KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Definition af centrale begreber... 7 1.2. Sammenfatning af de regionale beskrivelser... 8 1.2.1. Alarmcentral og de regionale AMK-vagtcentraler indførelse af sundhedsfaglig rådgivning og visitation... 8 1.2.2. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger... 10 1.2.3. Telemedicin og præhospital patientjournal... 17 1.3. Internationale erfaringer... 18 1.3.1 England... 18 1.3.2 Sverige... 19 1.3.3 Norge... 19 1.3.4 Tyskland... 19 1.3.5 Sammenfatning... 20 1.4. Udvalgets vurdering af behov for flere akutbiler og akutlægebiler... 20 1.4.1 Akutbiler og akutlægebiler faggrupper, kompetencer og delegering... 20 1.4.2 Samlet vurdering af den præhospitale dækning... 21 1.4.3 Udnyttelse af akutbiler og akutlægebiler.... 23 1.4.4 Principper for beslutning om antal akutlægebiler og akutbiler... 23 2. Region Hovedstaden... 26 2.1. Akutsygehusstrukturen i Region Hovedstaden... 26 2.2. Status for planlægning på det præhospitale område... 27 2.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger... 27 2.3.1. Ambulanceberedskab... 27 2.3.2. Akutbiler, akutlægebiler og lægehelikoptere... 29 2.3.3. Supplerende præhospitale ordninger, herunder i udkantsområder... 31 2.3.4. Telemedicin m.v... 32 Bilag 1. Region Hovedstadens ambulanceberedskaber... 33 3. Region Sjælland... 34 3.1. Akutsygehusstrukturen i Region Sjælland... 34 3.2. Status for planlægning på det præhospitale område... 34 3.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger... 35 3.3.1. Ambulanceberedskab... 35 3.3.2. Akutbiler, lægeligt beredskab m.m.... 37 3.3.3. Øvrige præhospitale ordninger... 39 Bilag 1. Ambulanceberedskab i Region Sjælland... 41 4. Region Syddanmark... 44 4.1. Akutsygehusstrukturen i Region Syddanmark... 44 4.2. Status for planlægningen på det præhospitale område... 44 4.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger... 44 4.3.1. Ambulanceberedskab... 44 4.3.2. Akutbiler, akutlægebiler og lægehelikopter... 47 4.3.3. Øvrige præhospitale ordninger, herunder i udkantsområder... 51 4.3.4. Telemedicin m.v... 52 5. Region Midtjylland... 53 5.1. Akutsygehusstrukturen i Region Midtjylland... 53 5.2. Status for planlægning på det præhospitale område... 53 5.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger... 53 5.3.1. Ambulanceberedskab... 53 5.3.2. Akutbiler, akutlægebiler og lægehelikoptere... 56 5.3.3. Supplerende præhospitale ordninger, herunder i udkantsområder... 59 5.3.4. Telemedicin m.v... 61

Bilag 1. Region Midtjyllands præhospitale dækning... 64 Bilag 2. Kort over ambulanceberedskaber dagtid... 65 Bilag 3. Kort over ambulanceberedskaber uden for dagtid... 66 Bilag 4. Geografisk placering af akutlægehelikopterens flyvninger 6. Region Nordjylland... 68 6.1. Akutsygehusstrukturen i Region Nordjylland... 68 6.2. Status for planlægning på det præhospitale område... 68 6.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger... 68 6.3.1. Ambulanceberedskab... 68 6.3.2. Akutbiler, akutlægebiler og lægehelikoptere... 69 6.3.3. Øvrige præhospitale ordninger... 73 6.3.4. Telemedicin m.v... 73 3

1. Indledning og sammenfatning Det indgår i regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen, at regeringen vil afdække behovet for flere akutbiler og akutlægebiler til udkantsområderne samt bedre elektroniske journaler, der kan forbedre modtagelsen vil sygehusenes akutafdelinger. På den baggrund indgår det i finanslovsaften for 2012, at der i akutudvalget igangsættes en kortlægning af behovet for akutbiler og akutlægebiler til tyndtbefolkede områder, samt at der fastholdes en reserve på 50 mio. kr. til drift af akutbiler og akutlægebiler. Dette indgår ligeledes i kommissoriet for akutudvalgets arbejde. Fremover skal den specialiserede behandling og den akutte behandling samles på færre sygehuse. Det er nødvendigt for at sikre kvaliteten og de faglige standarder og for at sikre en optimal anvendelse af ressourcerne, herunder de personalemæssige ressourcer. En fremtidig struktur med 21 akutsygehuse i Danmark, jf. kort 1, stiller nye krav til den præhospitale indsats og de nære tilbud. Og selvom etableringen af den nye sygehusstruktur i praksis vil ske over en længere årrække i takt med, at de nye eller moderniserede sygehuse færdiggøres, er det vigtigt, at planerne for den sideløbende udbygning på det præhospitale område tidligt bliver konkrete, så befolkningens tryghed i forhold til at modtage hurtig hjælp og kvalificeret behandling sikres. Regionerne arbejder løbende på at styrke den præhospitale indsats, således at den understøtter den fremtidige sygehusstruktur, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af planer for sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Herudover er der statslig side i flere omgange afsæt midler til at styrke akutområdet. Denne afrapportering indeholder udvalgets kortlægning og vurdering af behov for flere akutbiler og akutlægebiler med afsæt i en samlet beskrivelse af regionernes planer og initiativer på det præhospitale område. Endvidere har udvalget inddraget en række internationale erfaringer i forhold til det præhospitale område. På den baggrund har udvalget kortlagt behovet for flere akutbiler og akutlægebiler i landets udkantsområder. Beskrivelsen af regionernes planer og initiativer på det præhospitale område er baseret på bidrag og materiale indhentet fra regionerne og har været i afsluttende høring i regionerne. Der er i vid udstrækning tale om en opdatering af den kortlægning, som udvalget udarbejdede som del af sin status fra november 2010 1. Det er udvalgets vurdering, at der samlet set er en tilfredsstillende dækning i forhold til responstid på det præhospitale område. Det er ligeledes udvalgets vurdering, at der generelt et stor variation i regionernes organisering af det præhospitale område, herunder særligt brugen af akutlægebiler og akutbiler med anæstesisygeplejersker og paramedicinere. Udvalget vurderer samtidig, at det er vigtigt at se de præhospitale ressourcer i sammenhæng. Det betyder, at en beslutning om evt. indførelse af en varig akutlægehelikopterordning har betydning for behovet for og placering af akutbiler og akutlægebiler. Det fremgår af finanslovsaftalen for 2012, at der i efteråret 2012 skal træffes beslutning om en varig helikopterordning. Det er 1 Status for udvalget om det præhospitale akutberedskabs arbejde, bilag 1. Udvalget om det præhospitale akutberedskab, november 2010. 4

udvalgets samlede vurdering, at en eventuel politisk beslutning om en akutlægehelikopterordning yderligere vil medvirke til at styrke den samlede præhospitale indsats. Det er samlet udvalgets vurdering, at hvis man ønsker at prioritere den afsatte reserve på 50 mio. kr., bør det ses i sammenhæng med indførelsen af en eventuel helikopterordning, herunder akutlægehelikopternes placering, idet midlerne i givet fald bør målrettes supplerende tiltag efter konkret regional vurdering i de områder af landet, hvor der på grund af akutlægehelikopternes placering vil være relativt lang responstid med akutlægehelikopter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at akutudvalget parallelt med denne kortlægning har udarbejdet en afrapportering vedr. en varig lægehelikopterordning. Der er tale om to selvstændige afrapportering, men det skal understreges, at det de to afrapporteringen skal ses i sammenhæng. 5

Kort 1: De fremtidige akutsygesygehuse 6

1.1. Definition af centrale begreber Nedenstående er defineret en række centrale begreber, som anvendes i afrapporteringen. Akutbil Udrykningskøretøj bemandet med enten én eller to personer (ambulancebehandler, paramediciner eller en anæstesisygeplejerske), der har erfaring i præhospital indsats. Enheden medbringer medicin, andet behandlingsudstyr og kommunikationsudstyr til den præhospitale indsats. Enheden kan ikke transportere patienter. Akutlægebil Udrykningskøretøj bemandet med en speciallæge med erfaring i præhospital indsats i forbindelse med ulykker samt en ambulancebehandler eller paramediciner. Enheden medbringer medicin, andet behandlingsudstyr og kommunikationsudstyr til den præhospitale indsats. Enheden kan ikke transportere patienter. Ambulanceassistent Ambulancepersonale, der har gennemført erhvervsuddannelsen til redder med afsluttende speciale som ambulanceassistent af en varighed på 2 år og 3 måneder. I erhvervsuddannelsen indgår blandt andet mindst 6 måneders teoretiske kurser med sundhedsfagligt indhold, 4 måneders praktik med indøvning af færdigheder fra den teoretiske undervisning, samt 2 måneders ambulancepraktik. Ambulancebehandler Ambulancepersonale, der har gennemført uddannelsen til ambulanceassistent og virket som sådan i mindst 1,5 år, samt har gennemført uddannelsen til ambulancebehandler. Uddannelsen til ambulancebehandler har en varighed af mindst 5 uger og omfatter teoretisk og praktisk uddannelse. Uddannelsen skal sætte den pågældende i stand til at udføre en lang række præhospitale behandlinger, herunder præhospitale behandlinger på lægelig delegation og ordination, jf. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet m.v.. Ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner): Ambulancepersonale, der har gennemført uddannelse til ambulancebehandler, og virket som sådan i mindst 3 år, samt har gennemført en videre uddannelse af mindst 5 ugers varighed, omfattende teoretisk og praktisk uddannelse, hospitalspraktik, færdigheds- og simulationstræning og ambulancepraktik med akutlægebil eller lignende lægefaglig supervision. Uddannelsen ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner) skal sætte den pågældende i stand til at udføre avanceret præhospital behandling, som intravenøs indgivelse af smertestillende medicin (morfinlignende stoffer) ved smerter, afbødning af følger efter indtagelse af overdosis af morfinlignende stoffer, benzodiazepin eller lignende stoffer ved intravenøs indgivelse af medicin som modgift, afbødning af ophobning af væske i lungerne ved intravenøs indgivelse af vanddrivende medicin, afbødning af kvalme ved intravenøs indgivelse af kvalmestillende medicin, intravenøs indgivelse af medicin i forbindelse med hjertestopbehandling, jf. guidelines fra Dansk Råd for Genoplivning, intravenøs indgivelse af anden medicin, afslutning af visse behandlinger på stedet, eksempelvis til diabetespatienter med for lavt blodsukker. Avanceret præhospital behandling sker efter lægelig delegation, og behandling med anden intravenøs medicin er under forudsætning af, at det sker i henhold til konkrete behandlingsprotokoller, ligesom afslutning af behandlinger på stedet kun kan ske efter lægelig ordination 7

AMK-vagtcentral De fem regioner har hver en AMK-vagtcentral (Akut Medicinsk Koordination), som varetager den sundhedsfaglige koordination og disponering af det daglige beredskab og ved større hændelser. AMK-vagtcentralen har en vagtleder og en lægeligt ansvarlig. AMK-vagtcentralen er på døgnbasis indgangsporten til regionens akutte sundhedsberedskab og har overblikket over alle regionens sundhedsfaglige præhospitale ressourcer. AMKvagtcentralen har ligeledes til opgave at koordinere det samlede sundhedsberedskab internt i den enkelte region. AMK-vagtcentralen modtager og vurderer sundhedsfaglige 112-opkald, visiterer og disponerer den relevante hjælp, herunder udsendelse af ambulancer, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikopter og Indsatsleder Sundhed (ISL SU). Anæstesisygeplejeske En anæstesisygeplejerske, er en sygeplejerske, der har en 2 årig specialuddannelse oven på sin 3,5 årige grunduddannelse. Specialuddannelse kan først tages efter minimum 2 års erfaring som sygeplejerske. Specialuddannelsen til anæstesisygeplejerske indeholder 74 ugers hospitalspraktik på anæstesiafdeling på eget hospital og 6 ugers hospitalspraktik på opvågningsafdeling og 6 ugers praktik på anæstesiafdeling på andet hospital. Anæstesisygeplejersker kan udføre avanceret præhospital behandling, herunder på lægelig delegation behandle akut syge og tilskadekomne (også børn), anvende en række medikamenter (herunder bedøvelse), supplere akutlægen, samt stabilisere og behandle patienter i forbindelse med transporter. Anæstesisygeplejersker er vant til at udføre livreddende indgreb og til at foretage intubation (nedlæggelse af rør i luftvejen så luftvejen holdes fri). Det sker dog på lægelig delegation og efter anæstesiafdelingens retningslinjer. Nødbehandler En funktionsuddannet brandmand fra det kommunale redningsberedskab, som har modtaget en supplerende uddannelse i førstehjælp og nødbehandling, og som af en læge har fået delegeret visse nærmere definerede behandlingsopgaver. Paramediciner Se ambulancebehandler med særlig kompetence. 112-akuthjælpere Beredskab af frivillige førstehjæpsuddannede borgere, der har indgået aftale om at kunne aktiveres via AMK-Vagtcentralen. 1.2. Sammenfatning af de regionale beskrivelser Nedenfor gives en kort sammenfatning af de respektive regionale beskrivelser, ligesom en række af de temaer, som går på tværs af de fem regioner, kort beskrives. 1.2.1. Alarmcentral og de regionale AMK-vagtcentraler indførelse af sundhedsfaglig rådgivning og visitation Indførelse af sundhedsfaglig rådgivning og visitation i forbindelse med opkald til 112 Det er politiets alarmcentral, der i første omgang modtager alle 112-opkald. I Storkøbenhavn varetages alarmcentralfunktionen af Københavns Brandvæsen, som hører under Københavns Kommune. I 2006 var der en sundhedsfaglig problemstilling i 84 % af de oprettede sager på politiets alarmcentraler. 8

I maj 2011 overgik ansvaret for de sundhedsfaglige 112-opkald til regionerne. Alle 112-opkald, der vedrører akut sygdom og tilskadekomst, viderestilles fra politiets alarmcentral og Københavns Kommunes 112-alarmcentral i Storkøbenhavn til de relevante regioners sundhedsfaglige AMK-vagtcentraler. På AMK-vagtcentralen modtager sundhedsfagligt personale opkaldet og vurderer, rådgiver og visiterer opkaldet til relevant sundhedsfaglig hjælp. Regionale AMK-vagtcentraler med sundhedsfagligt personale I forbindelse med ambulanceudbuddene i 2008/2009 hjemtog alle regioner ejerskabet til vagtcentralfunktionen, som tidligere har været varetaget af ambulanceentreprenørerne. Samtlige regioner har herefter etableret egne AMK-vagtcentraler og ansat sundhedsfagligt personale på vagtcentralerne, fx sygeplejersker eller ambulancebehandlere, ligesom der er indført gradueret respons 2. Regionerne har i fællesskab udarbejdet et elektronisk værktøj til beslutningsstøtte for vagtcentralerne (dansk indeks) i forhold til at vurdere, hvilken form for hjælp patienten skal have. Tabel 1 indeholder en sammenfattende beskrivelse af de regionale AMK-vagtcentraler. Tabel 1: De regionale AMK-vagtcentraler Opgaver Bemanding (årsværk) Antal kørsler der disponeres årligt Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Disponering af ambulancekørsel/akutlægebiler: Ja. Liggende patientbefordring: Ja. Siddende patientbefordring: Nej. Akutlægehelikopter: Ja. Rådgivning af borgere: Ja. AMK-funktioner: Ja. Andet: Disponering af ambulancekørsel/akutbiler/akutlægebiler: Ja. Liggende patientbefordring: Ja. Sidlende patientbefordring: Ja. Akutlægehelikopter: Ja. Rådgivning af borgere: Ja. AMK-funktioner: Ja. Andet: Disponering af nødbehandlerenheder og udkald af 112- akuthjælpere. Disponering af ambulancekørsel/akutbiler/akutlægebiler: Ja. Liggende patientbefordring: Ja. Siddende patientbefordring: Nej. Akutlægehelikopter: Ja. Rådgivning af borgere: Nej. Vagtcentralchef, sundhedsfaglig leder, en operativ leder (leder af de tekniske disponenter), sekretær. Aktuelt 29 tekniske disponenter og 34 sundhedsfaglige disponenter, samt 24 til akuttelefonen. Regionalt ansatte: Vagtcentralchef, 19 AMK-læger (deltids), 18 sygeplejersker/ paramedicinere (fuldtids), 21 befordringskonsulenter. Ansat af operatørerne: Vagtcentralleder, 18 tekniske disponenter 1 AMK, 18 tekniske disponenter. 21½ sundhedsfaglig medarbejder. I alt 245.000 kørsler. Fordelt på 175.000 ambulanceopgaver (124.000 akutte ambulanceture, 16.500 akutlægebil og 42.000 ikke akutte opgaver) og 54.000 opgaver til sygetransport. I alt 480.800 opgaver. Fordelt på 107.000 kørsler med ambulance og 7500med læge- og akutbiler, 800 helikopteroperationer, 1500 udkald af nødbehandlerbiler og 112-akuthjælpere samt 366.000 siddende patienttransporter. Ca. 150.000 kørsler. 2 Gradueret respons indebærer, at indsatsen opdeles i kategorierne A D: Kørsel A: (Udrykningskørsel) til akutte livstruende tilfælde. Kørsel B: (Overvejende ikke udrykningskørsel) til akutte, men ikke direkte livstruende tilfælde. Kørsel C: (Ikke udrykningskørsel) til ikke-akutte patienter, som kræver observation eller behandling under transport. Kørsel D: Ikke behandlingskrævende kørsler, hvor patienten skal ligge ned, men ikke har brug for behandling eller observation. Kørselskategori A-C hører under ambulanceberedskabet, mens kørsel D er liggende sygetransport. Formålet er at sikre, at indsatsen i højere grad end i dag målrettes den konkrete skade eller sygdom. 9

Region Midtjylland Region Nordjylland AMK-funktioner: Ja (i forbindelse med større hændelser). Andet: Disponering af diverse førstehjælpsordninger. Disponering af ambulancekørsel/akutbiler/akutlægebiler: Ja. Liggende patientbefordring: Ja. Siddende patientbefordring: Varetages i den præhospitale organisation, men ikke fra AMKvagtcentralen. Akutlægehelikopter: Ja. Rådgivning af borgere: Ja. AMK-funktioner: Ja. Andet: Nej. Disponering af ambulancekørsel/akutbiler/akutlægebiler: Ja. Liggende patientbefordring: Ja. Siddende patientbefordring: Varetages i den præhospitale organisation, men ikke fra AMKvagtcentralen. Akutlægehelikopter: Nej. Rådgivning af borgere: Ja. AMK-funktioner: Ja. Andet: Udkald af 112-akuthjælpere. Medarbejdere til visitation og disponering: 46,6. Herudover 3,4 ledelsespersoner. 15 årsværk til sundhedsfaglige disponenter. Falck har ansvaret for bemanding med tekniske disponenter - 13 årsværk. 2 årsværk til kørsel D. I alt ca. 175.000 kørsler samt 13.000 tilfælde af anden hjælp pr. år. Fordelt på ca. 150.000 ambulancekørsler og liggende patienttransporter, ca. 22.000 kørsler med akutbil/lægebil samt 3.000 øvrige kørsler, herunder 1000 helikopteropgaver. I alt 66.000 kørsler. Fordelt på 49.000 kørsel A, B og C og 17.100 kørsel D. 1.2.2. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger Ambulanceberedskab Ambulanceberedskabet udgør grundstammen i regionernes præhospitale indsats. Samtlige regioner har haft ambulancetjenesten i udbud i 2008/2009. Nedenstående tabel 2 indeholder en sammenfattende beskrivelser af regionernes ambulanceberedskaber. Det skal i den forbindelse bemærkes, at ambulancekørsel og sygetransport er adskilte funktioner i Region Hovedstaden, Region Midtjylland 3, Region Nordjylland og Region Syddanmark 4 og således varetages af forskellige køretøjer og personale, mens ambulanceberedskabet også anvendes til sygetransport i Region Sjælland. 3 Der findes i Region Midtjylland og Region Hovedstaden særlige køretøjer og særligt personale til liggende sygetransport, men ambulancerne udfører også et antal liggende sygetransporter. 4 Da Falck både varetager både D-kørsler samt ambulancekørsel, har Falck mulighed for at samdrifte mellem ABC og D beredskaberne således, at der glidende kan ske videresendelse af D-kørsler til ABC beredskaberne. 10

