Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder
|
|
- Simon Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring Afleveret Erling Kyed ******-**** Vejleder: Jon Lauritzen 1
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Afgrænsning Metode Målgruppen Personskatteloven Personlig indkomst Kapitalindkomst Beskatning af indkomst Amtsskat, kommuneskat og kirkeskat Bundskat Mellemskat Topskat Personfradrag Skatteberegning Hæftelse Selskabsskatteloven Indkomst Beskatning Hæftelse Udbytte Beskatning af udbytte Andre forhold Virksomhedsskatteordningen Generelle krav Hvem kan anvende ordningen? Krav for anvendelse af loven Hvilke aktiver kan indgå? Den generelle anvendelse af virksomhedsskatteordningen
3 8.3. Centrale begreber i loven Indskudskonto Generelt Indgangsværdier Den årlige opgørelse Fornyet indgang i virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast Generelt Indgangsværdier Beregningen Mellemregningskonto Rentekorrektion Lån i den selvstændige erhvervsvirksomhed Indskud og hævning inden for indkomståret Indkomsten Overførsler Hæverækkefølge Opsparet overskud Virksomhedsskatten Opsparing af overskud Hævning af overskud Virksomhedsskatteordningen samlet Hæftelse Beskatning Kapitalafkastordningen Indkomst Kapitalafkast og grundlaget Konjunkturudligningskonto Beregning af henlæggelse Konjunkturudligningsskat Indsætning Hævning
4 9.5. Beskatning Hæftelse Skatteberegninger via de 4 ordninger Forudsætningerne Resultat og renter Skatteprocenter Selskabsbeskatning Skatteberegning årrække 1 som enkelt år Selskab Overskud som løn Overskud som udbytte og løn Personskattelov Kapitalafkastordning Virksomhedsskatteordning Sammenligning af skatteberegninger Skatteberegning årrække 2 som enkelt år Selskab Overskud som løn Overskud som udbytte kr og rest som løn Overskud som løn til topskat og rest som udbytte Personskattelov Kapitalafkastordning Virksomhedsskatteordning Sammenligning af skatteberegninger Skatteberegning for årrække 1 og 2 flere år Selskaberne PSL KAO VSO Fælles sammenligning Renter PSL vs. VSO Renteprocenten
5 Skatteprocenterne Fradragsforskellen på renterne Renteprocenten i forhold til skatteprocenten Konklusion Anvendte forkortelser Litteraturliste: Links Bøger Diverse BILAG BILAG BILAG BILAG
6 1. Indledning Som selvstændig erhvervsdrivende er der mange ting at slås med i hverdagen i forbindelse med drift af virksomhed - ikke mindst valget af beskatningsform. Den danske skattelovgivning tilbyder flere muligheder alt efter, hvordan virksomheden er konstrueret (selskab eller personlig) selskabsbeskatning, virksomhedsskatteordning, kapitalafkastordning eller personskatteloven. Det er dog ikke lige meget, hvilken beskatningsform der vælges. Beskatningsformen kan have indflydelse på den daglige drift af virksomheden og på de økonomiske dispositioner, der skal træffes. 2. Problemformulering Når man vil føre en forretningside ud i livet, skal det foregå i en virksomhed, men det er ikke lige meget, hvilken virksomhedsform der vælges. Specielt mindre virksomheder, her forstås enkeltmandsvirksomheder eller konstruktioner, hvor alle ejerne deltager aktivt i virksomhedens drift, synes at have flere muligheder for konstruktioner og beskatninger. Med baggrund i denne problemstilling ønskes belyst hvilke forhold, der kan have indflydelse på valget af virksomhedskonstruktion og beskatningsform. Problemstillingen formuleres som: Hvilke aspekter bør overvejes inden valg af virksomhedsform? Hæftelse Underskudsmodregning Indkomstudligning Hvor stor er forskellen på de forskellige beskatningsformer? 6
7 Ved en gennemgang af personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen vil ovenstående problemstillinger blive belyst i forhold til de enkelte beskatningsformer. 3. Afgrænsning Afgrænsningen har til formål at afgrænse det felt, indenfor hvilket hovedopgaven kan øge fokuseringen. Afgrænsningen gør, at der bevist fravælges områder, som ikke vurderes relevante for projektet, men gør samtidig, at der er risiko for, at der sorteres områder fra som kunne have relevans for hovedopgaven. Der er foretaget følgende afgrænsninger i nærværende hovedopgave: Virksomheder: Selskaber begrænses til at være anpartsselskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) - Regnskabsklasse B. At der kun ønskes behandlet Regnskabsklasse B-selskaber skyldes, at de kan være et alternativ til en virksomhed drevet i privatregi. Selskaber beskrevet i opgaven indgår ikke i nogen former for koncernkonstruktioner og behandles som selskaber ejet af en anpartshaver. Anpartshaveren er ansat i selskabet og modtager løn for denne ansættelse. Øvrige virksomheder i opgaven, kaldet den selvstændige erhvervsvirksomhed, er drevet i privat regi og indgår altså ikke i nogen form for selskabskonstruktion. Skat: Alle skattetal i hovedopgaven vil være 2003-tal forstået på den måde, at bundfradrag og skatteprocenter vedrører indkomståret Skatteberegninger for flere efterfølgende indkomstår vil alle bruge 2003-tal som grundlag. De involverede parter er alle medlem af folkekirken, da det forudsættes, dette er mere reglen end undtagelsen. 7
