ESBJERG KOMMUNE MOTORSPORTSCENTER DANMARK Baggrundsrapport Oktober 2008 Østervang 2, 6800 Varde Dokken 16 A, 6700, Esbjerg
Overordnet beskrivelse af området Et udvidet og nyt Motorsportscenter Danmark påregnes placeret på et område på ca. 135 ha, hvoraf de eksisterende motorbaner udgør ca. 40 ha, medens de øvrige arealer hovedsageligt udgøres af intensivt dyrkede landbrugsarealer og enkelte mindre naturbeskyttede biotoper. Naturelementerne i området kan opdeles som følger: 1. Beskyttet vandhul på mere end 100 m 2 med tilknyttet mose på mere end 2.500 m 2. 2. Beskyttet vandhul på mere end 100 m 2 mellem speedwaybanen og motocrossbanen 3. Fortidsmindearealet 4. Nyere plantet løvskov på ca. 2,2 ha. 5. Beskyttet engareal ved Skærbæk 6. 5-rækket løvtræshegn Uden for området findes tillige: 7. Beskyttet engareal umiddelbart udenfor motorsportsområdet mod øst. 8. Beskyttet engareal umiddelbart vest for motorsportsområdet for enden af Esbjerg Lufthavnens landingsbane. Tallene relaterer sig til nedenstående luftfoto over området. Foto 1: Luftfoto fra 2006 over det område, hvor Motorsportscenter Danmark skal ligge. 2
Tidligere registreringer/kvalitetsbedømmelser Det tidligere Ribe Amt har som led i regionplanlægningen udarbejdet forslag til naturkvalitetsplan for. I naturkvalitetsplanen er blandt andet Alslev Å og Skærbæk udpeget som ét af 6 hovedindsatsområder. Den sydligste del af dette hovedindsatsområde berører den nordligste del af Motorsportscenter Danmark. Området er en C-målsat 3 beskyttet eng. Engen er beskrevet i et senere afsnit. Der er ikke andre dele af Motorsportscenter Danmark, der er omfattet af naturkvalitetsplanen. Naturkvalitetsplan 3
3 beskyttet vandhul og mose matr. nr. 26p Skads, Esbjerg Jorder Det 3 beskyttede vandhul og mose på matr. nr. 26p Skads, Esbjerg Jorder, er blevet besigtiget i oktober 2005, april og maj 2007, samt af d. 26. Juni 2007. Vandhullet er vist på luftfoto nedenfor. Foto 2: Luftfoto fra 1999. (Ribe Amts GIS-kort på det tidligere www.ribeamt.dk) Det blå område er beskyttet som værende sø og det røde område som værende mose i Ribe Amts regionplan 2012. Hele området udgør omkring 5000 m 2. Mosen har af Ribe Amt været vurderet som opfyldt B-målsat baseret på luftfototolkning. Mosen har ikke tidligere været besigtiget. har d. 26. juni 2007 besigtiget mosen for at verificere B-målsætningen. Foto 3. Luftfoto fra 2004 4
Vandhullets udbredelse varierer meget over året. I april 2007 skønnedes vandet at dække ca. 60 % af hele området. I oktober 2005 fandtes kun et frit vandspejl på ca. 10 m 2 i områdets sydøstlige del. Se nedenstående foto: Foto 4 Det eneste ikke overgroede frie vandspejl på lokaliteten i oktober 2005. Der er ikke decideret tørvedannelse i området, selvom der findes steder med tørvemos. Bunden er alle steder forholdsvis fast. Der var adskillige aftryk efter liggende rådyr i græsset. I kanten af området står fyr og pil. Desuden findes mindre træer af tjørn, røn, hyld, druehyld og en enkelt større sitkagran. Der ligger en del vindfælder af fyr, der sammen med det tætte pilekrat udgør et godt skjul for dyr og fugle. Der blev fundet adskillige liggepladser efter rådyr i græsset og der blev bl.a. observeret fuglekonger og musvitter i krattet. Foto 5 og 6 af pilekrattet og den fugtige bund i de centrale dele af området. Flora og faunaliste er vedlagt som bilag 1. 5
