11-04-2002. Hvordan anvendte vi så disse frigjorte ressourcer, og hvad var det for tiltag, der blev gjort i 2001.

11-04-2002-1 - Generalforsamling i DFDS A/S den 11. april 2002 Formandens mundtlige beretning Året 2001 selskabets 135. driftsår fik et efter omstændighederne tilfredsstillende forløb for DFDS. Nettoresultatet efter skat blev et overskud på DKK 250 mio. i moderselskabet Det er imidlertid ikke det finansielle resultat for året, som jeg i første række vil hæfte mig ved. Det er derimod de investeringer og tiltag, der blev gjort i 2001, og som forhåbentlig vil få en positiv indflydelse på selskabets drift og resultater i årene fremover. 2001 var det første år efter salget af DFDS Dan Transport, der som bekendt fandt sted i efteråret 2000; et salg der betød en afsked med et væsentligt forretningsområde og mange DFDS-medarbejdere, som fortsatte deres arbejdsmæssige tilværelse i DSV-gruppen. Salget indebar imidlertid også det positive for DFDS, at selskabet fik finansielle ressourcer til rådighed, som gav os mulighed for med styrke at implementere en strategi, som satte rederiaktiviteterne i DFDS i fokus. Først og fremmest en tonnagestrategi, der kunne bidrage til at udskifte ældre tonnage med nyere skibe, der i højere grad kunne understøtte en vækst for DFDS i de kommende år. Hvordan anvendte vi så disse frigjorte ressourcer, og hvad var det for tiltag, der blev gjort i 2001. Det var købet, ombygningen og indsættelsen af m.s. Pearl of Scandinavia, DFDS største skib i nyere tid til en samlet investering på lige godt DKK 1 mia. Det var kontraheringen af foreløbig 4 RO/RO nybygninger ved et værft i Flensborg, der både fartmæssigt og kapacitetsmæssigt vil indebære en yderligere væsentlig styrkelse af de vigtigste af vore linjer det som vi i DFDS Tor Line kalder broer på Nordsøen. Vi har fortsat nogle optioner på bygning af yderligere RO/RO skibe ved værftet og det kan blive aktuelt at udnytte i hvert fald én option mere. Samtidig afhændede vi i året en række ældre RO/RO skibe, ligesom vi nu senest i 2002 har solgt det ældste af vores passagerskibe King of Scandinavia. Det var købet af en aktiemajoritet godt og vel 76% - i Lisco Baltic Services; et RO/ROog fragtrederi med hovedsæde i Klaipeda i Litauen. Købet giver DFDS det ønskede stærke brohoved i den Østersøstrategi på fragtrområdet, vi gerne vil udvikle i de kommende år. 196805-1 JE 08.04.2002

2 - Det var købet af aktiemajoriteten i Lys Line Rederi A/S; et norsk lo/lo rederi med linjefart, der kompletterer vore RO/RO aktiviteter ud af Norge, og som derfor kan styrke Nor- Bridge. Det var salget af Sankt Annæ Plads, der indebærer en udflytning til et helt nyt kontorhus i den nordlige del af Københavns Havn. Ikke langt fra det område i havnen, hvor DFDS kommende passagerterminal bygges til brug for passageraktiviteterne til Norge og til Polen med påbegyndelse i første halvdel af 2004. Indflytning i det nye kontorhus finder sted i tredje kvartal 2003. Endelig bør det vel ikke glemmes jeg håber i hvert fald, aktionærerne stadig erindrer det at DFDS i 2001 anvendte en væsentlig del af ressourcerne til udbetaling af et ekstraordinært stort udbytte på tæt ved DKK 1,8 mia. Det var en sammenfatning af de væsentligste begivenheder i 2001. Investeringsmæssigt beslaglagde disse dispositioner ca. godt halvdelen af vor samlede investeringskapacitet efter udlodningen af udbytter på ca. DKK 1,8 mia. DFDS har således fortsat ressourcer til en fortsættelse af vor tonnagestrategi. Finansielt indebar 2001 også en klar forbedring. Årets resultat før