Tabel 2: De regionale ambulanceberedskaber Antal ambulanceberedskaber og rådig- Bemanding hedstimer på døgnbasis Region Hovedstaden Region Sjælland 47ambulanceberedska ber, heraf 38 døgnbemandede 5 og 9 deldøgnsbemandede. I alt 879 rådighedstimer pr. døgn. 62-70 ambulanceberedskaber 6, heraf 35 døgnbemandede. Rådighedstimer på døgnbasis kan ikke oplyses. 12 af døgnberedskaberne er bemandet med paramediciner og assistent. 10 ambulanceberedskaber er fast bemandet med paramedicinere. Herudover indgår paramedicinere i vekslende omfang i ambulancetjenesten. Regionale driftsomkostninger (årligt) De samlede udgifter til akutbefordring og liggende transport udgør 430 mio. kr. (budget 2012) Udgifter til ambulanceberedskaber og liggende transport er ca. 353 mio. kr. (budget 2012) Antal ambulancestationer 25 ambulancestationer 28 ambulancestationer. Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 59 ambulanceberedskaber, heraf 56 døgnbemandede og 3 deldøgnsbemandede. 1 babyambulance, 2 XL biler og 2 sengeambulancer. 64 ambulanceberedskaber, heraf 48 døgnbemandede, 15 dagberedskaber og 1 babyambulance. 1328 rådighedstimer på døgnbasis på hverdage, 1272 i weekender/helligdage. 7 35 ambulanceberedskaber, heraf 22 døgnbemandede og 12 deldøgnbemandede. 0 beredskaber er bemandet med paramedicinere. (Regionen har 7 akutbiler med paramedicinere, disse er i turnus på ambulanceberedskaberne). Nogle beredskaber er bemandet med paramedicinere, men dette er ikke aftalt ved kontrakt, hvorfor antallet er ukendt. Regionen har 50 paramedicinere, som udover at bemande akutbiler også indgår i ambulancetjenesten. Udgifter til ambulanceberedskab er ca. 410 mio. kr. (2011) Udgifter til ambulanceberedskab er ca. 406 mio. kr. (2011) Liggende befordring ca. 61 mio. kr. Udgifter til ambulanceberedskab er ca. 200 mio. kr. årligt. 40 ambulancestationer. 36 ambulancestationer. 25 ambulancestationer. Akutbiler og akutlægebiler Som supplement til ambulanceberedskabet har samtlige regioner en række akutbiler og akutlægebiler, som er udrykningskøretøjer, der har til formål at bringe specialkompetencer frem til patienten med henblik på at starte tidlig livreddende indsats på stedet og undervejs i ambulancen til sygehuset. Akutbiler er typisk bemandet med anæstesisygeplejerske eller paramediciner. Akutlægebiler med læge (typisk anæstesilæge) og ambulancebehandler. Hverken akutbiler eller akutlægebiler kan transportere patienter. Samtlige regioner har indenfor de seneste år udbygget dækningen med akutbiler og akutlægebiler, herunder opgraderet en række af de eksisterende ordninger til at være døgndækkende. Det skal dog bemærkes, at Region Sjælland fra 1. marts 2011 har reduceret antallet af akutlægebiler, men har etableret et døgnberedskab af akutlæger, der kan rykke ud sammen med paramedicinere som Indsatsleder Sundhed (ISL SU) og som akutlægebil. 5 16 af de 37 døgnenheder er lavaktivitetsenheder, hvor den maksimale rådighedstid iht. kontrakten er 15 timer. 6 Pr. 31/12-2011. Ambulancekapaciteten tilpasses løbende ift. behovet, der varierer over året. 7 Heraf kan op til 300 timer tilkøbes, hvis der er ekstraaktivitet for lavaktivitetsberedskaberne. Derudover er der 29 beredskaber til liggende sygetransport. 11

Den nuværende dækning med akutlægebiler og akutbiler fremgår af tabel 3 og 4 samt af kort 2. Som det fremgår, er der generelt stor variation regionerne imellem i forhold til brugen af akutbiler og akutlægebiler. Hvis der sammenlignes med udvalgets kortlægning fra november 2010 ses: At Region Sjælland generelt har omlagt sit beredskab, herunder reduceret antallet af akutlægebiler At Region Syddanmark har fået endnu en akutlægebil i Sønderborg At Region Midtjylland har opgraderet sine akutlægebiler i Randers og Horsens til at være døgndækkende fra henholdsvis 1. april 2012 og 1. marts 2012. At Region Nordjyllands akutlægebil i Aalborg er opgraderet til at være døgndækkende, samt døgnbemandede akutbiler i Hals og Skagen. Derudover vil Region Hovedstaden i løbet af 2012 integrere en psykiatrisk udrykningsordning i regionens samlede akutberedskab, således at denne udrykningsordning disponeres fra regionens AMK-Vagtcentral sammen med de øvrige akuttilbud. Tabel 3: Akutbiler i de fem regioner Antal og placering Bemanding Regionale driftsomkostninger (årligt) Region Hoved- Ingen. staden Region Sjælland 6 Nykøbing Sj. Kalundborg Tappernøje Stege Nakskov Maribo Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 7 Rudkøbing Haderslev Sønderborg Skærbæk Faaborg Grindsted Rødding 5 Skive Tarm Ringkøbing Holstebro Herning 8 Thisted Frederikshavn Hjørring Hobro Brovst Farsø Hals Skagen Alle akutbiler er bemandet med paramedicinere. Alle akutbiler bemandet med paramedicinere. Skive: Paramediciner samt anæstesisygeplejerske i dagtid på hverdage. Øvrige: Ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske. Hals og Skagen: Ambulancebehandler. Øvrige: Paramediciner. Budgetterede udgifter i 2012: 21 mio.kr., dvs. ca. 3,5 mio. kr. pr. akutbil. Udgifter i 2010: Ca. 27 mio. kr., dvs. ca. 4 mio. kr. pr. akutbil. Samlet entreprenørudgift til akutbiler og akutlægebiler i 2011: Ca. 29,1 mio. kr. Hertil kommer hospitalernes udgift til bemanding med anæstesisygeplejersker og læger. Udgifter i 2011:26,2 mio. kr. Årlig udgift til akutparamedicinerbiler varierer fra 2,8 mio. kr. til 3,9 mio. kr. pr. akutbil). 12

Kort 2. Nuværende placering af akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere 13

Tabel 4: Akutlægebiler i de fem regioner Antal og placering Region Hovedstaden 5 Centrale Kbh. (2) Hillerød Hvidovre Herlev Region Sjælland 1 Slagelse Region Syddanmark Region Midtjylland 6 Odense Åbenrå Svendborg Esbjerg Kolding Sønderborg 9 Viborg Silkeborg Holstebro Herning Lemvig Århus Grenå Randers Horsens Driftstid og operationel driftstid Antal årlige kørsler er 16.411 (2011). Døgndækkende Forventet antal kørsler pr. døgn 2-3 efter 1.8.2012 8 5 døgndækkende. 1 kombineret akutlægebil/akutbil i Sønderborg, der kører som akutlægebil i dagtid og som akutbil om natten. Kørsler pr. døgn: Odense: 11-13 Esbjerg: 8-9 Øvrige: 6-8 Randers: Dagtid på hverdage (bliver døgndækkende fra 1. april 2012). Horsens: Alle ugens dage fra 7:45-18:45. Bemandet med læge i dagtid på hverdage og med paramediciner i den øvrige driftstid (bliver døgndækkende akutlægebil fra 1. marts 2012). Øvrige: Døgndækkende. Herning og Holstebro er begrænset til det omfang, lægen er til rådighed. Regionale driftsomkostninger (årligt) En døgndækkende enhed koster samlet 12 mio. kr. 11 mio.kr. Estimeret udgift i 2011: 55 mio. kr. (21. mio. kr. til køretøj og chauffør og 34 mio. kr. til bemanding med læger inkl. administration), dvs. ca. 9 mio. kr. pr. akutlægebil. Samlet entreprenørudgift til akutbiler og akutlægebiler i 2011: Ca. 29,1 mio. kr. Hertil kommer hospitalernes udgift til bemanding med anæstesisygeplejersker og læger. Region Nordjylland 1 Aalborg Antal kørsler i 2011 er 17.124 Døgndækkende. Kørsler pr. døgn: 7,7 4,7 mio. kr. [Hertil kommer støtter fra akutmidler]. Akutlægehelikoptere Akutlægehelikoptere skal ses som supplement til den øvrige præhospitale indsats. Formålet er at sikre patienterne, særligt i udkantsområder, lægelig præhospital diagnostik og behandling og hurtig transport til specialiseret behandling. Siden 2005 har Region Syddanmark haft en aftale om grænseoverskridende akutlægehelikopterindsats fra en lægehelikopter stationeret 15 km. syd for grænsen i Niebüll. Akutlægehelikopteren flyver ca. 100 gange om året i Danmark, mest i det sydvestlige Jylland, men der kan trækkes på helikopteren i hele regionen. Den 1. maj 2010 er igangsat et forsøgsprojekt med akutlægehelikopter i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Akutlægehelikopteren har base i Ringsted og kan nå det meste af Sjælland indenfor 25 minutter. 8 I forbindelse med ophør af bindingen til Storebæltsberedskabet pr. 1.8.2012 er akutlægebilens aktionsområde udvidet. 14

Den 1. juni 2011 er igangsat endnu en forsøgsordning med akutlægehelikopter med base i Karup, som dækker Region Midtjylland og Region Nordjylland. Det indgår i udvalgets kommissorium, at udvalget skal opstille modeller for etableringen af en lægehelikopterordning med henblik, at der i efteråret 2012 kan træffes beslutning om en varig helikopterordning fra 2013, målrettet tyndtbefolkede områder og øer. Udarbejdet har udarbejdet en særskilt afrapportering herom, idet det skal understreges, at de to afrapporteringer er udarbejdet og skal ses i sammenhæng. Responstider og hurtig hjælp Samtlige regioner har fastlagt servicemål for ambulancekørslen i regionen, hvilket fremgår af de respektive beskrivelser i afsnit 2-6. Tilsvarende opgør samtlige regioner responstider for ambulancekørsel. Responstid er i hele landet defineret som den tid, der går fra, en bestilling er modtaget til teknisk disponering i regionens AMK-vagtcentral til en ambulance er fremme på adressen hos patienten. Responstider kan imidlertid opgøres på flere forskellige måder. Traditionelt har der i Danmark udelukkende været anvendt en gennemsnitsværdi for alle kørsler. Denne siger dog ikke noget om fordelingen af kørslerne, herunder hvor mange der er sene. Derfor er flere regioner begyndt at arbejde med maksimale responstider og opgøre percentiler (fx 90 % percentil som viser, at 90 % af kørslerne var fremme indenfor x minutter), hvilket siger noget om yderpunkterne for de sene kørsler. Nedenstående tabel 5 viser, hvor stor en andel af de akutte ambulancekørsler (kørsel A), som var fremme inden for 15 minutter i 2011. Tabel 5: Andel akutte ambulancekørsler (kørsel A), som var fremme inden for 15 minutter, 2011 Andel fremme inden for 15 min. (%) Region Hovedstaden 97,7 Region Sjælland 93 Region Syddanmark 94,0 Region Midtjylland 93,5 Region Nordjylland 88 Som det fremgår af tabellen, er der forskel på de forskellige regioner fra 88 % i Region Nordjylland til 98 % i Region Hovedstaden. Tilsvarende dækker responstiderne for de enkelte regioner også over store variationer inden for de enkelte regioner, hvilket fremgår af de regionale beskrivelser. Udfordringen i landområderne er spredt geografi med lange køreafstande og deraf følgende belastning af akutberedskaberne. I byområderne skyldes evt. lange responstider som oftest, at mange beredskaber er i anvendelse på samme tid. Akutudvalgets kortlægning fra november 2010 indeholdt ligeledes responstidsopgørelser for ambulancekørsel, jf. tabel 6 og tabel 7. Hvis ambulanceresponstiderne fra 2011, jf. tabel 5, sammenholdes med responstiderne for 2. halvår 2009, jf. tabel 7, ses, at der er tale om mindre forbedringer i Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Nordjylland, mens responstiderne er uændrede i Region Syddanmark og Region Midtjylland. 15

Tabel 6: Oversigt over responstider for akut ambulancekørsel (kørsel A) - 2010 Gennemsnitlig responstid (minutter) Andel fremme inden for 15 min. (%) 90 % percentil (min.) 98 % percentil (min.) Region Hovedstaden 6,33 (6,06 median) 10,27 14,23 (marts 2010) Region Sjælland 92,6 (1/2-10 30/6-10) Region Syddanmark 7,9 93,2 (1/9-09 31/3-10) Region Midtjylland 13,6 18,5 (1/12-09 31/8-10) Region Nordjylland 8,34 90,2 (1/5-10 31/7-10) Note: Det skal understreges, at opgørelserne i denne tabel ikke er direkte sammenlignelige, da de dels er opgjort forskelligt, dels omfatter forskellige tidsperioder, bl.a. på grund af at de nye ambulancekontrakter trådte i kraft på forskellige tidspunkter i de forskellige regioner. Der er fx således typisk længere responstider om vinteren. Tabel 7: Andel akutte ambulancekørsler (kørsel 1), som var fremme indenfor 15 minutter, 2. halvår 2009 Antal kørsler i alt Andel fremme inden for 15 min. (%) Region Hovedstaden 2 Region Sjælland 3 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 24.068 16.183 24.823 23.357 10.812 97,1 92,7 94,1 93,5 86,9 Hele landet 2,3 96.316 93,3 1) Responstiden er målt som den tid der går bestilling er modtaget til teknisk disponering på AMKvagtcentralen til ambulancen er fremme. 2) Ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner i perioden 1. juli 31. august 2009. 3) Ekskl. Roskilde og Lejre kommuner. I forhold til at sikre hurtig hjælp i tilfælde af akut sygdom eller tilskadekomst er det vigtig at være opmærksom på, at hjælpen er andet og mere end ambulancer. Som de regionale beskrivelser viser, er der tale om et net af præhospitale enheder i form af ambulanceberedskaber, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, øvrige præhospitale ordninger m.v. Akutudvalget anbefalede i sin status fra november 2010, at en tidsmæssig målsætning bør afgrænses til akutte livstruende tilfælde, dvs. de situationer hvor der disponeres en kørsel A, samt at der ved hjælp bør være tale om professionel hjælp, som disponeres fra den regionale vagtcentral. Nedenstående tabel viser, hvor stor en andel af de akutte opgaver, hvor hjælpen i form af første præhospitale ressource var fremme inden for 15 minutter i 2011. Heri indgår således ambulancer, akutbiler og akutlægebiler. Tabel 8: Andel akutte opgaver (kørsel A), hvor hjælpen i form af første præhospitale ressource er fremme inden for 15 minutter, 2011 Andel fremme inden for 15 min. (%) Region Hovedstaden 97,7 Region Sjælland 94 Region Syddanmark 94,6 Region Midtjylland 94,5 Region Nordjylland 91 Note: For Region Hovedstaden er angivet ambulanceresponstiden fra tabel 3. 16

Som det fremgår, er hjælpen fremme inden for 15 minutter i over 94 % af tilfældene i Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland. I Region Nordjylland i 91 % af tilfældene. For Region Nordjyllands vedkommende er der dog tale om en stigning fra 88 % til 91 %, når de øvrige præhospitale ressourcer inddrages. Hertil kommer, at regionerne i områder med store afstande har etableret en række supplerende løsninger til yderligere sikring af tryghed i udkantsområder, herunder forskellige former for nødbehandlere eller førstehjælpere, som kan give hurtig og livreddende hjælp, inden ambulancen når frem, jf. nedenstående. Øvrige præhospitale ordninger Der findes i alle regioner en række øvrige præhospitale ordninger, som dækker afgrænsede områder typisk yderområder med lange afstande - og fungerer som supplement. Region Sjælland har fx i 2011 i samarbejde med 8 kommuner etableret nødbehandlerenheder i områder, hvor akutbiler og ambulancer erfaringsmæssigt kan have en responstid på mere end 15 minutter. Der er tale om kommunalt ansatte nødbehandlere, typisk brandmænd, der under deres vagt har et udrykningskøretøj med førstehjælpsudstyr og kommunikationsudstyr til rådighed, jf. afsnit 3.3.3. Region Sjælland har ligeledes i 2011 og 2012 etableret 11 frivillige 112-akuthjælper-ordninger på alle ikke landfaste øer i regionen og i yderområder og planer om yderligere 5 ordninger i regionen. Tilsvarende vil der i Region Syddanmark i 2012 være frivillige førstehjælpsordninger på 11 små og mindre øer i regionen. Region Syddanmark har l en ordning bestående af tre udrykningslæger i Trekantsområdet og på Vestfyn, et samarbejde med militærlægebilen i Oksbøl samt en række nødbehandlerordninger, jf. afsnit 4.3.3. Region Midtjylland har en række lokale, afgrænsede præhospitale ordninger, herunder, en række udrykningslæger, en række hjemmesygeplejerskeordninger i den vestlige del af regionen og et antal 112-førstehjælpsordninger, jf. afsnit 5.3.3. Region Nordjylland har indført permanent ordning med 112-akuthjælpere i henholdsvis Øster Asells/Sillerslev på Sydmors og Vorupør/Stenbjerg ved vestkysten, jf. afsnit 6.3.3. Som det fremgår af ovenstående, er der således også sket en udbygning af de supplerende præhospitale ordninger i landets yderområder, herunder småøerne uden broforbindelse. 1.2.3. Telemedicin og præhospital patientjournal Alle regioner anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen indebærer, at ambulancebehandlere kan sende hjertediagrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist. Hjertelægen kan på baggrund heraf foretage fjerndiagnostik og fjernvisitation til et hjertecenter. Der eksisterer i dag 14 telemedicinske centre 2 i hovedstadsområdet og 12 på Fyn og i Jylland. Det telemedicinske område er et vigtigt udviklingsområde, som fremover vil spille en endnu vigtigere rolle i det præhospitale akutberedskab, hvilket understreges af, at flere regioner har iværksat udviklingsprojekter vedr. telemedicin. 17

Landsdækkende præhospital patientjournal Med en præhospital patientjournal vil al registrering foretaget af ambulancepersonale i regionerne blive foretaget elektronisk og videresendt til regionernes AMK-vagtcentraler med henblik på at gøre modtagelsen ved sygehusets akutafdeling endnu bedre. Blandt andet har sygehusets personale mulighed for at finde kliniske oplysninger og historik på patienten, inden denne er bragt ind. I dag er ambulancer, akutbiler og akutlægebiler i Region Nordjylland udstyret med elektronisk patientjournal (amphi). Regionerne besluttede i slutningen af 2009 at gå i udbud med de IT-løsninger, der er behov for på regionernes vagtcentraler og i de præhospitale enheder, herunder en landsdækkende præhospital patientjournal. Det forventes, at den præhospitale elektroniske patientjournal vil blive sat i drift i alle regioner med udgangen af 2013. Projektet er nu i udbudsfasen. Den præhospitale patientjournal vil dog blive afprøvet og sat i drift tidligere i Region Hovedstaden end i de fire øvrige regioner. Dermed kan de erfaringer, som Region Hovedstaden drager ifm. afprøvningen og idriftsættelsen af den præhospitale patientjournal kunne indgå i det arbejde, som de fire øvrige regioner skal i gang med efterfølgende. 1.3. Internationale erfaringer I dette afsnit inddrages internationale erfaringer fra en række udvalgte lande med henblik på at belyse forskellige måder at organisere det præhospitale område på. Erfaringerne kan benyttes til at sammenligne med de danske regionale modeller og endvidere danne baggrund for udvalgets vurdering af behov for flere akutbiler og akutlægebiler i Danmark. Udvalget har valgt at fokusere på erfaringer fra England, Sverige, Norge og Tyskland. 1.3.1 England I England benyttes ambulancer, helikopterservice særligt over de store byer - og rapidresponse vehicle. Rapid-response vehicle er bemandet med paramedicinere. Helikopterne er ofte bemandet med læge og paramediciner. I England har man i en årrække arbejdet med at differentiere responstider for ambulancer og arbejder på den baggrund med A-C kørsler 9, hvor A kørsler skal være på stedet inden for 8 minutter. Dertil har man oprettet to forskellige alarm numre 999 for akutte situationer og 111 for mindre akutte situationer. Endvidere er der etableret en hjemmeside www.nhsdirekt.uk, hvor befolkningen kan søge råd om, hvorvidt en situation er akut eller mindre/ikke akut. Rapid-response bilerne har til opgave at påbegynde behandlingen på ulykkesstedet. Bilerne er bemandet med paramedicinere med forskellige niveauer af uddannelse fra almindelige paramediciner til specialist paramedic og advanced practitioners, der har en længere uddannelse. 9 Svarende til det danske graduerede responssystem. 18

