HJEMSTAVNSGÅRDEN April 2008 Karsten Rønnows Tegnestue A/S Jørgen Nielsen - Rådgivende Ingeniører A/S
April 2008 s. 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund s. 2 2. Historik s. 2 3. Tilstandsregistrering s. 2 4. Konstruktiv undersøgelse s. 6 5. Projektforslag s. 10 6. Økonomi s. 14
April 2008 s. 2 1. Baggrund Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører ved Erik Nielsen og Karsten Rønnows Tegnestue ved Camilla Nybye har den 27. marts 2008 besigtiget på foranledning af museumsleder Sven Rask. Museet har over de seneste år kunnet konstatere en bevægelse i bindingsværkskonstruktionen omkring kohuset og en svækkelse af gavlen i forbindelse med storstuen. De problematiske områder er gennemgået med henblik på afdækning af synlige svigt og skader i hovedkonstruktionerne og på denne baggrund skitseres forslag til bygningsmæssige udbedringer og de økonomiske omkostninger forbundet hermed. 2. Historik Vestfyns Hjemstavnsgård består af en række bygninger, hvoraf de ældste er fra midten af 1700-tallet. Siden 1931 har bygningerne fungeret som museum for egnens bonde- og landsbykultur. Nord- og østlængen af det firlængede gårdanlæg er fra ca. 1750, vestlængen fra begyndelsen af 1800-tallet og sydlængen/stuehuset fra 1826, gavlkvisten er dog tilføjet omkring 1855. er især kendt for ladebygningernes karakteristiske sulekonstruktion. 3. Tilstandsregistrering Generelt Generelt fremstår det firfløjede gårdanlæg velholdt på tag og fag og museumsanlægget bærer præg af, at der gennem årene er anvendt velovervejede håndværksmæssige metoder og materialer. Museet har selv stået for det løbende vedligehold, der dog de seneste år af økonomiske årsager har sakket bag ud. Kalkoverfladen på de murede tavl begynder derfor nogle steder at skalle af, og vinduer er tørre i overfladen med stedvise afskalninger både ind- og udvendigt. Vindue i gavl ved storstue. Der ses generelt afskalninger og tørre overflader på flere vinduer. Bygningen er uopvarmet og som naturligt følge af dette er der generelt en stor fugtmæssig variation i ydermure, gulve og skillevægge, hvilket ikke er gunstigt.
April 2008 s. 3 Fodremmen For hele det firfløjede anlæg gælder det at fodremmen stedvist er angrebet af råd. Nogle steder har bygningen sat sig og fodremmen er helt eller delvist dækket af terrænet. Som en forebyggende handling bør hele fodremmen på alle fire fløje eftergås nøjere og rådangrebne dele udluses eller udskiftes. Der ses flere steder begyndende sætninger i de øvre konstruktioner og for at undgå, at konstruktionen synker yderligere og bliver ustabil, bør en reparation af fodremmene udføres snarest muligt. Råd i fodrem på sydside Fodremmen mod gårdsiden er på steder dækket af terræn Storstuen og indvendige overflader De enkelte rum i sydfløjen blev beset og en nøjere registrering af overfladeskader i storstuen blev skitseret (vedlægges som bilag). I storstuen findes en række fine vægdekorationer, udført i limfarveteknik direkte på pudset grund. Væggene er dog i kraftigt forfald med store afskalninger og revnedannelser. Vægoverfladen er udført med rør og puds. Hvor pudsen er skallet af ses, at metalnettet og sømmene ruster og smuldrer bort, når man rører ved det. Væggene er senest istandsat i 1990. På dette tidspunkt blev der også konstateret revner i pudsen; disse blev udkittede og der blev efterfølgende udført en retouchering af vægbemalingerne. Mellem puds/rør/metaltråd-opbygning og tavl kan konstateres saltudblomstringer, der er opstået som følge af fugtophobning, fordampning af vand ved temperaturskift, og i den forbindelse udskilles salte, der kan støde pudsen af. Det vurderes, at de omfattende skader på storstuens pudsede vægge ikke skyldes at gavlen sætter sig, men at skaderne derimod er et resultat af forskellige faktorer som kraftig fugtophobning, saltudblomstringer og rust i ståltrådsnettet og sømmene. Det spiller naturligvis også ind, at bindingsværkets materialer, tømmer, tegl og mørtelarbejder forskelligt og bevæger sig i forhold til hinanden, og den indvendige puds er ikke smidig
April 2008 s. 4 nok til at optage disse bevægelser. Revnedannelsernes mønster følger naturligt konstruktionens opbygning. Revnedannelser og afskalninger af pudsen i storstuen. Der ses ligeledes revnedannelser i øvrige rum i sydlængen, dog ikke så omfattende som i storstuen. Revnedannelser i bryggers, kvistrum og mellemstuen.
