debat om barnløshed, forebyggelse og behandling

At være to om det - også når det gælder abort

Information til kvinder, der skal have frosset væv fra en æggestok før behandling med kemoterapi og/eller strålebehandling

PATIENTINFORMATION MULTIPEL SKLEROSE OG FAMILIEPLANLÆGNING

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Graviditet, fødsel og barsel

Patientvejledning. 8. Behandling med nedfrosne æg - substitueret cyklus

Den underligste oplevelse 1

Indhold i [ klammer ] er udeladt af redaktionen efter ønske fra Karin.

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

"Mød dig selv"-metoden

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Insemination med partners sæd

Fødeplanambulatoriet. Information til gravide. Vælg farve. Samtaler og fødselsaftaler. Familiecentret Graviditets- og fødselsklinikken

UNDERSØGELSER AF DET UFØDTE BARN URDU

Igangsættelse af fødslen

De Midaldrende Danske Tvillinger

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

familieliv Coach dig selv til et

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Insemination med donor sæd

Hvad ethvert barn bør vide.

Amning og rygning. - til dig der ryger og ønsker at amme dit barn eller har en partner, som ryger. Børneafdelingafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

DIABETES OG SVANGERSKAB

Det danske sundhedsvæsen. Urdu

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Har barnet boet hos andre under opvæksten? (hos familie eller på institution)

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

PS Landsforenings generalforsamling "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

Mikkel og Line får stråler

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

Tillykke. med den lille. Få styr på: Regler om orlov, når du får børn Dine fordele med Industriens overenskomster

Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Sikker senior - bag rattet

Kopiering eller gengivelse af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatteren.

Værd at vide om amning

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet Ikast tlf.:

Forløbsplan for jordemoderkonsultationer

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage

Kapitel 5. Noget om arbejde

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Transkript:

Joan Tønder Grønning E-bog Bogen om 0-10 år Myter og virkelighed om graviditet, fødsel og tvillingeforholdet

Joan Tønder Grønning Myter og virkelighed om graviditet, fødsel og tvillingeforholdet

bogen om TVILLINGER Joan Tønder Grønning Bogen om TVILLINGER 0-10 ÅR myter og virkelighed om graviditet, fødsel og tvillingeforholdet 1. udgave, 1. oplag 2012 Forlaget TekstXpressen ISBN: 978-87-90614-09-6 Tryk: Narayana Press Forsidefoto: www.istockphoto.com - Michael Blackburn Bagsidefoto/flapfoto: www.fame.no - Monica Holten Andre fotos: Pia Solberg 15, 85, 92, 135, 114, 144, 208 Forfatter 17, 152, 158, 193, 268 www.atelierfredensborg.dk 22, 23, 24, 124, 155 www.istockphoto.com 37, 39, 53, 111, 127, 247, 267 Ultralydsafsnittet på OUH 42, 43 www.jordemoder.dk 44 www.martingleit.dk 57 www.navnesutten.dk 79 Scanpix 123, 139, 145, 200, 213, 217, 256, 258 www.fame.no - Monica Holten 129 www.fredrikclement.dk 142 Anette Haugen 205 www.jesperseneca.dk 260 Private 29, 35, 40, 41, 47, 48, 59, 65, 67, 75, 88, 95, 99, 109, 112, 114, 118, 125, 131, 133, 136, 147, 149, 150, 156, 161, 164, 169, 171, 175, 178, 180, 185, 188, 195, 197, 207, 211, 214, 225, 228, 235, 241 Fagkonsulenter: Overlæge Kirsten Søgaard, Rigshospitalet Jordemoder, ID-psykoterapeut og tvillingemor Lene Skou Jensen, Rigshospitalet Psykolog Lene Dam Pedersen Sprogforsker Pia Thomsen, Syddansk Universitet Professor Kaare Christensen, Det Danske Tvillingregister Jeg vil også takke Jonna Jepsen (stifter af Dansk Præmatur Forening og Preem Team), Pernille Ehlers (Rådet for Sikker Trafik), Ragnhild Måstrup (Videnscenter for amning af børn med specielle behov) og professor Kirsten Ohm Kyvik (Syddansk Universitet) for andre faglige indput. En tak også til de mange hundrede tvillingeforældre, der har delt deres erfaringer, oplevelser og tvillingebilleder med mig. Til sidst skal lyde en KÆMPE tak til Rasmus, Mikkel og min mand Jan for deres tålmodighed. Fotografisk, mekanisk eller anden form for mangfoldiggørelse eller gengivelse af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret kun tilladt efter skriftlig aftale med forlaget. Det er tilladt at bringe korte uddrag i forbindelse med en anmeldelse. Kroggårdvej 29 5270 Odense N www.forlaget-tekstxpressen.dk

