Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Relaterede dokumenter
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

2014 monitoreringsrapport

Opfølgningg på Klimaplanen

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CO2-opgørelse Svendborg Kommune

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Opsummering af CO -kortlægning 2007 Teknik og Miljø Århus Kommune

NOTAT 12. december 2008 J.nr / Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2013

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Klimaplan Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan Lars Bo Jensen

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

FAXE KOMMUNE CO 2 -UDLEDNING SOM GEOGRAFI

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

Københavns Miljøregnskab

Deklarering af el i Danmark

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014

VE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO2 beregner. Præsentation af den nationale model udviklet af COWI og DMU for Klimaministeriet og KL. Claus W. Nielsen COWI # 19/8/2008

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

Fremtidens energisystem

Kommunens grønne regnskab 2012

Indsats i Borgmesterpagten

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Klimaplan del 1 - Resumé

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Kommunens grønne regnskab 2011

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Klimaregnskab for kommunen som helhed

Status for energiselskabernes energispareindsats 2018

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Verificering af monitorering af CO 2 -udledning 2016

KLIMAPLAN GULD- BORGSUND

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

FAXE KOMMUNE KORTLÆGNING AF CO 2 UDLEDNING FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Grønt regnskab kort udgave.

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Energiregnskab 2015 For kommuner i Region Midtjylland. Energiregnskaber februar 2017 Jørgen Lindgaard Olesen 1

Samsø Kommune, klimaregnskab 2016.

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Kortlægning af CO2-emissionen for 2011 for det geografiske område.

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Klima

Transkript:

Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2 kortlægning for Aarhus Kommune som samfund for 2015. Kortlægningen viser, at udledningen af drivhusgasser fortsat er faldende. Udledningen opgjort pr. indbygger er også faldende trods økonomisk og befolkningsmæssig vækst i Aarhus. Fra 2013 til 2015 er den samlede udledning faldet ca. 21 %. Det markante fald skyldes i stor grad den nationale udbygning af elforsyningen i Danmark med vind og sol. Modregnes effekten af udbygning på nationalt niveau, er den samlede udledning i Aarhus ca. 8 % lavere end i 2013. Denne del af faldet skyldes primært en fortsat reduktion i energiforbruget hos borgere og virksomheder. Dette viser, at udviklingen i Aarhus påvirkes væsentlig af de nationale rammebetingelser, men at der også for Aarhus isoleret set er tale om en betydelig nedgang i CO2 udledningen. I dag er udledningen ca. 70 % af niveauet i 2008, hvor klimaindsatsen startede i Aarhus. Transport er den eneste sektor, hvor udledningen ikke er faldet i forhold til 2013, og hvor der fortsat ikke ses nogen tydelig positiv udvikling. Landbrugssektoren viser ligeledes ikke tegn på nogen tydelig positiv trend endnu, men udgør dog fortsat en mindre del af den samlede udledning. AffaldVarme Klimasekretariatet Bautavej 1 8210 Aarhus V Telefon: 89 40 15 00 Direkte telefon: 41 85 53 96 Direkte e-mail: skotte@aarhus.dk Sag: 16/033979-4 Sagsbehandler: Henrik Skotte Med udfasning af kul i energiproduktionen i Aarhus ultimo 2016 forventes CO2 udledningen at falde yderligere. Reduktionen med forventet registrering i en 2017 kortlægning vil primært være relateret til fjernvarme og sekundært til el pga. den samtidige elproduktion (kraftvarme). Herefter vil transportområdet stå som den primære kilde til udledning af CO2 i Aarhus. Ligeledes vil industriens og landbrugets udledning udgøre en relativt større andel af den fremtidige samlede CO2 udledning.