April 2008 s. 5 Bræddegulvet i storstuen påvirkes ligeledes af fugtniveauet i rummet/væggene. Træet optager fugten og udvides, hvorved plankerne slår sig mod hinanden og buler op, da de ikke er lagt til at optage udvidelsen ved de tilstødende vægge. Bræddegulvet i storstuen slår sig.
April 2008 s. 6 4. Konstruktiv undersøgelse Vestgavl ved storstue Vestgavl ved storstue. Som ved østgavlen ved kostalden er vestgavlens bindbjælke i dårlig forfatning. Tømmeret et nedbrudt flere steder som følge af vandindtrængning gennem samlingerne til de overliggende stolper, dokker og skråbånd. Sidstnævnte tømmerstykker er af samme årsag præget af nedbrud ved tapperne. Fodremmen er delvis nedbrudt, dels på grund af vandindtrængning i samlingerne, dels på grund af mørtelbanketten ved sokkelen, der holder på vandet. Banketten er sikkert etableret for at bortlede vand fra sokkelens fremspring, men vandet har alligevel haft adgang til remmen, da der har dannet sig en spalte mellem tømmer og mørtel. Også ved fodremmen har de tilstødende stolper, dokker og skråbånd rådskader.
April 2008 s. 7 Bortset fra en karakteristisk overfladenedbrydning (<10 mm) synes tømmeret at være i god stand. Det kan dog ikke udelukkes, at der er skjulte skader, f. eks. ved tapsamlinger eller på bagsiden af fodremmen. Vandbrættet er fri af muren og kan således ikke lede vandet ud fra gavlens overflade. Sokkelen, der indgår i den overraskende kraftige kælderydervæg, er opbygget med store marksten og fuget med en stærk (cement?) mørtel, der generelt er løs eller faldet ud. Der ses enkelte revner i sokkelen, men der er ingen tegn på alvorlige sætninger. Nedbrudt tømmer ved bindbjælke. Betonbanket ved fodrem.
April 2008 s. 8 Østgavl ved kohus Bygningen bærer ved kohuset præg af manglende konstruktiv sammenhæng mellem gavlen og den langsgående væg i porten. Endvidere er porten og dens vægforlængelse uden ordentlig sammenhæng til de to tværvægge, der afgrænser portrummet. Væggen mellem portrum og kostald er skredet voldsomt forneden muligvis afstedkommet af niveauforskellen mellem belægningerne i kostald og port. Den manglende sammenhæng har givet anledning til markante bevægelser af bygningsdelene, hvis stabilitet næppe vil kunne eftervises ved beregning. Gavlen hælder udefter mest markant mellem port og dør. Gavlen er midlertidigt forankret med et par hulbånd fastgjort til bindbjælken. Vægfeltet mellem port og tværvæg mod port hælder voldsomt udefter foroven, se foto. Selve porten hælder ligeledes udefter, og det er forbundet med vanskeligheder i det hele taget at åbne og lukke porten. Bevægelse af vægfelt ved port som følge af utilstrækkelig sammenhæng til tværvæg mod portrum. Manglende konstruktiv sammenhæng mellem gavl (længst væk) og tværvæg mod portrum (th) Bindbjælken (6x6 antagelig i gran) i gavlen er svækket af råd. Overfladen er generelt dårlig i 1-1½ cm dybde, men ved en synlig skade midt på bjælken er der råd i 4-4½ cm dybde. Der er endvidere fri adgang for vand i samlingerne mellem bindbjælke og overliggende lod- og skråtømmer. Der må derfor forventes skjulte rådskader i bindbjælken. Endelig ses der et egentligt brud i bindbjælken ved hjørnestolpe nærmest porten.