Bogen om TVILLINGER indhold Forord... 11 Indledning... 12 Fakta... 15 Enæggede - 16 Tveæggede - 18 Hvem får tvillinger? - 19 Er børnene enæggede eller tveæggede? - 21 DNA-test - 22 Tvillingetypen vigtig både før, under og efter fødslen - 23 Trillinger eller flere - 24 Myter og virkelighed... 29 Graviditet... 35 Termin - 35 Sendt til tælling af én melding - 36 En anderledes graviditet - 38 Tvilling 1+2 bliver til Tvilling A+B - 38 Kroppen ændrer sig - 40 Stor meget stor! - 41 Ultralydsscanninger - 42 Fostervandsprøve - 45 Moderkagebiopsi - 45 Doubletest - 46 Tripletest - 46 CTG - 46 Graviditetsgener - 47 Pas på dig selv - 52 Sex under graviditeten - 52 Sygemelding - 54 Fødselsforberedelse - 55 Tvilling-til-Tvilling-Transfusions-Syndrom (TTTS) - 56 Fødsel... 59 Forskellen på en tvillingefødsel og en enkeltbarnsfødsel - 61 En ukompliceret tvillingefødsel - 62 Smertelindring - 64 For tidlig fødsel - 66 5

bogen om TVILLINGER Kejsersnit - 68 Planlagt, akut eller haste-kejsersnit? - 71 Igangsættelse - 72 Sugekop og tang - 72 Apgar-score - 73 Børnenes vægt og længde - 73 Barsels- og børneafdeling... 75 Overnaturlige kræfter? - 76 Kroppen reparerer sig selv - 77 Kærlighed nok til to børn? - 77 Efter et kejsersnit - 78 Navne - 78 Ammestart - 79 Opmærksomhed på barselsgangen - 80 Gulsot - 80 Knibeøvelser - 80 Barselsbesøg - 81 Neonatalafdeling - 81 Børneafdeling - 83 Læs din journal eller få den med hjem - 83 Amning... 85 En god ammestart - 86 Hvor ofte og hvor længe? - 87 Fordele ved amning - 89 Amning og ambitioner - 89 Udfordringer ved tvillingeamning - 90 Udmalkning og tilskud - 93 Ammeteknik - 94 Vælg ammestil - 95 Dobbeltamning - 96 Enkeltamning - 97 Natteamning - 98 Ammepude - 99 Kejsersnit og amning - 100 For lidt mælk - 100 For meget mælk - 101 Peptalk - 102 Amning af for tidligt fødte tvillinger - 102 Hvis amningen ikke går, som du havde håbet - 103 Ammerådgivning - 106 Nedtrapning og ammestop - 106 Overgang til fast føde - 106 6

Bogen om TVILLINGER Myter om amning - 107 Prævention og amning - 107 Hjemme igen...109 Parforholdet - 110 Sex - 111 Faste rammer og rutiner - 112 Morgen- og nattevagter - 113 Indretning - 114 Pusleplads - 114 Badning - 115 Vasketøj - 115 Barselsgaver - 116 Tvillingehjælp - 116 Sundhed og sygdom - 118 Søvn - 119 Dårlig samvittighed - 122 Ud af hjemmet - 123 Opmærksomhed på godt... og ondt - 125 Tag det hele med et smil - 126 Familien omkring tvillinger...129 Mor - 130 Far - 130 Søskende - 131 Bedsteforældre - 134 Anden familie eller venner - 136 Alene med tvillinger - 136 Identitetsudvikling...139 Sammenligninger kan ikke undgås men bør ikke overdrives! - 141 Opdragelse af tvillinger - 142 Er vi én eller to? - 143 Støt tvillingerne - 144 Tvillingetypen afgørende - 146 Enæggede - 146 Tveæggede af samme køn - 148 Tveæggede af hvert sit køn - 150 Snak med børnene - 151 Deles ja, men ikke for enhver pris - 152 Tvillinger bør have samme tilbud og muligheder - 153 Identitetsudvikling - 154 Rivalisering og millimeterretfærdighed - 157 7