2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 CO2, tons/år Side 2 af 6 0-500.000 2008 2009 2011 2013 2015 El Varme Industri Transport Landbrug (ikke-energi) Affald, spildevand mv. Skovrejsning mv. 2008 2009 2011 2013 2015 CO2 t./indbygger 7,5 7,2 6,5 6,2 4,8 Resultater Resultaterne fra CO2 kortlægning 2015, opdelt på forskellige sektorer, er anført i nedenstående tabel sammen med tidligere år. For de enkelte sektorer kan der tilføjes følgende: El: Faldet i udledningen skyldes primært nedgangen i den nationale emissionsfaktor for el. Dog er der over tid et svagt faldende elforbrug målt i kwh. Varme: I Aarhus er denne sektor domineret af den store fjernvarmedækning i Aarhus Kommune på ca. 95 %. Der har ikke været de store udsving i det samlede fjernvarmeforbrug (kwh) siden 2008, dog en lille nedgang fra 2013 til 15. Proces/Industri: Jævnt faldende CO2 udledning siden 2008. Transport (samlet): Den samlede opgørelse inkl. non-road transport viser en lidt større samlet CO2 udledning i 2015 end 2008. Vejtransport: Transportarbejdet og dertilhørende CO2 udledning ligger i 2015 på ca. 95 % af 2008 niveauet, men der har været en stigning fra 2013 til 2015.

Affald + spildevand samt Skovrejsning: Kun små udsving over tid og relativt lille samlet betydning. Side 3 af 6 Landbrug (ikke-energi): Meget svingende udledning fra år til år bl.a. afhængigt af udsving i antal husdyr. 2015 er nogenlunde på niveau med tidligere år. Sektorer. Tons CO2 2008 2009 2011 2013 2015 El 933.405 869.312 707.810 699.079 358.000 Varme 411.006 414.041 393.680 401.624 349.090 Industri 154.912 154.912 124.600 119.211 114.170 Transport 645.593 647.140 703.520 654.630 655.780 Landbrug (ikkeenergi) 65.660 65.964 55.900 79.125 55.400 Affald, spildevand mv. 72.118 59.267 71.030 72.160 65.820 Skovrejsning mv. -20.359-20.648-24.000-26.150-23.940 I alt 2.262.335 2.189.988 2.032.540 1.999.679 1.574.320 Metode Kortlægningen for 2015 blev igangsat i foråret 2016 og i lighed med tidligere år med COWI, som udførende konsulent på opgaven. Oprindeligt var det meningen at anvende en ny beregningsmetodik anbefalet af Energistyrelsen. Men lanceringen af denne nye CO2-beregner blev imidlertid forsinket. Tillige har der været problemer med at få adgang til de data, som det nye system foreskriver. Den væsentligste forskel mellem den hidtidige beregningsmetode og den nye metode i Energistyrelsens CO2-beregner vedrører el. I den hidtidige/gamle metode anvendes en national emissionsfaktor for el, hvilket overvurderer den klimaindsats, der er foregået isoleret i Aarhus. Dette skyldes, at elforsyningen i Aarhus isoleret set - indtil ultimo 2016 - primært har været dækket via kulbaseret kraftvarmeproduktion. I den nye metode opgøres den lokale elproduktion (med meget kul, indtil oktober 2016), og ligeledes medregnes den importerede el (med relativt meget kul). Anvendelsen af den nye CO2 beregner vil således resultere i en højere CO2-emission for el (og til dels også for fjernvarmeområdet) end ved den hidtidige metode. Denne difference får dog mindre relevans fremadrettet pga. omstillingen af kraftvarmeproduktionen i Aarhus til biomasse.