April 2008 s. 9 Brud i bindbjælke over hjørnestolpe mod port. Samling mellem bindbjælke og stolpe med adgang for vand. Gavlens hjørnestolpe ved nordfacaden er rådden forneden (hjørnesten i sokkel er helt løs), og bæringen ved hjørnet må være sikret af skråbåndene. Det bemærkes endvidere, at bindingsværket nærmest porten har en planforskydning mellem stolperne over og under bindbjælken. I samme områder er enkelte tavl løse. Endelig skal nævnes, at den oprindelige fodrem er udskiftet med en betonstøbning, der i øvrigt er i god stand. Væg mellem kostald og portrum. Udskridning ved terræn. Væggen mellem kostald og portrum bærer som nævnt præg af en voldsom udskridning forneden svarende til en hældning på op til 1:6 (ca. 9 o ). Endvidere ses det, at fodremmen synker ved døren, men det er ikke undersøgt nærmere, om sylden under væggen er forsvarligt udført. Bevægelserne har medført, at flere af tavlene er løse, og over døren er overligger og tavl sunket. På grundlag af ovenstående vurderes væggens stabilitet at være i fare.
April 2008 s. 10 5. Projektforslag Vestgavl ved storstue omfang Udskiftning af bindbjælke til (ca. 6x6 ) egetømmer i fuld længde. - Afstivning af tagværk og dæk m.v. nærmest gavl - Afstivning og delvis nedtagning af overliggende bindingsværk 1) - Ny bindbjælke i egetømmer - Retablering af overliggende bindingsværk Delvis udskiftning af fodrem (egetømmer) - Afstivning af overliggende konstruktioner - Nedtagning af overliggende bindingsværk 2) - Ny fodrem bindbjælke i egetømmer 3) - Retablering af overliggende bindingsværk Diverse tømmerreparationer Ommuring eller sikring af løse tavl Diverse reparationer samt følgearbejder - Overfladebehandling af tavl og bindingsværk - Snedker- og malermæssig istandsættelse af fire vinduer - Malermæssig istandsættelse af lemme i gavl - Istandsættelse af sokkel - Indvendige arbejder 1) 2) 3) Det foreslås at nedtage tavl og dokker mellem bindbjælke og de overliggende løsholte. Overliggende konstruktioner afstives med gennemgående afstivningsbjælker fastgjort forsvarligt til stolper og understøttet af afstivninger på begge sider af gavlen. Indvendigt føres afstivningen gennem dæk og helt til kældergulv. Samlinger må nødvendigvis udføres med løse tappe. Alternativt skal hele bindingsværkskonstruktionen over bindbjælken nedtages og genopsættes. Det foreslås at nedtage tavl og dokker mellem bindbjælke og de overliggende løsholte. Ved at demontere de øverste granitsten bør der kunne skabes plads til at montere nye stykker rem, den at bortskære tappe i stolper, skråbånd og dokker.
April 2008 s. 11 Vestgavl ved storstue. Oversigt over skønnet omfang af tømmerreparationer. Østgavl ved kohus - omfang Udskiftning af bindbjælke til 6x6 egetømmer i fuld længde. - Afstivning af tagværk nærmest gavl - Nedtagning af overliggende bindingsværk 1) - Ny bindbjælke i egetømmer - Retablering af overliggende bindingsværk Diverse tømmerreparationer, herunder reparation af hjørnestolper Ommuring eller sikring af løse tavl Omsætning af væg mellem kostald og portrum 2) - Afstivning af tagværk og bjælker i de yderste fag mod gavlen - Nedtagning af bindingsværksvæg - Sikring af syldstensfundament - Genopsætning af bindingsværksvæg Forbedring af konstruktiv sammenhæng - Sammenbinding af gavlvæg og væg mellem kostald og portrum - Sammenbinding af portstolpe og væg mellem kostald og portrum - Sammenbinding mellem porten vægforlængelse og tværvæg mod portrum
April 2008 s. 12 Diverse reparationer samt følgearbejder - Overfladebehandling af tavl og bindingsværk - Malermæssig istandsættelse af døre - Malermæssig istandsættelse af port inkl. eftergang af beslag - Eftergang af sokkel 1) 2) Det foreslås at nedtage hele den overliggende bindingsværkskonstruktion, dels for at undgå afskæring af tappe i lodstolper, dels for at kunne rette op på planforskydningen mellem bindingsværket over og under bindbjælken. Alternativt kunne væggen fikseres og istandsættes, som den er, men løsningen ville kræve en ny konstruktion i jord til sikring af væggens vandrette forankring ved terræn. Løsningen er foreløbigt fravalgt. Østgavl ved kostald. Oversigt over skønnet omfang af tømmerreparationer ekskl. nedtagning og genopsætning af væg mellem kostald og portrum. Materialevalg, overflader og overgange For udlusning og udskiftning af dele af bindingsværkskonstruktionen anvendes samme træsort som eksisterende og med åreretning i samme som eksisterende. Om muligt anvendes genbrugstræ til udlusninger og udlusninger fastgøres med trædyvler. Træ til udskiftning imprægneres inden opsætning med egnet beskyttelsesmiddel mod råd og svamp. Træværkets overflade i gavlen mod storstuen har pga. solens påvirkning en skørnet og ujævn overflade. Denne overfladestruktur vil det ikke være umuligt at ramme ved udlusninger. Der udluses, om muligt med håndhugget tømmer i samme træsort som
