2A Esbjerg Gymnasium og HF Vejen Gymnasium og HF Ribe Katedralskole Kolding Gymnasium 2C Middelfart Gymnasium og HF Nordfyns Gymnasium Oure Kostgymnasium Svendborg Gymnasium 2B Aabenraa Statsskole Tønder Gymnasium og HF Rosborg Gymnasium og HF Struer Gymnasium 2D Mulernes Legatskole Sct. Knuds Gymnasium Tornbjerg Gymnasium Nyborg Gymnasium
Ny læreplan Dansk A stx Fagkonsulent Sune Weile
Lov om gymnasiale uddannelser i danskfagets perspektiv Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt perspektiv Skriftlige og almene studiekompetencer Evne til at arbejde kreativt og innovativt Sprog og kulturforståelse Digitale kompetencer Link
Lov om gymnasiale uddannelser i danskfagets perspektiv Særligt om stx 3 måneders grundforløb, hvor de skal have dansk ( 21) 3 måneders grundforløb, hvor de skal have AP som afsluttes med medtællende intern prøve ( 21) Prøve i skriftlig dansk obligatorisk ( 45)
Proces for læreplansarbejdet 2016 Medio august 2016: Læreplansarbejdet startede Ultimo oktober 2016: Læreplansgrupperne afleverede første udkast til læreplaner Læreplanerne blev koordineret og bearbejdet i STUK Sparring med ressourcepersoner - herunder faglige foreninger November - december 2016: FIP fyraftensmøder, hvor fagkonsulenterne præsenterede foreløbige udkast til læreplaner for lærere og ledere med henblik på kommentarer og inspiration til det videre arbejde. December: Tværgående arbejdsgruppe nedsat af ministeren. December: Læreplanerne blev bearbejdet på baggrund af FIP og forelagt Ministeren. 20-03-2017 Side 8
Proces for læreplansarbejdet 2017 Februar 2017: Læreplaner sendes i ekstern høring. Læreplanernes bearbejdes på baggrund af høringen og forelægges Ministeren. Februar april 2017: FIP heldagskurser om de nye læreplaner for alle fag og faglige samspil i alle de gymnasiale uddannelser. Forår 2017: Læreplaner udstedes. Forår 2017: Vejledninger til alle læreplaner skrives. Sommeren 2017: Vejledninger til alle læreplaner udsendes. 20-03-2017 Side 9
Læreplansgruppens kommissorium Innovative kompetencer Digitale kompetencer Globale kompetencer Karrierekompetencer Demokratisk forståelse Skriftlig formidling Nytænkning af samspil mellem fagene Særlig indsats i matematik En række særfaglige ændringer m.m. 20-03-2017 Side 10
Dansk Hf/STX læreplansgruppe Nicolai R. Eriksen, Mulernes Legatskole Birgitte Darger, Dansklærerforeningens formand Nikolaj Frydensbjerg Elf, SDU Janne Børsting, Horsens Hf og VUC Sune Weile, fagkonsulent 20-03-2017 Side 11
Læreplanen i overblik
Læreplanen i nedslag Litteraturen er central og fylder stadig halvdelen Øget elevtid 85 timer (andre A-niveaufag 80 timer undtaget matematik og enkelte naturvidenskabelige fag) Eksamensspørgsmålene må anvendes tre gange på samme hold (dog mindst seks forskellige spørgsmål jf. spredning m.v.) Nyt flerfagligt fordybelsesforløb i samarbejde med historie og med fokus på et historisk emne Nyt skriftlighedsforløb i 3.g Nyt fagligt mål: undersøge problemstillinger og udvikle og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metoder anvendes, herunder i samspil med andre fag.
