Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Relaterede dokumenter
Beskæring af vejens træer. - en vejledning

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/

Elementbeskrivelser - Beplantning

Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder

Læhegn og beplantninger i landskabet.

Etablering og pleje af levende hegn

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Elementbeskrivelser: Beplantninger Beplantnings--faggruppen UDBUD 2012

Tilstandskrav - krav til elementets tilstand skal altid være opfyldt. Udførelseskrav - vil blive udført det angivne antal gange. Antal gange pr.

Tårnby Kommunes træpolitik

Elementbeskrivelser - Beplantning

Kendetegn: Betydning:

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Teknik og Miljø Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

FOR M4. Februar Nybølle Ledøje INTENTIONSBESKRIVELSE. Harrestrup. Frederikssundmotorvejen. Egeskoven. Risby. Herstedøster.

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

Beskæring af frugttræer

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Sådan bekæmpes de store pileurter

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Nyborg Kirkegårde. Gravstedssydelser. Pleje og vedligeholdelse af individuelle gravsteder:

Ønsker du et væld af blomster i dine hortensia?

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

PILOT FYN vejdrift side 67 af 8 SAB Beplantning 10 Nov 2010 Entreprise VSD-06 PILOT FYN 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE (SAB)

Råderetskatalog Dine muligheder for at forbedre og forandre din Bolig

Gødningsbeholdere i landskabet. - placering og beplantning

SOLRØD KOMMUNE KOMMUNEPLAN Tema om træpolitik

Græs klippet. MATERIELGÅRDEN Innovative, effektive, gode til at lytte

Drift af grønne områder ved skoler

PLANTEPLAN - Hjerting Strandpark Vest

Det er en god ide, at stiklingeformere de af havens planter, man er særlig glad for. Det er sjovt og det er nemt og det er tid nu;

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Plantetyper og plantevalg

Elmesygens indflydelse på læhegn i Danmark. Jesper Madsen. Hedeselskabet Klostermarken 12, Postboks 110, 8800 Viborg

Forslag til kvalitetsstandard for Vejtræer -Højstammede træer til by- og vejformål

Bilag 3 - Tyndingsinstruks

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.

GUIDE HOLD LIV I DIT GAMLE TAG

lblidahpark - Træregistrant

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Registrering af træer og krat i Nordpolen Oktober 2018

Emne: Byggekursus 1 Dato: Tilmeldte: Byg et træ. Byggekursus nr. 1. Tilmelding: Side 1 af 14

Hvad har pandaer, zebraer og travheste at gøre med bambus? Få svaret i denne artikel om bambusmandens afrikansk-inspirerede bambus til danske haver.

Blidahpark Træregistrant opdateret pr ( efter træbeskæring i januar 2017 )

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Træer og Buske sygdomme v4.0

Lidt om bål. Bålregler

Kort vurdering af landskabet omkring Elbæk Husene. 1/13. Udarbejdet af Landskabsarkitekt Lars Bach Designhaver ApS.

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

OM SLÆGTEN EVODIA. Af H. NILAUS JENSEN

Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Registreringsopgørelser, forventninger og faglige problemstillinger:

Formål med dokumentet Grundlag for fastlæggelse af bestemmelser for beplantningsbælte/hegn med hensyn til bredde, arter og højde.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

NOGLE PLANTEPORTRÆTTER.

Følgende områder var i fokus:

Beskæring af beplantning og renholdelse af veje og stier

Teknik og Miljø Vandløb. Træer ved åbne vandløb

Gladsaxe kommune, Nordvand. Renovering af Værebro Bassin RYDNINGSPLAN

pr. maj. De fra bestyrelsen der har tid og lyst, kan deltage.

Plejeplan for beplantningen i området ved Elbæk kolonihavehuse

Plejeplan for Harevænget

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

Bygning af hul pagaj i fyrretræ. (vægt 850 til 950g). Pagajbyg - 1

Mere om vedligeholdelse

Nye penge til skovrejsning

Hold dine frugttræer sunde

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Et godt naboskab er et fint udgangspunkt for at ordne praktiske ting i venskabelighed. Hegnet er en del af naboskabet - en fælles sag.

Voksested Trives bedst på næringsrig skovbund, der ikke er for fugtig. < Hun Han >

Denne kagepakke indeholder:

Besøg biotopen Nåleskov

De kender til bål og brænde, de ved hvordan man skal opføre sig i nærheden af et bål og kender også basis til båloptænding.

Principper for Greve Kommunes vejtræer langs offentlige boligveje. Center for Teknik & Miljø Vej- & Landskabssektionen

Kvalitetsstandard for planteskoletræer

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Aksel Hansens udstykning. Lumsås. Information fra vejlauget

Plejeplan for Farum Bymidte og nærliggende parker

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Edderkopper prik-til-prik

Vedr. Naboorientering for matr. Nr. 20hu, Hvidovre By, Risbjerg, Strøbyvej 37

Hvad er en Klimaspand?