Vurdering af sø- og moseområdet Området har en forholdsvis høj naturværdi som habitat for dyr. Pilekrattet og vindfælderne yder et godt skjul og tilstedeværelsen af vand har givetvis en vis betydning for områdets dyr, selvom der er en vis risiko for, at der ikke vil være tilgængeligt vand i meget tørre perioder. Besigtigelsen i oktober 2005 var efter en længerevarende tør periode. Besigtigelserne i april og maj 2007 var primært for at vurdere habitaten som paddelokalitet. Der blev fundet 2-3 ægklumper af frøer, men ingen voksne frøer. Det vurderes derfor, at vandhullet ikke har nogen væsentlig betydning som leve og ynglested for padder. Der er ikke fundet fredede eller truede plantearter på lokaliteten. Det er kommunens vurdering, at mosens værdisætning og målsætning skal fastholdes som B da; den indeholder 1-2 karakteristiske naturtyper 1. o 7140: Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand. o 91E0: Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld (- dog en svagt udviklet og noget piledomineret form) Området har mulig betydning som trædesten for akvatiske organismer i landskabet. Søen er voksested for den vandlevende levermos, Riccia fluitans, der må betegnes som forholdsvis sjælden i Vestjylland. Den er dog ikke rød- eller gullistet. De centrale dele af mosen udsættes for ringe påvirkning af sprøjtning, dræning og gødskning grundet det omgivende krat. Beskyttet vandhul på mere end 100 m 2 mellem speedwaybanen og motocrossbanen På den gamle del af Korskrobanen ved folkeracebanen er der tilsvarende en 3 beskyttet sø/vandhul, idet størrelsen er over 100 m 2. Vandhullet er lavvandet med en pilebevokset ø i midten. I 2007 er der konstateret ynglende blishøns og gråænder i vandhullet. Der er kun fundet enkelte ægklumper af frøer og på baggrund af dette vurderes vandhullet ikke at være nogen væsentlig paddeynglelokalitet. har d. 26. juni 2007 registreret følgende bevoksning; Krat omkring søen og på brinkerne samt muligvis også på øen: femhannet pil, selje-pil, øret pil, almindelig star, mose-bunke, bittersød natskygge, lyse-siv, kær-snerre, blåtop, kær-ranunkel. Selve søen: knop-siv, kryb-hvene, sump-skræppe, grenet pindsvineknop, vandrøllike, almindelig sumpstrå, liden andemad, næb-star. I forbindelse med vandhullet er der etableret en boring/indtag af overfladevand til brug for vanding af baneanlæggene. Søen vurderes ikke for nærværende at opfylde den generelle målsætning om at have et alsidigt dyre- og planteliv. Da vandhullet ligger midt på Motorsportscenteret og ikke vurderes at være af væsentlig naturværdi, forventes det, at vandhullet vil blive indpasset ved anlæggets udbygning eller vil blive flyttet for en mere hensigtsmæssig placering. 1 Naturtyperne følger EU's Habitatdirektiv, bilag 1 6
Fortidsmindearealet Ved 3 på Luftfoto 1 ligger der et fortidsminde langs Tingvejen. Der er reelt set tale om 2 fortidsminder (fredningsnr. 34049 og 340414). Området omkring disse er fredet, således at der ikke må foretages jordbehandling, gødskes eller tilplantes på fortidsminderne inden for en afstand af 2 meter fra dem. Desuden er der en 100 meter beskyttelseszone, hvor tilstanden ikke må ændres. Der må således ikke placeres hegn, plantes, opstilles bygninger, campingvogne eller lignende indenfor beskyttelseszonen. Det nordligste fortidsminde med mindesten ser rimeligt velholdt ud omkranset af et lyngklædt areal, mens det sydligste er bevokset med knækkede fyrretræer, rynket rose, elmetræer og indeholder en bunke sten og murbrokker. Foto 7. Sydligste fortidsminde set fra syd. Foto 8. Sten- og jordbunke på fortidsmindet. Fortidsminderne vil ikke blive berørt direkte af Motorsportscenter Danmark, men der forventes lejlighedsvis at blive behov for at benytte den nuværende græsmark syd for fortidsminderne til parkering. Skovareal på matr. nr. 5d Skads, Esbjerg Jorder Skovarealet er blevet besigtiget torsdag d. 6. oktober 2005. Arealet består ikke som vist på foto 2 af en del højere træer i den østlige halvdel, idet disse er blevet stormfældet i december 1999 og siden hen fjernet. Denne del af arealet er nu dybdepløjet og nytilplantet med blandede løvtræer. Den vestlige del af arealet er tilsvarende dybdepløjet og tilplantet med blandede løvtræer, men