Den produktive dimension Identitet I den produktive dimension af faget udvikles elevernes udtryksfærdighed og formidlingsbevidsthed, og arbejdet med tekstproduktion forbindes med undersøgelsen af tekster. Formål Centralt står arbejdet med elevernes udtryksfærdighed med fokus på et sikkert sprogligt udtryk. Sikker udtryksfærdighed og kritisk-analytisk sans fremmer elevernes muligheder for som medborgere at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, digitaliseret og globalt orienteret dansk samfund. Kernestof Arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder er lagt ind under kernestoffets perspektiver, så det ikke længere står som et særskilt område. Didaktiske principper Arbejdet med elevernes mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed integreres i undervisningsforløbene sådan at eleverne oplever både fordybelse i faglige problemstillinger og øvelse i formidling gennem produktion af tekster. I arbejdet med elevernes udtryksfærdigheder lægges der vægt på dels at udvikle elevernes personlige stemme gennem kreative skriveøvelser, dels på elevernes studieforberedende kompetencer med fokus på akademisk formidling mundtligt, skriftligt og i andre former.
Perspektiv på teksten Fra søjler Til perspektiver Sprogligt perspektiv Sproglige stofområde Litterære stofområde Mediemæssige stofområde Litterært perspektiv Mediemæssigt perspektiv Tekst
Kernestof: Metodisk arbejdes der med Mediemæssigt perspektiv: kommunikationsanalyse medieanalyse og - fortolkning analyse og vurdering af mediers funktion i sociale, kulturelle og historiske sammenhænge produktivt arbejde med medieudtryk i sociale sammenhænge, herunder kendskab til remediering. Litterært perspektiv litteraturanalyse og - fortolkning anvendelse af relevante litterære metoder litteratur-, kultur-, og bevidsthedshistoriske perspektiveringer tekster gennem kreative arbejdsprocesser Sprogligt perspektiv sproglig analyse og fortolkning retorisk analyse argumentationsanalyse kommunikationsanalyse produktivt og refleksivt arbejde med elevernes udtryksfærdighed i dansk og andre fag, herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g. Tekst
Kernestof: Tekster Med en medieanalytisk tilgang: Et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder nyhedsformidling, dokumentartekster, visuelle udtryksformer og tekster fra sociale medier. Med en litteraturanalytisk tilgang: Et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af primært skønlitterære tekster. Teksterne består af dansksprogede tekster suppleret med verdenslitteratur i oversættelse. Med en sproganalytisk tilgang: Et genremæssigt varieret udvalg af teksttyper, herunder litterære tekster, argumenterende tekster og taler. Der trækkes på elevernes viden fra almen sprogforståelse. Tekst
Værklæsning Formålet er tydeliggjort: Værklæsningen giver mulighed for fordybelse i en afgrænset tekst. Der skal arbejdes med seks værker. De skal have historisk og genremæssig spredning. Der skal arbejdes med en roman, en digtsamling og en dokumentarfilm. Mindst fire af værkerne skal have tilknytning til et forløb, der fortrinsvis har et litterært perspektiv. Genren eller for den sags skyld længden på et værk er ikke længere det altafgørende. I stedet er det vigtigt, hvordan man arbejder med det: Der kan arbejdes med en digtsamling i fx et mediemæssigt og litterært perspektiv. Der kan arbejdes med en dokumentarfilm i et forløb med litterært perspektiv. Der kan arbejdes med et computerspil, spillefilm eller hjemmeside i alle tre perspektiver.
Norsk og svensk Er flyttet ud af det litterære stofområde: Kernestoffet består af primært dansksprogede tekster suppleret med norske og svenske tekster på originalsprog, i sprogligt litterært og mediemæssigt perspektiv, som skønsmæssigt vægtes ligeligt. Suppleret med betyder her: ikke i alle tre perspektiver
Den historiske dimension Teksterne læses i en litteratur-, kultur- eller bevidsthedshistorisk kontekst. tekster fra tiden før 1700 tekster fra 1700- og 1800-tallet, herunder fra oplysningstid, romantik, romantisme og naturalisme tekster fra 1900-tallet, herunder realisme og modernisme tekster fra 2000-tallet, herunder fra de seneste fem år læsning af en afgrænset periode før 2000 Folkevise og kanonforfattere
Didaktiske principper og arbejdsformer Overgang fra grundskolen Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Der lægges særligt i grundforløbet vægt på at inddrage elevernes forudsætninger. Tekstanalyse Arbejdet med tekstanalyse er centralt og tilrettelægges, så det understøtter elevens livsverden og åbner for fordybelses- og perspektiveringsmuligheder. Arbejdet med den undersøgende, dybdegående og perspektiverende tekstanalyse står centralt i faget og skal give mulighed for både den enkelte elevs egne fortolkningsperspektiver og klassesamtalen som rum for dialog og diskussion.