1.3.2 Sverige Sverige benytter ambulancer, men også helikopterservice særligt pga. områder i det nordlige Sverige, hvor fremkommeligheden er dårlig, i de store byer Stokholm og Gøteborg samt i tyndt befolkede områder/øer. Helikopterservicen bemandes hovedsagligt med anæstesiolog og derudover specialuddannet sygeplejerske. I Sverige er det et krav, at der skal være sygeplejersker i alle ambulancer. Ambulancerne er typisk bemandet med en specialuddannet sygeplejerske og en paramediciner (som kører ambulancen). I Sverige må sygeplejersker i ambulancerne ordinere en række lægemidler. I Sverige har de også fast response vehicles /akutlægebiler, som primært kører i tættere befolkede områder og fortrinsvis er bemandede af anæstesiologer. I Sverige er målsætningen, at 80 % af befolkningen skal kunne nås inden for 8 minutter af en emergency medical service vehicle /ambulance og 95 % inden for 15 minutter. 1.3.3 Norge I Norge er det mange private operatører, som kører ambulancerne. I de større byer kører ambulancerne fra centraler med 24 timers vagt, hvorimod det på landet fortsat er almindeligt med personale på tilkaldevagt. Da Norge har mange tyndt befolkede områder med langt til nærmeste hospital, har man både helikoptere og fastvingefly som supplement til de almindelige ambulancer. Der er i Norge sket et skift fra, at ambulancerne primært var bemandet med personale med kortere uddannelse (2-3 mdr. kursus) til i dag, hvor de siden 2003 har gennemført et uddannelsesforløb på 2 x 2 år (2 års teoretisk uddannelse og 2 års praktik). Norge har et nationalt mål om, at ingen skal vente mere end 12 minutter (i byerne) eller 20 minutter (på landet) på akut hjælp. Den norske regering har endvidere et mål om, at 90 % af befolkningen kan nås af en læge inden for 45 minutter. Dette mål opfyldes vha. rapid response cars /akutlægebiler samt helikopter og fastvingefly. Disse er alle bemandet med anæstesiologer. 1.3.4 Tyskland Tyskland benytter både sygetransporter, ambulancer og akutlægebiler. Derudover er der en udbredt brug af helikoptere, til dels fastvingefly og i kystområder også til dels både. Tyskland har fire lag af uddannelser: Rettungshelfer (i alt 8 ugers udd./praktik) primært chauffør for sygetransporterne. Rettungssanitäter (i alt 12 ugers udd./praktik) primært chauffør på ambulancerne. Rettungsassistent (i alt 2 år og 10 ugers udd./praktik) svarer mest til en ambulancebehandler. Lokalt giver nogle lægelige ledere kompetencer til rettungsassistenter, som går ud over de normale kompetencer, efter en lokal overbygningsuddannelse. Derudover er der den såkaldte problematiske "nødkompetence", dvs. lægelige kompetencer, som Rettungsassistenten må bruge, hvis ikke der kan komme en læge til stede indenfor rimelig tid. I sagens natur er det noget, som i bedste fald bliver trænet en gang om året og typisk anvendt sjældent. Det er et meget uorganiseret felt. 19

Notarzt (uddannet læge, 3-14 dags kurser samt 60 ambulance ture). I Tyskland opererer man med Notârtze, dvs. akutlæger, hvoraf nogle er anæstesiologer, men der bruges læger med mange forskellige specialer samt læger i forskellige uddannelsesstadier. 1.3.5 Sammenfatning De fire internationale beskrivelser af det præhospitale har en række lighedstræk, men beskrivelserne viser også, at der er mange forskellige måder at organisere området på. Dette giver sig blandt andet udtryk i forskellige måder at anvende de sundhedsfaglige ressourcer. I de angelsaksiske lande (England, USA og Australien) har man hovedsagligt valgt at benytte sig af paramedicinere, hvor man i mange europæiske lande også benytter sig af lægefaglige ressourcer i akutlægebiler. Region Sjælland har af University of Sheffield fået udarbejdet en litteraturgennemgang med fokus på, om der er en sammenhæng mellem det præhospitale personales uddannelse og resultaterne af patientbehandlingen. Gennemgangen af litteraturen på området har vist, at man ikke ensidigt kan sige, at bemanding med den ene type personale giver bedre resultater for patienterne end en anden type bemanding. Samtidig viste litteraturgennemgangen, at fordelene ved en lægefaglig ressource var isoleret til en lille, veldefineret patientgruppe med alvorlige, livstruende skader. 1.4. Udvalgets vurdering af behov for flere akutbiler og akutlægebiler Der er en række faktorer, som har betydning for vurdering af behov for flere akutbiler og akutlægebiler, herunder de forskellige faggruppers kompetencer. 1.4.1 Akutbiler og akutlægebiler faggrupper, kompetencer og delegering Udover ambulanceassistenter og ambulancebehandlere er det typisk paramedicinere, anæstesisygeplejersker og speciallæger i anæstesi, der arbejder præhospitalt. Alle faggrupper spiller en vigtig rolle i det præhospitale arbejde. I det følgende redegøres kort for de forskellige faggruppers kompetencer. Læger, som arbejder præhospitalt, er helt overvejende speciallæger i anæstesi. Det er den lægelige faggruppe, der har størst indsigt og erfaring i diagnosticering og behandling af alvorlige akutte tilstande og traumer samt ydelse af livreddende indsats især håndtering af luftveje og intensiv akut behandling. Præhospital håndtering af tidskritiske tilstande hos patienter, især ved meget alvorlige traumer, kan fordre indsigt i traumefysiologi, dvs. hvilken påvirkning traumet giver andre organsystemer, og hvilken betydning det har for diagnostiske og behandlingsmæssige overvejelser. Lægen kan således overveje differentialdiagnoser og straks igangsætte fornøden specialiseret behandling. I denne sammenhæng kan lægen udføre triage og visitation på skadestedet, og derved sikre at patienten bliver transporteret til relevant sygehus. Anæstesisygeplejersker er sygeplejersker med en specialuddannelse i anæstesiologisk sygepleje og har grundet deres uddannelse kompetencer til at udføre livreddende indgreb og håndtere komplekse situationer. Anæstesisygeplejersker kan foretage behandlinger såsom behandling af børn og behandling af patienter med flere (multiple/konkurrerende) sygdomme/diagnoser på lægelig delegation eller ordination. Anæstesisygeplejersker er vant til at udføre livreddende 20

indgreb og til at foretage intubation (nedlæggelse af rør i luftvejen så luftvejen holdes fri). Det sker dog på lægelig delegation og efter anæstesiafdelingens retningslinjer. Såfremt en paramediciner skal kunne intubere, må det også ske på lægelig delegation, men det ligger udover, hvad der i dag er anført i uddannelsesbekendtgørelsen. Ambulancebehandlere og paramedicinere har grundet deres uddannelse kompetencer til at udføre en række præhospitale behandlinger og er i stand til at udføre genoplivning samt give avanceret nødbehandling ved traumer og akutte sygdomstilstande, herunder indgift af visse medikamenter. Størstedelen af disse opgaver udføres på lægelig delegation. Paramedicinere kan udføre avanceret præhospital behandling. De har ligeledes ved en række tilstande mulighed for at give medicin intravenøst samt for at afslutte visse behandlinger på stedet. Avanceret præhospital behandling sker efter lægelig delegation, ligesom afslutning af behandlinger kun kan ske efter lægelig ordination. Generelt savnes fyldestgørende videnskabelige studier på det præhospitale område. Der er således ikke klar evidens i litteraturen på det præhospitale område for at foretrække akutlægebiler frem for akutbiler med ambulancebehandler, paramediciner eller anæstesisygeplejersker. Flere nyere sammenlignende europæiske studier viser dog en overvejende positiv effekt af lægelig præhospital indsats i form bedre overlevelse ved særlige tidskritiske tilstande, herunder livstruende traumer. Det er vigtigt, at alt personale, der involveres i præhospital indsats, har modtaget målrettet undervisning samt løbende vedligeholder præhospital erfaring og rutine. Uddannelsen af ambulancepersonale lægger iht. uddannelsesbekendtgørelsen vægt på samarbejde med andre aktører præhospitalt, og især for paramedicinere gælder, at de under uddannelsen skal have akutlægebilspraktik og skal kunne assistere lægen. Endvidere er det således, at hovedparten af paramedicinernes og ambulancebehandlernes kompetencer udføres på lægelig delegation. Det er vigtigt, at både læge(erne) og ambulancebehandlerne/paramedicinerne ved, hvem der har det lægefaglige ansvar for det arbejde, som ambulancebehandlerne/paramedicinerne udfører. Den delegerende læge har desuden ansvaret for opfølgningen og tilsynet med de, der delegeres til. En læge, der alene arbejder på sygehuset og ikke har rutinemæssige præhospitale opgaver, har ikke kendskab til ambulancepersonalets arbejdsvilkår. Derfor bør de delegerende læger arbejde præhospitalt rutinemæssigt både for at opretholde egen præhospital rutine og sit kendskab til den enkelte paramediciners og ambulancebehandlers viden og færdigheder. Derved har lægen også bedre forudsætninger for at yde ledelse og rådgivning, når ambulancepersonalet befinder sig præhospitalt. Regionen skal i tilfælde af større hændelser kunne udsende en Indsatsleder Sundhed (tidl.koordinerede læge) til skadestedet for at varetage sundhedsvæsenets del af indsatsledelsen sammen med indsatslederne fra politi og redningsberedskab. For at kunne varetage denne opgave er det nødvendigt, at den pågældende læge er speciallæge og har præhospitals- og skadestedserfaring, ligesom den pågældende bør have gennemført den tværfaglige indsatslederuddannelse. Typisk rekrutteres Indsatsleder Sundhed blandt de speciallæger i anæstesi, der kører akutlægebil, idet disse løbende erhverver sig præhospital erfaring. 1.4.2 Samlet vurdering af den præhospitale dækning Den nye sygehusstruktur, hvor den specialiserede behandling og den akutte behandling samles på færre sygehuse, stiller nye krav til den præhospitale indsats og de nære sundhedstilbud. Regionerne arbejder derfor løbende på at styrke den præhospitale indsats, så den understøtter den fremtidige sygehusstruktur, hvilket er afdækket og beskrevet i denne kortlægning. 21

Et velfungerede ambulanceberedskab er grundstammen i regionernes præhospitale indsats. Moderne ambulancer fungerer i dag som en fremskudt enhed af sygehuse ved hjælp af ny teknologi, IT og telemedicin. Samtlige regionerne har indenfor de seneste år udbygget dækningen med akutbiler og akutlægebiler, herunder opgraderet en række af de eksisterende ordninger til at være døgndækkende. Det skal dog bemærkes, at Region Sjælland fra 1. marts 2011 har reduceret antallet af akutlægebiler til ét døgnberedskab af akutlæger, der kan rykke ud med akutlægebil sammen med paramedicinere, og som varetager opgaven som Indsatsleder Sundhed. Samtidig er der igangsat to forsøgsordninger med akutlægehelikoptere med base i henholdsvis Ringsted og Karup, ligesom Region Syddanmark siden 2005 har haft en aftale om grænseoverskridende helikopterindsats fra en akutlægehelikopter i Niebüll. Det indgår i finanslovsaftalen for 2012, at der i efteråret 2012 skal træffes beslutning om en varig helikopterordning. Derudover er der i alle regioner en række øvrige præhospitale ordninger, som dækker afgrænsede områder typisk yderområder med lange afstande og fungerer som supplement, herunder frivillige nødbehandlere/akuthjælpere. Der er i 2011 og 2012 sket en udbygning af disse supplerende præhospitale ordninger i yderområderne, herunder småøerne uden broforbindelse, bl.a. finansieret af de statslige akutmidler. Endelig ligger der en kvalitetsforbedring i, at det nu er sundhedsfagligt personale, der taler med indringer og disponer den præhospitale hjælp fra AMK-vagtcentralen. Det må derfor forventes, at disponeringen bliver mere præcis i relation til at udsende netop den hjælp, der sundhedsfagligt vurderes at være behov for. På baggrund af udvalgets kortlægning af regionernes indsats og initiativer på det præhospitale område, er det udvalgets samlede vurdering: At der i alle regioner er sket en styrkelse af den præhospitale indsats over de seneste år, samt at der er tale om en løbende udviklingsproces. At der generelt set er en tilfredsstillende dækning ift. responstid på det præhospitale område i Danmark, hvis man ser på det sammenhængende præhospitale beredskab fra ambulanceberedskab, akutbiler, akutlægebiler, akutlægehelikoptere m.v. til supplerende præhospitale ordninger så som nødbehandlere og frivillige 112-akuthjælpere. At der i visse områder med store afstande kan konstateres relativt høje responstider for ambulancekørsel, men at en vurdering af det samlede præhospitale beredskab også skal inddrage de øvrige præhospitale ressourcer. At der generelt et stor variation i regionernes organisering af det præhospitale område, herunder særligt brugen af akutlægebiler og akutbiler med anæstesisygeplejersker og paramedicinere, bl.a. som følge af forskelle i geografi, befolkningstæthed og sundhedsvæsenets organisering. Udvalget konstaterer, at brugen af akutlægebiler og akutbiler varierer i de fem regioner. Brugen af akutlægebiler svinger fra 1 akutlægebil i Region Sjælland og Region Nordjylland til 9 akutlægebiler i Region Midtjylland. Udnyttelsesgraden varierer i den forbindelse også, jf. nedenstående. 22

1.4.3 Udnyttelse af akutbiler og akutlægebiler. Hvis man ser på nuværende forskelle i antal akutbiler og akutlægebiler i regionerne, ser det ud som om, at forskellene ikke alene skyldes demografiske og geografiske forskelle. Udnyttelsesgraden af akutbiler og akutlægebiler er varierende blandt regionerne. Tabel 9: Udnyttelse af akutbiler og akutlægebiler Region Befolkning antal Befolk- ningstæt- hed pr. km2 Akutbil Sygehuse med FAM Udnyttelse akutbil /(døgn Hovedstaden 1.718.418 649 5 0 5 10 Sjælland 820.564 112 1 6 4 3,4 2-3 Syddanmark 1.200.227 98 6 7 4 4,3* 6-13 Midtjylland 1.253.998 95 9 5 5 2-6 2-16 Nordjylland 579.628 73 1 8 3 1-3,6 7,7 *) Region Syd har opgjort kørsler med akutbil og akutlægebil samlet. Udnyttelse Akutlægebil akutlægebil/døgn Det ses af tabellen, at Region Sjælland har færre indbyggere end flere af de øvrige regioner, hvilket kunne tale for et mindre antal akutlægebiler og akutbiler. Region Syddanmark og Region Midtjylland indtager gennemsnitpositioner. Her er især Region Syddanmark geografisk udfordret af at have mange øer. Region Nordjylland har det laveste befolkningstal og den laveste befolkningstæthed, hvilket taler for, at helikopterdækning er hensigtsmæssig som supplement til akutlægebiler og akutbiler. Som det fremgår af tabel 9, er udnyttelsesgraderne af akutbiler og akutlægebiler udtrykt i kørsler pr. døgn ikke opgjort ensartet fra region til region og derfor vanskelig at vurdere: Region Hovedstaden har gennemsnitligt en relativt høj udnyttelsesgrad af akutlægebiler på 10 kørsler pr. døgn. Region Sjælland har en relativt lav gennemsnitlig udnyttelsesgrad af akutbilerne på 3,4 kørsler pr. døgn. Region Syddanmark har gennemsnitligt en udnyttelsesgrad af akutlægebiler og akutbiler på samlet set 4,3 kørsler pr. døgn. Det angives dog samtidigt, at akutlægebilernes kørsel varierer på mellem 6-13 kørsler pr. døgn, afhængigt af geografisk område. Region Midtjylland har en meget varierende udnyttelse af akutlægebilerne på 2-16 kørsler pr. døgn, afhængigt af geografisk område. Region Nord har gennemsnitligt en relativt høj udnyttelsesgrad på 7,7 kørsler pr, døgn for akutlægebilen, og en relativt lille udnyttelsesgrad af akutbilerne på 1-3 kørsler pr. døgn. Det er vanskeligt at vurdere de fundne forskelle i udnyttelsen af akutbiler og akutlægebiler. Dels er der forskelle i geografi og befolkningstæthed regionerne imellem, ligesom der kan være forskelle i de regionale disponeringsvejledninger. Dels er der ikke evidens for, hvor mange kørsler i døgnet, som vil være hensigtsmæssigt både af hensyn til omkostningseffektivitet og vedligeholdelse af personalets rutine og kompetencer. 1.4.4 Principper for anvendelsen af akutlægebiler og akutbiler i det præhospitale beredskab Udvalget finder generelt, at borgere i alle dele af landet skal sikres en kvalificeret og tilstrækkelig præhospital dækning, idet der dog skal tages hensyn til forskelle i bl.a. geografi og befolkningstæthed regionerne imellem. Udvalget finder samtidig, at behandlingen af patienter med akutte tilstande skal anskues som et samlet og sammenhængende system, hvor patienten oplever færrest mulige overgange. 23

Derudover finder udvalget, at det præhospitale beredskab skal organiseres ud fra et princip om, at jo mere kompliceret en opgave, der kaldes ud til, jo mere specialiseret indsats tilbydes der. Dette indebærer, at det præhospitale systems respons på akutte hændelser via sundhedsfaglig visitation tilpasses de konkrete forhold og behov, således at der både sikres et hurtigt respons, den rette indsats og en rationel udnyttelse af de enkelte elementer som ambulancer, herunder paramedicinerbemandede ambulancer, akutbiler og akutlægebiler, akutlægehelikopter m.v. Af hensyn til rationel drift og sikring af faglighed og fastholdelse af rutine vil lægerne tilknyttet akutlægebilerne typisk have hovedbeskæftigelse på et af regionens akutsygehuse. Akutlægebilerne disponeres fra AMK-vagtcentralen, og den præhospitale organisations lægelige leder har ansvar for tilrettelæggelsen og samarbejdet med sygehusene. Den geografiske placering af akutlægebilerne sker ud fra lokale forhold. På grundlag af en samlet vurdering af geografiske og demografiske forhold samt uddannelsesog rutinemæssige forhold for læger og ambulancepersonale anbefaler udvalget følgende: At alle regioner råder over AMK-vagtcentral, sundhedsfaglig visitation og lægefaglige præhospitale kompetencer, således at der er mulighed for at sende supplerende lægefaglig kompetence til skadestedet samt mulighed for konkret delegation, ordination og rådgivning om behandling, døgnet rundt og året rundt, At den regionale tilrettelæggelse baserer sig på en samlet integreret tilgang, hvor der prioriteres et hurtigt respons til alle geografiske områder, og hvor AMK-vagtcentralen har mulighed for at disponere en differentieret indsats med brug af akutbiler, akutlægebiler og paramedicinerbemandede ambulancer, akutlægehelikopter m.v. afpasset efter den konkrete hændelse og de lokale forhold, herunder afstand til kompetent og relevant sygehusbehandling. At brugen af akutlægebiler i regionerne indtænkes i det samlede præhospitale beredskab, så der sikres en hensigtsmæssig anvendelse af de sundhedsfaglige ressourcer tilpasset de lokale forhold. At det faste beredskab i yderområder med lange transportafstande suppleres af akutbiler, brug af akutlægehelikopter og andre præhospitale støtteordninger som fx nødbehandlere, der disponeres via AMK-vagtcentralen. Det indgår i finanslovaftalen for 2012, at der fastholdes en reserve på 50 mio. kr. til drift af akutbiler og akutlægebiler. Som det fremgår af ovenstående, er det udvalgets vurdering, at der samlet set er en tilfredsstillende dækning på det præhospitale område ift. responstid. Det er samtidig udvalgets vurdering, at der generelt er stor variation i regionernes organisering af det præhospitale område, herunder særligt anvendelsen af akutlægebiler og akutbiler med anæstesisygeplejersker og paramedicinere. Udvalget vurderer samtidig, at det er vigtigt at se de præhospitale ressourcer i sammenhæng. Det betyder, at en beslutning om evt. indførelse af en varig helikopterordning har betydning for behovet for og placering af akutbiler og akutlægebiler. Det fremgår af finanslovsaftalen for 2012, at der i efteråret 2012 skal træffes beslutning om en varig helikopterordning. Det er udvalgets samlede vurdering, at en eventuel politisk beslutning om en helikopterordning yderligere vil medvirke til at styrke den samlede præhospitale indsats. 24

Det er samlet udvalgets vurdering, at hvis man ønsker at prioritere den afsatte reserve på 50 mio. kr., bør det ses i sammenhæng med indførelsen af en eventuel helikopterordning, herunder akutlægehelikopternes placering, idet midlerne i givet fald bør målrettes supplerende tiltag efter konkret regional vurdering i de områder af landet, hvor der på grund af akut lægehelikopternes placering vil være relativt lang responstid med akutlægehelikopter. 25