skat blev på DKK 291 mio. en markant stigning på DKK 247 mio. i forhold til regnskabsåret 2000. Resultaterne er dog vanskelige at sammenholde, idet der indgår engangsindtægter på netto ca. DKK 166 mio. i 2001, hvorimod vi foretog en række hensættelser i det foregående regnskabsår. I udmeldingen på generalforsamlingen sidste år nævnte jeg, at vi havde en resultatforventning på DKK 175 mio. før skat. Denne forventning nedjusterede vi med DKK 25 mio. til DKK 150 mio. i halvårsresultatet eksklusive engangsindtægter, idet vi kunne konstatere, at vores resultat blev negativt påvirket af mund- og klovsyge epidemien i England. Nu hvor året er gået, kan vi se, at vore tabstal, for så vidt angår effekten af mund- og klovsygen, ikke er så dramatiske som tal offentliggjort af enkelte af vore konkurrenter. Vi fastholdt resultatforventningen efter 3. kvartal, og når det endelige regnskabsresultat før skat nu viser et større tal end de DKK 150 mio., nemlig DKK 291 mio., så skyldes en række faktorer af éngangs karakter som før nævnt, nemlig provenuet for salget af Sankt Annæ Plads provenuet ved salg af 3 fragtskibe, der blev solgt til højere pris end skibenes bogførte værdier. I modsat retning går imidlertid den ekstraordinære nedskrivning på DKK 25 mio., vi har foretaget for så vidt angår passagerskibet King of Scandinavia.

3 - Regnskabsresultatet på DKK 291 mio. før skat må efter omstændighederne anses for et tilfredsstillende resultat, men det er ikke godt nok, hvis vi skal nå op på højde med vore egne indtjeningsmål, som jo er en forrentning af den investerede kapital på 8,25% p.a. Regnskabstallene for DFDS Koncernen i øvrigt er beskrevet i regnskabshæftet siderne 37-39. Men jeg kan her nævne nogle af hovedtallene Årets omsætning blev på DKK 4.309 mio., hvilket er lidt lavere end i 2000. Når vi justerer for indtægten fra salget af rejsebureauet DFDS Travel og udbetalingen af pensionsmidler i Sverige fra SPP, som er indeholdt i omsætningen for 2000, så udviste omsætningen i 2001 en stigning på 3%. Driftsresultatet EBITA blev DKK 324 mio. en fremgang på DKK 274 mio. Justeret for ikke sammenlignelige poster var der fortsat en betydelig resultatfremgang på DKK 139 mio. til et driftsresultat på DKK 202 mio. Omkostninger til finansiering blev DKK 33 mio. en stigning på DKK 12 mio. Denne omkostning er positiv påvirket af forrentningen af det ekstraordinære udbytte frem til udbetalingstidspunktet med en renteindtægt på ca. DKK 30 mio. samt en nettokursgevinst. Vi forventer imidlertid en betydelig højere finansomkostning i 2002. Årets resultat, som tidligere nævnt, før skat blev DKK 291 mio. Efter reguleringen for skat fremkommer årets resultat på koncernbasis på DKK 252 mio. DFDS egenkapital blev i 2001 forrentet med 9½%. Balancesummen faldt med 11% til DKK 6.827 mia. først og fremmest som følge af udbetaling af udbytte på ca. DKK 1,8 mia. Investeringer i materielle anlægsaktiver udgjorde DKK 1,306 mia. fortrinsvis i skibe, og den største enkeltinvestering var købet og ombygningen af Pearl of Scandinavia. Hertil kommer så virksomhedskøb som i alt udgjorde DKK 470 mio. hovedsagelig hidrørende fra købet af Lisco og opkøb af ejerandele i de Lisco tilhørende datterselskaber. De samlede investeringer på DKK 1,7 mia. blev finansieret af DFDS cash flow fra driften, indbetaling af hovedparten af tilgodehavender fra salget af DFDS Dan Transport og DFDS Travel samt en forøgelse af den rentebærende gæld på ca. DKK 500 mio. Som nævnt: et regnskabsresultat, der kan betegnes som efter omstændighederne tilfredsstillende. Men man kan også beskrive årets resultat på en anden måde ved at anvende betegnelsen net uden at være prangende. Som det allerede er kendt, er DFDS resultatforventninger for 2002 et overskud før skat på niveau med resultatet for 2001. Målet,som ledelse og bestyrelse er ganske enige om, er imidlertid, at DFDS skal tjene flere penge på sine rederiaktiviteter. Det skal først og fremmest ske ved at styrke og ud-

