Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 14937 Klager: N.N Indklaget: CVR-nr.: 29813841 Autopunkt.dk A/S Tjelevej 24 7400 Herning Klagen vedrører: Køb af bil Modtagne dokumenter: 1. Forbrugerens klage 2. Virksomhedens kommentarer 3. Øvrige dokumenter modtaget i perioden fra klagens oprettelse til nævnets afgørelse fremgår af sagen på ankenævnets hjemmeside Nævnets sammensætning: Kim Rasmussen Helle Brasch Lars Ellegaard Afgørelsesdato: 28. april 2017 Parternes krav Klager har krævet, at købet ophæves. Indklagede har krævet, at klageren ikke gives medhold. Sagsfremstilling Ved købsaftale af 1. maj 2016 købte klager en brugt VW Golf 2,0 TDI Aut. af indklagede for 198.580 kr. Af slutsedlen fremgår, at bilen, der første gang er indregistreret den 31. august 2011, havde kørt 119.000 km. Af slutsedlen fremgår yderligere: Klageren har anført følgende i forbindelse med oprettelsen af klagen: Oplysninger om køretøjet Km-stand: 140865 Hvad går klagen ud på? 1) Bilen er solgt som værende en bil fra 2012, men efter salget finder jeg ud af at bilen er fra 2011. 2) På salgsopstillingen og på slutsedlen står km-tallet til 119000, men ved levering stod tælleren på 123500 km. Ankenævn for biler Lautrupvang 2 2750 Ballerup sekretariat@bilklage.dk
3) Jeg var blevet lovet 4 nye vinterhjul med dæk, men fik brugte hjul og dæk. 4) Højre tågelygte er utæt. 5) Der er ikke tryk på aircondition anlægget, trods af 5 forsøg på reparation. 6) Manglende klargørring af bilen. 7) Udblæsnings ventilen til bagsædet er i stykker. Hvornår er der klaget til forhandleren første gang? Klagedato: 06-05-2016 Der er i sagen fremlagt en sms-korrespondance mellem parterne, der er ankenævnet bekendt, men som ikke gengives i denne afgørelse. Indklagede har over for ankenævnet anført: 1) Bilen er solgt som værende en bil fra 2012, men efter salget finder jeg ud af at bilen er fra 2011. bilens modelår er ( 2009-2013) den er registeret i 2011 som det også udgøre af slutseddel. kunden har ikke reklameret tidligere. 2) På salgsopstillingen og på slutsedlen står km-tallet til 119000, men ved levering stod tælleren på 123500 km (Passer ikke, det har kunden heller ikke reklameret om tidligere) 3) Jeg var blevet lovet 4 nye vinterhjul med dæk, men fik brugte hjul og dæk, (ved køb er der kun lovet vinterhjul, som det også udgøre af slutseddel. hvis kunden har fået opsættelsen af at, ved køb af brugt bil følger der nye vinterdæk, så er det en forkert forventning. Vi har ikke sagt noget om NYE vinterdæk) 4) Højre tågelygte er utæt. (den var udskiftet inden levering, det fremgå også af slutseddel) det har han heller ikke reklameret for tidligere. 5) Der er ikke tryk på aircondition anlægget, trods af 5 forsøg på reparation. (to forsøg, den ene gang påfyldte vi med kølemiddel, da der var ingen utætheder. Kunden efter tre uger snakket om at den kølet ikke længere. Så fik vi udskiftet ventiler og klima kompressor, men kunden snakker om at den efter ca. 3 uger køler ikke igen. vi derfor anbefaler at han besøger VW og lad dem lave den på vores regning.) Vores erfaring viser at hvis systemet er utæt kan den ikke holde trykket i så lang tid som ca. en måned(der plejer være meget tryk i systemet). Derfor formoder vi at kunden tage selv kølemiddel ud af bilen. Derfor vil vi have at en uvildig værksted tjekker og evt. laver den. En bil med manglende køle systemet i det her vejer er også 100% funktionel. Derfor, selvom den skulle fortsat være utæt, giver det ikke grundlag for at handlen skal gå tilbage. Der er tale om evt. en utæthed i kølesystemet og ikke andet. 