8 De involverede parter er ikke gift og der er derfor i beregningerne ikke regnet med indkomst fra ægtefælle eller med uudnyttede bundfradrag overført til og fra ægtefælle. Indkomst: I hovedopgaven er der ikke regnet med, at de involverede har anden indkomst end den, der kommer fra selskabet eller den selvstændige erhvervsvirksomhed. Beskrivelser af beskatningsformer: Personskatteloven og selskabsskatteloven omhandler en del andre ting end beskatning af virksomhedsresultat og er derfor ikke beskrevet i sine helheder. Virksomhedsskatteordningen bruges kun til beskatning af selvstændige erhvervsvirksomhed og er samtidig utrolig svær at beskrive kort. Den forholdsvise lange beskrivelse af virksomhedsordningen er derfor nødvendig for ordningens forståelse. Kapitalafkastordningen omhandler ligeledes kun beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og er derfor beskrevet i sin helhed. 4. Metode Selve opgaven vil blive opbygget som en gennemgang af personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og kapitalafkastordningen i relation til beskatningen af en virksomhed ejet af en person. Der vil være steder, hvor der er beskrivelser af konstruktioner med flere ejere. Disse beskrivelser er kun relevante i forhold til oplysningen, om at de findes. Formålet med gennemgangen af de 4 beskatningsmuligheder er at identificere styrker og svagheder. Da skat og det man får ud af sine anstrengelser af en virksomhed ofte kan være de tungeste begrundelser for valg af virksomhedsform og beskatningsform, vil jeg via skatteberegninger for de forskellige beskatningsmuligheder se på, hvor stor forskellene egentlig er, hvis det, der beskattes, kan sammenlignes. 8
9 Da virksomhedsskatteordningen stort set er en overbygning på personskatteloven, vil jeg analysere forskellene og komme med beregninger, som viser, hvor store de reelle forskelle er. 5. Målgruppen Målgruppen for opgaven først og fremmest mig selv som studerende og selvfølgelig dem, som skal vurdere opgaven. Yderligere håber jeg, at opgaven kan benyttes til rådgivning og inspiration for kollegaer og kunder i mit nuværende arbejde som revisor. 6. Personskatteloven Personer, der er skattepligtige til Danmark, beskattes efter personskatteloven, forkortet kaldet PSL. Indkomsten opgøres efter de almindelige regler i den danske skattelovgivning, så som statsskatteloven(ssl), ligningsloven(ll), kursgevinstloven(kgl) m.v. Indkomsten, kaldet den skattepligtige almindelige indkomst, opgøres i: Personlig indkomst Kapitalindkomst Aktieindkomst CFC-indkomst Den skattepligtige almindelige indkomst indeholder således aktieindkomst og CFCindkomst. Men Aktieindkomst og CFC-indkomst indgår ikke i den skattepligtige indkomst, som bruges til beregningen af stats-, amts-, kommune- og eventuelt kirkeskat. De er således ikke relevante i forhold til beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed efter PSL. Derfor beskrives kun de relevante indkomstarter, som følger Personlig indkomst Den personlige indkomst opgøres som alle de indkomster, der ikke er kapitalindkomst efter PSL 4, aktieindkomst efter PSL 4a samt CFC-indkomst efter PSL 4b. 9
10 Overskud af den selvstændige erhvervsvirksomhed er altså personlig indkomst 1. Underskud i den selvstændig erhvervsvirksomhed kan modregnes hos den selvstændigt erhvervsdrivende i det indkomstår underskuddet opstår, hvis det det da kan indeholdes i den skattepligtige indkomst 2. Overskud af selvstændige erhvervsvirksomhed opgjort efter virksomhedsskatteordningen, som forklares i afsnit 8. Virksomhedsskatteordningen, er også personlig indkomst 3. I den personlige indkomst kan der fradrages en del udgifter, men i forhold til opgaven, er det kun relevant at nævne at udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indkomst fra den selvstændige erhvervsvirksomhed 4 kan fradrages. Renter 5, provisioner af lån 6 og kurstab 7 vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed ikke fradrages i den personlige indkomst, men er kapitalindkomst, se afsnit 6.2. Kapitalindkomst. Arbejdsmarkedsbidrag, kaldet AM-bidrag, og Den særlige pensionsopsparing, kaldet SP-bidrag, på henholdsvis 8% og 1% er fradragsberettiget i den personlige indkomst 8. AM-bidraget beregnes i henhold til Lov om en arbejdsmarkedsfond 10. SP-bidraget beregnes i henhold til Lov om arbejdsmarkedets tillægspension 17 f. Beregningsgrundlaget for de 2 bidrag er den selvstændige erhvervsvirksomheds overskud, som er personlig indkomst. 1 PSL 3 2 PSL 13 3 VSL 10 4 PSL 3 stk. 2, nr. 1 5 PSL 3 stk. 2, nr. 1 og PSL 4 stk. 1, nr. 1 6 PSL 3 stk. 2, nr. 1 og LL 9G 7 PSL 3 stk. 2, nr. 1 og PSL 4 stk. 1, nr. 2 8 PSL 3 stk. 1 nr. 3 10
