Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF&VUC Hf2 Naturvidenskabelig faggruppe (NF) Carsten Bach Sørensen, ge (BCS), Pernille Birck Langer, ke (PBL) og Maria Sigby- Clausen, bi (MJC) 16P Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Tværfagligt forløb - vand. Afsluttet med elevoplæg Titel 2 Særfagligt forløb Titel 3 Tværfagligt forløb bæredygtig fødevareproduktion? Afsluttet med introducerende artikel. Titel 4 Særfagligt forløb Titel 5 Evalueringsopgaven Side 1 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1 Indhold Tværfagligt forløb - vand. Afsluttet med elevoplæg. Biologi Lone Als Egebo mf.: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2009 s. 7-17 s. 117-140 Geografi Naturgeografi vores verden (Geografforlaget 2011) s. 8-13 s. 266-277 s. 231-233 GO Atlas (Geografforlaget 2010) Artikel: Virtuelt vand (Information 29/9-2008) Links: : http://www.waterfootprint.org htpp://www.waterfootprintkemira.com Kemi Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2011: s. 7-29 s. 53-77 Tværfaglige øvelser: - Ekskursion til Gudenåen med henblik på undersøgelse af forskellige abiotiske og biotiske faktorer og derved bestemme vandløbets økologiske vandkvalitet. (Kompendie Ekspedition Gudenå). Projektet blev afsluttet med oplæg i grupper, der omhandlede det tværfaglige projekt - vand. Oplæggene varierede mellem tavle, plancher og PowerPoints Omfang Særlige fokuspunkter Særfaglige øvelser: Biologi: - Fotosyntese og respiration Geografi: - - Kemi: - Øvelsen: Blandbarhed 72 lektioner af 50 minutter Faglige mål: - At kunne forholde sig til symbolsprog og modeller Side 2 af 11
- At kunne bruge relevant fagsprog - At indøve skriftlighed i forbindelse med at føre journal over laboratoriearbejde/feltarbejde At udføre eksperimentelt arbejde på en fornuftig måde under inddragelse af laboratoriesikkerhed - At foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde - Træning i at formidle viden mundtligt og med korrekt brug af fagudtryk. - Opnå viden om at arbejde med et tværfagligt perspektiv Kompetencer: Biologi At opnå indgående kendskab til fotosyntese og respiration, vandløbets opbygning og processer i vandløbet. Kende til forskellige økosystemer og forstå samspillet mellem biotiske og abiotiske faktorer. Undersøge et vandløb med fokus på menneskelig påvirkning af naturen herunder forurening fra bl.a. landbruget. Geografi At have kendskab til vandets kredsløb, fordampning, nedbør, permeabilitet og porøsitet. Vand i jorden, afstrømningen og vandbalanceligningen. Kende vandressourcerne i Danmark og i verden truslerne mod dem samt begrebet: Virtuelt vand. Vide, hvordan landskabets former er dannet af det strømmende vand. Væsentligste arbejdsformer Kemi Opnå kendskab til og forståelse for grundstofferne i det periodiske system, herunder forstå elektronernes system i atomet og mellem atomer i kovalente bindinger. Opnå kendskab til kemiske reaktioner og afstemning af disse. Have kendskab til elektronegativitet og polære/upolære molekyler. Have indgående kendskab til vandmolekylets opbygning samt fysiske- og kemiske egenskaber. - Ekskursion - Laboratoriearbejde - Klasseundervisning - Selvstændigt arbejde - Pararbejde - Gruppearbejde - Informationssøgning Side 3 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 2 Indhold Særfagligt forløb Biologi: Organsystemer Lone Als Egebo mf.: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2009: s. 14 s. 19-29 s. 35-44 Lone Als Egebo mf.: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2009 s. 44-45 (kondition) Marianne Frøsig mf.: Biologi i udvikling, 1. udgave, Nucleus, 2014 s. 17-21 s. 90-92 Geografi: Vejr og klima Naturgeografi vores verden (Geografforlaget 2011) s. 15-26 s. 239-263 Film: Klima en varm kartoffel (DR2 2009) Klimavidner i Tuvaloo (DR2 2004) www.emu.dk/gym/fag/ge/omraader/11vejr.html www.livescience.com/19664-nasa-animation-ocean-currents.html http://www.globalis.dk/verdenskort/nedboer-aarlig www.klimadiagramme.de Kemi: Ioner og kemiske mængdeberegninger Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2011: s. 31-51 s. 79-99 s. 101-115 Øvelser: Biologi: - Vi var ude og se en udstilling Kroppe, hvor vi så konserverede menneskekroppe og organer/organsystemer som en del af forløbet. - Den heldige kartoffel osmose i kartofler - Spytamylases nedbrydning af stivelse Side 4 af 11