6) Manglende klargøring af bilen. (Passer ikke, han har heller ikke reklameret om forholdet tidligere) 7) Udblæsnings ventilen til bagsædet er i stykker. (som det også udgøre af slutseddel, var de udskiftet inden levering. Kunden har heller reklameret om det før) Vi vil gerne have bilen igen og lave pkt. 4, men det er første gang, at kunden har klaget over tågelygten. Ligeledes vil vi gerne sende bilen på andet værksted for at lave pkt. 5. Klager har hertil bemærket: 1. Det er ukorrekt at jeg ikke har reklameret over, at årgangen ikke stemte overens med slutsedlen. Kort tid efter købet kom jeg tilbage med bilen og klagede over årgangen ikke stemte. Billedet til højre, er annoncen fra bilbasen, hvilke data også fremstod i forruden på bilen. Kort efter salget, havde Autopunkt rettet 1. indregistrering på annoncen hos Bilbasen, til den korrekte dato. 2. Jeg har ligeledes reklameret over km-tallet, hvilket var opgivet til 119.000 km. På bilag 1, er der noteret det kmtal, som jeg modtog bilen. Dokumentet er signeret af Autopunkt, da de foretog service på bilen, kort før salget. Dette sammen med pkt. 1, for mig til at tvivle på at jeg har fået den samme bil, som jeg prøvekørte. Side 2 af 5
3. Har ingen kommentar hertil, men jeg er træt af, at jeg ikke fik alt dokumenteret fra start, hvilket er en fejl jeg ikke begår igen. 4. Det er korrekt at jeg har fået skiftet den venstre tågelygte. Derefter reklamere jeg over den anden tågelygte som er utæt, så der trænger vand ind, hvilket fremgår af bilag løbende korrespondens citat: N.N d. 18/6 2016 kl 15:07 Glemte lige at nævne, at der kommer vand ind i højre tågelygte, så der kommer en fejlmelding i displayet. BB 64 254. 5. Et par dage efter afhentningen af bilen, kom jeg tilbage med en håndskrevet seddel, hvorpå der var noteret de forskellige fejl. Her pointere jeg for Jamin, at jeg har modtaget bilen med et defekt køleanlæg, hvorefter deres værksted påfyldte kompressorvæske, efter 14 dage kommer jeg tilbage med bilen, da der igen ikke er tryk på køleanlægget. Igen beholder de bilen i 4-5 dage, for at efterfylde kompressorvæske. Efter de to mislykkede forsøg, var min tillid til Autopunkt blevet meget dårlig og begyndte herfra at kommunikere over SMS. D. 6/6 2016 kl. 6:36, skriver jeg: Hej, jeg er nød til at få kigget på den AC igen. Den køler ikke, så den har nok tabt trykket igen. Vh N.N D. 1/8 2016 kl. 15:50, skriver jeg: Hej Jamil Jeg har en mistanke om at klimaanlægget er ved at tabe trykket igen. Jeg vil gerne forberede dig på at, hvis det er tilfældet, ønsker jeg ikke at der bliver lavet flere forsøg på at udbedre fejlen. Derimod ønsker jeg at handlen går tilbage. Med venlig hilsen N.N Efter en længere samtale med Jamin, giver ham lov til at forsøge endnu engang. D. 11/8 2016 kl 16:10, skriver jeg: Hej Jamil Skriver blot for at meddele dig at klimaanlægget i golfen ikke køler længere. Jeg vil gerne at I tager stilling til om hele anlægget bliver udskiftet eller I acceptere at handlen går tilbage. At jeg tager den til en VW, mener jeg ikke er min opgave. Mvh N.N Vi aftaler at de skifter alle stumperne i kølesystemet og hvis ikke de kan klare opgaven,. Det anførte bilag fra Bilbasen i klagers svar er sålydende: Sagen blev forelagt ankenævnet den 18. januar 2017. Ankenævnet valgte at udsætte sagen med henblik på indhentelse af en sagkyndigerklæring. Af en herefter indhentet sagkyndigerklæring af 20. marts 2017 fremgår bl.a.: Spørgsmål 1) Side 3 af 5