11 6.2. Kapitalindkomst Kapitalindkomst i relation til selvstændig erhvervsvirksomhed opgøres som renter 9, kurstab og -gevinster 10 samt ejendomsavance i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven Beskatning af indkomst Selve beskatningen af den skattepligtige indkomst og dens underindkomster, personlig indkomst og kapitalindkomst foregår efter forskellige procentsatser og bundfradrag Amtsskat, kommuneskat og kirkeskat Amtsskat, i henhold til lov om amtskommunal indkomstskat, kommuneskat og kirkeskat(kirkelige afgifter) i henhold til lov om kommunal indkomstskat betales af den i henhold PSL opgjorte skattepligtige indkomst. De kirkelige afgifter betales kun af personer som er medlemmer af Den Danske Folkekirke. Skatteprocenterne for de enkelte amter og kommuner varierer en del og bestemmes lokalt af de enkelte amter og kommuner. Den gennemsnitlige amts-, kommune- og kirkeskat i indkomståret 2003 er 33,30% Bundskat Efter PSL 6 skal der betales bundskat på 5,50% af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. En eventuelt negativ kapitalindkomst hos en ægtefælle modregnes inden beregningen af bundskatten. Hvis ægtefællernes samlede kapitalindkomst er negativ sættes den til kr PSL 4 stk. 1 nr PSL 4 stk. 1 nr PSL 4 stk. 1 nr eller bilag 1 11
12 Mellemskat Efter PSL 6a skal der betales mellemskat på 6% af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og fradrag af et bundfradrag på kr reguleret efter PSL 20. PSL 20 er en paragraf som sørger for at bundfradrag i skattelovgivningen løbende, indkomstår for indkomstår, forøges. Paragraffen er højest sandsynligt indført for at lette skatteministerens adgang til at regulere bundfradraget så det følger udviklingen i samfundets lønninger m.v.. Reguleringstallet for indkomståret 2003 er 155,4, hvilket vil sige at bundfradraget er ( *1,554) Hvis bundfradraget hos en ægtefælle ikke udnyttes overføres de resterende bundfradrag til den anden ægtefælle. En eventuelt negativ kapitalindkomst hos en ægtefælle modregnes inden beregningen af mellemskatten. Hvis ægtefællernes samlede kapitalindkomst er negativ sættes den til kr Topskat Efter PSL 7 skal der betales topskat på 15% af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, tillæg af eventuelt fradraget kapitalpension og fradrag af et bundfradrag på kr reguleret efter PSL 20, 2003-tal kr Et eventuelt ikke anvendt bundfradrag kan ikke overføres til ægtefælle. En eventuel positiv kapitalindkomst hos ægtefællen tillægges beregningsgrundlaget hos den ægtefælle med det højeste beregningsgrundlag og beskattes med 15% topskat. Skatten af den positive kapitalindkomst betales af den ægtefælle, der har den positive kapitalindkomst. Topskatten kan i henhold til PSL 19 (det skrå skatteloft) begrænses, hvis summen af amtsskat, kommuneskat, bundskat, mellemskat og topskat overstiger 59%. Begrænsningen varierer fra amt til amt og kommune til kommune, da skatteprocenterne varierer en 12
13 del. Gennemsnitligt blev der givet et nedslag i topskatten på 0,10 % 13 i indkomståret Personfradrag I de beregnede skatter fratrækkes skatteværdien af personfradraget. Personfradraget er for fuldt skattepligtige personer over 18 år et grundbeløb på kr reguleret efter PSL 20, 2003-tal kr Skatteværdien beregnes som skatteprocenterne af amtsskat, kommuneskat, bundskat og eventuel kirkeskat ganget med bundfradraget. Hvis skattefradraget ikke kan rummes i amtsskat, kommuneskat, bundskat og eventuel kirkeskat, nedsættes de øvrige skatter. Med de gennemsnitlige amts-, kommune- og kirkeskatter på 33,30% 15 og bundskatteprocenten på 5,50% 16 giver personfradraget kr (35.600*38,80%) i skattefradrag i indkomståret Skatteberegning I henhold til ovenstående kan der nu laves en skatteberegning, dog kan der ikke udregnes en entydig skatteprocent, da amts-, kommune-, og kirkeskatter er varierende. Nedenstående skatteberegning kan ikke anvendes generelt, da der kun er taget udgangspunkt i et overskud af den selvstændig erhvervsvirksomhed. Der er for eksempel ikke taget højde for: Befordringsfradrag 17 Faglige kontingenter eller bilag 1 14 PSL eller bilag 1 16 PSL 6 17 LL 9C 18 LL 13 13