- Puls, blodtryk og hjertelyd Geografi: - Måling af strålingsbalance - Opvarmning og afkøling af sand og vand - Demonstrationsforsøg: Konvektionskasse - Rapport: Klima og plantebælter Kemi: - Ophedning af natron - Krystaldannelse - Fældningsreaktioner - Saltindhold i smør Omfang Særlige fokuspunkter 36 lektioner af 50 minutter Faglige mål: - Anvende naturvidenskabeligt fagsprog og begreber - Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen af almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde. - Foretage systematiske observationer og dataindsamling i laboratoriet. - Opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg. - Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser. Kompetencer: Biologi Vi har arbejdet grundigt med forskellige cellers opbygning og bearbejdet de cellulære processer. Vi har arbejdet med de energigivende stoffer: kulhydrater, triglycerider og proteiner samt mekanisk og enzymatisk nedbrydning af disse i kroppens fordøjelsessystem. Vi har arbejdet med energibalancen og snakket om sund kost og træning. Herunder har vi beregnet energiindholdet i en MacDonaldsmenu. Vi har arbejdet indgående med hjertes opbygning samt det store og lille blodkredsløb. Geografi Vi har arbejdet med de menneskeskabte klimaændringer og den globale opvarmning. Drivhusgasser, tilbagekoblingsmekanismer og konsekvenserne af den globale opvarmning samt klimapolitik og mulige løsninger. De har fået kendskab til atmosfærens opbygning, strålingsbalance og albedo. Vi har arbejdet med det globale tryk- og vindsystem, luftens tryk og vinde, forskellige nedbørsformer. Vejret i Danmark og andre steder i verden. Jordens klimazoner og plantebælter samt hydrotermfigurer. Side 5 af 11
Kemi Vi har arbejdet med ionforbindelser (salte), herunder: Ioner, ionbinding, formelenhed, sammensatte ioner, og krystalvand, samt navngivning af ionforbindelser. Vi har arbejdet indgående med stofmængde (n), molare masse (M) og formlen: n=m/m. Elevere er blevet trænet i opstilling af mængdeberegningsskemaer og i den forbindelser er begreberne ækvivalente mængder og i overskud anvendt. Vi har under dette forløb også arbejdet med formel stofmængdekoncentration (c), og volumen (V). Vi har opstillet formeltrekanter for at se sammenhængen mellem m, n og M samt n, c og V. Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Gruppearbejde - Laboratoriearbejde - Anvendelsesorienteret arbejde - Pararbejde - Informationssøgning Side 6 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 3 Indhold Tværfagligt forløb bæredygtig fødevareproduktion? Afsluttet med introducerende artikel. Biologi Lone Als Egebo mf.: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2009 s. 163-165 s. 169-175 Lone Als Egebo mf.: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2009 s. 178-181 Kim Bruun og Hans Birger Jensen: ISIS kemib, 2. udgave, Systime, 2005 s. Geografi Naturgeografi vores verden (Geografforlaget 2011) s. 170-185 Kemi Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2011: s. 117-139 Molekylebyggesæt Tværfaglige øvelser: - Fra jord til energi (geo: regnvandets tur gennem undergrunden, bio: spaltning af stivelse til maltose og glukose og ke: gæring af glukose til ethanol). Særfaglige øvelser: Omfang Særlige fokuspunkter Kemi: - Heptans reaktion med bromvand - Fedtindhold i chips - 63 lektioner af 50 minutter Faglige mål: - Sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser - Indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder - Opstille hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg Side 7 af 11