bogen om TVILLINGER Sprog...161 Tvillingesituationen påvirker sproget - 161 Tvillingetypiske sprogfejl - 162 Svært at kommunikere med to på én gang - 162 Internt sprog - 163 Støt tvillingers sprog - 164 Tips ved sprogproblemer - 165 Almindelig sprogudvikling - 165 Egne erfaringer - 166 Tvillinger 1-6 år...169 Kort og godt år for år - 170 Selvhjulpenhed - 172 Spisesituationen - 173 Søvn - 173 Pottetræning - 174 Dagpleje og vuggestue - 175 Børnehave - 178 Hvornår er tvillinger ligeværdige? - 179 Skolemodenhed - 181 Skoletvillinger...185 Dejligt at være tvillinger i en forvirrende verden - 185 Spørg tvillingerne - 186 Ens vilkår vigtigt! - 187 Få et forhåndstilsagn - 187 Samme klasse - 188 Hver sin klasse - 189 Psykologens råd - 190 Hver sin årgang - 192 Klasseskift - 192 Hver sin skole - 192 Skoleskift - 192 Egne erfaringer - 193 Udstyr...195 Tre slags udstyr - 196 Nyt eller brugt? købe eller leje? - 198 Livsstil afgør udstyrsbehovet - 198 Ammepude - 199 Autostole - 200 Babyalarm - 202 Babytøj - 202 Bad - 202 8

Bogen om TVILLINGER Barnevogne - 202 Babyposer - 207 Bil - 208 Bleer - 209 Bæresele og slynge - 209 Cykel - 210 Højstol - 210 Kravlegård - 210 Pusleplads - 212 Seng eller vugge? - 213 Sikkerhedsudstyr - 214 Sækkepude, skråstol og vippestol - 215 Vaskemaskine og tørretumbler - 215 Økonomi...217 Barselsorlov - 218 Dagpenge - 219 SU - 220 Kontanthjælp, revalidering og ledighedsydelse - 221 Forældres informationspligt - 221 Børnepenge - 221 Flerbørnstilskud - 222 Enlige forsørgere - 222 Omsorgsdage - 222 Barns første sygedag - 223 Skrøbelige tvillinger...225 Dødsfald - 226 Usynlige senfølger hos for tidligt fødte børn - 227 Kronisk sygdom eller handicap - 227 Råd fra familier, der selv har prøvet det - 230 Hvornår skal vi fortælle det til medtvillingen? - 232 Det Danske Tvillingregister...235 Hospitalers tvillingetilbud...241 Forstå din vandre- og fødselsjournal...247 Www...256 Bøger....258 Fotoliste...260 Stikord...262 Din mening...267 9

bogen om TVILLINGER 10

Bogen om TVILLINGER forord Af overlæge Kirsten Søgaard, Rigshospitalet For de fleste tvillingegravide og deres partner kommer nyheden om, at man venter tvillinger, som en voldsom meddelelse. De fleste er helt uforberedte, mens andre har haft en lille mistanke måske pga. venlige kommentarer som: Du er da stor tror du ikke, der er to derinde? Andre har været i behandling på en fertilitetsklinik og er dermed forberedt på, at der er en øget chance for at få tvillinger. Alligevel kan det godt føles, som om jorden forsvinder under én, når man ved en ultralydsscanning får at vide, at der er to. Og hvordan griber vi læger det så an, når man er den person, der skal give beskeden? Jo, vi trækker lige vejret dybt, inden vi smider bomben spændt og lidt nervøs for om beskeden mon bliver mødt med gråd eller glæde - eller som oftest med begge dele. Faderens reaktion er næsten altid forudsigelig: Så skal vi ud at købe en større bil! Som tiden går, dukker der altid en mængde andre spørgsmål op: Hvordan vil det gå?, Hvad er risikoen?, Hvornår skal jeg sygemeldes?, Hvor tit skal jeg gå til kontrol?, Hvordan ammer man to børn? og Hvordan elsker man to børn samtidig? osv., osv. Nutidens gravide par stiller jo mange spørgsmål og godt for det. I dag har vi gravide, som selv søger oplysninger i bøger, pjecer, blandt andre gravide, på internettet osv. Konsultationerne i svangreambulatorierne er i dag mere en dialog end noget andet. I denne sammenhæng udfylder Bogen om Tvillinger 0-10 år en plads som det sted, hvor man kan søge alle de vigtige oplysninger, så tvivlen ikke behøver at vokse sig stor, inden man får svar på alle de spørgsmål, der kan tumle rundt i hovedet på én. Bogen dækker meget bredt de læge- og jordemoderfaglige spørgsmål med konsulentbistand fra relevante fagpersoner. Men bogen dækker også alt det andet de mere bløde ting, som kan være mindst lige så vigtige i den store sammenhæng. Og bogen er skrevet af en virkelig ekspert på området Joan Tønder Grønning, selv tvillingemor! Da bogen er meget alsidig, er den også relevant for sundhedspersonale, som er med til at håndtere tvillingegraviditeter og tvillingebørn, og for lærere og pædagoger, som møder tvillingerne i skole og institutioner. Også det gravide pars omgivende familie og venner kan få tvillingerelaterede videnshuller udfyldt med denne bog. Bogen kan med fordel læses undervejs i graviditeten mens man endnu har tid til sådanne sysler! og den kan også bruges som forberedelse inden besøg hos læge eller jordemoder. Og når børnene er født, bliver den sikkert en fast følgesvend ligesom en god ven eller veninde, man altid kan spørge til råds. Hav den liggende som opslagsbog, når der dukker spørgsmål op, som man bare lige har brug for at få svar på her og nu. God vind! 11