14 Underholdsbidrag 19 Indskud på rate- eller kapitalpension 20 Overskud virksomhed 100% Arbejdsmarkedsbidrag 8% af overskud -8% SP-bidrag 1% af overskud -1% Personlig indkomst 91% Kapitalindkomst??% Skattepligtig indkomst??% Kommuneskat??,??% Amtsskat??,??% Kirkeskat??,??%??,??% af skattepligtig indkomst Bundskat 5,50% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst Mellemskat 6,00% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst bundfradrag Husk overførsel af ikke anvendt bundfradrag fra ægtefælle Topskat 15,00% af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst bundfradrag Husk eventuel begrænsning af skatteprocent Kirkeskat??,??% Kommuneskat??,??% Amtsskat??,??% Bundskat??,??%??,??% Af personfradrag, som fradrag i de beregnede skatter ovenfor Totale skatter Renterne af virksomheden er som tidligere beskrevet kapitalindkomst. Renterne i PSL skal altid opgøres som nettorenter - altså indtægter minus udgifter. Men fra indkomståret 2000 har renteudgifter og renteindtægter ikke haft samme skatteværdi. 19 LL PSL 3 stk. 2 nr. 3 14
15 Netto renteindtægterne bliver beskattet med en højere procent end netto renteudgifterne giver i fradrag, i det renteindtægterne er blevet tillagt den personlige indkomst ved beregningen af statsskatterne (bund-, mellem- og topskat). Netto renteindtægter bliver reelt beskattet med 59% (det skrå skatteloft), mens nettorenteudgifter kun giver et fradrag i amts-, kommune- og eventuelt kirkeskatten. Da de skatteprocenterne renterne giver fradrag i, er varierende, kan der ikke opsættes et generelt fradrag. Det gennemsnitlige fradrag i indkomståret 2003 er opgjort af Skatteministeriet og er kr % Hæftelse Hvis en person i en selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes af sit overskud efter PSL, drives virksomheden sandsynligvis som en enkeltmandsvirksomhed. I enkeltmandsvirksomheder er der juridisk set ingen opdeling i virksomhedens formue og ejerens formue. Det hele betragtes som ejerens formue og den selvstændige erhvervsvirksomheds kreditorer kan derfor søge dækning af deres tilgodehavende hos virksomheden i ejerens private formue. Som tidligere beskrevet driver personen selvstændig erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Alternativt drives virksomheden som et I/S, et interessentskab, som interessenten beskattes af med sin ejerandel af interessentskabets overskud. I et I/S er der minimum 2 ejere, kaldet interessenter, og normalt deles overskuddet ligeligt mellem interessenterne, men det kan aftales anderledes i interessentskabskontrakten. Når det kommer til hæftelsen, så hæfter interessenterne personligt, solidarisk og direkte for I/S ets gæld. Det vil sige, at kreditorer kan hente deres tilgodehavende hos hvilken som helst af interessenterne, som har et ubehæftet aktiv, der kan være til genstand for udlæg eller bilag 1 15
16 Risikoen i et I/S, kan vel dermed siges at være en del større, faktisk 100% minus sin egen ejerandels størrelse. Forklaret på den måde, at et I/S for eksempel har 2 indehavere, altså ejer de 50% hver. Regnestykket er så 100%(den totale virksomhed) minus 50%(den enes ejerandel) lige med 50%(den del af gælden, som ejeren ikke har fradrag for, men hæfter for). Man hæfter altså i dette tilfælde for 100% mere end man har fradrag for, da de 50% man hæfter for af sin medinteressantes gæld, svarer til det man selv har haft fradrag for. 100 % 50 % Udregning af risiko = 100 % 50% Det er ikke muligt for interessenterne at aftale sig ud af den solidariske hæftelse ved indførelse af sådanne regler i deres interessentskabskontrakt. 16
17 7. Selskabsskatteloven Selskabsskatteloven, forkortet kaldet SEL, anvendes hovedsageligt på indregistrerede aktie- og anpartsselskaber, men også på en del andre selskaber for eksempel Amba, sparekasser og DSB. Disse er dog ikke interessante for opgavens løsning. Selskaberne skal selvfølgelig være registret i Danmark. Registrering af selskaber varetages af Erhvervsog Selskabsstyrelsen Indkomst Indkomsten opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, så som Afskrivningsloven (AL), Ligningsloven (LL) Ejendomsavancebeskatningsloven (EBL) m.v.. Personskatteloven (PSL) gælder ikke for selskaber, lige som selskabsskatteloven (SEL) ikke gælder for personer. Den skattepligtige indkomst opgøres som selskabets indkomster med fradrag af de udgifter, der vedrører indtægterne. Altså indgår renteindtægter og -udgifter i selskabets skattepligtige indkomst. Løn til selskabets ansatte, også en eventuel eneanpartshaver, fradrages i selskabets indkomst og beskattes som personlig indkomst 22 hos lønmodtageren Beskatning Selskabet er et selvstændigt skattesubjekt 23 og har derfor intet med sine ejeres indkomstopgørelse at gøre. Selskabet skal betale 30% 24 i skat af indkomstårets skattepligtige indkomst. Eventuelle underskud kan kun fradrages i efterfølgende indkomstårs overskud i selskabet. Underskud i opstartsfasen er derfor utroligt likviditetskrævende, da der ikke opnås et skattefradrag før der igen er tjenes penge. 22 I henhold til PSL 3 stk SEL 1 24 SEL 17 17