4 - bygge aktiviteterne, men fortsat inden for vore hjemmemarkeder, som er Nordsøen, Skagerak/Kattegat og Østersøen. Hvordan tænkes denne strategi ført ud i livet? I 2001 har vi, som jeg før nævnte, udvidet vore aktiviteter med købet af Lisco og Lys Line Rederi A/S vigtige delmål i vor strategi. Det fremgår klart, når man ser på de ruter, som de to selskaber besejler, og som nu indgår i DFDS Tor Lines rutenet. Købet af Lisco tilfører DFDS 7 RO/RO RO/PAX fartøjer samt 6 multipurpose skibe. Lys Line Rederi A/S ejer 8 sideports- og containerskibe og beskæftiger derudover 10 andre skibe på timecharter. Denne tonnage opererer på et rutenet, som drives af Lys Line A/S. I fjerde kvartal 2003 tager DFDS levering af den første af de 4 RO/RO skibe fra værftet i Flensborg, og de 3 følgende nybygninger leveres i løbet af 2004. Indsættelsen af disse hurtigtgående store RO/RO skibe er et andet væsentligt element i rederistrategien. 3 af disse nybygninger vil formentlig blive indsat på AngloBridge, det vil sige ruten fra Göteborg til Immingham, hvilket vil indebære en 40% kapacitetsforøgelse på en rute, hvor vi allerede i dag har daglige afgange mellem de to havne. DFDS skal imidlertid også tage højde for de nye trends, der er i rejsemønstre og godsstrømmene inden for vore aktivitetsområder. Lavpris fly, broer og tunneller øger de alternative rejsemuligheders konkurrenceevne. Heroverfor står imidlertid øgningen i rejseaktiviteten som følge af at vi nordboere får flere især kortferier. Nævnes skal det også, at godstrafikken på landevej har nået eller vil inden for det kommende tiår nå et kritisk punkt. EU er meget opmærksom på denne udvikling og har igangsat initiativer, der skal flytte godset fra landevej til jernbane eller til søs. En interessant udvikling set med DFDS briller. EU s initiativ er nærmere beskrevet på side 11 i regnskabshæftet. På visse af DFDS ruter må det forudses, at de traditionelle fragt- og passagerskibe afløses af RO/PAX tonnage, det vil sige kombinationen af et passager- og fragtskib, som aktionærerne også kan se afbilledet i regnskabshæftet også på side 11. Lisco sejler i dag med RO/PAX skibe på selskabetsruter i Østersøen, og det giver DFDS en vis erfaring. De RO/PAX skibe, der skal sættes ind på DFDS ruter på Nordsøen, skal imidlertid have større fragtkapacitet og også have passagerfaciliteter, som giver passagerne en komfortabel overfart. Det er især de øst-vestgående ruter i Nordsøen, der kunne være egnede til RO/PAX skibe. Til efteråret flytter DFDS Dana Anglia fra Esbjerg-Harwich ruten til den nye rute mellem København og Polen. Polensruten bliver den første rute indenfor et nyt interessant aktivitetsområde for DFDS Seaways nemlig Østersøen med tilgrænsende lande, som har og efter en indgang i EU især vil få en markant økonomisk udvikling. Det var oprindelig meningen, at denne rute skulle være påbegyndt i slutningen af april måned med King of Scandinavia, men DFDS fik muligheden for et fornuftigt salg af King of Scandinavia. Det er ikke hver dag, der banker købere på døren, der er interesserede i tonnage med en alder som King of Scandinavia, så vi slog til.