2. Region Hovedstaden Der bor i alt 1,7 millioner mennesker i Region Hovedstaden. Det svarer til 30 pct. af landets befolkning. Regionen dækker i alt godt 2.561 km² eller 6 pct. af Danmarks samlede areal. Befolkningstætheden i regionen er således ca. 5 gange højere end landsgennemsnittet. 2.1. Akutsygehusstrukturen i Region Hovedstaden Region Hovedstaden har 4 planlægningsområder: Nord, Midt, Byen, Syd, der hvert har et akuthospital med akutmodtagelse - samt et eller flere hospitaler med akutklinik, der ligeledes varetager visse patienttyper til akutbehandling. Hertil kommer Rigshospitalet, der varetager højt specialiserede funktioner, og som huser regionens traumecenter, samt Bornholms Hospital som også varetager akutfunktioner på grund af beliggenheden. Hvert planlægningsområde har et befolkningsunderlag på mellem 310.000-480.000 indbyggere. De fire akuthospitaler i regionen er: Hvidovre Hospital (Syd) Bispebjerg Hospital (Byen) Herlev Hospital (Midt) Nordsjællands Hospital - Hillerød (Nord) Regionens øvrige hospitaler (undtagen Rigshospitalet og Bornholms Hospital) varetager medicinsk behandling og planlagte kirurgiske forløb, men ikke akut kirurgi, og har akutklinik, der er åbne for selvhenvendelse i tidsrummet kl. 07-22. Hospitaler med akutklink: Amager Hospital Glostrup Hospital Frederiksberg Hospital Gentofte Hospital Frederikssund Hospital Helsingør Hospital* *Hospitalerne i Nordsjælland samles til ét hospital med aktivitet på matriklerne i Hillerød og Frederikssund. Det betyder, at hospitalet i Helsingør lukkes i starten af 2013. Før hospitalet i Helsingør lukkes etableres der et sundhedshus med akutklinik i Helsingør, den nye akutklinik har åben for selvhenvendere i tidsrummet kl. 07-22. Rigshospitalet er et højt specialiseret hospital med en række højt specialiseret funktioner, herunder traumecenter og varetager samtidig gynækologi, fødsler og behandling af børn for planlægningsområdet Byen. Bornholms Hospital varetager grundet geografien en akutfunktion med akutmodtagelse med begrænset funktion, fødsler og intensivafdeling. Bornholms Hospital har et tæt samarbejde med regionens øvrige hospitaler. I juni 2011 blev der vedtaget en ny hospitalsplan. Hospitals- og Psykiatriplan 2020 tager udgangspunktet i Hospitalsplan 2007 og Psykiatriplan 2007 og erstatter dem, Hospitals- og Psykiatriplan 2020 bygger videre på de grundsten, der er lagt med planerne fra 2007. Den nye hospitalsplan indebærer, at akutstrukturen ændrer sig i regionen. Hospitalerne i 26

Hillerød, Helsingør og Frederikssund skal fusioneres i et nyt hospital, som placeres syd for Hillerød, og Frederiksberg Hospital og Bispebjerg Hospital skal fusioneres i et nyt hospital på Bispebjerg Bakke. Det nye hospital ved Hillerød og det nye hospital på Bispebjerg Bakke skal begge være akuthospitaler med akutmodtagelse. Inden etableringen af et nyt hospital ved Hillerød, og de nuværende hospitaler i planlægningsområde Nord derfor lukker, skal der etableres et andet akuttilbud i nærområdet. Der etableres derfor en akutklinik i hver af de to byen. Det er ønsket, at akutklinikkerne placeres i fysisk sammenhæng med lægevagtskonsultation, og at der etableres praksisfællesskaber i umiddelbar nærhed heraf. De nye akutklinikker skal bemandes med fx behandlersygeplejersker, og der vil være lægefaglig backup fra akutmodtagelsen fra nærmeste akuthospital. Et nyt tilbud er regionens akuthedstelefon, som blev etableret den 30. januar 2012. Akuttelefonen tilbyder borgeren vejledning i almindelige forholdsregler ved akut sygdom og tilskadekomst samt om ventetider på regionens akutmodtagelser og akutklinikker. Akuttelefonen er et servicetilbud, som kan vejlede borgerne om relevante behandlingstilbud, så borgerne kan få råd om, hvad de skal gøre, og hvor de skal henvende sig. 2.2. Status for planlægning på det præhospitale område Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden blev godkendt af regionsrådet den 5. februar 2008. Planen er en gennemgang af det eksisterende beredskab og indeholder 41 politiske anbefalinger til det videre planlægningsarbejde for at skabe en sammenhængende og forbedret akutindsats for borgerne i regionen. Planens anbefalinger til fremtidig organisering er allerede gennemført eller er ved at blive implementeret. 2.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger 2.3.1. Ambulanceberedskab Ambulancekørsel (kategori A-C) og liggende sygetransport (kategori D) er i Region Hovedstaden to adskilte opgaver med det formål primært at reservere ambulancer til kørsel af patienter med behov for overvågning og behandling. I perioder med spidsbelastninger på sygetransportkørsel disponeres ambulancer også til sygetransportture for at afhjælpe dette, når der er ledig kapacitet på ambulanceområdet. I det følgende fokuseres på ambulanceberedskabet. Ambulanceberedskabets dimensionering er fastlagt ud fra tidligere kørselsstatistik og udgøres af i alt 46 ambulanceberedskaber fordelt på 37 døgnambulancer med 24 timers aktivitet og 9 ambulancer med 12 timers aktivitet. 12 af døgnberedskaberne er bemandet med en paramediciner og en assistent. I alt har Region Hovedstaden udstyret 90 køretøjer, inklusiv reserveenheder og akutlægebiler. De ambulancer, der er bemandet med paramedicinere, supplerer det almindelige ambulanceberedskab og skal fortrinsvis disponeres til de mest akutte opgaver. Samtidig skal de varetage en række interhospitale transporter, hvor lægeledsagelse ikke er nødvendig. Der er i alt 229.000 ambulance- og sygetransportkørsler i regionen om året, hvoraf 124.000 er akutte ambulancekørsler. I alt findes 26 ambulancestationer i Region Hovedstaden. Efter udbuddet varetages selve ambulancekørslen af Falck (7 delaftaler), Frederiksberg Brandvæsen (1 delaftale) og Københavns Brandvæsen (1 delaftale). De nye ambulancekontrakter 27

trådte i kraft 1. september 2009 og er gældende 6 år frem. Beskrivelsen for den nuværende indsats er således også dækkende for den fremtidige indsats. Oversigt 1: Ambulancer i Region Hovedstaden Antal 46 ambulanceberedskaber fordelt på 37 døgnambulancer med 24 timers aktivitet og 9 ambulancer med 12 timers aktivitet. Placering 26 ambulancestationer. Dækning Jf. bilag 1. Responstid (mål og faktiske responstider) Jf. tabel 10 og 11. Driftstid (tidsrum dag/nat) Jf. bilag 1. Operationel driftstid Udnyttelsesgrad af ambulancer fordelt på planområder: Planområde Byen 53,3 % Planområde Nord 51,9 % Planområde Midt 55,2 % Planområde Syd 61,0 % Planområde Bornholm 34,8 % Bemanding 14 af døgnberedskaberne bemandet med paramediciner og assistent. Udstyr Alle ambulancer og akutlægebiler har samme overvågningsudstyr Lifepack 15 til telemedicinsk transmission af data. Regionale driftsomkostninger (årligt) De samlede udgifter til akutbefordring og liggende transport udgør 430 mio. kr. (budget 2012) Servicemål og responstider for ambulancekørsel Region Hovedstadens målsætning for responstider for akutte ambulancekørsler (kategori A) er defineret som 6-8 minutter (medianværdi) for de enkelte områder. Den maksimale responstid (90 pct. percentilen) er fastlagt til 13 minutter. Det tilstræbes, at responstiden for ambulancekørsel kategori B er, at 90 pct. af kørslerne er fremme senest efter 25 minutter. De faktiske responstider for Region Hovedstaden som helhed (kategori A) fremgår af nedenstående tabel. Tabel 10: Responstider for ambulancekørsel med udrykning (kategori A) i Region Hovedstaden for perioden juli 2011 juni 2012 Antal Median 90 % percentil 98 % percentil % inden for 15 min. 7.2011-6.2012 52.134 6,23 min. 11,20 min. 18,35 min. 96,9 % Det samlede mål om, at 90 % af kørslerne skal være fremme inden for 13 minutter er således opfyldt for den samlede region. Der er variation mellem de fire planlægningsområder. Den korteste responstid findes i det centrale København og Frederiksberg (planlægningsområde Byen), hvor den mediane responstid er 5-6 minutter, mens de længste mediane responstider finder i den nordlige del af regionen og er på 7-8 minutter. Tabel 11 viser 90 % percentilen for de fire planlægningsområder for 2011/2012. 28

Tabel 11: 90 % percentil for planområderne i Region Hovedstaden for perioden juli 2011 juni 2012 Planlægningsområde 90 % percentil 2011 Byen 8,9 Nord 13,05 Midt 10,85 Syd 11,05 Bornholm 14,02 2.3.2. Akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere Region Hovedstaden har 5 akutlægebiler, som disponeres til akutte livstruende tilstande som supplement til ambulanceberedskabet. Akutlægebilen varetager lægelig behandling og præhospital visitation. Akutlægen fra akutlægebilen fungerer samtidig som regionens indsatsleder sundhed (tidl. koordinerende læge) ved større beredskabsmæssige hændelser og ulykker og varetager dermed regionens forpligtelse som indsatsleder i det samlede præhospitale beredskab. Akutlægebilerne er aktuelt placeret som følger: Det centrale København (planområdet Byen) (døgndækkende) Det centrale København (planområdet Byen) (kl. 8 22) Hillerød Hospital (planområde Nord) (døgndækkende) Vestegnen (planområde Syd, Hvidovre Hospital) (kl. 8 20) Herlev Hospital (planområde Midt) (døgndækkende) Regionen ejer og driver selv alle akutlægebilerne. Akutlægebilerne har ca. 18.000 udrykninger årligt (2011/2012). Oversigt 2: Akutlægebiler i Region Hovedstaden Antal 5 Placering Centrale København (2) Hillerød Hospital Hvidovre Hospital Herlev Hospital Dækning Akutlægebilerne kører i hele regionen og flyttes rundt afhængig af opgaverne. Responstid 6,12 median (samlet for hele regionen i 2011/2012) Driftstid (tidsrum dag/nat) Centrale København døgndækkende Centrale København kl. 8-22 Hillerød Hospital døgndækkende Hvidovre Hospital kl. 8-20 Herlev Hospital døgndækkende Operationel driftstid Antal årlige kørsler er 18.144, heraf 14.978 med patientkontakt. Bemanding Speciallæge i anæstesiologi samt en lægeassistent. Lægeassistenten er erfaren ambulancebehandler/paramediciner. Fremtidige lægeassistenter skal være paramedicinere. Udstyr Regionale driftsomkostninger (årligt) Lifepack 15 til telemedicinsk transmission af data. Omkostningerne er fordelt på flere hospitaler primært til lægelønninger, mens indkøb af biler, brændstof og udstyr dækkes centralt. En døgndækkende enhed er samlet 12 mio. kr. 29

Oversigt 3: Øvrige køretøjer/moduler i Region Hovedstaden Antal 6-XL-ambulancer til transport af særligt store patienter og til senge-transporter En specialambulance til transport af for tidligt fødte. Region Hovedstaden ønsker generelt at skabe sammenhæng mellem modtagelse af sundhedsfaglige 112-opkald, ambulancekørsel, akutlægebilskørsel, akutlægehelikopter samt arbejde i akutmodtagelser ved at ansætte sundhedsfagligt personale (ambulancebehandlere, paramedicinere, sygeplejersker og læger), som fleksibelt indgår i flere funktioner i deres ansættelse i regionen. Derudover vil Region Hovedstaden primo 2013 integrere en psykiatrisk udrykningsordning i regionens samlede akutberedskab, således at denne udrykningsordning disponeres fra regionens AMK-Vagtcentral sammen med de øvrige akuttilbud. Akutlægehelikopter Region Hovedstaden har sammen med Region Sjælland siden maj 2010 i et forsøgsprojekt finansieret af TrygFonden haft en akutlægehelikopter som del af akutberedskabet. Akutlægehelikopteren har frem til 1. maj 2012 fløjet med donation fra TrygFonden. Akutlægehelikopteren flyver forsat, nu med finansiering fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse frem til udgangen af april 2013 Projektets første år er blevet sundhedsfagligt og økonomisk evalueret ved et Ph.d.-projekt og en uafhængig DSI rapport. Evalueringen er offentliggjort i januar 2012. Akutlægehelikopteren er bemandet med en pilot, en paramediciner, der er supplerende uddannet og trænet i navigation, kommunikation og flyteknik, samt en speciallæge i anæstesiologi. Regionerne stiller med lægelig kompetence, mens opgaven med at stille med helikopter, pilot og behandler varetages af Falck efter udbud. Akutlægehelikopteren har base centralt på Sjælland i Ringsted for at kunne nå alle yderområder inden for 25 minutter. Disponering af akutlægehelikopteren sker fra regionernes AMKvagtcentraler og af sundhedsfagligt personale, og begge AMK-vagtcentraler har et fælles overblik. Oversigt 4: Nuværende helikopterdækning i Region Hovedstaden Operatør Falck A/S. Placering Ringsted. Geografisk dækning Region Sjælland og Region Hovedstaden undtagen Bornholm. Responstid Der findes endnu ikke responstidsopgørelser, men basen er placeret således, at max flyvetid fra basen vil være 25 minutter til hele Sjælland. Driftstid (tidsrum) Dagtid, dvs. de lyse timer. Bemanding En pilot, en ambulancebehandler, der er supplerende uddannet og trænet i navigation, kommunikation og flyteknik, samt en speciallæge i anæstesiologi. Regionale omkostninger Årlig driftsomkostning er budgetteret til godt 28 mio. kr. som er finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Samarbejde på tværs af regionsgrænser Region Hovedstaden samarbejder med Region Sjælland om dækning af grænseområderne. De præhospitale enheder anvendes fleksibelt på tværs af regionsgrænserne, idet der efter aftale kan trækkes på nærmeste ambulance uanset regionsgrænsen. 30

Region Hovedstaden har et formaliseret samarbejde med Region Skåne om gensidig assistance ved større ulykker. Samarbejdet omfatter præhospital indsats samt intensive sengepladser og særlige patientgrupper (neonatal behandling, trykkammer behandling infektionsmedicinsk behandling). 2.3.3. Supplerende præhospitale ordninger, herunder i udkantsområder I Region Hovedstaden findes der som supplement til det akutte beredskab nogle initiativer og udviklingsprojekter, der skal understøtte det generelle akutte beredskab. 31 Nødbehandlerkoncept. I samarbejde med kommunale redningsberedskaber findes et nødbehandlerkoncept i den nordlige del af regionen. Region Hovedstaden ønsker sammen med de øvrige regioner at standardisere de nuværende nødbehandleruddannelser og at afklare samarbejdsmulighederne, hvor disponering skal ske fra regionernes AMK-Vagtcentraler. Hjertestarter-netværket. Region Hovedstader har sammen med Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hjerteforeningen og TrygFonden gennemført et projekt med registrering af hjertestartere på internettet (www.hjertestarter.dk). Projektet muliggør tidlig brug af hjertestarter, idet oplysninger er tilgængelige for AMK-Vagtcentralen når en borger ringer 112. Samtidig med at borgeren orienteres om, hvor nærmeste hjertestarter findes, sker der en vejledning af borgeren for at øge forekomsten af hjertelunge-redning givet af almindelige borgere. Ved dette projekt skabes sammenhæng i det akutte forløb mellem borger, AMK- Vagtcentral og det professionelle ambulanceberedskab. Projektet er støttet af TrygFonden. Central udlæsning af hjertestartere. For at sikre, at hjertestartere bliver udlæst korrekt og umiddelbart efter brug således, at data kan sendes til det hospital der har modtaget patienten, har regionen igangsat et projekt med støtte fra TrygFonden om centralisering af udlæsningen på regionens AMK-Vagtcentral Bornholm Bornholm har 42.000 indbygger og udgør næsten 600 km 2. Bornholms beliggenhed og størrelse nødvendiggør en særlig løsning, idet der ikke er tilstrækkelig befolkningsunderlag til en fælles akutmodtagelse. Der vil på Bornholm fortsat være en akutfunktion, som kan modtage og stabilisere patienter inden en eventuel overflytning til Rigshospitalet. Overflytninger af akutte patienter fra Bornholm til Rigshospitalet sker i dag med assistance fra Forsvarets redningshelikopter. Der er bygget en godkendt helikopterlandingsplads ved Bornholms Hospital. Den præhospitale indsats på Bornholm er udbygget. I særlige tilfælde kan en læge rekvireres fra Bornholms Hospital. Den ene ambulance på Bornholm er i 2012 blevet placeret på Bornholms Hospital, og personalet vil få en funktion i akutmodtagelsen. Region Hovedstaden har som supplement til det akutte beredskab igangsat et initiativ på Bornholm, der skal understøtte det generelle akutte beredskab: Bornholm redder liv. Bornholm redder liv er et projektsamarbejde mellem Region Hovedstaden, TrygFonden og TV2-Bornholm. Projektet har til formål at sætte fokus på lægfolks indsats gennem medierne, ved uddannelse i livreddende førstehjælp for dermed at øge chance for overlevelse ved pludselig uventet hjertestop. Til projektet har der

været tilknyttet et Ph. d-forløb, hvori effekten af en målrettet indsat er vurderet, når borgere, virksomheder, kommune og region inddrages for at øge overlevelsen ved pludselig hjertestop. 2.3.4. Telemedicin m.v. Region Hovedstaden anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Alle ambulancer og akutlægebiler kan via samme og nyt overvågnings- og bemandingsudstyr med tilhørende modem sende hjertediagrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på Rigshospitalet. På baggrund af de telemedicinske data og konference foretages diagnostik og visitation direkte til invasivt behandlingscenter eller til hospital med fælles akutmodtagelse. Region Hovedstaden ønsker snarest etablering af en elektronisk præhospital patientjournal til den præhospitale indsats og udbygning af de telemedicinske muligheder inklusiv direkte kommunikation af data til de fælles akutmodtagelser. Oversigt 5: Telemedicinske centre i Region Hovedstaden Antal 1 Rigshospitalet Placering Rigshospitalet Dækning Fælles dækning af hele regionen. Regionale driftsomkostninger (årligt) Kan ikke umiddelbart opgøres. 32

Bilag 1. Region Hovedstadens ambulanceberedskaber Delaftale (Hospital) Paramed Døgn N Døgn L Dag XL Reserve I alt: 1 Hillerød-Frederikssund 3 2 3 2 1 2 12 2 Helsingør 2 0 2 0 0 1 5 3 Herlev 1 0 2 2 1 2 8 4 Gentofte 1 1 1 1 0 1 5 5 Glostrup 1 0 0 1 0 1 3 6 Hvidovre 1 2 0 0 1 1 5 7 Frederiksberg 1 2 0 0 0 1 4 8 Bispebjerg 1 2 0 1 1 2 7 9 Amager 1 1 0 1 1 1 5 10 Bornholm 2 0 2 1 1 1 6 I alt: 14 10 10 9 6 13 62 XL-ambulancerne står til umiddelbar reserve for specialopgaver. 33

3. Region Sjælland I Region Sjælland bor der ca. 820.000 indbyggere, hvilket svarer til ca. 15 pct. af Danmarks befolkning. Regionen dækker i alt godt 7.000 km2 eller ca. 17 pct. af Danmarks samlede areal. Dermed er befolkningstætheden i regionen lavere end gennemsnittet. 3.1. Akutsygehusstrukturen i Region Sjælland Region Sjælland vedtog marts 2010 sin sygehusplan, som skal realiseres over en årrække frem imod 2020. Sygeplanen omfatter 4 akutsygehuse. Sygehusene i Roskilde og Næstved vil gradvist blive udfaset som akutsygehuse og overgå til en funktion som elektive sygehuse, der skal varetage en række planlagte behandlinger for hele regionen. De vil desuden have døgnåbne skadeklinikker. Sygehusstrukturen vil herefter bestå af følgende: Køge Sygehus (hovedsygehus og akutsygehus) Holbæk Sygehus (akutsygehus) Slagelse Sygehus (akutsygehus Nykøbing Falster Sygehus (akutsygehus) Roskilde Sygehus (elektivt sygehus) Næstved Sygehus (elektivt sygehus) 3.2. Status for planlægning på det præhospitale område Region Sjællands plan for den præhospitale indsats, der trådte i kraft 1. marts 2011, indebærer et styrket basisberedskab dækkende hele regionen, med den målsætning, at alle borgerne også i yderområderne skal sikres akut hjælp inden for 15 minutter. Basisberedskabet består af op til 70 ambulanceberedskaber placeret på 28 ambulancestationer, 6 akutbiler bemandet med paramedicinere i udkantsområderne og paramedicinerbemanding af 12 ambulanceberedskaber i de større byer. Hertil kommer 11 nødbehandlerenheder bemandet af personale fra de kommunale brandberedskaber og 8 frivillige 112- akuthjælperordninger på regionens øer, samt 8 lægevagtsbiler. Der arbejdes på at disse kan alarmeres via AMK-Vagtcentralen i tilfælde af hjertestop tæt på lægevagtsbilen. Som overbygning på basisberedskabet er der et lægeligt døgnberedskab på regionens AMK- Vagtcentral i Slagelse, som superviserer basisberedskabet, rykker ud i akutlægebil og som varetager funktionen som Indsatsleder Sundhed i hele regionen. I tilfælde af større ulykker og katastrofer mobiliseres udrykningshold fra regionens 4 akutsygehuse, der har en hensigtsmæssig geografisk spredning i regionen. Som led i realiseringen af den nye præhospitale plan arbejder regionen med at: Udvide antallet af akutbiler fra 6 til 8 i forbindelse med ophør af akutfunktionerne på sygehusene i Roskilde og Næstved Justere de nuværende akutbilers placering med baggrund i det første års erfaringer med den nye struktur Styrke kompetenceniveauet i basisberedskabet gennem yderligere uddannelse og delegation til paramedicinere og ambulancebehandlere 34

