Delrapport 2 Side 1 af 28
Oversigt over ydelser som ViSP leverer under abonnementet I denne delrapport 2 indgår en samlet oversigt over alle ViSPs ydelser. Formål med delrapport 2 Oversigten har til formål at skabe overblik over alle ydelser, som ViSP leverer og samarbejder om med vores abonnementskommuner. ViSP har en mindre del af virksomheden som er indtægtsdækket herunder ansættelse af audiologopæder på sygehusene i Næstved og Slagelse. Struktur Oversigten er inddelt i: Kort beskrivelse af funktionsnedsættelsen, som er årsag til at borgeren henvender sig Angivelse af specialiseringsniveau på hvilket opgaven løses jævnfør definition fra Danske Regioner Beskrivelse af nødvendige samarbejdspartnere Opgørelse af antal borgere i forhold til den enkelte ydelse Tidsestimat er i forhold til forbrug af medarbejderressourcer på de enkelte ydelser. Oversigten følger ViSP s interne organisering. Det betyder, at den følger tilbuddene i de enkelte afdelinger og fremstår således som en gennemgang af ydelserne: Høreafdelingen Afdelingen for Læsning, Læring og IT Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation CI-opererede APD Tinnitus Skelnetræning Meniere Hyperacusis Tegnstøttet kommunikation Tegn Til Tale Justering af høreapparater Pædagogisk justering af høreapparater Afprøvning af høretekniske hjælpemidler Kommunikationskurser Døvblinde Job og hørelse Rådgivning/ vejledning/undervisning i forhold til hørevanskeligheder Høreomsorg Tinnitusinformationsmøder Undervisning af andre faggrupper APD ADHD Autismespektrum-forstyrrelser Eksekutive vanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad Sammensatte funktionsvanskeligheder Stationære kommunikationsvanskeligheder Kommunikationsvanskeligheder, børn Ordblindhed Jobbevarende hjælpemidler Afasi Dysartri Taleapraksi Kognitive kommunikationsvanskeligheder Parkinson, kommunikation ALS Løbsk tale Læbe/ganeopererede Mundhuleopererede Sclerose Læsp Snøvl Tracheostomi Stemmevanskeligheder Stammen Laryngectomerede Arbejdsafklarende indsats for borgere med erhvervet hjerneskade Neuropædagogisk indsats/ Logopædisk indsats Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus Side 2 af 28
Høreafdelingen Konsulenterne i Høreafdelingen har som udgangspunkt kandidateksamen i Audiopædi / audiologopædi. Nogle konsulenter er uddannede i tiden før universitetsuddannelserne på disse områder. De har en grunduddannelse og stor erfaring som lærer suppleret med Speciallærer-uddannelsen med speciale i hørenedsættelser og tale- sprogvanskeligheder / læsevanskeligheder. Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de kan varetage området selvstændigt. Hver enkel ny medarbejder har brug for oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode. Alle konsulenter deltager i relevante kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre hørekonsulenter både nationalt og internationalt. CI - Cochlear Implant er et avanceret indopereret høreapparat, der giver svært hørehæmmede og døve mulighed for at opfatte lyd. Undervisningen bygger på - viden om fonemer, sprogets prosodi, artikulationsmåder og steder og ørets funktionalitet - lyttetræning bl.a. ved brug af musik, da det ligger på forskellige frekvenser, samt lyttetræning i støj - indholdstræning - høretaktik - hjælpemidler i forbindelse med CI - den psykologiske side af at have fået CI CI-netværk Odense og Gentofte sygehuse Høreklinikker i Regionen 20 borgere 0,3 årsværk APD - Auditory Processing Disorder: Ørerne hører fint, men hjernen ikke forstår, hvad der bliver sagt. (Helt ny diagnose, hvor vi venter antallet af diagnosticerede vil øges) - Undervisning ud fra en vidensbaseret tilgang med auditiv træning, sproglige ressourcer og metakognitiv træning, hjernens plasticitet. - høretaktik særlig med fokus på akustiske forhold og viden - hjælpemidler i forhold til APD, særligt FM-anlæg APD-netværk Høreklinikken i Slagelse 1 borger 0,05 årsværk Side 3 af 28
Tinnitus øresusen, lyd inde i øret, selvom der ikke kommer nogen lyd - Udredning af den enkeltes specifikke problematikker Gennemgang af høreprøve, ørets anatomi og nervebaner Undervisning vha. - den kognitive model - mindfulness - Der gives forståelse og indsigt ved brug af: det limbiske system og den neurofysiologiske model - ny forskning inddrages - optimerer viden om sygdommen, med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side. - give indblik i sammenhængen mellem stress søvn motion kost hørelse og tinnitus - defokuseringsteknikker Tinnitus-netværk Ørelæger Høreklinikker Høreforeningen Private butikker 171 borgere med Tinnitus alene 0,5 årsværk Skelnetræning - uddybe forståelse for egen funktionsnedsættelse, ved information om denne, samt ørets funktionalitet - ved lyttetræning i både ro og støj kan skelneevne optimeres - kommunikationsstrategier trænes og fokuseret på, ofte sammen med nærmeste pårørende - høretaktik Privatpraktiserende ørelæger Høreklinikker i Regionen 3 borgere 0,05 årsværk Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse (fortsættes næste side) Undervisning i strategier til at håndtere sygdommen, f.eks. ved - kognitiv arbejdsmetode, - neurofysiologiske forklaringsmodel, Side 4 af 28 Privatpraktiserende ørelæger Høreklinikker i Regionen 38 borgere 0,1 årsværk