bogen om TVILLINGER Indledning Det er helt sikkert anderledes at vente og have tvillinger end kun ét barn, men det er sjældent dobbelt så hårdt 12 Allerførst vil jeg ønske dig DOBBELT TILLYKKE med de to gaver, du eller din kæreste formentlig bærer rundt på i maven, mens du læser denne bog for første gang. Du er sikkert både glad og stolt, ligesom du formentlig også føler dig enormt heldig, selvom du nok også er både nervøs for og usikker på, hvad der venter dig. Det er anderledes at have tvillinger end kun ét barn ad gangen, men det er ikke dobbelt så hårdt. Det er anderledes, dels fordi det giver dobbelt praktisk arbejde, og dels fordi hverken I eller nogen i jeres omgangskreds normalt har erfaringer med de særlige udfordringer, der er med tvillinger. I starter derfor fra bunden. Her vil jeg dog gerne understrege, at det generelt er en stor omvæltning og udfordring for alle at blive og være førstegangsforældre uanset antallet af børn. Er tvillingerne jeres første børn, kan fordelen endda være, at I netop ikke har eventuelle tidligere dårlige erfaringer at sammenligne med. Har I børn i forvejen, er I måske ekstra bekymrede, fordi I tror, at tvillinger giver dobbelt-op-problemer, -arbejde og -bekymringer. Det gør det ikke nødvendigvis, men tvillinger giver helt sikkert dobbelt glæde. Flere forældre med større søskende til deres tvillinger har gennem årene skrevet til mig, at de oplevede det som hårdere at få deres første barn end senere deres tvillinger. Jeg håber, at I med denne bog får svar på jeres spørgsmål omkring det at vente og have tvillinger uanset om tvillingerne er jeres første børn, efternølerne eller mellembørnene. Målet med bogen er, at I, efter at have læst den, føler jer godt rustet til den helt nye verden, I er på vej ind i. Bogen er ikke en grydeklar opskrift på den eneste måde at vente, have og opdrage tvillinger på, men den er en tvillinge teoribog kombineret med nogle tvillinge køretimer, fordi det at vente og især have tvillinger næsten er som at tage kørekort. Det er nødvendigt at kende færdselsreglerne og at have styr på teorien, mens køretimerne giver en god fornemmelse af, hvordan det er at køre en bil men man bliver først en god bilist, efter at man har fået kørekortet og tilbagelagt mange kilometer. Bogen giver masser af fakta og konkrete eksempler på udfordringer med tvillinger, som er anderledes end med ét barn herefter skal I selv finde jeres egen rytme og gøre jer jeres egne erfaringer. Og det er netop det, der er det skønne, hårde, sjove, udfordrende og lærende ved at blive forældre.

Bogen om TVILLINGER Får I i perioder tanker om, hvorvidt I nogensinde får et liv igen midt i amning, vasketøj, bleskift og dårlig samvittighed over ikke bare at være verdens lykkeligste? Og kan I på et tidspunkt bare ikke se lyset for enden af tunnelen? Så tænk på, hvad en tvillingemor engang skrev til mig om netop at have det sådan: Jeg troede, at jeg skulle nå en hel masse ting hver dag, men det har jeg nu fundet ud af, at det skal jeg ikke. Jeg når det, jeg når. Det vigtigste er, at mine tvillinger trives, og at det engang imellem også skal handle om mig. Derfor har jeg med kyshånd taget imod hjælp fra familien, og så er jeg igen begyndt at dyrke sport. Det er nemlig guld værd med to timer et par gange om ugen, hvor tankerne bliver luftet. Glæd jer derfor i dobbelt forstand, og tænk på, at når netop I venter tvillinger, så er det formentlig fordi, at netop I kan klare det. Ret ryggen, hvis I møder tankeløse replikker som fx Godt det ikke er mig! jeg kender fx en anden tvillingemor, der til den slags kommentarer konsekvent svarede: Ja, det er jo ikke alle, der kan klare det!. Held og lykke! Joan Tønder Grønning, forfatter og tvillingemor 13

bogen om TVILLINGER Ved hver 22. fødsel i Nigeria er der tale om naturligt opståede tvillinger. I Danmark gælder det hver 80. fødsel, i Japan hver 150. fødsel og i Kina kun hver 300. fødsel! 14