Øge integrationen mellem den præhospitale og den hospitale indsats gennem etablering af rotations- og kombinationsstillinger for paramedicinere omfattende tjeneste ved akutafdelinger, AMK-Vagtcentralen, akutbiler, kool/lægebil og ambulancetjenesten Fremme samspillet mellem præhospitale enheder og akutafdelinger gennem øget brug af telemedicin herunder den elektroniske præhospitale journal, som regionen gennemfører forsøg med samt videotransmission fra ambulancer til akutafdelinger Videreudvikle kommunikation og samarbejde med lægevagtsorganisationen med henblik på forbedret visitation og behandling af patienter med akutte almenmedicinske problemer Afprøve om udrykningsholdenes funktion i forbindelse med lægelig indsats ved større trafikulykker, katastrofer m.v. bedre kan understøttes gennem fast stationering af udrykningskøretøjer med paramedicinerbemanding ved de 4 akutsygehuse (vil forudsætte ekstern finansiering i projektperioden) Udbygge den nuværende ordning med 11 frivillige 112- akuthjælpere med yderligere 5 ordninger i udkantsområder med relativ lang ambulanceresponstid. 3.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger 3.3.1. Ambulanceberedskab Ambulancetjenesten udfører både akut og planlagt ambulancekørsel (herunder liggende transport af patienter til/fra og mellem behandlingssteder). Alle ambulanceberedskaber er som minimum bemandet med en ambulanceassistent og en ambulancebehandler. 10 ambulanceberedskaber er bemandet med paramedicinere. Region Sjælland har i 2008/2009 haft ambulanceområdet i udbud. Regionen er opdelt i 6 geografiske beredskabsområder. De ny ambulancekontrakter trådte i kraft 1. februar 2009 i område 1 (Roskilde og Lejre kommuner) og 1. februar 2010 i de øvrige områder. Kontrakterne er 5- årige. Det er ifølge kontrakterne leverandørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang og placering, således at servicemålene, jf. nedenstående, til enhver tid overholdes. Antallet af ambulanceberedskaber og deres placering kan således ændres i løbet af kontraktperioden. I 4 af beredskabsområderne er der stationeret en stor ambulance, der kan transportere en patient i en hospitalsseng eller transportere tunge patienter på op til 250 kg. Oversigt 6: Ambulanceberedskab i Region Sjælland Antal 62 til 70 ambulanceberedskaber pr. 31-12-2011 * Placering 28 ambulancestationer, jf. bilag 1. Dækning se bilag 1. Responstid (mål og faktiske responstider) se nedenfor og bilag 1. Driftstid (tidsrum dag/nat) se bilag 1. Operationel driftstid Bemanding Udstyr Iflg. bekendtgørelse 977 Regionale driftsomkostninger (årligt) Døgndækkende Som minimum ambulancebehandler og ambulanceassistent. 12 ambulanceberedskaber er bemandet med paramedicinere. De samlede udgifter til ambulanceberedskaber og liggende transport er i 2012 budgetteret til 353 mio. kr. (ekskl. vagtcentral). *Ambulancekapaciteten tilpasses løbende i forhold til behovet, der varierer over året. 35

Kort 3: Oversigt over ambulanceberedskaber i Region Sjælland Servicemål og responstider for ambulancekørsel Region Sjælland har i kontrakterne fastlagt en række servicemål for ambulancedriften, der svarer til, hvad der blev præsteret i de forskellige beredskabsområder i 2008. De anførte målopfyldelsesgrader opgøres på årsbasis. Bilag 1 indeholder en oversigt over de aftalte servicemål i kategori A i hvert af de 6 beredskabsområder. Servicemålene, som varierer fra beredskabsområde til beredskabsområde, indebærer fx, at 95 pct. af de akutte ambulanceudrykninger i beredskabsområde 2 skal have en responstid på under 15 minutter. I beredskabsområde 6 skal 83 pct. af de akutte ambulanceudrykninger have en responstid på under 15 minutter. Det er iflg. kontrakterne således, at den nærmeste ambulance skal disponeres til en kategori A kørsel, uanset hvilken operatør denne ambulance tilhører. Dette gælder iflg. aftale regionerne imellem også, hvis nærmeste ambulance er fra en anden region. Tabel 12: Responstider i 2011 for akut ambulancekørsel i kategori A Beredskabsområde (kommuner) Aftalt servicemål andel fremme indenfor 15 minutter Realiserede responstider andel fremme indenfor 15 minutter 1 Roskilde og Lejre 90 % 95 % 2 Køge, Greve og Solrød 95 % 99 % 3 Holbæk, Odsherred og Kalundborg 87 % 92 % 4 Slagelse, Sorø og Ringsted 90 % 95 % 5 Næstved, Fakse og Stevns 91 % 93 % 6 Lolland, Guldborgsund og Vordingborg 83 % 90 % Region Sjælland 93 % 36

Som det fremgår af ovenstående tabel, var 93 % af alle ambulanceudrykninger i kategori A fremme inden for 15 minutter i 2011 i Region Sjælland. 3.3.2. Akutbiler, lægeligt beredskab m.m. Der er etableret et døgndækket akutlægeberedskab i tilknytning til AMK-Vagtcentralen på Præhospitalt Center i Slagelse. Funktionen som Indsatsleder Sundhed (koordinerende læge på skadestedet ved større ulykker) varetages af den vagthavende læge i AMK-Vagtcentralen, der har et udrykningskøretøj med paramediciner til sin rådighed. Endvidere rykker beredskabet ud som akutlægebil i henhold til de almindelige visitationsretningslinjer for disponering af akutlægebil. I områder med mere end 20 minutters ambulancekørsel til nærmeste akutsygehus er der som supplement til ambulancetjenesten indsat døgndækkende akutbiler bemandet med paramedicinere med henblik på iværksættelse af hurtig livreddende og stabiliserende præhospital behandling inden transport til akutsygehuset. Når Sygehusplan 2010 er fuldt udbygget etableres der døgndækkende akutbiler med paramedicinere i Roskilde og Næstved, men så længe der fortsat modtages akutte patienter på sygehusene i disse byer, er der (ligesom i de 4 byer med akutsygehuse) stationeret ambulancer bemandet med paramedicinere. Oversigt 7: Akutbiler i Region Sjælland Antal 6 Placering Nykøbing Sj., Kalundborg, Tappernøje, Stege, Maribo, Nakskov Dækning Sammen med 10 paramedicinerbemandede ambulancer er der en dækning af hele regionen med paramediciner inden for 20 min. Responstid 11 min. I gennemsnit for alle akutbiler Driftstid (tidsrum dag/nat) 0-24 Operationel driftstid 2,5 ture i gennemsnit pr. døgn for alle akutbiler Bemanding paramediciner Udstyr Alle akutbiler medbringer autopulse til brug for HLR Regionale driftsomkostninger (årligt) Budget 2012: 21 mio.kr. Oversigt 8: Akutlægebiler i Region Sjælland Antal 1 Placering Slagelse Dækning Akutlægebilen anvendes i princippet i hele regionen, men den konkrete disponering afhænger af behovet og tidsfaktoren Responstid Op til ½ time Driftstid (tidsrum dag/nat) 0-24 Operationel driftstid 2-3 ture pr. døgn i gennemsnit Bemanding Læge og paramediciner Udstyr Normalt akutlægebilsudstyr + autopuls + supplerende kommunikationsudstyr til Indsatsleder Sundhed. Regionale driftsomkostninger (årligt) Budget 2012: 12 mio.kr. Hvis akutbilerne medregnes i responstiden, var 94 % af kategori A udrykningerne i 2011 fremme inden for 15 minutter. 37

Kort 4: Oversigt over supplerende præhospitale køretøjer i Region Sjælland 38

Oversigt 9: Helikopterdækning i Region Sjælland Placering Ringsted Geografisk dækning Hele regionen Responstid Reaktionstid: 3 min., flyvetid op til 25 min. Driftstid (tidsrum) Døgnets lyse timer. Gennemsnitlig 2 ture og 11,5 beredskabstimer timer pr. døgn Bemanding Pilot, paramediciner og læge Regionale omkostninger Driften har indtil 1.5.2012 været finansieret af TrygFonden. Vagtcentraludgifter og landingspladsudgifter er afholdt af Præhospitalt Center og sygehusene. I foreløbig ét år fra 1.5.2012 dækkes udgifterne af en bevilling på Finansloven. 3.3.3. Øvrige præhospitale ordninger Nødbehandlerenheder Region Sjælland har i samarbejde med 8 kommuner etableret nødbehandlerenheder i områder, hvor ambulancer og akutbiler erfaringsmæssigt kan have en responstid på mere end 15 minutter. Der er uddannet 98 kommunalt ansatte nødbehandlere, der under deres vagt har et udrykningskøretøj med førstehjælpsudstyr og kommunikationsudstyr til rådighed. Nødbehandleren tilkaldes af AMK vagtcentralen og kører til sygdom og tilskadekomst indenfor nærområdet. Nødbehandleren har bestået den obligatoriske H.A.T. uddannelse samt et 24 timers specielkursus, som er godkendt og certificeret af Region Sjællands præhospitale leder. Oversigt 10: Nødbehandlerenheder i Region Sjælland Placering Driftstid Lolland kommune i Rødby 0-24 Guldborgsund kommune i Stubbekøbing/ Nr. 0-24 Alslev Stevns kommune i St. Heddinge 0-24 Sorø kommune i Sorø 0-24 Roskilde Kommune i Jyllinge 0-24 Lejre kommune i Kirke Hyllinge 0-24 Kalundborg kommune i Snertinge 0-24 Odsherred kommune i Asnæs 0-24 Medregnes nødbehandlerenhederne i responstiden var 95 % af kategori A udrykningerne ved udgangen af december 2011 fremme inden for 15 min. i Region Sjælland. Storebælt. I forbindelse med beredskabet omkring Storebælt er det besluttet at styrke den præhospitale indsats ved at uddanne og anvende kommunale nødbehandlere på de tre stationer der primært dækker beredskabet. I forbindelse med den særlige uddannelse i tunnelberedskab er der særligt uddannet 62 kommunale brand og redningsfolk. Uddannelsen er udviklet i samarbejde mellem Slagelse kommune og Præhospitalt Center. Nødbehandleren har bestået den obligatoriske H.A.T. uddannelse samt et 24 timers specielkursus som er godkendt og certificeret af Region Sjællands præhospitale leder 112- akuthjælpere Region Sjælland har i 2011 og 2012 etableret 11 frivillige 112 akuthjælper ordninger på alle ikke landfaste øer i regionen og i yderområder. Frivillige 112 akuthjælpere tilkaldes via SMS af regi- 39

onens AMK vagtcentral. Ved udkald afhentes udstyret, der bl.a. omfatter en hjertestarter, i et opvarmet akutskab som er centralt placeret på øen. Der er uddannet mere end 100 akuthjælpere. Det forventes, at yderligere fem 1-1-2 akuthjælper ordninger oprettes i områder af Region Sjælland, hvor ambulancen eller akutbilen kan være længe undervejs. Akuthjælperne har modtaget en særlig uddannelse på 24 timer som er godkendt er certificeret af Region Sjællands præhospitale leder. Der foretages opfølgning på uddannelsen hvert halve år. Der er i dag akuthjælper-ordninger på Sjællands Odde, Røsnæs og Bisserup samt på følgende øer: Fejø Femø Askø Agersø Omø Nekselø Sejerø Orø Lægevagtsbiler Som et forsøg bliver regionens 8 lægevagtsbiler udstyret med SINE kommunikationsudstyr, således at AMK-Vagtcentralen og lægevagtskoordinator via GPS kan se lægevagtbilernes aktuelle placering, hvorefter lægevagtskoordinator kan disponere lægevagtsbilen til et hjertestop i nærheden, såfremt lægevagtsbilen kan være fremme inden for 10 minutter og mindst 5 minutter før nærmeste præhospital enhed. 40

Bilag 1. Ambulanceberedskab i Region Sjælland Nedenstående tabel 1-6 indeholder en oversigt over aftalte og realiserede servicemål for kategori A-kørsler i hvert af de 6 beredskabsområder. Tabellerne indeholder endvidere operatørernes oplysninger om antallet af faste ambulanceberedskaber fordelt på døgn- og deldøgnsberedskaber og deres placering pr. 31.12 2011. Hertil kommer op til 8 ambulanceberedskaber, der indsættes fleksibelt afhængig af behovet. Det er iflg. kontrakterne ambulanceoperatørerne, der planlægger ambulanceberedskabets omfang og placering, således at servicemålene til enhver tid overholdes. Antallet af ambulanceberedskaber og deres placering kan derfor ændres i løbet af kontraktperioden. Tabel 1: Beredskabsområde 1: Roskilde og Lejre kommuner Kontrakt med Roskilde Brandvæsen 1.2.2009 31.1.2014. Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A aftalt og realiseret pr 31-12-2011 Antal kørsler: 1269 Aftalt Realiseret Mindre end 5 min. 30 % 35 % Mindre end 10 min. 70 % 74 % Mindre end 15 min. 90 % 95 % Mindre end 20 min. 99 % 99 % Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 31-12-2011 Stationer Døgn Deldøgn Roskilde Brandstation, Gml.Vindingevej 3 3 Jyllinge 1 Borrevejle 1 Tabel 2: Beredskabsområde 2: Køge, Greve og Solrød kommuner Kontrakt med Roskilde Brandvæsen 1.2.2010 31.1.2015. Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A aftalt og realiseret pr 31-12-2011 Antal kørsler: 1580 Aftalt Realiseret Mindre end 5 min. 26 % 26 % Mindre end 10 min. 80 % 86 % Mindre end 15 min. 95 % 98 % Mindre end 20 min. 97 % 100 % Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 31-12-2011 Stationer Døgn Deldøgn Greve 2 1 Køge 2 1 Borup 1 41

Tabel 3: Beredskabsområde 3: Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kontrakt med Falck 1.2.2010 31.1.2015. Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A aftalt og realiseret pr 31-12 2011 Antal kørsler: 3897 Aftalt Realiseret Mindre end 5 min. 25 % 26 % Mindre end 10 min. 62 % 67 % Mindre end 15 min. 87 % 92 % Mindre end 20 min. 95 % 98 % Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 31-12-2011 Stationer Døgn Deldøgn Nykøbing Sj. 1 Asnæs 1 Holbæk 2 3 Kalundborg 1 Ruds Vedby 1 Snertinge 2 1 Tabel 4: Beredskabsområde 4: Slagelse, Sorø og Ringsted Kontrakt med Falck 1.2.2010 31.1.2015 Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A aftalt og realiseret pr 31-12 2011 Antal kørsler: 2992 Aftalt Realiseret Mindre end 5 min. 35 % 37 % Mindre end 10 min. 67 % 71 % Mindre end 15 min. 90 % 95 % Mindre end 20 min. 97 % 99 % Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 31-12-2011 Stationer Døgn Deldøgn Ringsted 2 1 Slagelse 2 2 Korsør 1 Skælskør 1 Tabel 5: Beredskabsområde 5: Næstved, Fakse og Stevns Kontrakt med Falck 1.2.2010 31.1.2015 Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A aftalt og realiseret pr 31-12 2011 Antal kørsler: 2682 Aftalt Realiseret Mindre end 5 min. 23 % 26 % Mindre end 10 min. 70 % 74 % Mindre end 15 min. 91 % 93 % Mindre end 20 min. 97 % 99 % 42

Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 31-12-2011 Stationer Døgn Deldøgn Haslev 1 1 Næstved 2 Næstved Syd 2 Heddinge 1 Fakse 1 Tabel 6: Beredskabsområde 6: Lolland Guldborgsund og Vordingborg Kontrakt med Falck 1.2.2010 31.1.2015 Responstider for akut ambulancekørsel Kategori A aftalt og realiseret pr 31-12 2011 Antal kørsler: 4486 Aftalt Realiseret Mindre end 5 min. 22 % 23 % Mindre end 10 min. 56 % 61 % Mindre end 15 min. 83 % 90 % Mindre end 20 min. 94 % 97 % Ambulanceberedskaber og deres placering pr. 31-12-2011 Stationer Døgn Deldøgn Præstø 1 Stege 1 Vordingborg 2 2 Nykøbing F. 2 2 Maribo 2 3 Nakskov 2 1 43

4. Region Syddanmark Der er knap 1,2 mio. indbyggere i Region Syddanmark. Det svarer til lidt under 22 pct. af landets befolkning. Regionen dækker godt 12.000 km2 - eller ca. 28 pct. af Danmarks samlede areal. Befolkningstætheden svarer til niveauet for Region Midtjylland. 4.1. Akutsygehusstrukturen i Region Syddanmark I dag er der i Region Syddanmark 4 sygehusenheder med i alt 18 sygehuse. Der planlægges etableret 4 fælles akutmodtagelser på henholdsvis Esbjerg Sygehus, Kolding Sygehus, Aabenraa Sygehus og Universitetshospitalet i Odense. Derudover bliver Vejle Sygehus akutsygehus for visiterede medicinske patienter, ekskl. 112 patienter. 4.2. Status for planlægningen på det præhospitale område Region Syddanmarks sundhedsberedskabs- og præhospital plan er vedtaget af regionsrådet den 27. april 2009. 4.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger Som det fremgår af nedenstående har Region Syddanmark siden 1. september 2009 gennemført en udbygning af den præhospitale indsats med ambulancer, akutbiler og akutlægebiler. Af denne grund har Region Syddanmark ikke aktuelle planer om en yderligere udbygning på dette område. Det er Region Syddanmarks målsætning, at indsats af læge- og akutbiler skal finde sted inden for maksimalt 15-20 minutter. Akutlægebilerne er placeret i områder med størst befolkningstæthed således, at de med en køretid på 15-20 minutter kan nå den størst mulige del af befolkningen. 4.3.1. Ambulanceberedskab Det præhospital beredskab er primært baseret på ambulancetjenesten. Region Syddanmark har med virkning pr. 1. september 2009 indgået aftale med Falck om ambulancekørsel. Denne kontrakt er indgået for 4 år med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år. Regionen har netop forlænget kontrakterne med Falck med 1 år, så de løber frem til 1. september 2014. I Region Syddanmark er ambulancekørsel og sygetransport adskilte funktioner. Således er der 19 køretøjer (ST-biler eller ambulancer), der beskæftiger sig med ikke-behandlingskrævende transport (D-kørsler). Da Falck både varetager både D-kørsler samt ambulancekørsel, har Falck mulighed for at samdrifte mellem ABC og D beredskaberne således, at der glidende kan ske videresendelse af D-kørsler til ABC beredskaberne. Regionen er dækket af 59 ambulanceberedskaber fordelt i regionen på 40 stationer. Der er tale om 56 døgnberedskaber og 3 dagsberedskaber. I forhold til tidligere er der etableret nye ambulanceberedskaber i Billund, Løgumkloster og Tinglev. Derudover er dagsberedskabet i Vojens blevet opgraderet til et døgnberedskab. På kortet nedenfor er det illustreret, hvor de 59 beredskaber er placeret. Ambulancerne er bemandet med ambulancebehandler og ambulanceassistent. 44

Derudover er der stationeret en babyambulance til kuvøsetransport i Odense. Den afhenter nyfødte børn i hele regionen. Ligeledes er der stationeret adipositasambulancer (også kaldet XL ambulancer) i henholdsvis Odense og Kolding. Disse ambulancer kan håndtere patienter som vejer over 200 kg. Kort 5: Placering af ambulanceberedskaber i Region Syddanmark Region Syddanmark har indgået en aftale med det tyske firma DRF-Luftrettung om brug af lægehelikopteren i Niebüll, jf. nedenstående. Akutlægehelikopteren er også illustreret på kortet. Oversigt 11: Ambulancer i Region Syddanmark Antal Pt. 59 ambulanceberedskaber. Placering 40 ambulancestationer. Dækning Befolkningsgrundlag pr. station er ikke opgjort. Responstid (mål og faktiske responstider) Se tabel 13. Driftstid (tidsrum dag/nat) Operationel driftstid Bemanding Udstyr Regionale driftsomkostninger (årligt) 56 døgnberedskaber og 3 dagberedskaber. IT systemet giver ikke mulighed for at måle den operationelle driftstid pr. enhed. Ambulanceassistent (niveau 1) og ambulancebehandler (niveau 2). Alle ambulancer er udstyret med LifePack 12, som giver mulighed for at sende EKG er til sygehusene mhp. evt. viderevisitation til nærmeste trombolysecenter. Udgifter til regionens ambulancer i 2011 beløber sig på ca. 410 mio. 45