(fortsat) Meniere - Svimmelhed, støjoverfølsomhed og nedsat (svingende) hørelse - elementer fra mindfulness - der arbejdes for at optimere tolerancen for lyd, der opfattes generende. Der er stor risiko for isolation pga. støjoverfølsomheden. - optimerer viden om sygdommen, med det mål bedre af kunne forstå og bearbejde den psykosociale side. - følge op på om høreapparatbehandlingen er optimal ved sygdommen, f.eks. programmuligheder og volumenkontrol. - ofte er der behov for Tekniske hjælpemidler, der fungerer sammen med høreapparatbehandlingen. - stress, kost, motion og søvn er i fokus og informeres om, da det kan have en forøgelses af sygdommens symptomer. - informationsaftener Hyperacisus / støjoverfølsomhed nedsat tolerance over for almindelige dagligdagslyde. - Der arbejdes med strategier, bl.a. den kognitive og den neurofysiologiske model for at mindske de fysiologiske og ofte komplicerede psykosociale følger, og derved modarbejde en negativ spiral. - undervisning i ørets funktion og forståelse for akustiske forhold - der arbejdes med lydtilvænningsøvelser og afslapningsøvelser, f.eks. inddrages elementer fra Mindfulness. Privatpraktiserende øre- Læger Høreklinikker i Regionen 6 borgere 0,05 årsværk Side 5 af 28
Tegnstøttet kommunikation (TSK) - ikke det samme som døves tegnsprog. Talesproget ændres ikke. Tegn til tale (TTT) Til borgere der enten venter på at få CI eller grundet alder / medicinske årsager ikke kan få det. Udbydes på mange niveauer. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med borger og dennes opgivelser TSK fyldte en del mere i undervisningssammenhæng tidligere, men nu hvor CI operationer er blevet mere almindelige er behovet dalet. Primært en kommunikationsmetode i forhold til kommunikationsbesværede psykisk udviklingshæmmede og småbørn med tale-vanskeligheder. Kurser for personale talepædagoger i kommunerne tilbydes ad hoc. 5 borgere 0,05 årsværk 2 kurser for personale 0,05 årsværk Justering af høreapparater Herunder pæd. sager, (høreprøve og tilpasning af høreapparater på svage borgere, oftest plejehjemsbeboere.) Ved hjælp af software til computeren til diverse forskellige høreapparater, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. - Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. - Der foretages altid otoskopi før en justering. - Et høreapparat forventes at kunne fungere minimum 4 år, hvorfor efterjustering oftest bliver nødvendigt. Høreklinikker i Regionen Høreomsorg i kommunerne/plejepersonale 625 borgere 1,3 årsværk Side 6 af 28
Pædagogisk justering af høreapparater På baggrund af uddybende samtale om borgers hørevanskeligheder i dagligdagen gennemgås høreapparatets øvrige muligheder, f.eks. ændring af programmer. Samtalen fører ofte til undervisning i basal høretaktik, kendskab til eget høretab/skelnetabs betydning. Tilvænningsproblematikker med høreapparaterne og gennemgang af vedligeholdelse og rengøring er implicit. Ved hjælp af software til computeren, efterjusteres høreapparaterne, så lydbilledet passer bedre til borgeren. Der kræves løbende efteruddannelse af personale og opdatering af høresoftwaret på computerne, da udviklingen inden for teknologien går hurtigt. Der undervises undervejs i høreapparatets funktioner. 812 borgere 1,8 årsværk Afprøvning af høretekniske hjælpemidler Udredning for at afdække behovet - ICF inspireret, hvorefter der foretages afprøvning af de relevante hjælpemidler, efter 112. - afprøvningen sker ofte ved tilkobling til høreapparater via software i computeren. - på baggrund af udredning og afprøvning kan der sendes en ansøgning på borgerens vegne til kommunen. - undervisning i brug af hjælpemidlet. - give øvrige gode råd til kommunikation i det daglige liv, høretaktik. Side 7 af 28 Landsdækkende netværk Teknikere med faglig indsigt. 640 borgere 0,8 årsværk
Kommunikationsundervisning (på hold og individuelt) Undervisningens mål er at øge indsigten i høretabet og de øvrige forhold, som påvirker hørehæmmedes og pårørendes kommunikation og mestring, herunder: - gennemgang af eget høretab og skelnetab samt betydningen af dette - almindelige psykiske reaktioner på høretab og håndtering af disse - betydningen af lydforhold og bevidstgørelse af korrekt placering - undervisning i personlige strategier for både den hørehæmmede og den pårørende 20 borgere 0,1 årsværk Døvblinde Der ydes rådgivning og vejledning til døvblindblevne i tæt samarbejde med Synscentralen. - tæt opfølgning på om høreapparaterne er optimale, borgers situation taget i betragtning - der ydes undervisning og supervision til kontaktpersoner til døvblinde. - der informeres om relevante høretekniske hjælpemidler med mulighed for afprøvning. Synscentralen - netværk Høreklinikker i regionen Private butikker Puljeørelæger 30 borgere 0,2 årsværk Job og hørelse hvor høreproblemerne relaterer sig til / påvirker erhvervsevnen eller giver egentlige problemer med at fastholde kontakten til arbejdsmarkedet. (fortsættes næste side) Koordinerende instans, samle viden om og til sagen, have støttende og afklarende samtaler med borgeren samt at lave oplæg til sagsbehandler på Jobcentret, audiologisk afdeling mv. Ofte ret komplekse sager, hvor der ofte optræder en psykisk overbygning. 75 borgere 0,4 årsværk Side 8 af 28