April 2008 s. 13 eksisterende og overfladebehandles ligeledes som eksisterende. Med tiden vil træet patinere til en overflade tilnærmet den eksisterende. Eventuelt kan man forpatinere overfladen ved at foretage en let brænding og fjerne det løse ved med en stålbørste. Det bør overvejes at forsyne vinduerne med vandnæse eller et lille fodblik for at undgå fugtophobning på de underliggende løsholter. Ommuring af tavl Hvor tavl må tages ud for istandsættelse af bindingsværket, renses stenene og genbruges på samme sted som nedtaget. Der opmures med ren kalkmørtel og med meget små fuger, hvilket især er vigtigt mod omkringliggende tømmer. Tavlene har en del steder gennem tiden været repareret med cementmørtel. Cementmørtel fjernes og erstattes med kalkmørtel, således at tavlene har den tiltænkte effekt som sugende for fugt der ellers vil optages i træet. Hvor cementreparationerne ses på tømmerværket fjernes dette ligeledes. Huller og revner i bindingsværkskonstruktionerne Tømmeret i bindingsværket har huller og revner, som kan give ophobning af fugt heraf følgende råd og svamp. Dybe fuger renses op for mørt træ og snavs, kalfatres med tjæret værk og forsegles med tjærekit (trætjære iblandet slemmet kridt). Inden lukning af revner imprægneres grundigt i dybden. Mindre svindrevner fra 0-3 mm lukkes ikke. Mindre overfladebeskadigede partier kan konsolideres med trætjære og kogt linolie. Storstuen, herunder vægge og gulve Opbygningen af de pudsede vægge harmonerer som før skrevet dårligt med de fugtige forhold. Samtidigt findes der på stykker af væggen bemalinger, som man gerne ønsker bevaret. Størstedelen af de bemalinger, der er synlige i dag findes på bagskillevæggen, der også er den væg, der er mindst udsat for fugtsamlinger, og revnedannelserne er da også mindst her. Det foreslås, at puds og bemalinger på bagskillevæg samt et stykke af sydvæggen bevares, at revnedannelser udkittes og eventuelle konserverende arbejder
April 2008 s. 14 drøftes og udføres af konservator. Det skal nævnes her, at man må forvente, at der med tiden igen vil kunne opstå revnedannelser. Øvrige vægge, nordvæggen, vestgavlen og resterende sydvæg, pudses om. Puds og rør nedtages. Tavl der ikke mures om i forbindelse med reparationer i gavlen afbørstes for saltaflejringer og skylles over med rent vand. Vægge udføres med rør og puds igen der skal findes en rustfri løsning. For at minimere revnedannelserne kan man lægge lidt pap over samlinger ml. tømmer og murværk. Bræddegulvet tilpasses og friholdes fra den fugtige ydermur, både for at forebygge råd og for at give plads til at træet kan arbejde under rummets skiftende temperatur og fugtighed. Fodpaneler bevares men der udføres nye sandlister. Følgende arbejder nævnes, men er ikke registreret mere nøje, og er ikke prissat i det nærværende: Overflader i de øvrige rum i sydlængen foreslås eftergået og revner udfuget med efterfølgende overfladebehandling som eksisterende. I forbindelse med arbejderne kan man overveje en enkel form for klimastyring eller ventilation. 6. Økonomi Som det fremgår af det ovenstående er der mange uafklarede spørgsmål, og et overslag over udgifterne må på dette grundlag blive behæftet med stor usikkerhed. Der er udarbejdet et skønsmæssigt bygningsdelsoverslag, som vedlægges. De samlede udgifter udgør i henhold til dette 1.500.000 kr. ekskl. moms eller 1.875.000 kr. inkl. moms. Arbejderne vil naturligvis kunne deles i etaper, men man må i så fald regne med, at den samlede udgift bliver noget højere. I grove træk vil udgifterne fordele sig således, alle beløb inkl. moms: Vestgavl ved storstuen: 540.000 kr. Østgavl ved kohus: 530.000 kr. Indvendigt, storstue: 440.000 kr. Fodrem: 420.000 kr.