5 - Ruten åbnes til oktober med en ændret sejlplan i forhold til den oprindelige, idet Dana Anglia på vejen til og fra Polen anløber Trelleborg i Sydsverige og i øvrigt har Gdansk i Polen som destination. Gdansk ligger ved motorvejen, der fører sydpå i Polen, og er derfor en mere fordelagtig anløbshavn end den oprindeligt valgte. DFDS arbejder nu på at finde ny tonnage til Esbjerg-Harwich ruten, og det kunne meget vel tænkes at blive en RO/PAX løsning. Selv med et egnet passagerskib som Dana Anglia har denne traditionsrige rute i DFDS regi haft det svært de seneste år med at skabe en tilfredsstillende indtjening. Ruten mellem Hamburg og Harwich har også haft svigtende resultater i de seneste år, og det blev derfor besluttet at flytte ruten fra Hamburg til Cuxhaven, hvilket har begrænset sejltiden med 4 timer i hver retning. Det indebærer, at passagerne må undvære den smukke sejltur op og ned ad Elben en distance, som de bilende passagerer kan tilbagelægge hurtigere ad motorvejen. Som jeg nævnte før, er RO/PAX skibet en skifting mellem et passager- og et fragtskib. I den forbindelse kan det nævnes, at DFDS også organisatorisk er ved at nedbryde grænserne mellem det traditionelle passagerskibsrederi og fragtrederiet altså mellem DFDS Seaways og DFDS Tor Line. I løbet af 2001 har ledelsen styrket de organisatoriske fællesfunktioner inden for DFDS, og jeg forstår, at det er en udvikling, som møder høj grad af accept hos medarbejderne. Det gælder i første bølge den tekniske afdeling samt personale- og kommunikationsfunktionerne, som under nye chefer henholdsvis Valdemar Ehlers og Leif Mikkelsen arbejder på tværs i rederiet. Efter mere end 20 års tjeneste i DFDS udtrådte DFDS passagerdirektør Bo-Lennart Thorbjörnsson i slutningen af året af koncerndirektionen samt af direktionen for DFDS Seaways. I den sidstnævnte rolle er han blevet afløst af Thor Johannesen. Det vil altså sige, at en nordmand har afløst en svensker. Dermed bibeholder vi det skandinaviske islæt også på ledelsesplan, som fortsat meget gerne må præge DFDS organisation og så sandelig også DFDS bestyrelse, hvad der jo også ligger i kortene, som et senere punkt på dagsordenen vil vise. Ole Frie er chefen i DFDS og det andet koncerndirektionsmedlem er økonomidirektør Christian Merrild. I løbet af 2001 er vi således også organisatorisk kommet på plads i DFDS og dermed rustet til opfyldelsen af de mål, vi har sat os. Også i DFDS er dygtige og engagerede medarbejdere en væsentlig faktor for de resultater, selskabet skal skabe i årene fremover. Rammerne i det nye domicil vil utvivlsomt bidrage til at fremme og styrke et godt arbejdsmiljø for de DFDS-medarbejdere, der får deres gang i dette hus. I gennemsnit var der i 2001 ansat omkring 4.200 personer i DFDS. Stigningen i løbet af året hidrører fra de tilkøbte virksomheder.