Servicemål og responstider for ambulancekørsel Region Syddanmark har fastsat nedenstående servicemål for gennemsnitlige responstider på ambulancedriften. Dette mål opgøres over samtlige ambulancekørsler med udrykning i løbet af kalenderåret, dvs. alle kørsler i kørselskategori A samt kørsler i kørselskategori B med udrykning 10. Delområde Fyn: 7,9 min. Delområde Sydvestjylland: 8,6 min. Delområde Sønderjylland: 9,8 min. Delområde Trekantsområdet: 7,9 min. Tabel 13: Responstider for akut ambulancekørsel i Region Syddanmark opgjort på kommuner for 2011. Første præhospital Delområde Kommune Antal opgaver Gns. responstid i minutter Andel fremme indenfor 15 minutter (%) ressource på stedet indenfor 15min. (%) Fyn Assens 1580 8,2 95,1 95,1 Fåborg- Midtfyn 1800 8,6 93,0 94,8 Kerteminde 852 9,1 92,4 92,6 Langeland 654 11,3 67,2 74,6 Nordfyn 1076 8,8 89,3 89,8 Nyborg 1286 7,3 94,1 94,3 Odense 7530 6,2 99,6 99,6 Svendborg 1989 7,2 97,9 97,8 Samlet Fyn 16.767 7,4 95,5 96,1 Sydvestjylland Billund 923 7,9 93,1 94,7 Esberg 3911 6,4 97,4 97,8 Fanø - - - - Varde 1639 10,8 77,0 78,1 Vejen 1249 9,2 88,2 91,4 Samlet Sydvestjylland 7.725 8,0 91,0 92,2 Sønderjylland Haderslev 1965 7,7 95,1 96,2 Sønderborg 2787 9,3 86,1 87,2 Tønder 1411 8,1 91,3 92,2 Åbenrå 1858 8,0 93,2 93,5 Samlet Sønderjylland 8.021 8,4 90,9 91,8 Trekantsområdet Fredericia 2065 6,3 98,4 98,3 Kolding 3004 7,1 96,6 96,8 Middelfart 1384 7,7 96,9 96,8 Vejle 3567 7,9 94,7 94,7 Samlet Trekantsområdet 10.020 7,3 96,3 96,4 Samlet Region Syddanmark 42.533 7,7 94,0 94,6 De realiserede gennemsnitlige responstider samt den procentvise andel af akutte kørsler, hvor hjælpen i form af første (professionelle) præhospitale ressource er fremme inden for 15 minutter er opgjort i ovenstående tabel. 10 Grunden til, at responstiden opgøres for alle A kørsler samt de B kørsler, hvor der køres med udrykning, er, at disse kørsler svarer til det, Falck tidligere har betegnet kørsel 1, som netop dækker over alle akutte ambulancekørsler, hvor der køres med udrykning. Det betyder, at Region Syddanmark kan sammenligne det nuværende serviceniveau med det tidligere. 46

I forhold til kørsel 2, hvilket efter den nye terminologi vil dække kørsel B uden udrykning, er de gennemsnitlige responstider for 2011 13,2 min. for hele Region Syddanmark. Responstiderne på ambulancekørsel skal ses i sammenhæng med øvrige præhospitale tiltag, som bl.a. eksisterer i de områder, der har den mindst gode ambulancebetjening. 4.3.2. Akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikopter Det bærende princip ved læge- og akutbiler er, at der bringes specialiseret ekspertise frem til/mod patienten/skadestedet. Akutlægebilerne er bemandet med læger, typisk en anæstesiolog, mens akutbilerne bemandes med paramedicinere. Regionsrådet i Region Syddanmark har prioriteret en udbygning af det præhospitale område, og at denne udbygning skal være gennemført forud for de strukturelle ændringer, der skal gennemføres på sygehusområdet. I nedenstående tabel gøres status på den præhospitale udbygning. Tabel 14: Status for den præhospitale udbygning i Region Syddanmark. Dato Præhospitale ændringer Status 1. september 2009 Akutlægebilen i Svendborg, der har kørt i dag- og aftentimerne, gøres Etableret som planlagt. døgndækkende. 1. september 2009 Døgndækkende akutlægebil i Esbjerg erstatter yderlægebil, der har været tilmeldt vagtcentralen 50 % af årets timer. 1. september 2009 Etablering af døgndækkende akutbiler i Skærbæk og Faaborg med paramedicinere. 4. januar 2010 Akutlægebilen i Rødding i praksistiden nedlægges og erstattes af en døgndækkende akutbil med paramediciner. Etableret som planlagt Etableret som planlagt Etableret som planlagt 4. januar 2010 Oprettelse af døgndækkende akutlægebil i Kolding. Etableret som planlagt 4. januar 2010 Oprettelse af døgndækkende akutbil med paramediciner i Grindsted. Etableret som planlagt 1.februar 2010 Ambulancebehandleren på akutbilen på Langeland erstattes af en paramediciner. Etableret som planlagt 1. maj 2010 Akutbilen i Sønderborg gøres døgndækkende og bemandes med paramediciner. Etableret som planlagt 1. maj 2010 Akutbilen i Haderslev, der kører i dag- og aftentimerne, Etableret som planlagt bemandes med paramediciner. 1. oktober 2010 Akutbilen i Haderslev gøres døgndækkende. Etableret som planlagt 2. maj 2011 Indførelse af sundhedsfaglig visitation på AMKvagtcentralen i Odense 1. november 2011 Akutbilen i Sønderborg omdannes til akutlægebil i dagtiden, og kører fortsat som akutbil om natten Er etableret som planlagt Der er endnu ikke fuld lægedækning i dagtiden Med ovennævnte udbygning kan den samlede dækning af læge- og akutbiler opgøres. Dette er illustreret i nedenstående kort 6. 47

Kort 6: Placering af akutbiler og akutlægebiler i Region Syddanmark Det skal bemærkes, at akutlægebilerne i Odense, Svendborg, Kolding, Esbjerg, Åbenrå og Sønderborg (dagtid) alle er tilknyttet og bemandet af de anæstesiologiske afdelinger på de pågældende sygehuse. Det betyder, at alle regionens kommende akutsygehuse har tilknyttet en døgnbemandet akutlægebil. Ud over ovenstående akutlægebiler, findes i regionen endvidere tre udrykningslæger (to praktiserende læger og en praktiserende anæstesiolog) i Trekantsområdet og på Vestfyn. Ordningen er frivillig, hvilket betyder, at lægerne melder til AMK-vagtcentralen, når de er til rådighed. Selvom lægerne generelt er tilmeldt det meste af døgnet, er ulempen ved ordningen, at man ikke kan være sikker på, at den enkelte læge er til rådighed. Der er i region Syddanmark syv akutbiler alle bemandet med en paramediciner. Alle akutbiler er døgndækkende (akutbilen i Sønderborg er akutlægebil i dagtiden). Nedenstående tabel indeholder responstider for akutlægebiler og akutbiler i Region Syddanmark for hele 2011. 48

Tabel 15: Responstider 2011 for akutlægebiler og akutbiler Akutbil/lægebil Antal kørsler Gns. responstid, 2011 Sønderborg akutbil 1.617 (100 heraf er kørt som akutlægebil) 10:29 Haderslev akutbil 1.061 9:07 Rødding akutbil 988 11:47 Skærbæk akutbil 826 13:21 Grindsted akutbil 1.006 11:38 Rudkøbing akutbil 780 10:03 Faaborg akutbil 559 10:26 Esbjerg akutlægebil 2.537 11:25 Aabenraa akutlægebil 1.893 14:27 Kolding akutlægebil 2.742 12:19 Odense akutlægebil 4.678 9:43 Svendborg akutlægebil 1.785 11:35 Samlet 20.472 11:22 Oversigt 12: Akutbiler i Region Syddanmark Antal 7 akutbiler Placering Rudkøbing Haderslev Sønderborg Skærbæk Faaborg Grindsted Rødding Dækning En akutbil pr. station. Befolkningsgrundlag kendes ikke. Responstid Se nedenstående opgørelse Driftstid (tidsrum dag/nat) 6 døgndækkende og 1 kombineret akutlægebil/akutbil i Sønderborg., der kører som akutlægebil i dagtiden og akutbil om natten Operationel driftstid IT systemet giver ikke mulighed at opgøre den operationelle driftstid. Mange af akutbilerne er placeret i udkantsområder, hvilket betyder, at de ikke kører specielt meget. Akutbilerne i Grindsted, Rødding, Rudkøbing og Fåborg kører således kun et par ture i døgnet, mens akutbilerne i Sønderborg og Haderslev kører lidt mere. Bemanding Alle akutbiler er bemandet med en paramediciner. Udstyr - Regionale driftsomkostninger (årligt) Udgifterne i 2010: ca. 27 mio. kr. 49

Oversigt 13: Akutlægebiler (tilknyttet sygehusene) i Region Syddanmark Antal 6 Placering Odense Åbenrå Svendborg Esbjerg Kolding Sønderborg Dækning Responstid Se ovenstående tabel Driftstid (tidsrum dag/nat) 5 døgndækkende og 1 kombineret akutlægebil/akutbil i Sønderborg., der kører som akutlægebil i dagtiden og akutbil om natten Operationel driftstid Bemanding Odense: 11-13 kørsler pr. døgn. Esbjerg: 8-9 kørsler pr. døgn. Øvrige: 6-8 kørsler pr. døgn. De fleste af lægerne er speciallæger i anæstesiologi, som forventes at have gennemført eller hurtigt gennemføre relevante kurser 11. Chaufføren er som minimum en niveau 2 redder, som har bestået et kursus som lægebilsassistent. Udstyr - Regionale driftsomkostninger (årligt) Estimat for udgifterne for akutlægebiler i 2011: Køretøj og chauffør: ca. 21 mio. kr. Bemanding med læger inkl. administration: ca. 34 mio. kr. I alt ca. 55 mio. kr. Oversigt 14: Eventuelt øvrige køretøjer/moduler i Region Syddanmark Antal Placering Tre udrykningslæger i Trekantsområdet og på Vestfyn Samarbejde med militærlægebil i Oksbøl Nødbehandlerordninger (kommunalt regi). Døgndækkende nødbehandlerbil på Nordals og 11 frivillige førstehjælpsordninger Regionale driftsomkostninger (årligt) Finansieringen af udrykningslægeordningen koster ca. 4,0 mio. kr. årligt og nødbehandlerordningen på Nordals og de frivillige førstehjælperordninger ca. 2,5 mio. kr. Militærlægebilen og de øvrige nødbehandlerordningerne finansieres ikke af regionen. Akutlægehelikopter Siden 2005 har Region Syddanmark haft en aftale om grænseoverskridende akutlægehelikopterindsats fra en akutlægehelikopter stationeret 15 km syd for grænsen i Niebüll. Akutægehelikopteren flyver ca. 100 gange om året i Danmark, mest i det sydvestlige Jylland, men der kan trækkes på akutlægehelikopteren i hele regionen. Regionsrådet har besluttet, at ordningen skal videreføres og indarbejdes i en fremtidig varig akutlægehelikopterordning. 11 1. Kursus i præhospitale beredskab Lægeholdskursus, 2. Kursus i medicinsk koordination, kommunikation og ledelse ( KOOL kursus ), 3. PreHospital Trauma Life Support (PHTLS), 4. Advanced Trauma Life Support (ATLS), 5. Advanced Life Support (ALS). 50

Oversigt 15: Nuværende helikopterdækning i Region Syddanmark Operatør Samarbejdsaftale med Tyskland om helikopteren i Nielbüll. Placering Niebüll Geografisk dækning De fleste indsatser er i Tønder Kommune og på Als. Der kan trækkes på akutlægehelikopteren i hele regionen. Responstid Akutlægehelikopteren kan hurtig tilbagelægge lange afstande i fugleflugtslinje. Driftstid (tidsrum) Dagtid. Bemanding Pilot, læge og redder. Blandet tysk/dansk besætning Regionale omkostninger Ca. 3 mio. kr. årligt i driftsudgifter fra dansk side. Samarbejder over regionsgrænsen mv. Region Syddanmark samarbejder med de omkringliggende regioner og Tyskland om den præhospitale indsats. I grænseområdet mellem Region Syddanmark og Region Midtjylland anvendes de præhospitale enheder fleksibelt over regionsgrænsen, så der trækkes på nærmeste ambulance, akutbil eller akutlægebil uanset regionsgrænsen. Hvis det har betydning for patientens liv eller førlighed, køres borgere i Region Syddanmark til nærmeste relevante behandlingssted uanset regions-/landegrænse. Region Syddanmark samarbejder med vagtcentral, præhospitale operatører og sygehuse i grænseområdet og benytter tyske ambulancer, akutlægebiler og akutlægehelikoptere i den præhospitale indsats i grænseområdet. Regionen har et konkret samarbejde med Tyskland om en akutlægehelikopter i Niebüll. Region Syddanmark samarbejder med Region Sjælland om Storebæltsberedskabet. Disse samarbejder over landegrænse og regionsgrænser vil regionen arbejde på at udbygge. 4.3.3. Øvrige præhospitale ordninger, herunder i udkantsområder Der er etableret en række nødbehandlerordninger især i det sydlige Jylland hovedsagelig af frivillige brandværn og/eller det kommunale beredskab. Region Syddanmark er ikke involveret i driften, men har etableret uddannelsestilbud tre steder i regionen til nødbehandlere i samarbejde med de kommunale beredskabschefer På Nordals finansierer regionen en nødbehandlerbil, som kan yde avanceret førstehjælp og anvende hjertestarter. Tinglev-Bov-området dækkes også af akutlægebilen fra Åbenrå, akutlægebilen fra Flensborg og af helikopteren fra Nieböll. Blåbjerg-Blåvandshuk-området dækkes af lægebilen fra Oksbøl lejren. Region Syddanmark har 14 beboede småøer uden broforbindelse. Småøerne har en speciel situation, hvor der går forholdsvis lang tid, før udefrakommende præhospital indsats når frem. Derfor har førstehjælp og førstehjælpsudstyr en speciel værdi på de mindre øer med hensyn til livs- og førlighedsreddende indsats. Regionen Syddanmark har siden 2007 ydet støtte til førstehjælpsuddannelse og førstehjælpsudstyr på de 14 beboede småøer i regionen uden broforbindelse, hvor der kan mobiliseres et korps af egnede førstehjælpere. Tilbuddet er i 2011 udvidet til de områder i regionen, hvor det tager længst tid for regionens præhospitale enheder at komme frem. Der vil i 2012 være oprettet frivillige førstehjælpsordninger følgende 11 steder finansieret af regionen: 51

Strynø Skarø Drejø Bjørnø Hjortø Avernakø Aarø Nord- og Sydlangeland Kegnæs Rømø På Ærø og Fanø er der ambulanceberedskaber med ambulance med ambulancebehandler og ambulanceassistent. Derudover benyttes akutlægehelikopteren i Nibøl og forsvarets redningshelikoptere som redskab til forholdsvist hurtigt at kunne bringe en præhospital læge frem til en ø/udkantsområde og til at transportere akut kritisk syge fra øer/udkantsområder hurtigt frem til relevant sygehusbehandling. Region Syddanmark har aftale om brug af akutlægehelikopteren i Skrydstrup til præhospital indsats i den vestlige del af Varde Kommune og aftale om brug af akutlægehelikopteren i Ringsted til præhospital indsats i Det Sydfynske Øhav. 4.3.4. Telemedicin m.v. Region Syddanmark anvender i dag telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen indebærer, at ambulancebehandlere kan sende hjertediagrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på sygehuset. Hjertelægen kan på baggrund heraf foretage fjerndiagnostik og fjernvisitation fx til OUH. Der er ligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patienter med iskæmisk apopleksi til fx trombolysebehandling på Esbjerg sygehus eller OUH. Aktuelt er der 7 telemedicinske centre i Region Syddanmark: Odense, Svendborg, Fredericia, Kolding, Vejle, Haderslev og Esbjerg. Der skal på sigt indføres fælles elektronisk ambulancejournal for ambulancer og akutlægebiler med online forbindelse til den fælles akutmodtagelse, integreret med sygehusenes EPJ. Oversigt 16: Telemedicinske centre i Region Syddanmark Antal 7 Placering Odense, Svendborg, Fredericia, Kolding, Vejle, Haderslev og Esbjerg. Dækning Hele regionen. Regionale driftsomkostninger (årligt) En del af sygehusenes afdelingsbudget ikke tilgængeligt. 52

5. Region Midtjylland Der bor i alt ca. 1,25 millioner mennesker i Region Midtjylland. Det svarer til ca. 23 pct. af landets befolkning. Regionen dækker i alt godt 13.000 km2 eller godt 30 pct. af Danmarks samlede areal. Dermed er befolkningstætheden i regionen ca. ¼ lavere end landsgennemsnittet og svarende til Region Syddanmark. Der er dog stor forskel på befolkningstætheden i regionen. I den vestlige del af regionen er befolkningstætheden under halvdelen af niveauet i den østlige del (59 indbyggere pr. km2 i vest mod 139 indbyggere pr. km2 i den østlige del). 5.1. Akutsygehusstrukturen i Region Midtjylland Det er besluttet, at der skal modtages akutte, udiagnosticerede patienter på 5 akutafdelinger i Region Midtjylland: Regionshospitalet i Viborg, Regionshospitalet i Randers, Regionshospitalet i Horsens, det nye regionshospital i Gødstrup og det nye universitetshospital i Århus. Indtil opførelsen af et nyt Hospital i Gødstrup og et nyt Universitetshospital i Skejby modtages der også akutte patienter på Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning og på Århus Sygehus. For så vidt angår modtagelsen af akutte patienter på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro er der udarbejdet et sæt specificerede visitationsretningslinjer. På Regionshospitalet Silkeborg modtages visiterede akutte interne medicinske patienter og med etableringen af Center of Excellence konverteres den akutte aktivitet gradvist til elektiv aktivitet. 5.2. Status for planlægning på det præhospitale område Region Midtjyllands sundhedsberedskabs- og præhospital plan blev godkendt af regionsrådet den 18. juni 2008. I oktober 2007 har Region Midtjylland vedtaget en Akutplan. Begge planer er del af den samlede sundhedsplan for Region Midtjylland. I september 2009 har Det Midlertidige Udvalg vedrørende Sundhedsberedskabs- og Præhospitalplan afgivet en betænkning. I maj 2010 har regionsrådet vedtaget en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland. I 2011 blev der indgået aftale om ændring af budget 2011 og forudsætningerne for budget 2012 for Region Midtjylland. Aftalen implementeres 2011-2012 og medfører strukturelle ændringer i hospitalsvæsenet i regionen. I 2010 ansøgte Region Midtjylland om puljemidler til en række tiltag og projekter i regionen herunder ikke mindst i den nordvestlige del af regionen i forbindelse med udmøntningen af statslige puljemidler til akutområdet m.v. Der er gennem flere proces-trin fra 2010 og frem gennemført evaluering af det præhospitale område. Evalueringsprocessen forventes afsluttet ved udgangen af 1. kvartal 2012. 5.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger 5.3.1. Ambulanceberedskab Ambulanceberedskabet udgør grundstammen i regionens præhospitale indsats. I forbindelse med ambulanceudbuddet og udbuddet af liggende sygetransport har Regionsrådet besluttet en 53

dækning med i alt 64 ambulanceberedskaber (22 døgnberedskaber, 26 lavaktivitetsberedskaber, 15 dagberedskaber, 1 babyambulance) 12 og 29 enheder til liggende befordring. Udbudsrunden omfattede 8 delaftaler for ambulancetjenesten (Horsens, Djursland, Randers, Samsø, Holstebro, Herning, Århus og Viborg) og 5 delaftaler for den liggende sygetransport (Herning/Holstebro, Randers/Horsens, Viborg/Silkeborg, Århus A og Århus B). De nye ambulancekontrakter trådte i kraft den 1. december 2009. Regionen dækkes af i alt 36 ambulancestationer. I 2011 blev der udført følgende antal kørselsopgaver: 37.000 akutte (kategori A), 30.000 akutte (kategori B), 25.000 ikke-hastende ambulancekørsler (kategori C) og 49.000 ikkebehandlingskrævende liggende befordringer (kategori D). Her ud over blev der udført et antal øvrige ambulancekørsler, bl.a. assistance til anden ambulance ved op-/nedbæring af patient. En andel af de liggende befordringer blev udført med ambulance. Oversigt 17: Ambulancer i Region Midtjylland Antal 64 ambulanceberedskaber og 29 enheder til liggende befordring. Placering 36 ambulancestationer. Se det vedlagte kort i bilag 1. Dækning Se de vedlagte kort i bilag 2 og bilag 3, som viser antallet af ambulanceberedskaber henholdsvis i dagtid og udenfor dagtid. Responstid (mål og faktiske responstider) Se tabel 15, 16 og 17. Driftstid (tidsrum dag/nat) Alle døgn- og lavaktivitetsberedskaber er døgndækkende, jf. bilag 2 og 3. Operationel driftstid Benyttelsen for dagberedskaber ligger på 40-70 procent. Benyttelsen for døgnberedskaber ligger på 30-60 procent. Benyttelsen for lavaktivitetsberedskaber ligger på 15-30 procent. Benyttelsen for liggende sygetransportberedskaber ligger på 70-90 procent. Et ambulanceberedskab må ideelt set ikke benyttes hele tiden, for det vil da ikke have nogen beredskabsmæssig betydning, idet det ikke vil kunne forhindre lange responstider i dets lokalområde. Enheder til liggende befordring udfører ikke-akutte opgaver og kan derfor have en højere benyttelsesgrad end ambulancer. Bemanding Ambulancebehandler og en ambulanceassistent. På enkelte ambulancer kører også paramedicinere sammen med ambulanceassistenter. Udstyr Samtlige ambulancer og enheder til liggende befordring er udstyret efter gældende bekendtgørelse. Der anvendes telemedicinsk udstyr i ambulancerne (LP12). Regionale driftsomkostninger (årligt) Ambulancekontrakter i alt: Ca. 406 mio. kr. i 2011. Liggende befordring i alt: Ca. 61 mio. kr. i 2011. Der er ikke planlagt ændringer af ambulanceberedskabet. 12 Definition på de forskellige typer af beredskaber: Døgnberedskab: Driftstid 24 timer i døgnet, ingen begrænsninger i opgavetid. Lavaktivitetsberedskab: Driftstid 24 timer i døgnet, opgavetiden i tidsrummet 15.00-07.30 er mindre end 240 minutter. Dagberedskab: Driftstid 12 timer i døgnet, ingen begrænsninger i opgavetid. Dagberedskab: Driftstid 8 timer 5 dage ugentligt, ingen begrænsninger i opgavetid. 54