18 7.2. Hæftelse Selskaber er selvstændige juridiske enheder og hæfter derfor for sig selv. Anpartsselskaber (ApS) skal mindst have en anpartskapital på kr Anpartskapitalen skal indskydes ved selskabets oprettelse men behøver ikke at være i kontanter. Indskud af anpartskapital kan også være driftsmidler, så som en bil eller en maskine. Selskabets revisor skal overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bekræfte at anpartskapitalen er til stede. Hæftelsen i selskaber er begrænset til deres formue, lige som hæftelsen hos private er begrænset til deres formue. Ejere af selskaber, anpartshaverne, har dermed begrænset deres tab eller hæftelse til værdien af deres anparter i selskabet. Mange ApS er har kun en anpartshaver og formålet med at drive sit erhverv i selskabsform er mange gange at få begrænset den personlige hæftelse. Men i praksis kan dette ikke altid lade sig gøre. Af bitter erfaring kræver banker og pengeinstitutter sikkerhed i ejerens personlige formue, så som pantebreve i fast ejendom eller selvskyldnererklæringer. Dermed hæfter ejeren lige pludselig personligt for selskabets gælden over for bankforbindelsen. De almindelige kreditorers krav skal stadig dækkes af selskabets formue, da de ikke har sikkerhed i anpartshaverens personlige formue Udbytte Ejere af anparter og aktier kan få udbytte af deres investeringer, hvis det bliver besluttet på selskabets generalforsamling, at der skal udloddes udbytte. Udbyttet, der udloddes, er ikke fradragsberettiget i selskabets indkomstopgørelse, men fragår i selskabets egenkapital, som består af anparts- eller aktiekapitalen og tidligere års resultater Beskatning af udbytte Udloddet udbytte fra selskabet beskattes hos anpartshaveren, efter PSL 4a med 28% af de første , som er et grundbeløb, der reguleres efter PSL 20, svarende til i 2003-tal. Aktieindkomst, som udbyttet kaldes, over de kr beskattes 18
19 med 43%. Der er overførsel af bundfradrag/grundbeløb mellem ægtefæller. Det betyder, at hvis et ægtepar samlet ikke har aktieindkomst over kr i indkomståret 2003, skal de kun beskattes med 28% Andre forhold Selskaber må ikke yde lån til anpartshavere, direktører eller ledelse 25. Selskaber må maksimalt tabe 40% 26 af deres anpartskapital, hvis der tabes mere skal ledelsen senest 6 måneder efter redegøre for den økonomiske situation over for anpartshaverne og opstille en plan for hvordan anpartskapitalen kan genetableres fuldt ud. Selskaber skal aflægge reviderede driftsøkonomiske regnskaber, som skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning 27, som offentliggører regnskaberne. Revisionen 28 skal udføres at en registreret eller statsautoriseret revisor og sikre at regnskabet er retvisende og udarbejdet i henhold til gældende lovgivning. En sådan revision koster noget, så derfor er selskabers regnskaber dyrere end regnskaber uden revision. 25 Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber 49 stk Bekendtgørelse af lov om anpartsselskaber 52 stk lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)
20 8. Virksomhedsskatteordningen 8.1 Generelle krav Hvem kan anvende ordningen? Virksomhedsskatteordningen kan anvendes af alle, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed 29. Det er kun virksomheder drevet i personligt regi, der kan anvende virksomhedsskatteordningen Krav for anvendelse af loven For at kunne anvende virksomhedsloven skal der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden på baggrund af en bogføring, der er tilrettelagt således, at ejerens økonomi er delt op i privat og erhverv. Regnskabet skal opfylde bogføringslovens krav. Den selvstændige erhvervsdrivende kan frit år for år vælge om virksomhedsskatteordningen ønskes anvendt. Dette sker ved afkrydsning på selvangivelsen. En del af virksomhedens regnskab er opgørelse af indskudskonto og afkastgrundlag som begge forklares i afsnittene Indskudskonto og Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast Hvilke aktiver kan indgå? Alle aktiver, der anvendes 100% erhvervsmæssigt, kan indgår i virksomhedsskatteloven. Der er dog undtagelser 30 : 1. Aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven undtaget er dog konvertible obligationer. 2. Andele i foreninger omfattet af selskabsskatteloven 1 stk. 1 nr. 3 og 4 det er andelsforeninger og brugsforeninger. 3. Indeksobligationer 4. Uforrentede obligationer 5. Præmieobligationer 29 VSL 1, stk VSL 1, stk. 2 20