6 - Jeg skal ikke at gå i detaljer med udviklingen på alle ruter i DFDS Seaways og DFDS Tor Line, da den findes beskrevet i det trykte regnskabshæfte, men dog blot fremhæve, at vi i 2001 har set en fortsat fremgang på København-Helsingborg-Oslo ruten og på ruten mellem Holland og Newcastle i England ruter som begge blev styrket ved tilgang af ny tonnage i årets løb en god regnskabsmæssig fremgang for DFDS Tor Line, hvor integrationen organisatorisk til ét rederi med domicil i København er blevet endeligt tilendebragt et fortsat negativt, men dog markant forbedret regnskabsmæssigt resultat for Nor- Bridge, det vil sige fragtaktiviteterne ud af Norge til England og kontinentet, samt endelig et positivt resultat for Lisco Baltic Services for andet halvår i 2001, hvor Lisco sejlede i det nye DFDS regi. Jo, DFDS Canal Tours fortjener også at blive nævnt for et flot passagertal og et pænt indtjeningsbidrag til den fælles husholdning. Jeg vil også gerne i denne beretning omtale relationerne til vores samarbejdspartner DSV Gruppen, der som bekendt i 2000 købte DFDS Dan Transport. Gruppens netop ofentliggjorte regnskabsresultat for perioden efter overtagelsen af DFDS Dan Transport viser, at DSV har fået et positivt udbytte af de overtagne aktiviteter, som de i øvrigt også fik lov at betale en god pris for. Denne udvikling kan begge parter glædes over sælger såvel som køber. Det daglige samarbejde går også tilfredsstillende, idet der er en fælles interesse i at skabe et godt og konkurrencedygtigt produkt for transportkøbere, der efterspørger transportløsninger, der omfatter både et land- og et søelement. Dette positive samarbejde kan forhåbentligt fortsætte og yderligere udbygges, men selvfølgelig tilpasset de erfaringer begge parter gør sig i disse første år af den samarbejdsaftale, der blev indgået i forbindelse med salget. Handlen vedrørende DFDS Dan Transport var imidlertid en omfattende transaktion, som blev gennemført på kort tid, og det er derfor heller ikke så underligt, at der i den sammenhæng kan opstå uoverensstemmelser mellem parterne vedrørende opgørelser af debitorer, rentebærende gæld m.v. Det har vist sig, at parterne vedrørende disse spørgsmål står så langt fra hinanden, at det har vist sig nødvendigt at ty til neutrale opmænd, og der verserer derfor nu et par voldgiftssager mellem parterne. Tiden vil vise, hvorledes udfaldet af disse sager bliver, men DFDS vil ligesom DSV Gruppen afstå fra at kommentere sagernes forløb, så længe voldgiftsbehandlingen pågår. Jeg skal herefter gå over til kort at omtale nogle af posterne i regnskabet for DFDS A/S, som jo er det regnskab, der formelt skal godkendes her på generalforsamlingen. Regnskabsresultatet finder aktionærerne på side 41 i regnskabshæftet.

7 - Både 2001 og 2000 indeholder en række ikke sammenlignelige poster. Det vil sige poster, som ikke nødvendigvis optræder hvert regnskabsår. For at gøre resultatudviklingen sammenlignelig, har vi derfor justeret en række poster. På side 55 i regnskabshæftet er der i note 20 redegjort nærmere for justeringerne. Den post, der i særlig grad påvirker resultatet for 2001 i moderselskabet, er avancen ved salget af Sankt Annæ Plads på DKK 120 mio. Herudover vil man kunne se, at der er sket en væsentlig omkostningsreduktion i 2001, hvilket selvfølgelig har at gøre med frasalget i 2000 af DFDS Dan Transport og den væsentlig større medarbejderstab, DFDS A/S rådede over frem til salgstidspunktet. I DFDS A/S regnskab er der en positiv finanspost, idet provenuet fra salg af virksomheder er blevet forrentet i DFDS A/S. Indtægten blev på DKK 66 mio. Resultatet efter skat på DKK 250 mio. er identisk med koncernens resultat på nær minoritetsinteressenternes andel og det vil sige minoritetsaktionærerne i Lisco Baltic Services, som udgjorde forskellen på de DKK 2 mio. Hvad angår balancen, så er der i lighed med koncernen sket en reduktion af balancesummen som følge af udbetalingen af det store udbytte. Egenkapitalen udgjorde ultimo 2001 DKK 2,486 mia. Et par bemærkninger om aktiekursens udvikling i 2001. DFDS-aktien steg fra kurs 108 ultimo 2000 til kurs 