Servicemål og responstider Region Midtjylland har fastlagt en række servicemål for responstiden i regionen, jf. tabel 16. Servicemålene udtrykker målopfyldelsesgrader i pct. i forhold til maksimale responstider. Tabel 16: Servicemål for ambulancekørselen i Region Midtjylland og realiserede responstider for 2011 Kategori Servicemål i minutter Faktisk responstid i minutter A 75 % er fremme indenfor 10 10,1 92 % er fremme indenfor 15 14,3 98 % er fremme indenfor 20 18,4 B 60 % er fremme indenfor 15 13,6 75 % er fremme indenfor 20 17,2 Tabel 17 viser responstiderne opgjort på kommuneniveau for hastegrad A. Tabel 17: Responstider opgjort på kommuneniveau for 2011 (hastegrad A) Kommune Antal opgaver Responstid (median) 90 % af alle kørsler 95 % af alle kørsler 98 % af alle kørsler Favrskov 758 9,8 15,0 17,8 20,5 Hedensted 796 10,7 15,5 17,1 19,2 Herning 1839 7,1 13,9 16,6 18,3 Holstebro 1344 6,2 15,1 17,4 20,0 Horsens 1711 6,6 12,2 14,1 15,9 Ikast-Brande 811 6,2 13,7 15,3 18,5 Lemvig 455 8,5 16,0 18,7 22,5 Norddjurs 881 7,0 14,4 16,6 20,4 Odder 377 6,1 15,1 16,8 19,9 Randers 2209 5,1 11,4 13,5 16,0 Ringkøbing-Skjern 1178 7,8 16,0 17,7 20,0 Samsø 13 79 7,5 14,4 16,7 17,6 Silkeborg 1829 6,4 12,6 14,6 17,5 Skanderborg 942 8,6 15,4 17,6 19,8 Skive 1046 6,4 15,2 17,6 20,7 Struer 515 6,7 15,4 17,4 19,5 Syddjurs 965 7,7 13,9 15,6 17,8 Viborg 1974 7,0 15,4 17,2 19,1 Århus 6472 6,2 10,7 12,2 14,4 Region Midtjylland 26.181 6,7 13,6 15,8 18,4 13 Tallene for Samsø Kommune dækker perioden fra 1. juni til 31. december 2011. 55

Tabel 18: Andel af opgaver med hastegrad A, hvor hjælpen i form af første præhospitale ressource er fremme inden for 15 minutter (1. august 2011-31. december 2011) Kommune Andel Favrskov 93,3 % Hedensted 90,1 % Herning 92,9 % Holstebro 90,1 % Horsens 97,2 % Ikast-Brande 93,0 % Lemvig 91,1 % Norddjurs 94,0 % Odder 91,8 % Randers 97,7 % Ringkøbing-Skjern 86,6 % Samsø 97,6 % Silkeborg 97,2 % Skanderborg 93,3 % Skive 92,0 % Struer 90,9 % Syddjurs 95,5 % Viborg 91,2 % Århus 99,2 % Region Midtjylland 94,5 % 5.3.2. Akutbiler, akutlægebiler og akutlægehelikoptere Ambulanceberedskabet suppleres af forskellige præhospitale ordninger med det formål at bringe specialkompetencer frem til patienten. De supplerende ordninger baseres på akutbiler, der er bemandet med anæstesisygeplejerske eller paramediciner samt akutlægebiler, der er bemandet med speciallæge i anæstesi og en redder, der fungerer som chauffør og lægeassistent. Der er på nuværende tidspunkt følgende akutlægebiler og akutbiler i Region Midtjylland: Akutlægebiler: Viborg (døgndækkende) Silkeborg (døgndækkende) Holstebro (døgndækkende i det omfang, lægen er til rådighed) Herning (døgndækkende i det omfang, lægen er til rådighed) Lemvig (døgndækkende) Aarhus (døgndækkende) Grenå (døgndækkende) Randers (dagtid på hverdage) Horsens (alle ugens dage fra 7:45-18:45. Bilen er bemandet med læge i dagtid på hverdage og alene med paramediciner i den øvrige driftstid) Akutbiler: Skive (døgndækkende) Holstebro (døgndækkende) Herning (døgndækkende) Ringkøbing (døgndækkende) Tarm (døgndækkende) Akutlægebilerne i Randers og Horsens udvides til døgndækkende drift med virkning fra henholdsvis 1. april 2012 og 1. marts 2012. 56

Speciallægernes udrykning med akutlægebilerne i Herning og Holstebro er begrænset af, at lægerne samtidig skal stå til rådighed for arbejdet på de to regionshospitaler. Udrykning med akutlægebiler er derfor betinget af, at lægerne kan frigøres fra arbejdet på hospitalet. Region Midtjyllands opgørelser viser, at der er få akutlægebils-indsatser pr. indbygger i kommunerne i den vestlige del af regionen sammenlignet med de øvrige kommuner i Region Midtjylland. Region Midtjyllands samlede præhospitale dækning er indtegnet på kortet i bilag 1 til dette kapitel. Oversigt 18: Akutbiler i Region Midtjylland Antal 5 Placering Skive Tarm Ringkøbing Holstebro Herning Se bilag 1. Dækning Der er placeret én akutbil på hver station. Enhederne anvendes i princippet i hele regionen, så det er ikke muligt at angive et befolkningsgrundlag. Responstid (2011) Gennemsnitlig responstid i minutter baseret på data fra hele 2011: Skive: 10,48 Tarm: 13,18 Ringkøbing:12,37 Holstebro:12,0 Herning:15,04 Driftstid (tidsrum dag/nat) Samtlige enheder er døgndækkende. Operationel driftstid Baseret på data fra hele 2011 Skive: 3,3 kørsler pr. døgn. Tarm: 1,76 kørsler pr. døgn. Ringkøbing: 2,0 kørsler pr. døgn. Holstebro: 5,06 kørsler pr. døgn Herning: 6,29 kørsler pr. døgn. Bemanding Tarm, Ringkøbing, Herning og Holstebro: Ambulancebehandler og anæstesisygeplejerske. Skive: Paramediciner samt en anæstesisygeplejerske i dagtiden hverdage. Udstyr Der anvendes telemedicinsk udstyr (LP12). Regionale driftsomkostninger (årligt, 2011) Samlet entreprenørudgift til akutbiler og akutlægebiler ca. 29,1 mio. kr. i 2011. Hertil kommer hospitalernes udgift til bemanding med anæstesisygeplejersker og læger. 57

Oversigt 19: Akutlægebiler i Region Midtjylland Antal 9 Placering Viborg Silkeborg Holstebro Herning Lemvig Århus Grenå Randers Horsens Se bilag 1. Dækning Der er placeret én akutlægebil på hver station. Enhederne anvendes i princippet i hele regionen, så det er ikke muligt at angive et befolkningsgrundlag. Responstid (2011) Gennemsnitlig responstid i minutter baseret på data fra hele 2011: Viborg: 15,48 Silkeborg: 11,08 Holstebro: -* Herning: -* Lemvig: 13,51 Århus: 11,22 Grenå: 16,18 Randers: 12,07 Horsens: 12,20 *Akutlægebiler i Herning og Holstebro er ikke bemandet med redder, hvorfor Falck ikke opgør responstid for de to biler. Driftstid (tidsrum dag/nat) Akutlægebilen i Randers kører i dagtid på hverdage. Akutlægebilen i Horsens kører i tidsrummet 7:45-18:45 alle ugens dage (se under bemanding) De øvrige akutlægebiler er døgndækkende alle dage. Operationel driftstid Baseret på data fra hele 2011 Viborg: 7,78 kørsler pr. døgn. Silkeborg: 6,35 kørsler pr. døgn. Holstebro: 1,54 kørsler pr. døgn Herning: 2,47 kørsler pr. døgn Lemvig: 1,93 kørsler pr. døgn. Århus: 16,69 kørsler pr. døgn. Grenå: 4,78 kørsler pr. døgn. Randers: 3,6 kørsler pr. hverdag. Bemanding Viborg, Silkeborg, Århus, Grenå, Randers: Anæstesilæge og lægeassistent (ambulancebehandler med ekstrauddannelse). Horsens: Anæstesilæge og paramediciner (alene paramediciner i tidsrummet 15:45-18:45 samt weekender/helligdage) Lemvig: Anæstesilæge og ambulancebehandler. Holstebro og Herning: Anæstesilæge. Udstyr Regionale driftsomkostninger (årligt, 2011) Der anvendes telemedicinsk udstyr (LP12). Samlet entreprenørudgift til akutbiler og akutlægebiler ca. 29,1 mio. kr. i 2011. Hertil kommer hospitalernes udgift til bemanding med anæstesisygeplejersker og læger. Akutlægehelikopter Akutlægehelikopteren med base i Karup har siden opstarten den 1. juni 2011 og frem til den 31. december 2011 fløjet på 512 opgaver fra Region Nordjylland og Region Midtjylland. Akutlægehelikopteren er etableret som et forsøgsprojekt og løber til den 30. juni 2012 med yderligere option på to gange 6 måneder. Akutlægehelikopteren er i døgndækkende beredskab og er bemandet af en pilot, en redder og en speciallæge i anæstesi. 58

Akutlægehelikopteren disponeres af AMK-vagtcentralen i Region Midtjylland ved alvorlige sygdomstilfælde og tilskadekomster, hvor der forventes en lang transporttid til specialiseret behandling på et universitetshospital. Ved anmodning fra AMK-vagtcentralen i Region Nordjylland sendes akutlægehelikopteren altid. Helikopteren disponeres såfremt vejrforholdene tillader det. Den typiske patienttransport sker fra de vestlige dele af de to regioner og går til Aalborg Sygehus eller Aarhus Universitetshospital. Der kan dog også være særlige tilfælde, som kræver direkte transport til Rigshospitalet eks. brandsårspatienter. Med akutlægehelikopteren er transporttiden fra de områder, som ligger længst væk fra universitetshospitalerne, blevet mindsket markant, og akutlægehelikopteren har dermed en central betydning for, at der er opnået positivt udfald af behandlingen for en række sygdomstilfælde og tilskadekomster i de to regioner. For oversigt over den geografiske placering af helikopterens patienter, se bilag 4. 5.3.3. Supplerende præhospitale ordninger, herunder i udkantsområder I Region Midtjylland eksisterer desuden en række lokale afgrænsede præhospitale ordninger, som i de forhenværende amter har suppleret ambulancetjenesten og den øvrige præhospitale indsats. Udrykningslæger. Udrykningslæger er praktiserende læger, som rykker ud i bil. Der er aftale med en udrykningslæge, som primært rykker ud på Mols og Helgenæs (8420). Der er desuden to udrykningslæger på Samsø. Karup Udrykningsbil: Dagtiden på hverdage drives i samarbejde med Flyvestationen i Karup og bemandes med læge og sygeplejerske. Ordningen ophører juni 2012, da Forsvarets Sundhedstjeneste ikke længere kan afse ressourcer til opgaven. Hjemmesygeplejerske-ordninger (112-ordninger): I den vestlige del af regionen er der indgået aftale med tre kommuner om, at AMK-vagtcentralen kan kalde en kommunal hjemmesygeplejerske. Sygeplejersken beslutter selv, om hun kan frigøres og køre ud. Aftalerne omfatter Lemvig Kommune, Holstebro Kommune og Ikast-Brande Kommune. Inddragelse af øvrige beredskaber i den præhospitale indsats: Et projekt vedr. hjertestartere i samarbejde med Århus Brandvæsen er foreløbigt videreført med henblik på en endelig stillingtagen. 112-førstehjælpere: Region Midtjylland har i 2011 oprettet 112-førstehjælper-ordninger otte steder i regionen i Thorsminde, Husby, Staby, Nees, Harboøre, Uglev, Hvidbjerg og på Jegindø. I 2012 vil regionen, under forudsætning af, at der kan skaffes frivillige, opstarte yderligere 112-førstehjælper-ordninger på Venø, Fur, Anholt, Hjarnø, Endelave, Tunø og Samsø. Desuden er det besluttet at søge oprettet 112-førstehjælperkorps i Karup-området i løbet af 2012. 112-førstehjælperne er med til at sikre hurtig hjælp ved hjertestop. Ved alvorlig ulykke og livstruende situationer skal der ringes 112. Er der mistanke om hjertestop, vil der straks blive sendt en SMS-meddelelse til de 112-førstehjælpere, som bor i det pågældende område. 112-førstehjælperne vil give hjælp til patienten og de pårørende, indtil ambulancen, akutlægebilen eller akutlægehelikopteren er fremme. Samtidig kan de hjælpe med at holde tilkørselsvejene frie, så der ikke er hindringer for ambulancen. 112-førstehjælperne er frivillige fra lokalområdet, som har fået førstehjælpskursus i bl.a. hjertemassage og brug af hjertestarter. 59

De supplerende præhospitale ordninger er ligeledes indtegnet på kortet, vedlagt som bilag 1 til kapitel 5. Oversigt 20: Eventuelt øvrige køretøjer/moduler i Region Midtjylland Antal 7 Placering Mols: Udrykningslæge. Samsø: Udrykningslæger. Karup: Udrykningsbil. Ikast: Hjemmesygeplejerskeordning. Ulfborg: Hjemmesygeplejerskeordning. Thyborøn/Harboøre: Hjemmesygeplejerskeordning. Thyholm/Struer: Hjemmesygeplejerskeordning (nedlagt pr. 15. december 2011) Struer/Lemvig/Holstebro: 112-førstehjælperordninger. Se bilag 1. Dækning Ordningerne dækker deres lokalområder. Responstid Opgøres ikke for supplerende præhospitale ordninger Driftstid (tidsrum dag/nat) Mols: Varierende efter aftale. Samsø: Varierende efter aftale. Karup: Døgndækning. Ikast: Principielt døgndækkende. Ulfborg: Principielt døgndækkende. Thyborøn/Harboøre: Helligdage og weekend samt hverdage udenfor dagtid. Thyholm/Struer: Helligdage og weekend samt hverdage udenfor dagtid. Struer/Lemvig/Holstebro: Døgndækkende. Operationel driftstid - Bemanding Mols: Udrykningslæge. Samsø: Udrykningslæger. Karup: Personale fra infirmeriet i dagtid, frivilligt personale udenfor dagtid. Ikast: Hjemmesygeplejerske. Ulfborg: Hjemmesygeplejerske. Thyborøn/Harboøre: Hjemmesygeplejerske. Struer/Lemvig/Holstebro: Frivillige borgere, som har gennemgået førstehjælps- og hjertestarterkursus. Udstyr - Regionale driftsomkostninger (årligt, 2011) Udgifter i 2011: I alt 2,84 mio. kroner. Hertil kommer udgifter til 112-førstehjælperordninger, som pt. dækkes via statslig pulje. Præhospital indsats på øerne På regionens beboede øer gør særlige vilkår og forhold sig gældende i forhold til indsatsen for at hjælpe kritisk syge eller tilskadekomne. Det gælder Samsø, Tunø, Anholt, Endelave, Fur, Venø og Hjarnø. Alle steder kan der opstå situationer, hvor den lokale indsats ikke er tilstrækkelig. Her er det muligt at transportere patienten til fastlandet ved hjælp af enten båd eller Forsvarets redningshelikoptere. I visse situationer indgår akutlægehelikopteren i betjeningen af øerne. I henhold til tilsagn om statslige puljemidler tilbydes der i 2012 og 2013 mulighed for øerne om oprettelse af frivillige 112-førstehjælperkorps. På Samsø varetages den lægelige præhospitale indsats af øens praktiserende læger, som på skift varetager funktionen som udrykningslæge. Samsø Redningskorps har station i Tranebjerg og råder over 4 ambulancer. Jf. aftale mellem Region Midtjylland og Samsø Kommune er der et Syge- og sundhedshus på Samsø med otte kortidspladser, heraf 4 kommunale (plejehjemspladser) og 4 regionale observations- og ventepladser (vente på overførsel til fastlandet). 60

På Tunø blev den præhospitale indsats indtil foråret 2011 delvist varetaget af en sygeplejerske ansat af Odder Kommune. Der foregår drøftelser om funktionen mellem Odder Kommune og Region Midtjylland. Ved behov for lægelig assistance kan udrykningslægen på Samsø rekvireres. Patienttransport på øen foregår i en ambulance, som køres af lokal ø-boer og efterses af Samsø Redningskorps. På Anholt er der indgået aftale med Farvandsvæsenet om patienttransport. Den lægelige præhospitale indsats varetages af øens praktiserende læge, som ligeledes rekvirerer patienttransporten. På Endelave varetages den lægelige præhospitale indsats af en praktiserende læge. Patienttransport på øen foregår i en ambulance og varetages af et lille lokalt vagthold. Fur, Venø og Hjarnø ligger relativt tæt på fastlandet, og her kan der hurtigt rekvireres færgetransport til ambulancen. På Venø er der desuden indgået aftale med en sygeplejerske om sygeplejefaglig bistand i akutte situationer. Sygeplejersken vurderer selv i den enkelte situation, hvorvidt hun kan yde relevant hjælp. Se kort over Region Midtjyllands præhospitale dækning i bilag 1 til kapitel 5. Nordvestjylland Regionsrådet i Region Midtjylland vedtog i maj 2010 en plan for akutberedskabet i Nordvestjylland, hvor placeringen af det nye Hospital i Gødstrup giver særlige afstandsmæssige udfordringer. Planen skal ses i sammenhæng med den tidligere regerings akutaftale af 8. juni 2010, hvor der er afsat midler til finansiering af konkrete tiltag i regionerne. Der er samlet tale om følgende hovedelementer, hvor nogle er implementeret, og andre færdigimplementeres i takt med, at de relevante funktioner på det nye Hospital i Gødstrup ibrugtages: Etablering af døgnåbent akuthus i Lemvig bemandet med sygeplejersker (behandlersygeplejersker eller akutsygeplejersker) og med lægefaglig backup fra akutafdelingen i Gødstrup. Akuthuset skal kunne varetage mindre skader og lettere sygdomstilstande, ligesom der vil skulle foregå prøveudtagning med henblik på senere udredning og behandling. Base i akuthuset for den døgndækkende akutlægebil i Lemvig. Etablering af døgnåben akutklinik i Holstebro, som er lægedækket og bemandet med behandlersygeplejersker. Der etableres et sundheds- og akuthus i tæt samarbejde bl.a. Holstebro Kommune. Der er etableret 8 stk. 112 førstehjælperkorps i tæt samarbejde med kommunerne. Der pågår en forsøgsordning med akutlægehelikopter i et samarbejde mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland, som har base i Karup. Akutlægehelikopterens driftsperiode er fra 1. juni 2011 til 30. juni 2012. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ansøges senest 1. marts 2012 om en forlængelse af ordningen med akutlægehelikopter med henblik på yderligere ét års drift til 30. juni 2013. Erfaringen med forsøgsordningen skal bl.a. bidrage til at danne baggrund for beslutning om en eventuel permanent akutlægehelikopterordning. Desuden er der etableret 1 ekstra dagtidsberedskab med ambulance (bemandet med paramediciner) i Struer. Det er finansieret via statslige puljemidler foreløbigt indtil medio 2013. 5.3.4. Telemedicin m.v. Region Midtjylland har et telemedicinsk beredskab på hjerteområdet. Udgangspunktet for det telemedicinske beredskab er at sikre: 61