planterne er 1-2 år ældre, men stadig kun mellem 0,5 og 2 m høje. Det er oplyst fra Linnet Statsskovdistrikt, at der ikke er fredsskovpligt på arealet. På grund af dybdepløjningen er der endnu ikke etableret en tæt undervegetation. Det beplantede areal incl. det i nordenden beliggende fritidshus udgør ca. 2,2 ha. Plantevæksten på arealet består udover løvtræerne af diverse pionerarter, der kan etablere sig på den næringsfattige sandjord, som er kommet frem ved dybdepløjningen. Der er ikke udarbejdet en artsliste for disse planter, idet der ikke på arealerne vil kunne findes fredede eller truede plantearter. 7
Foto 9: Skovarealet fotograferet på grænsen mellem den 3-4 år gamle tilplantning og den 1-2 år gamle tilplantning. Naturindholdet er på nuværende tidspunkt på højde med eller lidt højere end en brakmarks, men på få år, når træerne kommer til at give læ og skjul, vil naturindholdet blive væsentlig større. Vurdering Nyplantningerne har på nuværende tidspunkt ikke nogen stor naturmæssig betydning, men kan i løbet af 3-4 år blive et væsentligt tilholdssted for pattedyr og fugle. Der er kun få tilsvarende beplantninger i 1-2 km s afstand, så en vis lokal betydning vil det tilplantede areal kunne få. Der er dog væsentligt større skove (Grimstrup Krat m.fl.) indenfor en radius på 4-5 km. Det forholdsvis nytilplantede skovareal indeholder hverken fredede eller truede planter eller dyr, og udgør hverken lokalt eller regionalt plan en truet naturtype. Sløjfningen af nyplantningen kræver ingen specielle tilladelser. Beskyttet engareal ved Skærbæk I det nordøstligste hjørne af Motorsportscenter Danmark v. 5 på luftfoto 1, er der en 3 beskyttet eng. Engen benyttes til høslet og der er ikke fundet nogen speciel bevaringsværdig flora. Se foto 10. Engområdet er sammen med Skærbæk, som den ligger langs, den øverste del af Naturkvalitetsplanens indsatsområde ved Alslev Å. Indsatsen i området fokuserer specielt på at få forbedret spredningskorridoren langs Skærbæk og Alslev Å, således at der bliver gjort noget ved de væsentlige huller i korridorstrukturen der er i; Alslev Ådal i området omkring tilløbene Stokbro Bæk og Nebel Bæk. Skærbæk, - ådalen ved Ølufmølle, Schæfergårde og Rudholm. Da Motorsportscenter Danmark ligger i den yderste ende af indsatsområdet og ikke er i nærheden af ovennævnte områder med huller i korridorstrukturen, så forventes etableringen af støjvold og overfladevandsbassin i et hjørne af den 3 beskyttede eng at kunne tilpasses i forhold til prioriterede naturværdier. 8
Foto 10. 3 beskyttet eng ved Skærbæk. Fotograferet mod øst fra Skærbæk. 5-rækket løvtræshegn Løvtræshegnet v. 6 på foto 1 indeholder eg, ask, alm. røn, engriflet hvidtjørn, grøn-el, rød-el, dunet gedeblad, hyld, kvalkved, mirabel, ahorn, syren og vild æble. Det er træer og buske, der er almindeligt benyttet til den type nyere læhegn. Foto 10. 5-rækket læhegn. Vurdering Hegnet er af den nyere type, der giver godt læ og indeholder mange arter, der giver føde til insekter mm., fugle og pattedyr. Alderen på læhegnet vurderes at være 5-7 år og da læhegnet er 9
veletableret og i god vækst, har det en væsentlig betydning for fugle og dyr i området. Da hegnet i syd ender i motocrossbanen, har det en mindre betydning som spredningskorridor. Hegnet kan ikke bibeholdes ved etablering af Motorsportscenter Danmark og vil blive fjernet. Dette vil ikke få betydning for sjældne eller truede dyre- og plantearter, men mere for de almindelige arter. Ved etablering af støjvoldene vil der på ydersiderne være mulighed for at lave læhegn/beplantning, der vil være af samme kvalitet for vildtet. Her vil specielt den nordlige og østlige støjvold kunne få betydning som spredningskorridorer. Landbrugsjorden og de øvrige læhegn. Landbrugsjorden dyrkes intensivt og der er kun få, enkeltrækkede læhegn i det aktuelle område, hvor Motorsportscenter Danmark skal anlægges. Som natur betragtet har landbrugsjorden med den nuværende anvendelse ingen værdi og det samme gælder læhegnene. Foto 12. Enkeltrækket læhegn af Elm, der er ved at bukke under for elmesygen. Foto 13. Højt poppelhegn ned mod vandhul og mose. Hegnet er åbent for neden og har ikke nogen væsentlig værdi for fugle og pattedyr. I baggrunden ses et gammelt hvidgranshegn, der har en begrænset levetid tilbage. Hegnet er tilsvarende åbent og har ingen væsentlig værdi for vildtet. 10