122 ultimo 2001 eller med 13% korrigeret for det ekstraordinære udbytte på DKK 187,50 pr. aktie frem til udbetalingstidspunktet i april 2001. Detaljer vedrørende kursudvikling set i forhold til KFX indeks og Peer Group henviser jeg til regnskabshæftet side 29. Vi kan naturligvis hverken beløbsmæssigt eller procentmæssigt matche sidste års udbytte, men som det fremgår af side 32 i regnskabshæftet, så indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der udbetales et udbytte på DKK 9,00 pr. aktie, svarende til DKK 67,7 mio., idet der jo ikke betales udbytte på DFDS egen beholdning af aktier. Udbyttet svarer til 29% af årets resultat efter skat, hvilket er i overensstemmelse med DFDS udbyttepolitik. For så vidt angår vore resultatforventninger til indeværende regnskabsår, så er der jo fortsat en usikkerhed om konjunkturudviklingen i 2002, om end der på det allerseneste har været signaler om en mere positiv udvikling i den amerikanske økonomi, som vil kunne få en afsmittende virkning på økonomierne i de lande, der ligger inden for vores fartområde. Forsigtighedsvist forventer vi fortsat kun en svag vækst i 2002 i aktivitetsniveauet. DFDS Seaways forventer at opnå en væsentlig forbedring af sit driftsresultat, ligesom DFDS Tor Line forventer at opnå et noget bedre driftsresultat i 2002, når der ses bort fra avancen ved salg af skibe i 2001. Vi vil fortsætte bestræbelserne på at afhænde en ældre tonnage, og investeringsniveauet forventes at blive en del lavere end afskrivningerne i 2002.

8 - For DFDS koncernen som helhed forventes et samlet årsresultat før skat på DKK 130 mio., hvilket er på niveau med det justerede resultat i 2001, når vi ser bort fra den rentegevinst af det ekstraordinære udbytte, som selskabet havde frem til udbetalingstidspunktet. Den rentegevinst var på ca. DKK 30 mio. Vi har endnu ikke resultatet for 1. kvartal, men der har til dato ikke været begivenheder, som har nødvendiggjort korrigerende meddelelser til Fondsbørsen om vor resultatprognose. Til slut i min beretning vil jeg gerne knytte nogle bemærkninger til et emne, som optager investorer og medier i disse måneder, og det er danske især børsnoterede selskabers stilling i forhold til de anbefalinger, der er indeholdt i den såkaldte Nørby-rapport om Good Corporate Governance på dansk god selskabsledelse. Der er ikke tale om et retligt bindende regelsæt, men derimod om vejledninger, der kan tjene som supplement til den gældende selskabslovgivning. Uanset hvad man nu måtte mene om en sådan rapport og dens anbefalinger, så kan det være nyttigt at teste niveauet for selskabsledelse i de selskaber, hvor man selv har et medansvar, og det er det, vi også har gjort i DFDS bestyrelse. Vi kan konkludere, at DFDS i al væsentlighed opfylder disse anbefalinger, bl.a. fordi vi kan fastslå at DFDS vedtægter ikke indeholder stemmeretsbegrænsninger eller andre indskrænkninger i aktionærernes adgang til at udøve indflydelse på selskabets ledelse at DFDS har fastlagt og også kommunikeret til sine aktionærer selskabets idegrundlag, dets grundlæggende værdier og formål at DFDS ledelse er på trapperne med en informations- og kommunikationspolitik at DFDS afholder analytikermøder, men at vi utvivlsomt kan blive bedre til at videregive informationer om selskabet til markedet, og at vi også kan blive bedre til at offentliggøre ikke finansielle oplysninger at vi i vort årsregnskabshæfte giver eller i hvert fald bestræber os på at give en kvalificeret information, som gør, at selskabets aktionærer og øvrige interessenter har mulighed for at vurdere og forholde sig til selskabet og dets fremtidsperspektiver. Det er ikke på alle punkter, vi opfylder anbefalingerne. Således har selskabets formand siddet længere i stolen end anbefalet, men til gengæld kan det siges, at selskabets bestyrelse i øvrigt opfylder anbefalingerne med hensyn til en spredning anciennitets- og kompetencemæssigt. Vi har en aldersgrænse i DFDS bestyrelse på 70 år. Vi har heller ikke oplyst i vort regnskab, hvor mange bestyrelsesmøder vi har afholdt i 2001, og hvor mange aktier selskabets bestyrelsesmedlemmer besidder.