(fortsat) Job og hørelse Langvarige sager, hvor Høre- og specialkonsulenten ofte er eneste gennemgående figur. Rådgivning og undervisning vedr. hørevanskeligheder til borgere, pårørende og samarbejdspartnere Høreafdelingen har telefontid/træffetid og indkald dagligt, hvor hørekonsulenter svarer på spørgsmål/aftale det videre/klarer lettere hørerelaterede opgaver. 1,55 årsværk Høreomsorg et tilbud til borgere, der ikke selv kan klare den daglige vedligeholdelse og betjening af høreapparatet Tilkøb Vordingborg og Næstved Kommune Undervisning af personale i ældre plejen. Skift af slange og filtre. Betjening og vedligeholdelse af høreapparater. Henvisning til anden hjælp efter behov. 481 borgere 1.5 årsværk Tinnitusinformationsmøder Undervisning og rådgivning af andre faggrupper 4 gange årligt inviterer ViSP borgere til informationsmøder Give en grundig forståelse og sikre kendskab til: - ørets anatomi, - livet som hørehæmmet baseret på faktuelle undersøgelser/forskningsresultater - høresystemet- f.eks. hvor man skal henvende sig. - give øget kendskab til god kommunikation - de fagspecifikke områder uddybes. Ca 100 borgere 0,1 årsværk 0,1 årsværk Side 9 af 28
Afdelingen for Læsning, Læring og IT Specialundervisningskonsulenterne i Afdelingen for læsning, læring og IT har som udgangspunkt en læreruddannelse og PD i specialpædagogik/en speciallæreruddannelse - evt. suppleret med en kandidatuddannelse eller masteruddannelse inden for relevant faglighed. I Uddannelsesteamet har alle konsulenter en uddannelse i at undervises voksne ordblinde. Nyansatte introduceres ved sidemandsoplæring og kollegial supervision samt eventuelt efteruddannelse. Generelt er vidensdeling, kollegial supervision og interne kurser er en væsentlig faktor i den løbende kompetenceudvikling og tværgående faglighed. I IKT-teamet er tværfaglig viden på et moderat specialiseret niveau om de enkelte funktionsnedsættelser en forudsætning for IKT-opgaveløsning på højt specialiseret niveau Alle konsulenter deltager i relevante netværk, kurser og konferencer, hvor de til stadighed udvikler deres viden sammen med andre konsulenter både nationalt og internationalt. ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) ADHD er en opmærksomheds- og hyperaktivitetsforstyrrelse. Hos voksne ændrer hyperaktiviteten sig ofte til indre uro og rastløshed. For en voksne med ADHD vil opgaver, der kræver overblik, let blive uoverskuelige - Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - deltagelse i netværkssamtaler - brobygning til uddannelser og job - kognitiv coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. - Mentorer og 85-ansatte støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktpsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 36 borgere 0,2 årsværk (0,4 årsværk) ASF (autismespektrumforstyrrelser) (fortsættes næste side) Ved Aspergers syndrom eller ASF, hvor der ikke er tale om mental retardering: - Specialpædagogisk Side 10 af 28 - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - Uddannelsesinstitutioner - Produktionsskoler 12 borgere 0,2 årsværk
udredning/kognitiv screening (fortsat) - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning ASF (autismespektrumforstyrrelser) i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler Hovedsymptomet er vanskeligheder med socialt samvær og kontakt med omgivelserne. Ved Aspergers syndrom optræder der ikke generel forsinkelse i den sproglige eller kognitive udvikling. Mennesker med Aspergers syndrom udvikler ofte ledsagende psykiatriske komplikationer, herunder ADHD, OCD og depression. Eksekutive vanskeligheder De eksekutive funktioner er hjernens overordnede kontrollerende og styrende funktioner. De eksekutive funktioner medvirker til at skabe sammenhæng i de samlede aktiviteter, og de bruges i forbindelse med aktiv og ny problemløsning. De eksekutive funktioner indebærer evnen til planlægning og kontrol af adfærd og handlinger, dømmekraft, fleksibilitet i tankegang, at ændre strategier samt løbende at justere egen adfærd. - Generelt: Kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - specialpædagogisk udredning/kognitiv screening (evt. teorihenvisning) -psykoedukation - individuelt tilrettelagt kognitive gruppeforløb, sammensat ud fra den enkeltes muligheder for at profitere af undervisning i gruppen - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - deltagelse i netværkssamtaler Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Side 11 af 28 - Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning - Distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - Interesseorganisationer - Borgerens netværk - Visitatorer - Arbejdsgivere, mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - Uddannelsesinstitutioner - Produktionsskoler - Jobcentre - Ungdommens uddannelsesvejledning - Distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - Interesseorganisationer - Borgerens netværk - Visitatorer - Arbejdsgivere - Mentorer og 85-ansatteog andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktpsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 78 borgere 0,3 årsværk (0,8 årsværk)