Kortlægningen for 2015 blev færdiggjort i oktober 2016 ud fra en hybrid mellem ny og gammel metode, hvor den nye beregningsmetodik er anvendt på el- og varmeområdet dog med et tilnærmet datagrundlag ud fra, hvad det praktisk har været muligt at udtrække fra diverse dataregistre. For øvrige sektorer følger CO2 kortlægningen den gamle metode og det gamle datagrundlag. Dog er den nye metode (med et tilnærmet datagrundlag) også anvendt for to mindre sektorer; affald og skovrejsning. Her viste metodeskiftet sig kun at betyde marginale forskelle. Side 4 af 6 2015 resultaterne efter hybrid -metoden gør det meget vanskeligt umiddelbart at sammenligne med tidligere år. For el- og varmeområdet er der derfor også foretaget en beregning efter gammel metode. I ovenstående tabeller og figurer er der anvendt tal fra gammel metode. Det er hensigten, at de kommende års CO2 kortlægninger om muligt - udarbejdes efter det nye system. Energistyrelsen har d. 26. oktober offentliggjort det nye CO2 beregningssystem, men det har endnu ikke været muligt at gennemføre beregninger for Aarhus Kommune på grund af mangler i systemets datagrundlag. Skøn over 2017 udledningen Efter omlægningen af fjernvarmeforsyningen ultimo 2016 forventes et markant fald i CO2 udledningen relateret til fjernvarme og ligeledes fra den tilhørende elproduktion (kraftvarme). For at illustrere dette fald er der efter den ny metode skønnet en fremskrivning af udledningen i 2017. Der er tale om et overslag, idet fremskrivningen bygger på følgende markante forudsætninger: - Det er forudsat, at den samlede el- og fjernvarmeproduktion fastholdes på 2015 niveau. - Varmeproduktionen fra biomassekraftvarme på de to anlæg (Studstrup på træpiller + det kommende nye halmfyrede værk ved Lisbjerg) antages at være på samme niveau som kulkraftvarmen i 2015-beregningen. - For importeret el antages samme omfang og CO2 udledning som 2015. For alle øvrige sektorer antages udledningen også fastholdt på 2015 niveau. Der er således ikke taget hensyn til de energibesparelser, der måtte ske fra 2015 til 2017. Omvendt er det forudsat, at stigningen i transportområdets udledning fra 2013 til 2015 ikke fortsætter. Konverteringen på Studstrupværket vil få indflydelse på opgørelsen af den nationale elforsyning (mindre udledning) og dermed også på den importerede el. Denne grønnere nationale elforsyning er ikke medregnet. Omvendt er der set bort fra

eventuelle stigninger i afvendelsen af fossilt baseret affald i kraftvarmeproduktionen. Side 5 af 6 Fremskrivningen viser - jævnfør nedenstående figur - et fald i forhold til 2015 beregningen efter ny metode, på næsten 40 %. I absolutte tal nedbringes den samlede CO2 udledning til knap 1,3 mio. tons, fra dagens niveau på godt og vel 2 mio. tons. 2.500.000 CO2, tons/år 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0-500.000 2015 ny metode 2017, ny metode, skøn El Industri Landbrug (ikke-energi) Skovrejsning mv. Varme Transport Affald, spildevand mv. Særlige observationer ved 2017 fremskrivning Efter fjernvarmeomstillingen vil CO2 udledningen fra den lokale kraftvarmeproduktion falde markant. Den samlede transport (inkl. non-road) vil efter 2016 tegne sig for ca. halvdelen af den samlede CO2 udledning og vejtrafikken alene for ca. 35 %. På grund af den importerede el fra det nationale elsystem, som vil være delvist fossilt baseret og sekundært pga. den affaldsbaserede kraftvarmeproduktion, vil elområdet fremover tegne sig for ca. 25 % af den samlede CO2 udledning. Som hidtil kan CO2 udledningen mindskes via energibesparelser. Men der er også et potentiale for reduktion af CO2 udledningen i Aarhus ved at øge den VE baserede elproduktion fra nye vindmøller og solceller lokalt i Aarhus.

CO2 udledningen relateret til industriens energiforbrug vil sammen med nonroad transportarbejdet i industrien tegne sig for ca. 13 % af den samlede CO2 udledning. Side 6 af 6 Landbrugets CO2 udledning inkl. non-road transportarbejde vil udgøre ca. 10 % af Aarhus samlede fremtidige udledning. Dette kan sammenholdes med andelen af arbejdspladser inden for landbrug, skovbrug og fiskeri, som på landsplan udgør ca. 4 %, mens det for Aarhus kun udgør 1 %. ( Midt i statistikken, Aarhus Kommune 2016, Region Midt, 2016). Iflg. Aarhus i tal var der i 2014 knap 184.000 arbejdspladser i Aarhus Kommune, heraf ca. 900 i landbrug, skovbrug og fiskeri og over 11.000 i industrien. Med venlig hilsen Bjarne Munk Jensen