Bogen om TVILLINGER fakta I dag bliver der født dobbelt så mange tvillinger som for 30-40 år siden og langt de fleste af dem er tveæggede I Danmark er ca. hver 45. fødsel i dag en tvillingefødsel, og det er godt 2% af alle fødsler. Ser vi alene på spontane tvillingegraviditeter, også kaldet hjemmelavede eller økologiske tvillinger, så har de i mange år konstant ligget på ca. hver 80. fødsel. Spontant opståede tvillinger fordeler sig kønsmæssigt ligeligt med ca. 1/3 enæggede, 1/3 tveæggede af samme køn og 1/3 tveæggede af forskelligt køn. Modsat enæggede er antallet af tveæggede steget eksplosivt af flere årsager: Fertilitetsbehandling med hormoner øger chancen for tvillinger, fordi kvinden typisk vil løsne flere end ét æg ved ægløsning. IVF-behandling med opsætning af to befrugtede æg har i mange år givet tvillinger i 25% af tilfældene. Høj alder betyder også meget, fordi vi kvinder har større chance for at løsne mere end ét æg ved ægløsning, jo tættere vi kommer på overgangsalderen. Gennemsnitsalderen for en dansk førstegangsmor var 29,1 år i 2009 mod 23,1 år i 1960 erne. 15

bogen om TVILLINGER STATISTIK Tvillinge- og Trillingefødsler År Tvillinger Trillinger Enkeltfødte I alt 1979 626 4 58.509 59.139 1989 690 18 60.232 60.940 1999 1248 26 63.940 65.214 2009 1351 16 60.671 62.038 fødselsvægt (gennemsnit) 2009 2637 g 1840 g 2506 g 3465 g Tvillingepar fordelt på køn (2009) År 2 drenge 2 piger 1 dreng + 1 pige Uoplyst 2009 413 417 492 40 Kilde: Sundhedsstyrelsen Faktisk starter op mod hver 8. graviditet med tvillinger, men kun hver 3. af dem ender med en tvillingefødsel. I resten går ét eller begge børn til grunde inden 12. graviditetsuge. Mange gravide opdager derfor slet ikke, at deres graviditet faktisk begyndte med to fostre. Der lever i dag ca. 80.000 tvillingepar i Danmark altså i alt ca. 160.000 tvillinger men langt flere danskere har altså begyndt deres liv i deres mors mave som to. Enæggede Enæggede tvillinger opstår, når ét æg, der er befrugtet af én sædcelle, deler sig senest på 13. dagen efter befrugtningen og udvikler sig til to selvstændige fostre. Enæggede tvillinger bliver også kaldt monozygote tvillinger, fordi mono betyder ét æg. Enæggede tvillinger har 100% ens arveanlæg, har samme køn * og ligner hinanden påfaldende meget: De har samme øjenfarve, øreform, hårfarve, kropsbygning, samme bevægelser og træk, men de har dog forskellige tand- og fingeraftryk. Én ud af tre spontane tvillingegraviditeter giver enæggede tvillinger, mens IVF- og hormonbehandling sjældent giver enæggede tvillinger. Ægdelingsdagen er afgørende for enæggede Ægdelingsdagen afgør, hvor ens eller hvor forskellige enæggede bliver. Jo tidligere ægget deler sig, jo mere forskellige vil børnene blive. Her vil børnene typisk have hver sin moderkage og hver sin indre og ydre fostersæk. Og omvendt, jo senere ægget deler sig, jo mere ens vil børnene blive. Her vil børnene typisk have fælles moderkage og fælles indre 16

Bogen om TVILLINGER og ydre fosterhinder. Antallet af fælles hinder og moderkager giver også et fingerpeg om risikoen for komplikationer under graviditet og fødsel. Ægdeling inden 3. dag efter befrugtningen giver hver sin egen ydre og indre fosterhinde, og så får hvert barn sin egen moderkage. Det sker hos 25% af de enæggede tvillinger. mellem 3. og 8. dag efter befrugtningen giver fælles ydre fosterhinde og fælles moderkage, men hver sin indre hinde. Det sker hos ca. 75% af de enæggede. mellem 8. og 13. dag efter befrugtningen giver fælles ydre og indre fosterhinde og moderkage. Det sker hos under 1% af alle enæggede. efter 13. dag efter befrugtningen ender med siamesiske tvillinger, der i større eller mindre grad vokser sammen. Det sker dog yderst sjældent i Danmark, hvor der normalt går mindst 5 år mellem, at der bliver født siamesiske tvillinger. Kopi- eller spejl-tvillinger Enæggede tvillinger har som udgangspunkt 100% ens gener, lige når ægget deler sig. Efter ægdelingen kan der i livmoderen ske påvirkninger, der får enæggede tvillinger til alligevel at se en smule forskellige ud. Fx forskellige modermærker eller forskelligt antal tænder. Det sidste er fx tilfældet hos mine drenge, hvor Mikkel har en tand mere end Rasmus, fordi to af Rasmus tænder er vokset sammen. Mikkel og Rasmus er spejlvendte enæggede tvillinger og har bl.a. hårhvirvel og skilning i hver sin side. Samtidig sparker Mikkel til en bold med højre ben og Rasmus med venstre. 17