9 - Jeg vil gerne her råde bod på det forhold ved at oplyse, at DFDS bestyrelse i 2001 afholdt 7 møder, heraf et strategimøde over to dage. Selskabets bestyrelse holdes løbende orienteret om udviklingen i DFDS gennem månedsrapporteringer fra ledelsen. DFDS bestyrelse har til sammen 1129 aktier. Bestyrelsen har ingen aktieoptioner. Der er derimod givet aktieoptioner til ledende medarbejdere, og optionsprogrammet er oplyst i regnskabshæftet. Forholdet til vor hovedaktionær Vesterhavet A/S, som er et 100% ejet selskab af JL- Fondet, hvorfor der også er bestyrelsessammenfald, er i dag tilfredsstillende for DFDS bestyrelse og ledelse. Hovedaktionæren har ingen repræsentanter i selskabets bestyrelse og blander sig ikke i selskabets operationelle ledelse og forhold. DFDS formandskab mødes et par gange om året med fondsbestyrelsen til almindelig orientering om DFDS ve og vel. Disse mine bemærkninger tilsigter ikke at være en fuldstændig gennemgang af alle 31 anbefalinger i Nørby-rapporten, men jeg har valgt at kommentere nogle af de mere væsentlige, som kunne være af interesse for vore aktionærer. Som allerede tilkendegivet på sidste års generalforsamling udtræder jeg af bestyrelsen efter nu 17 år som bestyrelsesformand. Jeg har i denne min sidste beretning til generalforsamlingen bestræbt mig på at give oplysninger, der belyser DFDS stilling ikke blot her og nu og de umiddelbare udsigter for selskabets virksomhed, men også berørt udviklingstendenser vedrørende selskabets organisation, selskabsledelse og de målsætninger, vi har, og de tiltag, der er taget for at sikre DFDS fornyede vækstmuligheder på sigt. Jeg har tillid til, at selskabets ledelse og medarbejdere med kompetence, engagement og med de finansielle ressourcer, der er til rådighed, vil kunne sikre denne vækst til glæde også for selskabets aktionærer, men også som det nødvendige grundlag for DFDS fortsatte virke, som en respekteret og betydende aktør i dansk og skandinavisk skibsfart. 2001 stillede store krav til vores direktion og medarbejdere, som på ny skulle igennem en omstillingsproces efter prøvelserne i både 1999 og år 2000. Det krævede en ekstra indsats fra alle, og den blev ydet, og byrden blev heldigvis noget lettet gennem året ved at se, at mange af tiltagene lykkedes, og brikkerne faldt på plads for DFDS. På bestyrelsens vegne vil jeg rette en tak til alle DFDSere og en tak til direktionen, Ole Frie og Christian Merrild, som har formået at skabe fornyet fodslag i DFDS samtidig med, at I har fået den nye rederi- og tonnagestragi flot i søen. Hold dampen oppe, der er spændende opgaver, der fortsat skal løses. Hermed overlader jeg min beretning, regnskabsresultatet for DFDS A/S samt bestyrelsens overskudsdisponering til generalforsamlingens behandling.