Specifikke indlæringsvanskeligheder Specifikke indlæringsvanskeligheder kan eksempelvis være ordblindhed og sproglige vanskeligheder som Specific Language Impairment (SLI)/dysfasi (vanskeligheder der ofte optræder komorbidt). Det kan også være følge af en hjerneskade, medfødt eller erhvervet. - Specialpædagogisk udredning/ udredning for sproglige vanskeligheder (impressive og ekspressive) - Undervisning i: -fonologi (sprogets lydsystem) -morfologi/syntaks (de grammatiske regler for bøjninger og ordstilling) -semantik (sprogets betydning) -pragmatik (sprogets anvendelse i sociale kontekster) Undervisningen tilbydes eventuelt indledningsvis som afdækkende eneundervisning og derefter på små hold. - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler Ordblindescreening og udredning efter FVU-loven Ordblindeundervisning Hensyntagende undervisning i matematik og/eller engelsk Hensyntagende danskundervisning - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 23 borgere Ordblindeundervisningen er efter statstakst og medregnet under Ordblindhed 0,2 årsværk (0,21 årsværk) Generelle indlæringsvanskeligheder, det inferiøre område (IQ fra 70-85) (fortsættes næste side) Specialpædagogiks udredning (kognitiv screening, Raven, udredning for sproglige vanskeligheder) Afdækkende eneundervisning Kompenserende undervisning som eneundervisning og holdundervisning. Afprøvning og undervisning i kompenserende hjælpemidler Hensyntagende dansk og matematik Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - sociale virksomheder og STUuddannelser - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - arbejdsgivere 26 borgere 0,22 årsværk (0,25 årsværk) Side 12 af 28
(fortsat) Generelle indlæringsvanskeligheder - Supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Generelle indlæringsvanskeligheder i svær grad Sammensatte funktionsvanskeligheder: - Vanskeligheder der optræder komorbidt, eksempelvis ADHD og ordblindhed, ordblindhed og talevanskeligheder - Der er tale om to eller flere funktions-vanskeligheder, der optræder hos samme borger, for eksempel svære læsevanskeligheder i sammenhæng med sociale, psykiske og/eller kognitive vanskeligheder IKT-hjælpemidler - Specialpædagogisk udredning/kognitiv screening - afdækkende eneundervisning - psykoedukation - individuelt tilrettelagt undervisning i kognitive gruppeforløb med fokus kompensering /redskaber til struktur og øget opmærksomhed, hukommelses- og kommunikationsstrategier - specialpædagogisk rådgivning og vejledning - kompenserende hjælpemidler (kognitive hjælpemidler) - supervision af undervisere på uddannelsesstederne med udgangspunkt i de pædagogiske anbefalinger fra den specialpædagogiske udredning - Deltagelse i netværkssamtaler PAS-screening (pædagogisk analysesystem) med henblik på pædagogiske anvisninger og supervision Understøttelse af læring samt kompenserende undervisning i praktisk fællesskab (situeret læring) - Hensyntagende undervisning på små hold - Kognitiv Coaching Kognitiv coaching har afsæt i indlæringspsykologi og kognitiv terapi. Kognitiv Coaching er en veldokumenteret metode til at bevidstgøre og udvikle mennesker mentalt. En metode der tilsikrer, at tanker, følelser og adfærd arbejde for, og ikke imod, personen i forhold til personens mål. Mentorer og 85-ansatte støttepersoner sociale virksomheder og STUuddannelser produktionsskoler jobcentre ungdommens uddannelsesvejledning (Neuro)psykologer interesseorganisationer borgerens netværk visitatorer arbejdsgivere - Mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - uddannelsesinstitutioner - produktionsskoler - jobcentre - ungdommens uddannelsesvejledning - distriktspsykiatrien - (Neuro)psykologer - interesseorganisationer - borgerens netværk - visitatorer - misbrugskonsulenter - arbejdsgivere 18 borgere 0,22 årsværk (0,11 årsværk) 99 borgere 0,9 årsværk (0,9 årsværk) Side 13 af 28
Stationære kommunikationsvanskeligheder, voksne, (Hjælpemidler efter Servicelovens 112 og 113) som er forårsaget af eksempelvis: - afasi/dysartri - svær ordblindhed eller andre svære læse- og skrivevanskeligheder - CP (Cerebral parese/spastisk lammelse) - ALS (Amyotrofisk Lateralsclerose) - Andre bevægelseshandicap - Udredning af hvilket hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i forhold til kommunikationsvanskelighederne der anvendes både højog lavteknologiske hjælpemidler. - afprøvning af og instruktion i hjælpemidlet - instruktion og undervisning af pårørende og relevant fagpersoner. - anbefaling af hjælpemidler til bevilling (Billigst og bedst egnet) Teknisk support Tværfagligt samarbejde internt og eksternt - opholdssteder/døgntilbud - borgerens netværk - visitatorer - regionale og nationale netværk - jobcentre - folkeskoler - STU-uddannelsessteder 167 borgere 0,3 årsværk (2,75 årsværk) Kommunikationsvanskeligheder, børn (primært folkeskoleloven) - Rådgivning og vejledning i børnehaver og folkeskolen (fra barnet er 2 år og 9 måneder) i forhold til høj- og lavteknologiske kommunikationshjælpemidler. - kort afdækning af hvilke hjælpemidler, det er relevant, skolen indkøber til et bestemt barn. Evt. kortere udlån af hjælpemidlet. - Folkeskoler - kommunale ergoterapeuter mv. - PPR - forældre 19 borgere 0,3 årsværk - generel rådgivning og vejledning i forhold til teknologiske hjælpemidler på folkeskoler. Stationære kognitive funktionsnedsættelser Som eksempelvis ved: - Udviklingshæmning - hukommelsesvanskeligheder - udviklingsforstyrrelser - Udredning af hvilket kognitivt hjælpemiddel, der kompenserer borgeren i hverdagen - undervisning i brugen af det kognitive hjælpemiddel - Kommunale visitatorer - jobcentre - mentorer, 85-ansatte og andre støttepersoner - arbejdsgivere - sociale virksomheder 65 borgere 0,6 årsværk Side 14 af 28