Vækst Opret og regelmæssig co. 10b Højde 2-3 m Løv Mørkegrønne læderagtige buske co nåle med lysere underside

Industrifrugt Temadag

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Reglement for vedligeholdelse af udvendige haveanlæg i afdeling 28, Høghus 1-63

Ryttermarken Svendborg Tlf

Klatrebaner og andre ophæng i træer

Arbejdsblade til filmen: Kvælstof i naturen med fri kopieringsret. Oplysninger

Inspirationsdag Danske Planteskoler

golddigger Fire hovedværker

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Soleksponerede arealer. 526 Klippet vegetation 3 Kort græs 1006, Klippet vegetation 3 Holdes kort igennem sæsonen 269,607746

Transkript:

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen

Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab. Vi kan i mange dele af landet glæde os over et finmasket net af levende hegn og små plantninger. Hegnslandskabet er et resultat af mange års målrettet plantningsarbejde et fornemt eksempel på landskabspleje. Levende hegn som en afgrøde For at få succes med etablering af nye plantninger, er det afgørende at holde dem fri for ukrudt de første 3-4 år. Plantningerne vil herefter være i god vækst. Vedligeholdelsen ved beskæring og udtynding i de følgende år vil være væsentlig mindre tidskrævende. Men glem aldrig: levende hegn og småplantninger er afgrøder, som skal passes som alle andre afgrøder, ellers kan de ikke opfylde deres formål. Et hegn er oftest etableret med det hovedformål at skabe læ, at modvirke fygning og give markafgrøderne bedre Ved enhver beskæring og udtynding opstår der snitsår, som giver en vis risiko for infektion. Be skæring bør derfor tidligst påbegyndes i perioden lige efter høst, og kan generelt fortsættes i hele vinterhalv året. Træerne har gode evner til at lukke snitsår, men store sår er altid værre end små sår. Man skal derfor altid begynde at beskære hegnet, mens grenene er vilkår. Men et levende hegn kan tjene mange flere formål på én gang. Det kan f.eks. også være opholds- og levested for mange vilde planter og dyr, og desuden være et smukt element i landskabet. Anvisninger på vedligeholdelse Manglende eller forkert vedligeholdelse kan på få år ødelægge de fleste af hegnets gode egenskaber og afkorte dets levetid. Derfor har Plant ning & Landskab, Landsforeningen udsendt denne pjece. Målet er at give anvisninger på, hvorledes vedlige holdelsen skal gribes an i de første 20 år, for at sikre en fortsat god udvikling og vækst i hegnene. Landsforeningen har også udarbejdet en video, der viser hvordan vedligeholdelsen foregår alt efter hegnets alder. Videoen kan ses på Landsforeningens hjemmeside, som har adressen www.plantningoglandskab.dk. Hvornår skal hegnet plejes? 2 tynde. Allerede når hegnet er 5-8 år gammelt bør man foretage den første beskæring. Ved efterfølgende beskæringer ca. hvert 3. år vil der altid kun være grene af begrænset tykkelse. Det praktiske arbejde med beskæringern bliver derved meget overkommeligt og prisbilligt.

Sidebeskæring sikrer et tæt hegn Efterhånden som plantningerne vokser til, vil alle træerne forsøge at få mest mulig plads og lys ved at danne krone. Træernes kroner vil gøre hegnet bredest for oven, og dermed skygge for hegnets under etage. Et tæt hegn i alle etager Med en sidebeskæring sikres, at hegnet får lodrette sider. Når de udhængen de Afvikling af ammetræer de fleste blandingshegn indgår der I både hurtigtvoksende amme træer og længelevende blivende træer og buske. En af ammetræernes opgaver er at beskytte de blivende arter ved at skabe læ for dem. Derudover skal ammetræerne sammen med buskene hurtigt danne et lukket kronetag, og derved hæmme ukrudtsvegetationen. Opstamning skaber plads I løbet af 5-8 år vil ammetræerne have opfyldt første del af deres opgave, og de vil være så brede og høje, at de hæmmer buskenes og de blivende træers vækst. Det vil derfor være nødvendigt at opstamme og afvikle ammetræerne. Opstamningen kan foretages med økse, sav, høgenæb eller evt. med en speciel oprisnings kniv. Ammetræerne bør afvikles af 2-3 omgange. På de følgende sider er det vist, hvorledes grene fjernes, skaber man lys, plads og vækstmuligheder til buskene og til træernes lavtsiddende grene. Det giver mulighed for at planterne kan udvikle nye skud. På den måde sikres hegnet en passende tæthed i alle etager, og det er en fordel både for hegnet som lægiver og for hegnets øvrige funktioner. Sidebeskæring udføres lettest med en traktormonteret klipper. ammetræerne først opstammes, og siden fjernes helt fra hegnet. Vi viser også, hvordan de bliv ende træer senere skal be skæres for at give den nødvendige plads til de træer og buske, der på sigt skal bære hegnet. Formålet er en harmonisk vækst De enkelte hegn kan udvikle sig meget forskelligt, f.eks. pga. klima- og jordbundsforhold. Den konkrete plejeindsats skal derfor altid bygge på en vurdering af hegnets tilstand. Men formålet er altid det samme: at skaffe lys og plads til de enkelte planter for at sikre en harmonisk vækst.