21 Hvis ovenstående er købt som led i næring, kan de godt indgå i virksomhedsskatteordningen. Grunden til disse undtagelser skyldes, at afkastet af disse aktiver enten er skattefrit eller bliver beskattet med en lavere skatteprocent, end hvis det havde været overskud i henhold til virksomhedsskatteordningen. En anden årsag til at de ikke indgår i virksomhedsskatteordningen er, at aktiverne ville forøge kapitalafkastgrundlaget og dermed øge ejerens mulighed for at overføre en del af den selvstændig erhvervsvirksomhedens resultat som kapitalindkomst. Den nærmere forklaring af kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast findes under afsnit Kapitalafkastgrundlag/kapitalafkast. Aktiver, der anvendes til både erhvervsmæssige og private formål, kan ikke indgå. Men også her er der undtagelser: 1. Blandede ejendomme kan indgå med den del der anvendes i virksomheden 2. Blandede biler kan indgå Værdien af den private andel af blandede benyttede aktiver fastsættes efter ligningslovens 16. For blandede benyttede biler anvendes ligningslovens 9 stk Den generelle anvendelse af virksomhedsskatteordningen Virksomhedsskatteordningen blev lavet for at sidestille selvstændig erhvervsvirksomhed med virksomheder drevet i selskabsform, specielt ApS. I selskaber bliver de ansatte beskattet af den løn, de får udbetalt. I mange tilfælde er det indehaveren af aktierne eller anparterne, som er ansat i selskabet og derfor får løn af virksomheden. I virksomhedsskatteordningen er det lavet sådan, at den selvstændigt erhvervsdrivende kun skal beskattes af det, vedkommende hæver i virksomheden. Altså lige som i selskaberne, hvor virksomhedsejeren beskattes af det, der hæves i virksomheden. 21
22 Men hvad så med resten? Jo i selskaber bliver selskabets overskud i øjeblikket beskattet med 30% 31. Derfor er det i virksomhedsskatteordningen lavet sådan, at det, som den selvstændigt erhvervsdrivende ikke har hævet, bliver foreløbig beskattet med 30% 32 og benævnes opsparet overskud. Ejere af aktier og anparter kan få udbytte fra selskabet, altså en forrentning af deres investerede kapital (aktie- eller anpartskapitalen). Derfor er der lavet noget tilsvarende i virksomhedsskatteordningen, nemlig et kapitalafkast. En del af den selvstændige erhvervsvirksomhedens overskud kan blive beskattet som kapitalindkomst, hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har opsparet kapital (egenkapital) i virksomheden Centrale begreber i loven Indskudskonto Generelt Indskudskontoen 33 opgøres, når den selvstændigt erhvervsdrivende indtræder i virksomhedsskatteordningen. Den opgøres som forskellen mellem de aktiver (bankkonti, driftsmidler m.v.) og de passiver (banklån og leverandørgæld m.v.) som indskydes i virksomhedsskatteordningen. Som hovedregel vil indskudskontoen være lig med egenkapitalen i virksomheden. Hele formålet med opgørelsen af indskudskontoen er af få opgjort, hvad den selvstændigt erhvervsdrivende har indskudt i den selvstændige erhvervsvirksomhed og derfor kan hæve uden at blive beskattet. De indskudte aktiver og passiver er i princippet anskaffet for allerede beskattede midler og skal derfor ikke beskattes igen, hvis de hæves i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Et andet formål er at finde ud af om den selvstændige erhvervsdrivende har lånt penge af virksomheden og dermed bebyrder virksomheden med renter af gæld, som burde 31 SEL VSL 10 stk VSL 3 22
23 havde været i den private økonomi. En negativ indskudskonto tyder på, at der er lånt penge i virksomheden. Men kan det dokumenteres, at samtlige aktiver og passiver, der indskydes i virksomhedsskatteordningen er 100% erhvervsmæssige, må den selvstændigt erhvervsdrivende sætte indskudskontoen til nul Indgangsværdier Hvis det er en igangværende selvstændig erhvervsvirksomhed som skal beskattes via virksomhedsskatteordningen, skal anlægsaktiverne indskydes til den nedskrevne værdi. Negative saldi sættes til nul. Øvrige løsøregenstande indgår til handelsværdien. Varelagre omfattet af Lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. og husdyrbesætninger omfattet af Lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger, indgår til de værdier, som er fastsat i disse love. Fast ejendom indskydes til anskaffelsessummen eller til den seneste fastsatte ejendomsværdi med tillæg og fradrag for nedrivninger og forbedringer som endnu ikke er indregnet i ejendomsvurderingen Den årlige opgørelse Ved hvert indkomstårs afslutning opgøres indskudskontoen som primo plus indskud minus hævning lig med ultimo. Fejl! Ugyldig kæde. Egen tilvirkning, med inspiration af skema udarbejdet af revisor Jens Olsen Årets indskud består af de indskud der er foretaget gennem indkomståret og som ikke er blevet hævet efterfølgende. Indskud kan ikke modregnes i hævninger foretaget tidligere i indkomståret. Årets hævning består af resten af de faktiske hævninger som ikke kunne dækkes af indkomstårets overskud og tidligere årets opsparede overskud. De nærmere forklaringer på de 2 begreber findes i afsnittene Indkomsten og Opsparet overskud. 23
1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.
Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for
Læs mereOptimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende
Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen
Læs mereVirksomhedsordningen
HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstskat og formueskat for personer m.v. (personskatteloven)(* 1 )
Dokumentet er Historisk LBK nr 850 af 30/09/1994 Historisk Offentliggørelsesdato: 11 10 1994 Skatteministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 214 af 29/03/1995 2 LOV nr 313 af 17/05/1995 13 LOV
Læs mereAfsluttende hovedopgave
HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste
Læs mereValg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende
HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse
Læs mereVirksomhedsskatteordningen
Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereBeskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)
2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen
Læs merePrivat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)
Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes
Læs mere1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat
Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3 Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat Skatteprocenter 2006-2009 2007 2008 2009 2010 Pct. Pct. Pct. Pct. Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,6 24,8 24,8
Læs mereVirksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL
HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereKILDESKATTELOVEN 26 A.
KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med
Læs mereSkatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse
Læs mereCBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat
CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...
Læs mereIndkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.
Læs mereSkattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed
Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...
Læs mereBogen om skat for selvstændige
Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk
Læs mereSkat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk
Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)
LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013
Læs mereRedegørelse til interessenterne til brug for selvangivelsen for 2014
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk I/S Difko XXXV (35) i likvidation
Læs mereJanuar 2016. Skatteguide. - Generelt om skat. www.bankinvest.dk
Januar 2016 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9
Læs mereSkatteguide ved investering i investeringsforeninger
Skatteguide ved investering i investeringsforeninger 01.06.2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. Privates investeringer i investeringsbeviser - Frie midler... 2 2.1 Beskatning af aktieindkomst... 2 2.2 Beskatning
Læs merePersonlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed
HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:
Læs mereBeskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen
Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...
Læs mereIndkomstskattens beregning:
Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -
Læs mereBeslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?
Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne
Læs mereHvad betyder skattereformen for din økonomi?
Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer
Læs mereVirksomhedsskatteloven
Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen
Læs mereVIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE
VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mere30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS
30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for
Læs mereSkattebrochure 2012. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2012 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2012 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereSummery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12
Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18
Læs mereValg af beskatningsform. Udarbejdet af. Anne- Mette Cramer
Valg af beskatningsform En analyse af personligt drevet virksomheders muligheder Udarbejdet af AnneMette Cramer Uddannelsessted: Copenhagen Business School 2016 Uddannelse: HD i Regnskab & Økonomistyring
Læs mereBeskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren
Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD (R), 8. Semester Foråret 2009 Beskatning af den selvstændige erhvervsdrivende contra hovedaktionæren Udarbejdet af: Julija Otto Lene Andersen
Læs mereBilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater
Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven
Læs mereSkatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs mereVirksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler
Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereHasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget
Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk
Læs mereAfsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed
HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------
Læs mereIndkomstskat i Danmark
- 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan
Læs mereRedegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LXV (65)
Læs mereSkatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring
Læs mereVirksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014
Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle
Læs mereJanuar Skatteguide. - Generelt om skat.
Januar 2017 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk 2 Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9
Læs mereSkattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart
Skattemæssig optimering i forbindelse med valg af virksomhedstype ved opstart Udarbejdet af: Martin Ernst Emil Buch-Andersen Vejleder: Marianne Mikkelsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning & problemformulering...
Læs mereVirksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse
Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...
Læs mereForord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.
Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder
Læs mereRedegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade
Læs mereBeskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi
AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs merePrivat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7)
Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Beskrivelse af rapporten: Regnskabet anvendes til at lave indkomst- og formueopgørelsen for en person, der beskattes efter personskatteloven. I privatdelen
Læs mereÆndring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??
Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer
Læs mereBekendtgørelse af lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven)
LBK nr 1163 af 08/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. december 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 15-2192816 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1574 af 15/12/2015
Læs mereSkattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft
Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast
Læs mereDefinition skattebilag personligt
Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation
Læs mereDefinition skattebilag personligt
Definition skattebilag personligt 15.09.2016 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat
Læs mereVideregående skatteret
Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler
Læs mereSkattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene
Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende
Læs mereSkatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes
Læs mereSide 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og
Læs mereLovforslaget indeholder følgende elementer
RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af
Læs mereHD (R) Hovedopgave december 2011
HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen
Læs mereSkattebrochure 2015. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene
= Juledag, 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2015 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at
Læs mereIndledning. Kapitel Formål og afgrænsning
Kapitel 1 1.1. Formål og afgrænsning Partnerselskabet (tidligere»kommanditaktieselskabet«), har i en dansk sammenhæng traditionelt ikke spillet noget betydende rolle som selvstændig selskabsform ved siden
Læs mereOptimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb
Optimering af en mindre virksomheds beskatningsforløb Forfatter: Bent Erik Laursen Antal Sider: 103 Antal Tegn: 179.758 V e j l e d e r : M a r i a n n e M i k k e l s e n C o p e n h a g e n B u s i n
Læs mereVirksomhedsomdannelse
HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...