Ordblindhed (Statsligt finansieret) - screening og udredning for ordblindhed - ordblindeundervisning efter FVU-loven, herunder undervisning i brug af læse- og skrivekompenserende hjælpemidler - hensyntagende ordblindeundervisning i matematik og engelsk - VUC (driftsherre på den statsligt finansierede ordblindeundervisning) - produktionsskoler - erhvervsskoler - jobcentre - UU-vejledere - øvrige tilbud på ViSP 106 borgere 4 årsværk Jobbevarende hjælpemidler - Udredning for hvilke hjælpemidler, der kan kompenserer borgere i job, så jobbet kan bevares (Lov om aktiv beskæftigelse) - Teknisk support Jobcentre Arbejdsgivere 22 borgere 0,1 årsværk (0,05 årsværk) Tilkøb af en halv stilling til Næstved Kommunes særligt tilrettelagte uddannelser til unge med særlige behov USB/STU - høre- og talepædagogisk bistand - IKT-udredning og -undervisning - PAS-udredninger - deltagelse i STU-netværk og nævn - vejledning og rådgivning samt kurser i forhold til tale- og hørevanskeligheder - hensyntagende undervisning - vejledning og rådgivning i forhold til andre uddannelser - Handicap og - psykiatriforvaltningen - Børn og ungeforvaltningen - UU-specialvejledere - Næstved Sociale virksomhed og andre udbydere af USB/STU - Distrikspsykiatrien 0,5 årsværk Andre tilkøb - IKT-pgaver efter servicelovens 112 eller LAB i forhold til udenkommunale borgere - kurser - IT-rygsækundervisning - Undervisning af anbragte børn 0,5 årsværk Side 15 af 28
Konsulenterne i Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation har som udgangspunkt bachelor-/kandidateksamen i logopædi/audiologopædi eller PD-uddannelse i specialpædagogik med speciale i tale- sprogvanskeligheder eller neuropædagogik, speciallæreruddannelsen med speciale i tale- sprogvanskeligheder. To konsulenter er hhv. master i specialpædagogik og rehabilitering. Ligeledes er ansat ergoterapeut, fysioterapeut og neuropsykolog. Afdelingen for Hjerneskade og Kommunikation Nye medarbejdere kvalificeres til at varetage opgaver ved sidemands-oplæring og deltagelse i relevante kurser og faglige netværk. Nye medarbejdere er under oplæring, inden de varetager et område selvstændigt, som del af de specialiserede faglige miljøer. Alle nye medarbejder deltager i oplæring på flere områder, så oplæring foregår over en længere periode. Alle konsulenter deltager i relevante efteruddannelsesforløb, udviklingsprojekter, kurser og konferencer, nationalt og internationalt. Afdelingen er organiseret i fagteams, således at hvert team repræsenter et primært speciale og med beslægtede subspecialer. Formålet med et specialpædagogisk tilbud er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en borgers funktionsnedsættelse. Alle tilbud tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens forudsætninger og behov. Tilbuddet kan fx tilrettelægges som eneundervisning og/eller hold-undervisning samt rådgivning og vejledning. I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med individuelle mål. Afasi Vanskelighederne er af sproglig karakter og kan omfatte problemer med - sprogproduktion - sprogforståelse - læsning og læseforståelse - skrivning og stavning - regning og talforståelse Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen (fortsættes næste side) Sproglig udredning af borgeren ved bl.a. en eller flere af følgende tests i henhold til nationale retningslinjer i Vejledninger i udredning udarbejdet af Danske Tale-Høre- Synsinstitutioner, 2007: - WAB (Western Aphasia Battery) - MAST (Mississippi Aphasia Screening Test) - PALPA (Psycholinguistic Assessments of Language) - CETI (The Communicative Effectiveness Index) - MAVS (Mobilisering af verber og substantiver) - HAST (Haukeland-afasi-screeningtest) - A91 (Dansk Afasiundersøgelse 1991) Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - psykoedukation (information om hjerneskaden og følgerne heraf) Side 16 af 28 Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen 134 borgere 3,23 årsværk
Afasi (fortsat) - forbedring af den kommunikative - evne ved hjælp af kompenserende strategier Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner - iltmangel - forbedring af de sproglige funktioner ved hjælp af: Mentorer - MODAK (Modalitetsaktivering) - MIT (Melodic-Intonation-Therapy) - CILT-inspireret Undervisning (Constraint-induced- Language-Therapy) - kommunikation ved hjælp af SCAmetoden (Supported Conversation for Adults with Aphasia) Sygehuse Dysartri Vanskelighederne viser sig ved nedsat motorisk kontrol af taleorganerne og kan omhandle - upræcis/utydelig udtale - problemer med at regulere stemmestyrke - ændret stemmeklang - problemer med at Sproglig udredning af borgeren ved bl.a. en eller flere af følgende tests i henhold til nationale retningslinjer i Vejledninger i udredning udarbejdet af Danske Tale-Høre Synsinstitutioner, 2007: - TDU (Talepædagogisk dysartri udredning) Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale koordinere vejrtrækning og tale - snøvlende tale - ændret taletempo - monoton stemmeføring - urytmisk tale Bosteder Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 117 borgere 1,95 årsværk Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - psykoedukation (at lære at forstå hjerneskaden og dens følger for talefunktionen) - råd og vejledning i forhold til den forandrede taleevne med henblik på at optimere kommunikationen - målrettet undervisning i forhold til at forbedre: - artikulation - vejrtrækning - stemmeføring - taletempo - talemelodi og betoning - regulering af lydstyrke og tonehøjde Side 17 af 28 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer
Taleapraksi Er karakteriseret ved nedsat evne til at programmere taleorganerne til at producere de ønskede sproglyde. Problemet viser sig ved manglende evne til at igangsætte ord eller til at foretage et villet skift mellem sproglydene i et ord. Der ses ofte flere tilløb til ordmobiliseringen, og evnen til at fremkalde et ord kan være meget svingende. Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Udredning af talevanskelighederne ved hjælp af - hierarkiske ordlister - SpAT (Sprechapraxietherapie) afdækning af artikulationsrelevant mundmotorik og lydsyntese-evne Da taleapraksi oftest ses i forbindelse med afasi, vil undervisningen tit være en del af afasiundervisningen (se ovenstående). Der vil ligeledes blive arbejdet med: - psykoedukation - med henblik på bedre at kunne forstå og håndtere den nye livssituation efter hjerneskaden. - råd og vejledning i forhold til at forbedre kommunikationen, samt at inddrage kompenserende strategier. I det målrettede arbejde med taleapraksien inddrages ofte: - MIT (Melodic-Intonation-Therapy) - mundmotoriske øvelser med henblik på at forbedre evnen til sikker placering af læber og tunge til artikulationen - SpAT-metoden (Sprechapraxietherapie), som inddrager mundbilleder, håndtegn og verbale instruktioner til at opnå en automatisering af sproglydsproduktionen - Artikulationsøvelser Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer 10 borgere 0,29 årsværk Optræder ofte sammen med afasi Side 18 af 28
Kognitive kommunikationsvanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som nedsat - opmærksom - indlærings- og hukommelsesfunktion - overblik og planlægning Derudover - følelsesmæssige ændringer (fx øget angst, irritation, temperament) - personlighedsmæssige ændringer (fx øget temperament) - sociale vanskeligheder - manglende indsigt og erkendelse af egen situation - øget træthed Årsag til vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - apopleksi (blødninger eller blodpropper i hjernen) - traumer (trafikuheld, fald, vold) - sygdomme i hjernen - iltmangel Specialpædagogisk udredning med fokus på ressourcer og begrænsninger. Der undervises i psykoedukation, for at opnå indsigt i og forståelse af egen situation, samt hvilken betydning følgerne kan have i hverdagen og på arbejdsmarkedet. I gruppeundervisning, hvor den ramte møder andre i lignende situation arbejdes der med: Erkendelse af egne situation. Opmærksomhed og hukommelse Træthed/energi Ændret personlighed og livskvalitet I både ene- og gruppeundervisningsforløb arbejdes der med egne mål. Træning og kompensation af de kognitive vanskeligheder er centralt, så både dagligliv og arbejdsliv klares med hensigtsmæssige strategier. Sygehuse Genoptræningen Hjerneskadegenoptræningscentre (fx Kildebo) Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjerneskadekoordinator Hjerneskadefora 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen Arbejdsgiver Uddannelsesinstitutioner Mentorer 237 borgere 8,22 årsværk Side 19 af 28
Parkinsons sygdom, Kommunikations vanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - utydelig udtale - svag, monoton stemmekraft - aftagende stemme - monotont stemmeleje - hæs, luftfyldt eller skurrende stemme - korte, hurtige talefremstød - tøven eller besvær med at sætte stemmen i gang Udrednings- og testmateriale - LPU (Logopædisk Parkinson Udredning) Undervisningen omhandler - indføring i talens og stemmens funktioner samt sygdommens indvirkning på samme - målrettet tale- og stemmeundervisning, herunder kompenserende strategier med henblik på optimal taletydelighed - på sigt alternative kommunikationsmidler Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Hjemmehjælp 85 neuroteam Jobcenter Synscentralen 25 borgere 0,4 årsværk Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i nervesystemet hjernestammen. Arbejdsgiver Parkinsons sygdom er en progredierende lidelse. ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose), tale og kommunikationsvanskeligheder Sygdommen kan begynde med tale, tygge- og synkebesvær (bulbær ALS) eller med svind af muskulatur og spastiske lammelser i arme og/eller ben (spinal ALS) (fortsættes næste side) Tilbuddet afvikles oftest i borgerens eget hjem. Undervisningen mål er at sikre kommunikationsevnen, først og fremmest ved at - vedligeholde talen gennem vejrtræknings- artikulationsmimiske- og mundmotoriske øvelser - senere ved hjælp af lav- som højteknologiske hjælpemidler - Introduktion til et af de føromtalte hjælpemidler finder oftest sted før ALS-team, Neurologisk afdeling i Roskilde Rehabiliteringscenteret for Muskelsvind Kommunerne herunder bl.a. Hjælpemiddelcentralen, plejepersonale Pårørende Privatpraktiserende læger 7 borgere 0,19 årsværk Side 20 af 28