Ammetræerne stammes op Ammetræ Busk Blivende træ Blivende træ i midterrækken Efter 5-8 år vil de hurtigtvoksende ammetræer ofte presse hegnets blivende træer og buske (markeret med rødt). Ved vinterens opstamning fjer nes de grene på amme træerne, der generer de blivende planter. I det omfang de blivende træer presser buskene (markeret med rødt), bliver de blivende træer også beskåret. Efter beskæringen vil hegnet måske se lidt tyndt ud, men hullerne i hegnet vil blive luk ket af de blivende buske og træer i den følgende sæson. 4

Ammetræerne fjernes Når hegnet er 8-12 år, kan halvdelen af ammetræerne fjernes helt. De resterende ammetræer opstammes yderligere (markeret med rødt). De blivende træer og buskene er nu så store, at de uden problemer vil kunne fylde pladsen ud efter de fjernede eller op stammede ammetræer i den følgende sæson. Afhængig af væksten i hegnet, kan det også være nødvendigt at beskære de blivende træer. Det kan bl.a. ske ved at skære dem tilbage til én stamme (markeret med rødt). Efter de blivende træer er blevet beskåret, har buskene igen fået plads og lys til at udvikle sig. Det sikrer, at hegnet også fremover vil være tæt i bunden. 5

De blivende træer udtyndes Efter 10-15 år vil hegnet i de fleste tilfælde kunne undvære de resterende amme træer, som derfor kan fjernes helt (markeret med rødt). De blivende træer i midterrækken er også vist på denne tegning, hvor de er markeret med blåt. På samme tidspunkt eller måske nogle få år senere kan det være aktuelt at ud tynde eller beskære de blivende træer (mar keret med rødt). Udtyndingen skal give plads til de blivende træer og buske, der skal bære hegnet i hele dets levetid. Ved udtynding af blandings hegn skal der tages artsmæssige hensyn. Det gælder om at bevare plantningens artsrigdom og stabilitet ved at fjerne de enkelte arter ligeligt og jævnt. Når træerne fjernes, skal de saves af 10-20 cm over jorden. 6

Hvordan ser ammetræerne ud? Ammetræer er hurtigtvoksende træarter, som har til opgave at fremme de blivende arters vækst og hurtigt danne et lukket kronetag. Som ammer anvendes oftest arter af el, poppel og pil. De er her vist med både sommer- og vinterbilleder sammen med en kort beskrivelse. Grå el (Alnus incana) Benævnes ofte hvid el. Er anvendt som ammetræ overalt i landet. De unge grene har hårede årsskud og knopper. Bladene er dobbelt savtakkede, ægformede og spidse, undersiden er gråfiltet. Hver enkelt hun-rakle ( kogle ) er uden stilk. Rød el (Alnus glutinosa) Er anvendt som ammetræ overalt i landet. De unge grene er glatte, forsynet med harpiksvorter, og de er noget klæbrige. Bladene er enkelt-takkede, er ovale og har lyse grøn underside. Hver enkelt hun-rakle (kogle) er tydelig stilket. 7

Vestamerikansk Bal sam - poppel (Populus trichocarpa) Er anvendt som ammetræ i vind udsatte områder, mest i Vestjylland. DeltaComm De unge grene er svagt kantede og lidt hårede. Bladene er fra æg formede til aflangt rudeform ede og har gullighvide net rib bede undersider. Knopperne er lange og vellugtende. Gråpil (Salix cinerea) Er anvendt som ammetræ/-busk i vindudsatte områder, mest i Vestjylland. Grenene er lodne og knopperne er dunede. Bladene er forholdsvis små, grålodne på begge sider, lancetformede og med vred en spids. De har et tæt ribbe net på undersiden. Andre plejeforanstaltninger Det er måske nok en selvfølge, men vær alligevel opmærksom på at: træer og buske er følsomme over for en del af de midler, der anvendes til ukrudtsbekæmpelse på markerne. Hold god afstand til hegnet, og gennemfør altid sprøjtebehandling i roligt vejr og med nedsat tryk. heste, kreaturer og får kan hurtigt ødelægge en plantning. Sørg for god hegning. jordbehandling for tæt på hegnet kan give mekaniske skader på stam mer og rødder. Hold en afstand på 50-100 cm fra stammerne. Den ubehandlede stribe jord langs hegnet er også af uvurderlig betydning for den vilde flora og fauna. 4. udgave, juli 09 Plantning & Landskab, Landsforeningen Majsmarken 1 7190 Billund Tlf.: 7660 2100 e-mail: plant@plantningoglandskab.dk www.plantningoglandskab.dk