Kompetencer: Med udgangspunkt i fødevareproduktion har vi arbejdet med begreber som ressourceudnyttelse, produktion og teknologi. Vi har fulgt udviklingen af fødevareproduktion gennem tiden og diskuteret udnyttelsen af overskudsproduktion som en energiressource. Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Gruppearbejde - Skriftligt arbejde - Laboratoriearbejde Side 8 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 4 Indhold Særfagligt forløb Biologi: Genetik og bioteknologi Lone Als Egebo mf.: Biologi til tiden, 2. udgave, Nucleus, 2009 s. 101-116 s. 149-151 s. 85 http://www.biotechacademy.dk/bioindeks/biostriben/det-centrale- Dogme Geografi: Olie og energi Naturgeografi vores verden (Geografforlaget 2011) s. 61-79 s. 280-286 s. 289-293 http://www.geologi.dk/oliegas/ http://www.energi.case.dtu.dk/intro/dannelsen-af-fossilebrændstoffer.aspx http://webgeology.alfaweb.no/webgeology_files/danmark/olieoggas.html Film: Oliens oprindelse og anvendelse (Shell 1991) Olieeventyret. Olieforskning og udvinding i Danmark (DR2 1999) Ecuadors sorte guld (om olieforurening) Kemi: Syrer og baser Helge Mygind: Basiskemi C, Haase og Søns Forlag, 1. udgave, 2011: s. 153-171 Øvelser: Biologi: - Blodtypebestemmelse Geografi: - Rapport: Olieudvinding fra kalk Kemi: - Eddikesyreindhold i husholdningseddike Omfang 63 lektioner af 50 minutter Side 9 af 11
Særlige fokuspunkter Faglige mål: - Anvende naturvidenskabeligt fagsprog og begreber - Udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen af almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde. - Foretage systematiske observationer og dataindsamling i laboratoriet. - Opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg. - Opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser. - Identificere og diskutere fejlkilder fra eksperimentelt arbejde. Kompetencer: Biologi Vi har arbejdet med DNAs opbygning og de centrale dogme. Vi har dækket centrale genetiske begreber og diskuteret samspillet mellem arv og miljø. Eleverne har reflekteret over brugen af bioteknologiske metoder og de har indgående kendskab til fremstillingen af DNA-profiler. Slutteligt har vi bearbejdet den almindelige celledeling med fokus på vækst og vegetativ formering. Geografi på baggrund af geofaglig viden reflektere over naturvidenskaberne og teknologiens rolle i den aktuelle samfundsudvikling at forstå og vurdere geofagligt materiale fra tidsskrifter, medier m.m. observere, beskrive, strukturere og klassificere geofaglige rumlige mønstre, data og resultater udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde behandle og anvende geofaglige data og resultater Kemi Kunne definere syrer og baser. Have kendskab til korresponderende syrer og baser. Kende forskellen på stærke og svage syrer og baser. Forstå vands autohydronolyse og beregne ph udfra den aktuelle koncentration af oxonium i en vandig opløsning af en syre. Have kendskab til syrebasetitrering og kunne beherske beregninger i forhold til kvantitative data fra et laboratorieforsøg. Væsentligste arbejdsformer - Klasseundervisning - Gruppearbejde - Skriftligt arbejde - Laboratoriearbejde Side 10 af 11
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 5 Indhold Evalueringsopgaven Eleverne arbejder individuelt med én ud af følgende fem problemformuleringer i relation til de 2 tværfaglige projekter: Er dansk landbrug bæredygtigt? Hvordan kan vi anvende landbrugets uudnyttede ressourcer? Er det muligt at udskifte de fossile brændstoffer med alternative og måske mere miljøvenlige brændstoffer? Hvordan er vands kredsløb, og hvordan sikrer vi os rent vand i fremtiden? Hvordan er de danske søer opstået, og hvordan genoprettes og beskyttes søer i Danmark? Omfang Særlige fokuspunkter Enkelte elever har selv udarbejdet en problemformulering i henhold til et af de to tværfaglige forløb. Der arbejdes både med evalueringsopgaven og der færdiggøres særfaglige emner i denne periode. I perioden er også sat tid af til repetition af øvelser til B-delen. 36 lektioner af 50 minutter Kompetencer: Væsentligste arbejdsformer - Selvstændigt arbejde - Informationssøgning Med elevernes evalueringsopgave får eleverne mulighed for at arbejde selvstændigt med en problemformulering. Eleverne skal bruge tiden på informationssøgning, skrivning, refleksion mm. Side 11 af 11