Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er - erne fra PSL. Opdeling af indkomsterne har alene betydning for skatteberegningen i form af forskellige tillægsskatter (jfr. senere) Skatteberegningen: Skattereformen i 1993 og pinsepakken i 1998 betød en gradvis nedsættelse af skatteprocenterne i perioden fra 1994-1998 med en samtidig indførsel af arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat) og en forhøjelse af de grønne afgifter. Dette fremgår af tabel 1 og 2 på siderne 35 og 39. Indkomstskatterne opgøres på grundlag af forskellige (sammenhængende) beskatningsgrundlag, hvilket fremgår af eksemplet på side 161-162. Oversigten er kun gældende f.s.a. lønmodtagere, men grundprincipperne er de samme for selvstændige erhvervsdrivende, for hvilke der er supplerende opgørelsesprincipper i bl. a. virksomheds- og kapitalafkstordningerne (gennemgås senere). Skatteberegningssystemet er bygget op omkring tillægsskatter, der medfører progression i skatteberegningen, såfremt skatteyderen (evt. sammen med ægtefælle) har beskatningsgrundlag over alternative bundgrænser. Marginalskatten vil ifølge tabellerne umiddelbart falde fra 65% i 1994 til ca. 59%, men der skal ved denne sammenligning tages hensyn til den samtidige indførsel af arbejdsmarkedsbidraget, der i samme periode stiger fra 5% til 8% af positiv personlig indkomst før fradrag. Herudover skal man være opmærksom på indførelsen af det særlige pensionsbidrag på 1% i 1999, der umiddelbart forhøjer bruttoskatten til 9%. Faldet i skattetrykket er derfor ikke så stort som det umiddelbart ser ud til. Pinsepakken (foråret 1998): Får betydning for skatteberegningen for 1999 og fremover. Pakken kommer til at betyde, at rentefradraget og ligningsmæssige fradrag får mindre skattemæssig værdi, skattereduk-
tion for lavindkomster generelt, reglerne for topskatten bliver skærpet samt at indbetalinger på kapitalpensionsordninger får reduceret skatteværdi. Skatteloft: Indkomstskatterne til staten og kommunerne (excl. kirkeskat) kan højst udgøre 59% af nogen del af indkomsten. 19/1 Personfradrag: Er et pristalsreguleret fradrag i de beregnede skatter 9 + 10 - svarende til bundskatte% incl. kommune og amtsskatten af et pristalsreg, beløb på kr. 34.400/ kr. 25.600 u/18 år i 2002 - Begrænset skattepligtige personer har også ret til personfradrag, men dog kun af lønlignende indkomster KSL 43 Arbejdsmarkedsbidrag: Er indført ved skattereformen i 1993 og stiger fra 5% i 1994 til 8% i 1997 af den personlige indkomst. Ambi-en reducerer såvel den skattepligtige som den personlige indkomst før der foretages skatteberegning Regulering af beløbsgrænser: 20 Mange beløbsgrænser i forbindelse med skatteberegningen bliver pristalsreguleret. Det underliggende beskatningsgrundlag: fremgår af 2-4 og opdeles efter skattereformen i 1987 således: + Personlig indkomst X + Kapitalindkomst X - Ligningsmæssige fradrag X = Skattepligtig (alm.) indkomst X Aktieindkomst X Personlig indkomst: Negativ afgrænsning: 3/1
Alle skattepligtige indkomster, der ikke er kapital- eller aktieindkomst, er personlig indkomst, d.v.s. skraldespanden. 4a/3 Eksempler på typiske indkomstkilder: Løn, overskud af selvstændig virksomhed, pension og off. ydelser m.v. Fradrag: Selvstændige erhvervsvirksomhed: Generelt (SL 6a): Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten 3/2/1 med undtagelser i visse tilfælde, hvor udgifterne rummes i kapitalindkomsten. Særligt: Se 3/2/2 der endvidere henviser til LL og KSL Lønmodtagere: Alene fradrag for indbetalinger til pensionsordninger 3/2/3 Kapitalindkomst: Positiv afgrænsning: Udtømmende indkomstkildeopremsning, se 4/1 Fradrag: Meget få fradrag (sikre, erhverve og vedligeholde) 4/2 Kapitalindkomst kan være såvel positiv som negativ. Beregningseksempel: Se skatteberegningseksemplet på side 161-162 i lærebogen.
Eksemplet er for en enlig lønmodtager. Normalt er skatteberegningerne mere komplicerede, f.eks. for ægtefælle og selvstændigt erhvervsdrivende, der ofte anvender virksomheds- eller kapitalafkastordningerne. Ligeledes omfatter eksemplet ikke: Underskud: 13 kan fremføres i efterfølgende års positive indkomster. Der skal foretages modregning mellem samlevende ægtefæller, ligesom negative indkomster indenfor de enkelteindkomstelementer behandles individuelt. Omregning til helårsindkomst: Foretages når indkomstperioden er mindre end 1 år, hvilket forekommer ved til- og fraflytning samt ved dødsfald for at sikre progressionen i beskatningen. Omregningen foretages alene af løbende indtægter og fradrag. Beskatningen skal foretages således, at man betaler skat af den forholdsmæssige periode af det fulde år, som personen er skattepligtig til Danmark. Andre indkomst- og beskatningsformer: Aktieindkomst: Er i praksis overført til en selvstændig indkomst- og skatteberegning, løsrevet fra den almindelige skattepligtige indkomst med betegnelsen aktieindkomst. Reglerne for opgørelsen og indholdet af aktieindkomsten er beskrevet i kap. IX. Beskatningen foregår i 2 trin, således at aktieindkomst indenfor en PSL 8a pristalsreguleret bundgrænse lavere. Beskatning for 2003 pr. person: Op til kr. 41.100 28%
Fra 41.100 og opefter 43% For ægtefæller gælder, at ikke-udnyttet bundgrænse kan overføres til den anden ægtefælle. CFC-indkomst: Er beskatning, der indtræder i særlige tilfælde, hvis en skatteyder kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab, der har virksomhed af finansiel karakter samtidig med, at dette beskattes lavere end i Danmark. CFC-skatten er 30%. PSL 4b LL 16H PSL 8b SEL 32 Tonnagebeskatning: Indført for rederier i 2001 som et alternativ til den almindelige selskabsbeskatning. Skatten beregnes af på grundlag af tonnagens størrelse - som vægtafgift for biler. Afgiften er altå uafhængig af over- eller underskud. Arbejdsmarkedsbidrag: Indført i 1993 som en særlig bruttoskat. Ambi-en er ikke egentlige skatter, men indgår i skatteberegningen. Se eksemplet på side 161-162. Afgiften udgør 8% af bruttoindkomsten d.v.s. lønindtægt eller overskud ved selvstændig virksomhed (personlig indkomst). Bidragspligtige og -grundlaget: * Lønmodtagere af bruttolønnen * Selvstændige erhvervsdrivende af overskud Afgiften omfatter ikke: * Pensioner * Dagpenge * Offentlige sociale ydelser og overførselsindkomster * Underholdsbidrag m.v.
Skattefradragsret: Arbejdsmarkedsbidraget fragår i den skattepligtige indkomst før indkomstskatterne opgøres LL 7L+M Særlig pensionsopsparing: Udgør 1% af samme beregningsgrundlag som Ambi-en. Udbetales normalt fra folkepensionsalderen over 10 år.