Forløb med fokus på elevernes udtryksfærdigheder Kernestof herunder forløb med særligt fokus på skriftlighed i 1. og 3.g. Arbejdsformer I tilrettelæggelsen af det skriftlige og mundtlige arbejde indgår der undervejs i både 1., 2. og 3.g forløb med fokus på elevernes udtryksfærdigheder. Forløbene organiseres, så arbejdet med skriftlighed og mundtlighed indgår som en integreret del af undervisningen. Eleverne skal præsenteres for grundlæggende begreber og metoder af betydning for udarbejdelsen af forskellige tekster. Som optakt til Studieretningsprojektet i 3.g styrkes elevernes bevidsthed om akademisk skrivning. For eksempel: som en del af det nye dansk-historieforløb i 1.g at introducere eleverne for grundlæggende skriftlige og mundtlige kompetencer. som en del af optakten til SRP i 3.g at gennemføre et forløb med fokus på skriftlige og mundtlige kompetencer.
Nyt danskhistorieforløb Det gamle kronologiforløb erstattes af et emneforløb med fokus på fordybelse og overblik. En flerfaglig opgave i dansk og historie i slutningen af 1.g. Et forløb i samspil mellem dansk og historie med fokus på et historisk emne. Der skal arbejdes med: Et grundlæggende overblik over centrale litteraturhistoriske udviklingslinjer Skriftlig formidling Mundtlig formidling Relevante metoder Der kan arbejdes med et: Litterært emne i historisk perspektiv fx litteraturhistorie Sprogligt emne i historisk perspektiv fx taler gennem tiden Mediemæssigt emne i historisk perspektiv fx nyhedsformidling
Evaluering af opgaven Der skal foregå en mundtlig evaluering af opgaven dvs. fx en årsprøve. Her præsenterer eleven sin opgavekonklusion samt overvejelser om valg af materiale, arbejdsproces og metodiske forskelle og ligheder mellem fagene. Der gives en samlet karakter og fremadrettet evaluering af opgaven og den mundtlige præstation, som medregnes i førstkommende standpunktskarakter. For eksempel: Skriftligt anvendes et retteark med fokus på formelle træk. Derudover forbereder lærerne to-tre spørgsmål på baggrund af opgaven. Den mundtlige prøve er på 20 min. inkl. votering og tilbageaflevering. Eleven får en samlet karakter og rettearket udleveret til den mundtlige prøve. Rettearket kan findes frem igen til SRO i 2.g
Mundtlig prøve Ingen adgang til internettet (udover elevens materialer m.v.) Opgaverne, der indgår som grundlag for prøven, vælges af eksaminator og skal tilsammen i al væsentlighed dække de faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof. Opgaverne fordeles skønsmæssigt over litterære, sproglige og mediemæssige perspektiver i forholdet 2:1:1. Den enkelte opgave må anvendes højst tre gange på samme hold. Opgaven har udgangspunkt i et undervisningsforløb samt enten et litterært, sprogligt eller mediemæssigt perspektiv eventuelt med inddragelse af et andet perspektiv. Opgaven består af en eller flere tekster samt instrukser, der angiver, hvordan eksaminanden skal arbejde med teksterne. Teksternes samlede omfang må ikke overskride fem normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum) eller 12 minutters afspillet tekst. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt. Opgaven skal tage udgangspunkt i det ukendte prøvemateriale. Eksaminanden indleder med et mundtligt oplæg på 8-10 minutter. Eksaminationen former sig videre som en faglig samtale om den trukne opgave.
Skriftlig prøve Vi afventer og afholder konferencer til efteråret
Spørgsmål?
Relevante fokuspunkter for faggrupper i det kommende reformår
Nuværende indsatsområder? Hvilke indsatsområder har I på skolen i forvejen? Hvilke berører dansk på nuværende tidspunkt? Kan nogle af de nuværende indsatsområder komme i spil i forhold til elementer i den nye læreplan? Hvilke indsatsområder i forhold til dansk, mener I er relevante? Hvem har ansvaret for at sætte nye indsatsområder i dansk i gang?