bogen om TVILLINGER Nogle enæggede tvillinger ligner hinanden som to kopier og andre er spejlbilleder af hinanden. Kopi-tvillinger har fx deres hårhvirvel i samme side, mens spejl-tvillinger har den i hver sin side. Hos enæggede spejl-tvillinger kan den ene derfor godt være højrehåndet og den anden venstrehåndet. De fleste enæggede er kopi-tvillinger, men 20% er de såkaldte spejl-tvillinger. Forskerne ved endnu ikke præcist, hvorfor nogle enæggede bliver kopier af hinanden, mens andre bliver spejlbilleder af hinanden. Der er flere teorier. En af dem er, at spejl-tvillingerne er blevet udsat for en høj dosis kønshormon i fostertilstanden. En anden teori går på, at ægget har delt sig, netop som udviklingen af fostrets højre og venstre side har været i gang, hvorefter de to fostre kompenserer ved at udvikle den side, som mangler pga. delingen. Ovenstående handler kun om at være spejlvendt af udseende, men ganske få enæggede bliver faktisk født med spejlvendte organer. Tveæggede Tveæggede tvillinger opstår, når kvinden løsner to æg ved ægløsningen, og æggene bliver befrugtet af hver sin sædcelle. Tveæggede tvillinger bliver også kaldt dizygote tvillinger, fordi di betyder to æg. De to fostre udvikler sig forskelligt og har fælles gener som almindelige søskende ca. 50%. Tveæggede tvillinger kan have samme køn eller hvert sit køn. To ud af tre spontane tvillingegraviditeter giver tveæggede tvillinger halvdelen af hvert sit køn og halvdelen af samme køn. De fleste tvillinger, der opstår via fertilitetsbehandling, er tveæggede. Hyppige samlejer øger chancen for tveæggede Par med hyppige samlejer har lidt større chance for at få tveæggede tvillinger, hvis kvinden løsner mere end ét æg ved ægløsning. Altså, at mange samlejer med kort tids mellemrum under ægløsning øger chancen for at ramme plet på flere æg. Det kan måske også forklare en brat stigning i tvillingefødsler i Vesteuropa kort efter 2. verdenskrig og i USA efter soldaternes hjemsendelse fra Vietnam. Undersøgelser har også vist, at tvillinger ofte bliver undfanget i de første måneder af et ægteskab, hvor der måske er ekstra gang i lagenakrobatikken. Forskellige fædre I sjældne tilfælde har man set tveæggede tvillinger med forskellige fædre. Fx hvis en kvinde med dobbelt ægløsning har samleje med to forskellige mænd lige efter hinanden, hvor en sædcelle fra hver mand befrugter hvert sit æg. Her bliver resultatet tveæggede tvillinger med ca. 25% fælles gener. Disse tveæggede tvillinger vil ligne hinanden mindre genetisk end almindelige tveæggede tvillinger og søskende i øvrigt. En kvinde kan få tveæggede tvillinger med hver sin hudfarve, hvis den ene far er lys og den anden mørk selvom det sker yderst sjældent. Her vil jeg dog lige indskyde, at det resultat ikke alene er et bevis på, at kvinden har haft sex med to mænd med forskellig hudfarve i samme ægløsningsperiode. Det er langt mere sandsynligt, at hver tveægget tvilling blot ligner hver sin forælder i hudfarven fx kan en nordeuropæisk kvinde og en afrikansk mand godt sammen få både et helt lyst barn og et helt mørkt barn. 18