de faktiske funktionsnedsættelser indfinder sig, for at sikre kommunikationen gennem hele sygdomsforløbet ALS (fortsat) ALS er en sygdom der angriber nerveceller og nervebaner i centralnervesystemet. ALS er en progredierende lidelse. I undervisningen inddrages de pårørende og evt. hjælpere for bl.a. at støtte og opfordre borgeren til at kommunikere bedst muligt på trods af sygdommen. Løbsk tale, Udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - hurtig, stødvis og utydelig tale - gentagelser af stavelser, ord og lyde (stammen) - sætninger er uforståelige - sammentrækning af ord - afbrudte sætninger Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - regulering af talehastighed - arbejde med bevidsthed og selvindsigt vha. optagelser i forhold til tempo, taletydelighed og prosodi - DAF-træning (Delayed auditory feedback) - evt. mundmotoriske øvelser UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,05 årsværk Ved svære former for løbsk tale kan der være tale om nedsat - opmærksomhed - overblik og struktur - koncentration - springende tankegang - evne til at lytte Løbsk tale er en kronisk tilstand, hvor borgeren skal lære at forholde sig til den løbske tale, så kommunikationen bliver bedre. Side 21 af 28
Læbe-/ganeopererede, Udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som - upræcise bevægelser tunge, læber, gane, - kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/ mundmotorik. Vanskelighederne opstår af medfødte misdannelser af - læben - gummen - ganen Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - metafonundervisning i forhold til brug af fonologiske kontraster På baggrund af talepædagogens viden om anatomi, fysiologi og artikulation og med udgangspunkt i udredningen af borgerens formåen trænes - mundmotorik - artikulation - lyttefærdighed (med henblik på selvkorrektion af talen) - kompenserende strategier - formidling af viden om læbeganespalte - rådgivning og vejledning om læbe-ganespalte UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 3 borgere 0,04 årsværk Mundhule-opererede, udtalevanskeligheder Tale- og udtalebesvær efter behandling og fjernelse af cancer i fx - tunge - læber - kind - gane Herved kan opstå store vanskeligheder med at kommunikere forståeligt pga. de ændrede forhold i tunge, gane, læber og kinder. Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - formidle viden om talefunktionen og om artikulationssteder - bevidsthed/opmærksomhed på egen udtale - instruktion, funktionstræning, artikulationstræning, lære kompensationsstrategier - prosoditræning (talenaturlighed og forståelighed) - evt. også stemmetræning, hvis stemmen er påvirket Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Arbejdsgiver Jobcenter 10 borgere 0,11 årsværk Side 22 af 28
Neurologisk ambulatorium Sclerose, udtalevanskeligheder Vanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Udredning af udtalevanskeligheder: - TDU (Talepædagogisk dysartri udredning) Ved sproglige vanskeligheder: - primært WAB (Western Aphasia Battery) Slagelse sygehus Sclerosehospitalet i Haslev Privatpraktiserende læge Der arbejdes med taleundervisning/motorik Sclerose er en sygdom i centralnervesystemet, karakteriseret ved inflammation, demyelinisering og degeneration af nervetråde Sygdommen er kronisk og oftest progredierende Ved stemmevanskeligheder: - STUAD (Skema til udredning af dysfoni) Undervisningen kan omhandle et eller flere af følgende områder: - opmærksomhedstræning - formidle viden om tale- og stemmefunktionen - rådgivning og vejledning - instruktion i specifikke øvelser alt efter begrænsning - funktionsmæssigt, prosodisk - kompensatoriske strategier - hjælpemidler Arbejdsgiver Jobcenter 14 borgere 0,14 årsværk Læsp, Udtalevanskelighed Vanskelighederne ses oftest som upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/mundmotorik. Årsagen er en artikulationsforstyrrelse, der rammer s-lyde og s-lignende lyde. Kan kategoriseres i følgende kategorier På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes tungefunktion med - tungemotoriske øvelser (inspireret af Daniel Garliner s MFT, myofunktionel terapi) - artikulationsøvelser - kompenserende strategier og lyttetræning med henblik på, at eleven kan korrigere egen tale - formidling af viden om læsp UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,05 årsværk Side 23 af 28
(fortsat) Læsp, Udtalevanskelighed - læsp, der skyldes en perifer organisk defekt - funktionelt betinget - hørenedsættelse - hypoton muskulatur i taleorganerne - tandstillingsfejl Snøvl, Udtalevanskeligheder Upræcise bevægelser af tunge, læber, gane, kæbe, kinder eller i en kombination. Der arbejdes med taleundervisning/mundmotorik Årsagen er en obstruktion i næsen eller i indgangen til næsen ved polypper. Andre årsager kan være en skæv næseskillevæg eller dårlige pladsforhold i næsehulen Udredning af ganesejlets funktion (anatomi og fysiologi) og udtalemønster foretages. På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi og elevens formåen trænes - ganesejlsfunktion med motoriske øvelser - artikulationsøvelser - kompenserende strategier - lyttetræning med henblik på, at eleven kan korrigere egen tale - formidling af viden om snøvl UU-vejledere PPR Bosteder Efterskoler Uddannelsesinstitutioner 4 borgere 0,03 årsværk Tracheostomi, påvirket talefunktion Vanskeligt ved at tale og skal evt. lære at tale med en taleventil. Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - irriterede slimhinder i halsen efter canceroperation eller strålebehandling Udredning af artikulationsvanskeligheder og tracheostomiens påvirkning af talefunktion. På baggrund af talepædagogens viden om anatomi og fysiologi samt tracheostomi og talekanyle og elevens formåen, trænes den bedst mulige - artikulation og brug af taleventil - kompenserende strategier og Sygehuse Genoptræningen Privatpraktiserende læger Plejecentre/plejepersonale Arbejdsgiver Jobcenter 5 borgere 0,06 årsværk Side 24 af 28