Beskyttet engareal umiddelbart udenfor motorsportsområdet mod øst. Dette område (nr. 7 på foto 1) er beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven, som værende eng. Der er imidlertid også gravet en sø på arealet (se foto 14) og såfremt den er gravet lovligt, er den også beskyttet af 3 i naturbeskyttelsesloven. Området ligger op til den østlige støjvold og den overfladevandskanal, der er planlagt ved foden af volden. Kanalen vil forhindre, at der strømmer overfladevand til engarealet og det forventes derfor ikke, at etablering af Motorsportscenter Danmark vil påvirke engarealet. Foto 14. Gravet sø på 3 eng. Beskyttet engareal umiddelbart vest for motorsportsområdet for enden af Esbjerg Luftshavns landingsbane. Det fremgår ikke af de nuværende forhold, hvorfor dette areal er klassificeret som engareal. Arealet slås jævnligt og minder mest om en almindelig dyrket græsmark i omdrift. De arealer, der grænser til 3 området fra nord og syd langs Ølufvad Hovedvej, forventes lejlighedsvis at skulle benyttes til parkeringspladser. Det vil dog blive ubefæstede arealer, der ikke forventes at kunne påvirke 3 området. Foto 15. 3 beskyttet eng for enden af landingsbanen op til Ølufvad Hovedvej. 11
Samlet vurdering. Gennemgangen af de biologiske og naturmæssige værdier i området for en kommende motorsportsbane har ikke vist, at der var helt unikke lokaliteter i området. Den biologiske bedømmelse er, at de nuværende mere værdifulde biotoper har en karakter, der kan findes tilsvarende i nærområdet. Det fremtidige motorsportsanlæg vil i øvrigt udlægge en del af arealerne i brak og i områder med træer og buske, ligesom der til forsinkelse af overfladevand inden udledning til recipient vil blive etableret et større areal, der anvendes til opstuvning/forsinkelse af overfladevand fra baneanlæg og parkeringsområder. 12
Bilag 1 Flora og faunaliste (ukomplet) 3 beskyttet vandhul og mose matr. nr. 26p Skads, Esbjerg Jorder Flora: Brændenælde (Urtica sp.) Agertidsel (Circium arvense) Gederams (Epilobium angustifolium) Lyse-Siv (Juncus effusus.) Musevikke (vicca sp.) Brombær (Rubus sp.) Hindbær (Rubus idaéus) Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) Blåtop (Molinia caerulea) Star (Carex sp.) Fyr (Pinus contorta) Alm. Røn (Sorbus sp.) Alm. Hyld (Sambucus nigra) Druehyld (Sambucus racemosa) Sitkagran (Picea sitchencis) Tjørn (Crataegus laevigata) Gråpil (Salix cinera) Spagnummos Fauna: Fuglekonge Musvit Skovskade Spor af rådyr s floraliste af 26. juni 2007. (d) betegner en dominerende art. * er mosser. Nordlige kant mod marker: fyr, hindbær, skov-hanekro, gederams. Krat ved øvrige kanter: femhannet pil (d), øret pil (d), selje-pil, alm. røn, gærde-snerle, bredbladet mangeløv, rød-el, ask, lav ranunkel, solbær, bittersød natskygge. Åbne partier: lyse-siv, kær-snerre, kær-mangeløv, almindelig star, rød svingel, almindelig rapgræs, blåtop, mose-bunke, smalbladet mangeløv, hirse-star, Calliergon cordifolium*), Calliergonella cuspidata*), Aulacomnium palustre*). Plantesamfund flydende i vand: næb-star (d), kragefod, Sphagnum teres*), Spagnum fimbriatum*) og Spirogyra-algetråde. Sø: liden andemad (d), svømmende vandaks, vandstjerne-art, Warnsdorfia fluitans*), Riccia fluitans*). 13