Bogen om TVILLINGER Hvem får tvillinger? Chancen for at få enæggede tvillinger er ens for alle, fordi det at få enæggede tvillinger ikke er arveligt betinget eller påvirkeligt af alder, vægt eller andre ydre forhold. Mange læger beskriver enæggede tvillinger som et af naturens små luner eller en fejl i naturen. Undersøgelser fra Sverige viser en lidt større chance for at føde enæggede tvillinger, hvis man selv er enægget tvilling, mens man som enægget tvilling ikke har større chance for at få tveæggede end andre medmindre man falder ind under de almindelige risikofaktorer som alder, arvelighed og hormonbehandling. Chancen for at få tveæggede tvillinger er både arveligt betinget og afhængig af mors alder, race, antallet af tidligere fødsler/tvillingefødsler og eventuel hormonbehandling. Jo ældre en kvinde fx er, jo stør re er chancen for at få tveæggede tvillinger, fordi der går kuk i ægløsningsrutinen omkring overgangsalderen. Samtidig har familier, hvor der i forvejen er tveæggede, større chance for at få tveæggede i forhold til familier uden tvillinger. Både kvinder og mænd kan have det genetiske anlæg for tveæggede, men det er kun kvinder, der viser egenskaben. Dvs. man kun kan spore en lige arvefølge blandt kvinder altså fra mormor til mor og til datter. Mænd kan dog give genet videre til deres døtre dvs. at tveæggede mandlige tvillinger kan give deres mors genetiske evne til at løsne flere æg under ægløsning videre til deres egne døtre. Det er typisk det, der er sket i familier, hvor man siger, at tvillinger springer en generation over i vores familie. På trods af det kan man i nogle familier se det ene sæt tvillinger efter det andet i hver eneste generation og man kan se tveæggede tvillingepar som de eneste i deres familie. Et enkelt tveægget tvillingepar i en familie er derfor ikke et bevis på, at familien har den arvelige egenskab. Højde, drøjde og alder Der ser også ud til at være en sammenhæng mellem kvinders alder, højde og drøjde og sandsynligheden for at få tveæggede tvillinger. En undersøgelse fra Det Danske Tvillingregister viser fx en øget chance for at få spontant opståede tveæggede tvillinger, jo ældre og kraftigere kvinden er. Alle undersøgte lå dog inden for normalvægten, så det er ikke en fordel at være overvægtig, hvis man ønsker sig tvillinger. Tværtimod, svær overvægt både nedsætter kvinders fertilitet og komplicerer såvel graviditet som fødsel og barsel. Raceforskelle Chancen for at få enæggede tvillinger bliver ikke påvirket af vores race, men det gør chancen for at få tveæggede tvillinger derimod. Nogle racer har simpelthen større chance for at få tveæggede tvillinger ad naturlig vej end andre. Afrikanere har størst chance og asiater mindst, mens europæere ligger midt imellem. Ved hver 22. fødsel i Nigeria er der tale om naturligt opståede tvillinger, i Danmark gælder det hver 80. fødsel, mens det kun er tilfældet med hver 150. fødsel i Japan og hver 300. fødsel i Kina. 19

bogen om TVILLINGER Tvillingetyper Enæggede tvillinger kan have fælles eller hver sin moderkage, og de kan have alle kombinationer af ydre og indre fosterhinder, sådan som de fire tegninger nedenfor viser. Det afhænger af, hvornår det befrugtede æg har delt sig. Jo tidligere det sker, jo mindre deler børnene jo senere det sker, jo mere deler de. Tveæggede tvillinger har altid hver sin indre og hver sin ydre fosterhinde, sådan som de to nederste tegninger viser. Tvillinger af samme køn, der har hver sin indre og ydre fosterhinde, kan være både enæggede og tveæggede og svære at typebestemme lige efter fødslen. Enæggede Mono-choriske og mono-amniotiske tvillinger Har fælles ydre og indre fosterhinder og fælles moderkage. Ses hos under 1% af alle enæggede, hvor ægdelingen er sket sent mellem 8. og 13. dag efter befrugtningen. Mono-choriske og di-amniotiske tvillinger Har fælles ydre fosterhinde, hver sin indre fosterhinde samt fælles moderkage. Ses hos 75% af alle enæggede tvillinger, hvor ægdelingen er sket mellem 4. og 8. dag efter befrugtningen. Enæggede eller tveæggede Di-choriske og di-amniotiske tvillinger Har hver sin ydre og indre fosterhinde og hver sin moderkage. Ses hos 25% af de enæggede og 100% af de tveæggede tvillinger. Hos de enæggede er ægdelingen sket før 4. dag efter befrugtningen. Alle disse tvillinger har hver deres separate og funktionelt adskilte moderkager, men hvis de befrugtede æg sætter sig fast tæt på hinanden, kan moderkagerne ligge så tæt, at de ligner en fælles moderkage. Di-choriske og di-amniotiske tvillinger af samme køn kan derfor være svære at typebestemme lige efter fødslen. 20