- ulykkestilfælde - andre sygdomme lyttetræning kan anvendes - formidling af viden om artikulation Stemmevanskeligheder Vanskeligheder opleves oftest som - hæshed - stemmetræthed - rømmetrang og hoste - smerter og ømhed i halsen - nedsat stemmestyrke - ændringer i stemmelejet - stemmesvigt - manglende kontrol over stemmen Vanskelighederne dækker bl.a. over følgende diagnoser - Afoni - Dysfoni - Persisterende falcet - Noduli - Ødemer - Polyp - Granulomer - Papillomer - Recurrensparese - Spastisk dysfoni - Fonasteni - Cyste og Vocal Cord Dysfunktion Udredning af Dysfoni - STUAD (Skema til udredning af dysfoni) Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af ATHS (Amternes Tale Høre Syn) forankringssted for stemmefagområdet, CSU Roskilde, 3. udgave, juni 2007. Der arbejdes med fokus på flg. områder: - stemmehygiejne - afspænding/udstrækning - kropsholdning - talerespiration - stemmeøvelser - resonans - artikulation Foniatrisk Klinik, Køge sygehus Privatpraktiserende Øre-næsehals læger Jobcenter Arbejdsgiver 121 borgere 1,8 årsværk Stammen, Udtalevanskeligheder Forstyrrelse i talerytmen, med ufrivillige gentagelser, forlængelse eller blokering af lyde. Det kan være svært at få ordene frem og talen kan Undervisningen består af elementer af fluency shaping og modifikation (van Riper) - elementer fra Mc Guire (specielt vejrtrækningsøvelserne). - Der er yderligere fokus på taletempo bløde udtrækninger, Regionale stammenetværk UU-vejledere PPR Bosteder 14 borgere 0,26 årsværk Side 25 af 28
gå helt i stå. Stammen kan udvikle sig til taleangst og lavt selvværd samt usikkerhed i sociale situationer. fonation med blød ansats, optagelser og spejløvelser, afspænding, mindfulnessinspirede øvelser, DAF-træning (delayed auditory feedback),arbejde med den psykologiske overbygning, Efterskoler Uddannelsesinstitutioner - samt gradueret eksponering Årsagen til stammen er ikke kendt Laryngectomerede (Strubeløse), ingen tale Bortopereret strube pga. cancer eller i sjældne tilfælde ulykkestilfælde. ViSP samarbejder med Kommunikationscentret i Roskilde, der løser opgaven omkring de strubeopererede i hele Region Sjælland. CSR Roskilde Operationen gør, at borgeren skal trække vejret gennem et åbningshul på halsens forside. En følge heraf er, at borgeren ikke vil være i stand til at tale Tilbuddet kræver høj faglig ekspertise, målgruppen er lille. For sikring af kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse har ViSP, CSR Roskilde og CSU Slagelse indgået en samarbejdsaftale om varetagelse af tilbuddet. Jobcentrene kan udover den indsats der hører under abonnementet tilkøbe Arbejdsafklarende indsats for borgere med en erhvervet hjerneskade Den arbejdsafklarende indsats er fleksibelt og individuelt tilrettelagt og ViSP tilbyder - et sammenhængende forløb fra den kompenserende voksenspecialundervisning til det arbejdsafklarende forløb - iværksættelse af arbejdspraktikforløb i samarbejde med jobcentre og virksomheder - rådgivning/vejledning til samarbejdspartnere - dokumentation af borgerens Pårørende Privatpraktiserende læge Arbejdsgiver Jobcenter Rehabiliteringsteams Virksomhedskonsulenter Mentorer 26 borgere 0,95 årsværk (0,25 årsværk) Side 26 af 28
arbejdsmarkedskompetencer til brug for videre sagsbehandling - kvalitetssikring af indsatsen ved løbende opfølgning efter endt arbejdsafklaring herunder mulighed for deltagelse i mødet med rehabiliteringsteam Kildebo tilkøber Neuropædagogisk indsats samt Logopædisk indsats Varetagelse af den neuropædagogiske og logopædiske indsats til kursister på Kildebo. Indsatsen indgår i det tværfaglige genoptræningstilbud. 0,48 årsværk Ligeledes indgår faglig supervision til personale på Kildebo Region Sjælland tilkøber: Logopædisk indsats til patienter indlagt på sygehus Indsatsen udføres på hhv. - Næstved Sygehus, Geriatrisk afdeling - HAV (Hjerneskadeafsnittet, Vordingborg) Pr. 1. februar 2015 er HAV flyttet til Næstved, og nye navn er CNN (fortsættes næste side) Formålet med aftalen er - at varetage den logopædiske indsats som led i den tværfaglige behandling på sygehuset - at afhjælpe eller begrænse virkningerne af den opståede kommunikative funktionsnedsættelse ved at støtte patienten til at opnå den bedst mulige sprog- / tale- og kommunikationsevne - at igangsætte logopædisk vurdering og rådgivning i alle relevante sager inden udskrivning og derved medvirke til kontinuitet i det samlede rehabiliteringsforløb - at stille oplysninger om Side 27 af 28 3,5 årsværk
(fortsat) logopædiske vurdering til rådighed for det tværfaglige samarbejde (Center for neurorehabilitering Næstved) - Slagelse Sygehus, Neurologisk afdeling - Nykøbing Sygehus, Geriatrisk afdeling Indhold og opgaver - at udrede og beskrive patientens sproglige og talemæssige funktion og funktionsnedsættelse med henblik på at bidrage til en samlet genoptræningsplan. - at afprøve kommunikationsstrategier og etablere kommunikation med mobilisering af kommunikative ressourcer hos omgivelserne - at afprøve og etablere kommunikation via IKT- og andet hjælpemidler, hvor det skønnes relevant - at planlægge og gennemføre undervisning, rådgivning og vejledning på baggrund af ovenstående - at rådgive og vejlede pårørende - at udarbejde oplæg til visitation til evt. fortsat logopædisk indsats fra ViSP efter udskrivning Side 28 af 28