Kan du konstatere følgende fejl, som forbrugeren klager over? a. Højre tågelygte er utæt b. Defekt A/C (køler ikke) c. Udblæsningsventilen til bagsædet er i stykker Svar 1) a) Der var ikke fugt i højre forreste tågelygte på testtidspunktet. Der kunne dog konstateres mindre spor efter fugt i lygtens parabol. b) Bilen er prøvekørt en kort tur hvor klimaanlægget ikke var aktiv. Udvendig temperatur på test dagen 10 C. Ved efterfølgende kontrol inde på testcenteret, er der målt 19,1 C på indsugningsluften og 18,9 C på udblæsningsluften i kabinen - altså ingen funktion. Der er fortager fejlkode udlæsning, hvor følgende fejl er til stede: Kølemiddeltryk for lavt. Ved visuel fejlsøgning af rør og diverse komponenter, kunne der ikke konstateres spor efter lækage. Evt. spor kan være vasket væk, da anlægget - ifølge klager - ikke har været aktiv det sidste halve år. c) Ventil var udskiftet - ingen fejl at se. Spørgsmål 2) Er det din vurdering, at fejlene eller nogle af dem har været til stede på leveringstidspunktet, eller at de har været under udvikling og dermed latent til stede på leveringstidspunktet? Svar 2) b) Det er ikke muligt at konstatere hvornår fejlen på klimaanlægget er opstået. Spørgsmål 3) I det omfang, at der i forbindelse med besvarelsen af ovennævnte spørgsmål er konstateret fejl, bedes den sagkyndige oplyse, hvordan fejlene udbedres, og hvor meget det i givet fald anslås at ville koste. Svar 3) b) køleranlægget bør efterfyldes igen med sporemiddel, og ny fejlsøgning på anlægget bør fortages. Da der stadig er usikkerhed om hvilken komponent som er defekt, er det ikke muligt at anslå reparationsprisen. Pris på reparation af klimaanlæg ligger dog typisk mellem 5.000-20.000 kr. Spørgsmål 4) Giver sagen ellers anledning til bemærkninger? Svar 4) Nej Ankenævnets begrundelse og afgørelse Bilens årgang Det må lægges til grund, at bilens modelår er annonceret som en 2012-model. Dette forhold er ikke rettet i slutsedlen, heller ikke ved angivelsen af første dato for indregistrering. Der foreligger derfor en mangel ved bilen, jf. købelovens 75a, stk. 1 og 76, stk. 1, nr. 1. Klager er som følge heraf berettiget til et passende afslag i købesummen, der skønsmæssigt fastsættes til 5.000 kr. Kilometerstand ved køb og manglende klargøring Indklagede har anført, at man ikke har modtaget reklamation vedrørende disse forhold. Der er heller ikke for ankenævnet fremlagt dokumentation for, at der er reklameret over disse forhold før sagens oprettelse hos ankenævnet. Disse forhold kan derfor ikke begrunde krav i denne klagesag. Side 4 af 5
Bagerste blæser Det fremgår af slutsedlen, at bagerste blæser skal udbedres. Bilen er besigtiget af en bilsagkyndig, der ikke har kunnet konstatere fejl ved blæseren. Allerede derfor kan klageren ikke gives medhold i dette klagepunkt. Aircondition Det fremgår af sagen, at klager flere gange har reklameret over, at bilens aircondition ikke virker, og at indklagede i hvert fald to gange har foretaget afhjælpning og fortsat tilbyder afhjælpning. Ifølge den indhentede sagkyndigerklæring er bilens klimaanlæg defekt. Henset til fejlens kompleksitet finder ankenævnet, at indklagede bør indrømmes et sidste afhjælpningsforsøg. Såfremt klager herefter finder, at fejlen ved bilens aircondition ikke er afhjulpet, henvises klager til at anmode om genoptagelse af sagen med henblik på, at ankenævnet kan fastsætte et beløb for afhjælpning af denne fejl. Vinterhjul Det fremgår ikke af slutsedlen, at de leverede vinterhjul skulle være nye. Der kan derfor ikke gives medhold i denne del af klagen. Højre tågelygte Det fremgår af sms-korrespondancen, at klager har reklameret over dette forhold. Den sagkyndige har ikke konstateret fugt i tågelygten i forbindelse med sin besigtigelse af bilen. På det foreliggende grundlag finder ankenævnet det herefter ikke godtgjort, at der foreligger en køberetlig relevant mangel. Klageren kan derfor ikke gives medhold i dette klagepunkt. A F G Ø R E L S E: Indklagede, Autopunkt.dk A/S, skal inden 30 dage efter forkyndelsen af denne afgørelse afhjælpe mangler ved aircondition på klager, N.N bil, VW Golf 2,0 TDI, N.N, samt inden samme frist betale klager 5.000 kr. Beløbet skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 % fra den 2. oktober 2016 til betaling sker. Sign. Kim Rasmussen Side 5 af 5