Læs mereValg af virksomheds- og beskatningsform
Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...
Læs mereSkatteregnskab Hr VE-Anlæg Erhvervsparken Brønderslev. Regnskabet er opstillet uden revision eller review
Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Hr VE-Anlæg Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat
Læs mereIndholdsfortegnelse. Skattepligt for personer. International dobbeltbeskatning. Den skattepligtige indkomst
Indholdsfortegnelse Forord... 3 Forkortelsesliste... 5 Indholdsfortegnelse... 7 I II III Skattepligt for personer 1. Fuld skattepligt... 15 1.1. Bopæl her i landet... 16 1.2. Ophold her i landet... 19
Læs mereSom beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).
Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende
Læs mereValg af virksomhedsform set over 20 år
Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard
Læs mereVirksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje
Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing
Læs mereVirksomhedsomdannelse
Virksomhedsomdannelse Afgangsprojekt HD(R) af Janni Boeskov Copenhagen Business School Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Anslag: 167.717 10-5-2016 Side 1 af 110 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...
Læs mereREDEGØRELSE TIL INTERESSENTERNE TIL BRUG FOR SELVANGIVELSEN FOR 2000
I/S Difko XXXV (35) Nyhavn 31 G 1051 København K REDEGØRELSE TIL INTERESSENTERNE TIL BRUG FOR SELVANGIVELSEN FOR 2000 På Deres foranledning har vi udarbejdet efterfølgende redegørelse til brug for opgørelsen
Læs mereGenerationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.
Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen
Læs mereForældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53
home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal
Læs mereOpdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.
Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereK/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73
- 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt
Læs mereVSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006
Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Forfatter: Morten Heidemann Vejleder: Torben Bagge VSL Virksomhedsskatteordningen En teoretisk og praktisk gennemgang INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder)
Skatteministeriet J.nr. 2018-1805 Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) I medfør af skattekontrollovens
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 34 Offentligt. Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af
Skatteudvalget L 213 - Bilag 34 Offentligt Ændringsforslag uden for betænkningen til 2. behandlingen af Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skatteloven (CFC-beskatning
Læs mereOmdannelse af virksomhed
Omdannelse af virksomhed Hvilke overvejelser bør der gøres i forbindelse med omdannelsen. Forfatter: Brian Clausen Vejleder: Anders H. Lützhøft Copenhagen Business School HD(R) 2013 Indholdsfortegnelse
Læs mereGuide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)
Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...
Læs mereVirksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?
Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3
Læs mereJens Jensen Jensine Jensen
Jens Jensen Jensine Jensen Rådhuspladsen 1001 København K CPR.nr.: 010101-0101 INDKOMST- OG FORMUEOPGØRELSE 2016 Indholdsfortegnelse SIDE Hovedoversigt for 2016 3. Indkomstopgørelse for 2016 4. Formueopgørelse
Læs mereForældrekøb økonomi og skat
Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste
Læs mereValg af selskabs-/ organisationsform
Valg af selskabs-/ organisationsform Retslige forhold og skattemæssige forhold HD 2. del Regnskab & økonomistyring Afleveret den 2. december 2015 Vejleder: Marianne Mikkelsen Udarbejdet af: Simon Vollmond
Læs mereSøren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen
Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen
Læs mereAfsluttende Hovedopgave
HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan
Læs merepositiv. Hvis man omvendt har større renteudgifter end renteindtægter, er kapitalindkomsten negativ. Med skattepligtig indkomst forstås indkomst
Skat i Danmark Som borger i Danmark betaler man forskellige former for skat: Direkte skat i form af hvad man betegner personskat og evt. ejendomsskat (hvis man ejer bolig) Indirekte skat i form af moms
Læs mereSkatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt
Skatteudvalget 2013-14 (Omtryk - 04-09-2014 - Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt 2. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af
Læs mereOPSTART VIRKSOMHEDSFORM
OPSTART VIRKSOMHEDSFORM Der findes flere forskellige typer af virksomhedsformer, der hver især har både fordele og ulemper. Det vigtigste er, at den type du vælger passer til dig og det du laver i virksomheden.
Læs mereMå vi præsentere. Knap 200 veluddannede og engagerede medarbejdere. Heraf 29 statsautoriserede revisorer
Kommanditselskaber Må vi præsentere Lokalt og regionalt statsautoriseret revisions- og rådgivningsfirma i Esbjerg, Grindsted, Kolding, København, Skjern, Tørring, Vejen, Vejle og Aarhus Knap 200 veluddannede
Læs mereSpar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber
Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets
Læs mere