Bogen om TVILLINGER Er børnene enæggede eller tveæggede? Som kommende tvillingeforældre er I naturligvis spændte på, om børnene er en- eller tveæggede. Der er flere måder at afgøre tvillingetypen. Er tvillingerne af hvert sit køn, så er de tveæggede, og yderligere undersøgelser er ikke nødvendige. Er tvillingerne af samme køn, undersøger lægerne efter fødslen antallet af moderkager, ydre og indre fosterhinder samt børnenes blodtyper for at afgøre tvillingetypen. Moderkager Tidligere troede man, at antallet af moderkager alene var bevis nok på, om tvillinger var enæggede eller tveæggede, fordi man troede, at enæggede altid havde fælles moderkage, og tveæggede altid havde hver sin moderkage. I dag ved man, det ikke er så ligetil: Tveæggede har altid hver sin moderkage, men disse kan være sammenvoksede, så en uerfaren læge eller jordemoder har svært ved at skelne dem fra en fælles moderkage. Enæggede kan både have fælles moderkage og hver sin moderkage. Faktisk har 25% af de enæggede tvillinger hver sin moderkage ligesom tveæggede men hos de enæggede forekommer det, hvis det befrugtede æg deler sig så tidligt, at også moderkagerne deler sig. Hvis de enæggede tvillinger har fælles moderkage, vil de blive fulgt tæt med fx scanninger hver 14. dag for at holde øje med, om de udvikler TTTS, Tvilling-til-Tvilling-Transfusions-Syndrom s. 56. Hvis antallet og udseendet af moderkagen/moderkagerne ikke giver et entydigt svar på, om børnene er en- eller tveæggede, så undersøger man børnenes indre og ydre fosterhinder nærmere er de fælles, hver for sig eller en kombination? Fosterhinder Når lægerne undersøger antallet af fosterhinder en betyder mono og to betyder di skelner de mellem de ydre fosterhinder (chorion) og de indre fosterhinder (amnion). Tveæggede har altid hver sin indre og hver sin ydre fosterhinde. De bliver derfor kaldt di-choriske og di-amniotiske tveæggede tvillinger. Enæggede kan have forskellige konstellationer mellem indre og ydre fos terhinder. De kan også have hver sin indre og hver sin ydre fosterhinde, og så er de di-choriske, di-amniotiske enæggede. De fleste enæggede ligger dog i en fælles ydre fos terhinde, men i hver sin indre fosterhinde, og så er de mono-choriske, di-amniotiske enæggede tvillinger. Kun yderst få enæggede tvillinger har både fælles ydre og fælles indre fosterhinde, og dem kalder man mono-choriske, mono-amniotiske en æggede. En scanning bedst i uge 11-13 og eventuelt samtidig med nakkefoldsscanningen kan i de fleste tilfælde fastslå tvillingetypen ud fra antallet af fosterhinder og moderkager. I en del tilfælde er selv en grundig undersøgelse af antallet af fosterhinder og moderkager ikke nok til umiddelbart at afgøre tvillingetypen nemlig hvis jeres tvillinger hører til i de to nederste grupper på tegningerne på s. 20. Her kan en DNA-test s. 22 afgøre tvillingetypen eller tålmodighed, da enæggede typisk vokser sig ens, mens tveæggede vokser sig forskellige. 21

bogen om TVILLINGER Her er man ikke i tvivl, om tvillingerne er enæggede eller tveæggede. Familien Pilegaard Jepsens to sæt tvillinger består af de tveæggede Anna og Sigrid (2 år) og de enæggede Karen og Ida (1 år). 22 DNA-test Giver børnenes køn og antallet af fosterhinder og moderkager ikke entydigt svar på, om børnene er enæggede eller tveæggede, kan en DNA-prøve give svaret. Enkelte hospitaler tager ved fødslen rutinemæssigt en blodprøve fra tvillinger, hvis der kan være tvivl om tvillingetypen. Tre til seks måneder efter fødslen vil man som tvillingeforældre modtage en endelig typebestemmelse, der med en sikkerhed på 99,9% fortæller, om tvillingerne er enæggede eller tveæggede. Blodprøven fra de nyfødte tvillinger giver den størst mulige sikkerhed for en rigtig typebestemmelse, men af økonomiske årsager er det ikke et generelt tilbud i det offentlige sundhedssystem. Gratis DNA-test på offentlige hospitaler får man primært af to grunde: Enten hvis den ene tvilling lider af en arvelig sygdom, og man vil beregne risikoen for, at den anden tvilling også udvikler sygdommen. Eller hvis hospitalet er med i forskning under Det Danske Tvillingregister s. 235. Enæggede har altid samme blodtype tveæggede kan både have samme eller forskellig blodtype ligesom almindelige søskende. Vil I gerne have fastslået tvillingetypen hos jeres børn, kan I betale jer fra en DNAprøve typisk et kindskrab fra indersiden af børnenes kind. Svaret på testen får I nogle uger efter, at I har sendt prøverne og betalingen på typisk nogle tusinde kroner. Mange firmaer verden over tilbyder en sådan test mod betaling også i Danmark. For at få størst sikkerhed om resultatet, er det en god idé at vælge et firma, der bruger danske data i sine beregninger.