Generelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver

Relaterede dokumenter
TERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

MASKELIGNINGER - KIRCHHOFFS LOVE (DC) Eksempel

Kun beregnet billetpris. Korrekt regneudtryk, ingen facit.

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform b GUX161 - MAA

Der anvendes ikke blandet tal, men uægte brøker. Ikke så vigtigt (bortset fra beløb). Alle decimaler skal med i mellemregninger.

STUDENTEREKSAMEN MATHIT PRØVESÆT MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. MATHIT Prøvesæt Kl STXA-MATHIT

APPENDIX A INTRODUKTION TIL DERIVE

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018

Matematik B. Studentereksamen. Skriftlig prøve (4 timer)

Opgavesættet består af 7 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De 15 spørgsmål indgår med lige vægt ved bedømmelsen. Til opgavesættet hører et bilag.

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik B. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Studentereksamen

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december Kl HFE073-MAB

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 22. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

GUX. Matematik. B-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAB

Matematik B. Studentereksamen

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Uafhængig og afhængig variabel

Variabelsammenhænge og grafer

Matematik Terminsprøve 2h3g Ma/3

Matematik A. Højere teknisk eksamen

Matematik B. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (4 timer) Fredag den 11. december 2009 kl HFE093-MAB

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019

Skriftlig prøve i KDS

Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019

gl. Matematik A Studentereksamen Torsdag den 22. maj 2014 kl gl-1stx141-mat/a

Matematik B. Studentereksamen

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. kl

Rettevejledning, FP10, endelig version

GUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAA

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag 25. august Kl Prøveform b GUX162 - MAB

Funktioner og ligninger

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

MATEMATIK A-NIVEAU-Net

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

2og sf.pdf?menuid=150560

Formativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018

Matematik B. Højere handelseksamen

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN AUGUST 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 14. august Kl HFE072-MAB

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve NY ORDNING. Højere Teknisk Eksamen maj 2008 HTX081-MAA. Undervisningsministeriet

Progression frem mod skriftlig eksamen

Matematik A. Studentereksamen

Matematik Niveau B Prøveform b

GUX. Matematik Niveau B. Prøveform b

TERMINSPRØVE APRIL u Ma MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

Matematik B. Højere handelseksamen. Tirsdag den 15. december 2015 kl hhx153-mat/b

Matematik B. Højere handelseksamen

Introduktion til TI-Nspire 1. Dokumentformat

Matematik B. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl stx141-MAT/B

Matematik B. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A

Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger

Matematik B. Studentereksamen. Onsdag den 7. december 2016 kl stx163-mat/b

Matematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform a GUX161 - MAA

gl. Matematik B Studentereksamen

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 17. august 2015 kl hhx152-mat/b

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform b GUX171 - MAB

Matematik B. Studentereksamen

Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 24. maj 2016 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 1stx161-MATn/A

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012.

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 13. august 2015 kl stx152-mat/b

Matematik B. Studentereksamen. Fredag den 22. maj 2015 kl stx151-MAT/B

10 Elevplan. en tværfaglig læringsaktivitet. Når eleven skal have afvinket en læringsaktivitet eller et læringselement, vil det være samtlige

Årsplan matematik 8. klasse

gl-matematik B Studentereksamen

Fysik Råd og vink til den skriftlige prøve Fysik htx Maj 2017

Matematik B. Studentereksamen

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 16. december 2013 kl hhx133-mat/b

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN MAJ 2008 MATEMATIK B-NIVEAU. Onsdag den 14. maj Kl HFE081-MAB

½Opgavenummer 1.1. Antal point Eksempler Beskrivelser. Korrekt regneudtryk, korrekt facit. 2 point

GUX Matematik Niveau B prøveform b Vejledende sæt 1

Matematik B. Studentereksamen

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

Matematik B. Studentereksamen. Torsdag den 14. august 2014 kl stx142-mat/b

GUX. Matematik. B-Niveau. August Kl Prøveform b GUX152 - MAB

Matematik C. Højere forberedelseseksamen

Matematik B. Studentereksamen

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform b GUX181 - MAB

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Integralregning med TI-Interactive! Stamfunktioner Integraler Arealer Jan Leffers (2005)

Niveau Eksempler Beskrivelser 2 Tegning/noter, der viser 5 bakker og/eller, hvordan 5 bakker kan findes.

Matematik B. Studentereksamen. Sygeterminsprøve. Sorø Akademis Skole. Tirsdag den 15. august 2017 kl stx172-mat/b

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Matematik A. Studentereksamen

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform a GUX171 - MAA

GUX. Matematik. B-Niveau. Torsdag den 26. maj Kl Prøveform b GUX161 - MAB

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Matematikprojekt Belysning

Transkript:

Generelle kommentarer omkring løsning af fysikopgaver Det skal tydeligt fremgå af besvarelsen hvilken tankegang, der ligger bag løsningen. Dvs. fyldestgørende og præcis forklaring, men samtidig så kort som muligt. Det er ikke en kvalitet at skrive lange og omstændelige forklaringer. I forbindelse med besvarelsen er det i orden at forudsætte, at selve opgaven er bekendt for læseren. Hvis en besvarelse er baseret på nogle antagelser, skal dette fremgå af besvarelsen. Hvis opgaven kan løses udelukkende ved at anvende en simpel ligning, er det tilstrækkelig forklaring blot at opskrive denne med symboler og indsætte de givne kendte størrelser. Symbolernes betydning skal klart fremgå. Det skal ligeledes klart fremgå, hvilke værdier, der er indsat. Dette kan gøres ved at opstille ligning(er) med symboler, løse disse, så der fås et færdigt regneudtryk med symboler, indsætte værdier og til slut beregne resultatet. Dette kan også gøres ved at anvende CAS-værktøjets muligheder for at tilskrive værdier til symboler og derefter anvende disse tilskrevne værdier i forbindelse med løsning af en opstillet ligning. Hvis der i en opgave optræder samme fysiske størrelse med forskellige værdier, defineres forskellige symboler simplest ved at sætte et indeks på dette. Ligninger skal opskrives med korrekt notation. Det er acceptabelt, at der optræder speciel CAS-notation (Maple) i forbindelse med beregninger udført med dette værktøj. Men dette kan ikke erstatte korrekt opskrevne ligninger m.v. som optræder i forbindelse med forklaringer af tankegangen bag opgaveløsningen. Når der i opgaven optræder sådanne CAS-beregninger med specielt notation, vil det være relevant at anføre i løsningen, at dette CAS-værktøj er anvendt. I en del tilfælde vil det være relevant at supplere forklaring med en tegning. Dette kan evt. gøres ved hjælp af tegnefaciliteterne i Maple. En anden mulighed er en håndtegning, som indscannes, eller tegnes direkte i den færdige udskrift af løsningen. Facit skal være klart markeret fx med farvemarkering. Dette kan gøres ved at opsummere facit i en afsluttende kommentar. Alle værdier af fysiske størrelser skal være angivet med korrekte enheder. Dette gælder facit, men det gælder også alle mellemregninger samt ligninger, hvori der er indsat værdier af fysiske størrelser.

Eksempel på opgave med løsning

En løsning på denne opgave, hvor der er gjort brug af Maple, således at Maples særlige notation indgår i opgaven a) Resistansen er givet ved hvor er strømstyrken og er spændingsfaldet. R findes ved hjælp af Maple som følger Strømstyrke Spændingsfald isolate for R (løst med Maple) Resistansen mellem de 2 elektroder er altså med 2 betydende cifre givet ved b) Effekten for hjertestarteren er givet som en funktion af tiden For konstant effekt er den afsatte energi i tidsrummet givet ved Da effekten som sagt varierer over tid kan den samlede energi,afsat i den givne tid, findes ved at opdele tiden i så små tidsintervaller, at effekten kan regnes for konstant i disse. Og derefter summere energierne afsat i disse tidsintervaller. Dette kan gøres ved at beregne det bestemte integral fra tiden til tiden af effektfunktionen hvor er starttiden og er sluttiden. Dette gøres med Maple som følger (1) Den afsatte energi i den givne tid er altså med 3 betydende cifre

En løsning på denne opgave, hvor Maples særlige notation ikke er synlig i løsningen (bortset fra, at der anvendes punktum som decimaladskiller - det er reelt umuligt at anvende Maple som skriveredskab og samtidig bruge komma som decimaladskiller) a) Resistansen er givet ved hvor er strømstyrken og R fås da som er spændingsfaldet. Resistansen mellem de 2 elektroder er altså med 2 betydende cifre givet ved b) Effekten for hjertestarteren er givet som en funktion af tiden For konstant effekt er den afsatte energi i tidsrummet givet ved Da effekten som sagt varierer over tid kan den samlede energi,afsat i den givne tid, findes ved at opdele tiden i så små tidsintervaller, at effekten kan regnes for konstant i disse. Og derefter summere energierne afsat i disse tidsintervaller. Dette kan gøres ved at beregne det bestemte integral fra tiden til tiden af effektfunktionen hvor er starttiden og er sluttiden. Altså fås Den afsatte energi i den givne tid er altså med 3 betydende cifre

Mundtlig præsentation af løsning af fysikopgave Ovenstående drejer sig om løsning af en fysikopgave, hvor denne skal afleveres og læses af en læser (bedømmes). I mange tilfælde løser man fysikopgaver, hvor løsningen skal præsenteres mundtligt. I sådanne tilfælde kan tilhørende mundtlig forklaring erstatte en del af den forklarende tekst, som man ellers ville lade være en del af opgaveløsningen. Men der er stadig nogle absolutte krav til en sådan præsentation af løsningen af en opgave. 1. 2. 3. 4. 5. Alle de givne størrelser opskrives med korrekte enheder og tildeles et symbol. Evt. laves en figur/tegning, som illustrerer problemet. Der opstilles med symboler en ligning (evt. flere ligninger), som beskriver det givne problem. Ligningen med symboler løses, så man får et beregningsudtryk for den størrelse, man skal finde. I nogle tilfælde kan man opstille dette beregningsudtryk direkte uden først at opstille en ligning. De givne værdier indsættes i beregningsudtrykket med korrekte enheder. Beregningsudtrykket med de indsatte værdier beregnes og afrundes til passende antal cifre. I forbindelse med løsningen er væsentligt, at du husker at en fysisk størrelse kan beskrives med et symbol, der omfatter både den konkrete værdi af størrelsen og dennes enhed. Du skal altså have styr på symbol, værdi og enhed. Fx kan energi beskrives ved symbolet. Energien kan have værdien. Dens enhed er altså J. At symbolet omfatter både talværdi og enhed betyder, at vi kan skrive. Når du opskriver løsningen på en fysikopgave, er det vigtigt, at du bruger lighedstegn og anden matematisk notation korrekt. Eksempel på opgave En brødrister er påtrykt effekten. Det varer at riste et stykke brød. Hvor meget energi bruges for at riste et stykke brød. Energien skal angives i både J og i kwh. Løsning der som sagt er tilstrækkelig, hvis der suppleres med en mundtlig forklaring Dvs. den forbrugte energi er eller