62 Så tidlig diagnostik af stor blodprop i hjertet som muligt. Hurtigst muligt forløb fra patienten er diagnosticeret til behandlingen indledes. Anvendelsen af telemedicin til præhospital diagnostik og visitation på hjerteområdet indebærer, at ambulancebehandlere via telemedicinsk udstyr kan sende hjertekardiogrammer (EKG) direkte fra ambulancen til hospitalet. Samtidig kan der etableres telekontakt mellem lægen på hospitalet og henholdsvis patient og ambulancemandskabet. Lægen kan på baggrund af vurdering af EKGet eventuelt suppleret med samtale med patienten om symptomforløb mv. foretage fjerndiagnostik af patienten og træffe beslutning om, hvortil patienten skal visiteres. Ved stor blodprop i hjertet skal patienten have foretaget en akut ballonudvidelse (PCI), hvilket foretages på et hjertecenter i Region Midtjylland på Aarhus Universitetshospital. Ved den telemedicinske visitation vurderes det med udgangspunkt i det fremsendte EKG i samråd med læge, om patienten kan køres direkte til et hjertecenter, og hermed eventuelt forbi nærmeste akutmodtagelse. Direkte transport afhænger af patientens tilstand, afstand til hjertecentret samt muligheden for ledsagelse/rendesvouz med læge/sygeplejerske i akutlægebil/akutbil. Akutlægebilen tilkaldes i rendezvous dvs. akutlægebil og ambulance mødes undervejs til patienter med stor blodprop i hjertet. Såfremt der ikke konstateres en stor blodprop, køres patienten til nærmeste akuthospital med hjertemedicinsk afdeling. Region Midtjylland har siden 1999 anvendt telemedicin på hjerteområdet, særligt til identificering af patienter med stor blodprop i hjertet. Der varetages telemedicinsk diagnostik og visitation af hjertepatienter på følgende hospitaler: Aarhus Universitetshospital Regionshospitalet Herning Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Viborg Det er vurderet at være en fordel, hvis alle akuthospitaler indgår i det telemedicinske beredskab, og inddragelsen af Regionshospitalet i Randers overvejes for tiden. Det vurderes, at der aktuelt gennemføres ca. 11.500 transmissioner årligt i Region Midtjylland fordelt med ca. 5.500 til Aarhus Universitetshospital, 2.200 til Regionshospitalet Herning, 2.000 til Regionshospitalet Horsens og 2.300 til Regionshospitalet Viborg. Ved stor blodprop i hjertet skal patienten have foretaget en akut ballonudvidelse (PCI), hvilket foretages på et hjertecenter i Region Midtjylland på Aarhus Universitetshospital, Skejby. I 2010 behandledes dér 586 patienter med stor blodprop i hjertet (STEMI), heraf var de 495 fra egen region. Oversigt 21: Telemedicinske centre i Region Midtjylland Antal 4 Placering Aarhus, Herning, Horsens og Viborg. Dækning Optageområderne for de telemedicinske centre i Region Midtjylland vurderes at være fordelt på følgende måde, idet der vil være lokale/marginale overlap: Aarhus: ca. 650.000 indbyggere (Aarhusområdet, Randersområdet og dele af Horsensområdet). Herning: ca. 273.000 indbyggere (Vestområdet) Horsens: ca. 141.000 indbyggere (dele af Horsensområdet) Viborg: ca. 234.500 (Viborgområdet) Regionale driftsomkostninger (årligt) De telemedicinske centre i Region Midtjylland er organiseret under de hjertemedicinske afdelinger og udgør således ikke

selvstændige enheder med selvstændige budgetter. En arbejdsgruppe har i løbet af 2011 lavet en udredning af det telemedicinske beredskab på hjerteområdet, som har resulteret i en række anbefalinger til den fremtidige organisering af området. Der pågår i øjeblikket en proces med henblik på implementering af gruppens anbefalinger. Kernen i anbefalingerne er at få etableret et regionalt dækkende og ensartet telemedicinsk beredskab på hjerteområdet, hvor som tidligere omtalt samtlige akuthospitaler er inkluderet, og hvor hospitalerne anvender samme tekniske løsninger. Anbefalingerne inkluderer bl.a. en snarlig etablering af en regional EKG-database, så alle EKGer og opkald fremover vil kunne tilgås fra alle akuthospitaler og fra Præhospitalet. Herudover er der en anbefaling om, at ambulancen i tilfælde, hvor der ikke allerede er bestilt akutlægebil/akutlægehelikopter, skal rekvirere dette i rendezvous-kørsel ved alle akutte patienter med mistanke om stor blodprop i hjertet. Herved undgås det, at ambulancen skal forbi det nærmeste akuthospital med henblik på transportledsagelse. Regionalt fælles-center for telemedicin. Region Midtjylland har fra 1. januar 2012 etableret et regionalt center for telemedicin, som skal initiere nye tiltag og koordinere regionens vifte af allerede etablerede tiltag på det telemedicinske område. Centret bemandes i første omgang med en leder og 2 medarbejdere med mulighed for at tilknytte ekspertiser i kortere eller længere perioder. Den organisatoriske forankring sikres ved, at en cheflæge er udpeget som systemejer. På vegne af koncernledelsen har denne til opgave at sikre, at målene i regionens telemedicinske strategi realiseres. Der er udpeget en styregruppe til systemejeren og forskellige former for klinisk reference i de enkelte projekter. Centret skal være en ressource for klinikerne og varetage en vifte af forskellige opgaver, som kan sikre regionens portefølje af telemedicinske projekter fremdrift og, at de opnår de forventede resultater. Telemedicin andet. Region Midtjylland arbejder således generelt på at styrke udviklingen og brugen af telemedicinske løsninger, herunder en præhospital patient-journal i den præhospitale indsats. Region Midtjylland afventer udbud af en landsdækkende præhospital patient-journal. Der er yderligere indgået aftale med en ambulanceleverandør om forsøgsprojekt vedrørende tele- videokommunikation, hvor målet er at følge de akutte patientforløb gennem etablering af overførsel af data fra ambulance til akutmodtagelse og AMK-vagtcentralen. 63

Bilag 1. Region Midtjyllands præhospitale dækning 64

Bilag 2. Kort over ambulanceberedskaber dagtid 65

Bilag 3. Kort over ambulanceberedskaber uden for dagtid 66

Bilag 4. Geografisk placering af akutlægehelikopterens flyvninger 1. juni 31. december 2011. 67

6. Region Nordjylland Der er knap 0,6 mio. indbyggere i Region Nordjylland. Det svarer til lidt under 11 pct. af landets befolkning. Regionen dækker knap 8.000 km2 eller ca. 18 pct. af Danmarks samlede areal. Dermed er befolkningstætheden den laveste i Danmark. 6.1. Akutsygehusstrukturen i Region Nordjylland Der planlægges etableret 3 fælles akutmodtagelser på henholdsvis Sygehus Thy-Mors i Thisted, Sygehus Vendsyssel i Hjørring og Aalborg Sygehus. Region Nordjyllands sygehusvæsen består i dag af 4 sygehuse fordelt på 10 matrikler: Aalborg Sygehus (placeret i Aalborg og Dronninglund) Sygehus Vendsyssel (placeret i Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev samt Skagen Gigt- og Rygcenter) Sygehus Himmerland (placeret i Farsø og Hobro) Sygehus Thy-Mors (placeret i Thisted og Nykøbing Mors) Alle typer patienter modtages på Aalborg Sygehus (har også traumefunktion), Sygehus Vendsyssel i Hjørring og på Sygehus Thy/Mors i Thisted. Derudover modtages der indtil et nye Aalborg Universitetshospital står klar visiterede akutte medicinske patienter på Sygehus Himmerland i Hobro. Indtaget af patienter er fastlagt via regionens medicinske visitationsretningslinjer. På Sygehus Himmerland i Farsø er der skadestuefunktion samt modtagelse af akutte ortopædkirurgiske patienter. På sygehusmatriklerne i Frederikshavn og Dronninglund modtages udelukkende lægevisiterede akutte medicinske patienter. Der modtages ikke akutte patienter i Nykøbing, Brønderslev og Skagen. 6.2. Status for planlægning på det præhospitale område Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan blev vedtaget af Regionsrådet den 22. september 2009. 6.3. Ambulanceberedskab og præhospitale ordninger Regionens præhospitale indsats er bygget op omkring ambulancetjenesten, som består af 35 ambulanceberedskaber plus 10 reservekøretøjer. Herudover er der etableret 2 akutbiler, 6 akutbiler bemandet med paramedicinere (benævnes i regionen paramedicinerbiler) og en akutlægebil. Denne konstruktion benævnes pyramidemodellen, dels ud fra enhedernes numeriske størrelse, dels måden hvorpå enhederne internt samarbejder. 6.3.1. Ambulanceberedskab Grundstammen i den præhospitale struktur er ambulancetjenesten. Falck stiller 35 ambulancer til rådighed til at dække Region Nordjylland. Det er færre ambulancer end før ambulanceudbuddet i 2008/2009, hvilket skyldes, at Region Nordjylland i lighed med de øvrige regioner indfører gradueret respons, hvorfor ambulancer udelukkende skal benyttes til akutte kørsler og liggende patienttransporter, hvor der er behov for sundhedsfaglig overvågning. 68

Førhen varetog ambulancerne ligeledes liggende patienttransporter, hvor patienten ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke har behov for at blive transporteret i en ambulance, men blot liggende. Disse opgaver varetages nu af særskilte køretøjer, der udelukkende varetager liggende patienttransport. Regionens ambulanceberedskab fremgår af vedlagte kort. Oversigt 22: Ambulancer i Region Nordjylland Antal 34 ambulanceberedskaber samt 11 reservekøretøjer. Placering Placering fremgår af vedlagt kort. Dækning Jf. vedlagt kort. Det er ikke muligt at angive, hvor mange borgere de enkelte ambulancer dækker, da Falck opererer med flydende beredskab. Responstid (mål og faktiske responstider) For kørsel A skal entreprenøren overholde en gennemsnitlig responstid på 9 minutter og 12 sekunder målt pr. kvartal. Responstider fremgår af tabel 19 Driftstid (tidsrum dag/nat) Fremgår af vedlagt kort. Der kan ikke skønnes over den faktiske udnyttelse af ressourcen. Operationel driftstid Fremgår af vedlagt kort. Der kan ikke skønnes over den operationelle driftstid, da regionen har reponstids-model. Bemanding Ambulancebehandler (niveau 2) og ambulanceassistent (niveau 1). I visse tilfælde med paramedicinere, da regionen har et stort antal af disse. Det er Falck, der fastlægger vagtfordelingen mv., hvorfor regionen ikke har yderligere data herfor. Udstyr Alle ambulancer i Region Nordjylland er udstyret med elektronisk patientjournal (amphi). Regionale driftsomkostninger (årligt) ca. 190 mio. kr. Servicemål og responstider for ambulancekørsel For de forskellige kørselskategorier (kørsel A, B og C) har regionen fastlagt en række servicemål: For kørsel A skal entreprenøren overholde en gennemsnitlig responstid på 9 minutter og 12 sekunder målt pr. kvartal. For kørsel B skal entreprenøren overholde en gennemsnitlig responstid på 15 minutter opgjort pr. kvartal og herudover sikre, at 95 % af kørslerne ikke overstiger 30 minutter i responstid målt pr. kvartal. Tabel 19 viser de faktiske responstider for ambulancetjenesten for så vidt angår kørsel A. Tabel 19: Responstider for akut ambulancekørsel (kørsel A) i Region Nordjylland 2011 Antal opgaver Gns. responstid i minutter Andel fremme indenfor 15 minutter i % Region Nordjylland 18.490 8:50 88 6.3.2. Akutbiler, akutbiler og akutlægehelikoptere Region Nordjylland har pr. 1. april 2010 igangsat en række ændringer i forhold til dækning med akutlægebil og akutbiler, herunder akutbiler bemandet med paramedicinere som i Region Nordjylland benævnes paramedicinerbiler. Akutlægebilen er placeret i Aalborg og er døgndækkende fra 1.juli 2011. Tidligere var akutlægebilen kun bemandet med læge i tidsrummet 8.00-22.00. Lægen på akutlægebilen fungerer desuden som lægefaglig back up til regionens paramedicinere hele døgnet. 69

Lægerne på akutlægebilen besidder ligeledes kompetencer til at fungere som AMK læge. Når en læge har beredskabsvagt som AMK læge, fungerer denne ligeledes som lægefaglig back-up for de sundhedsfaglige disponenter i regionens vagtcentral. Region Nordjylland har pr. 1. april 2010 udvidet antallet af akutbiler bemandet med paramedicinere (paramedicinerbiler) fra 4 til 6. Således er der døgndækkende paramedicinerbiler i: Thisted Frederikshavn Hjørring Hobro Brovst Farsø Region Nordjylland har desuden døgndækkende akutbil i: Hals Skagen Det er Region Nordjyllands vurdering, at etableringen af døgndækkende akutbiler bemandet med paramedicinere kombineret med en akutlægebil i Aalborg tilvejebringer et sammenhængende netværk i den fremtidige sygehusstruktur, hvor der bliver længere til de fælles akutmodtagelser. Patienten vil blive mødt med det højeste kompetenceniveau i den præhospitale indsats enten på skadestedet eller i form af rendezvous ordninger, hvor ambulancen på vej til sygehuset møder akutlægebil eller paramediciner. Regionen har pr. 1. september 2010 sat en Mobil-traume-enhed (MTE) i drift. Enheden anvendes ved større hændelser, hvor den indgår på skadestedet som en behandlerplads. Tabel 20: Andel af opgaver med hastegrad A, hvor hjælpen i form af første præhospitale ressource er fremme inden for 15 minutter, 2011 Kommune Andel fremme inden for 15 min. (%) Morsø 88 Thisted 90 Brønderslev-Dronninglund 88 Frederikshavn 89 Vesthimmerland 87 Læsø 93 Rebild 87 Mariagerfjord 90 Jammerbugt 89 Aalborg 95 Hjørring 92 Region Nordjylland 91 Tabel 19 viser andelen af akutte opgaver, hvor hjælpen i form af første præhospitale ressource er fremme inden for 15 minutter, fordelt på kommuner. 70

Oversigt 23: Akutbiler i Region Nordjylland Antal 8 (6 akutbiler bemandet med paramediciner og 2 akutbiler bemandet med ambulancebehandler). Placering Thisted Frederikshavn Hjørring Hobro Brovst Farsø Hals Skagen Placering af akutbiler fremgår af vedlagt kort. Dækning Akutbilen i Hals by dækker Hals by og området heromkring Akutbilen i Skagen dækker primært Skagen by og nærliggende område. Responstid (2011) Thisted: 0:13:45 Frederikshavn: 0:11:33 Hjørring: 0:11:48 Hobro: 0:14:18 Brovst: 0:11:47 Farsø: 0:11:59 Hals: 0:8:58 Skagen: 0:7:14 Driftstid (tidsrum dag/nat) Alle akutbiler er døgndækkende. Operationel driftstid (2011) Gennemsnitligt antal kørsler pr døgn Thisted: 3,6 Frederikshavn: 3,1 Hjørring: 3,5 Hobro: 2,1 71

Bemanding Udstyr Regionale driftsomkostninger (årligt) Brovst: 2,2 Farsø: 1,6 Hals: 1,1 Skagen: 1,0 Hals og Skagen: Ambulancebehandler Øvrige: Paramediciner Alle enheder er udstyret med elektronisk patientjournal (amphi) I alt: 26,2 mio. kr. (2008 tal) Thisted (1500 opgaver): 3,9 mio. kr. Frederikshavn (1200 opgaver): 3,4 mio. kr. Hjørring (1200 opgaver): 3,4 mio. kr. Hobro (1000 opgaver): 3,3 mio. kr. Brovst (1000 opgaver): 3,3 mio. kr. Farsø (1000 opgaver): 3,3 mio. kr. Hals (600 opgaver): 2,8 mio. kr. Skagen (600 opgaver): 2,8 mio. kr. Oversigt 24: Akutlægebiler i Region Nordjylland Antal 1 Placering Aalborg Dækning Placeret i Aalborg. Dækker hele regionen Responstid (2011) 12:07 min. i gennemsnit Driftstid (tidsrum dag/nat) Døgndækkende Operationel driftstid (2011) 7,7 kørsler pr. døgn Bemanding Læge og paramediciner. Lægen er anæstesiologisk speciallæge Udstyr Elektronisk patientjournal (amphi). Regionale driftsomkostninger (årligt) 4,7 mio. kr. Oversigt 25: Eventuelt øvrige køretøjer/moduler i Region Nordjylland Antal 1 Mobil Traume Enhed (MTE). Placering Garageret i Aalborg. Dækning Dækker hele regionen og benyttes som fremskudt skadestue ved større hændelser. Responstid Ikke afgørende, da der vil være kommet andre enheder frem til det pågældende skadested forinden. Driftstid (tidsrum dag/nat) Operativ døgnet rundt. Operationel driftstid - Bemanding Anæstesisygeplejersker generelt. Den bemandes med det personale, der er behov for ved den pågældende hændelse. Udstyr - Regionale driftsomkostninger (årligt) 50.000 kr. Akutægehelikoptere Regionen har en aftale med Flyvevåbnet i tilfælde af, at akutte patienter skal hentes på Læsø. Derudover har regionen et samarbejde med Flyvevåbnet om et hypotermihold. Gennem denne aftale yder Flyvevåbnet assistance til Region Nordjylland i tilfælde, hvor der er behov for akut hjælp til stærkt nedkølede patienter, eller hvor patienter har fået store blodpropper i lungerne. Som en forsøgsordning har det præhospitale beredskab i Region Nordjylland siden 1. juni 2011 haft assistance af en akutlægehelikopter. Helikopteren har base i Karup og dækker både Region Midtjylland og Region Nordjylland. Forsøgsordningen er finansieret af de statslige akutmidler, jf. ligeledes afsnit 5.3.2. 72

Oversigt 26: Nuværende helikopterdækning i Region Nordjylland Operatør Samarbejdsaftale med Flyvevåbnet om afhentning af akutte patienter på Læsø. Placering Geografisk dækning Responstid Driftstid (tidsrum) Bemanding Helikopterordning delt ml. Region Nordjylland og Region Midtjylland: SOS International Flyvestation Aalborg (aftale med flyvevåbnet) Karup (Helikopterordning delt ml. Region Nordjylland og Region Midtjylland). Region Nordjylland (aftale med flyvevåbnet). Region Nordjylland og Region Midtjylland (Helikopterordning delt ml. Region Nordjylland og Region Midtjylland). Region Nordjylland er ikke i besiddelse af responstidsopgørelse for lægehelikopter Helikopterassistance kan rekvireres 24 timer i døgnet. Bemanding med personale afhænger af situationen. Ved akutte tilfælde på Læsø bemandes helikopteren med læge fra flyvevåbnet. Hypotermiholdet består af Thorakirurgisk speciallæge samt perfundør. Akutlægehelikopteren er bemandet med specialuddannet anæstesilæge, en ambulancebehandler samt en pilot. (Helikopterordning delt ml. Region Nordjylland og Region Midtjylland). Regionale omkostninger - 6.3.3. Øvrige præhospitale ordninger I Region Nordjyllands sundhedsberedskabsplan indgår muligheden for at involvere lægmand (kaldet 112 akuthjælpere) i det præhospitale set-up. Det generelle formål med at etablere 112 akuthjælpere i Region Nordjylland er at styrke den præhospitale indsats i områder, hvor ambulancerne eller regionens øvrige præhospitale enheder oftest har lang transporttid. Projektet blev igangsat i maj 2010 som et pilotprojekt, men er efterfølgende etableret som en permanent ordning. 112-akuthjælperne opererer i henholdsvis Øster Assels/Sillerslev på Sydmors og Vorupør/Stenbjerg ved vestkysten. Områderne er valgt, da det er udkantsområder, som ofte oplever lange responstider. Endvidere har de lokale beboerforeninger vist stor interesse i projektet, hvilket er en nødvendighed, eftersom et sådant projekt er baseret på frivillighed. Akuthjælper-begrebet dækker i præhospitalsterminologi over personer med signifikante førstehjælpskompetencer (kompetencer til at varetage AED mv.), der ankommer til et skadested først, og som qua deres kompetencer kan behandle akut medicinsk sygdom, indtil mere avanceret hjælp ankommer i form af akutbiler eller ambulancer. 6.3.4. Telemedicin m.v. Region Nordjylland anvender telemedicin til hjertepatienter. Anvendelsen indebærer, at ambulancebehandlerne via amphi kan sende hjertekardiogrammer (EKG) direkte til en hjertespecialist på Aalborg Sygehus. Hjertelægen kan på baggrund heraf foretage fjerndiagnostik og medicinsk behandling af patienten kan påbegyndes i ambulancen. Der er ligeledes mulighed for at foretage direkte visitation af patienter med apopleksi til et af de to behandlingssteder allerede i ambulancen. 73

Ambulancer, akutlægebil og akutbiler er i Region Nordjylland udstyret med elektronisk patientjournal (amphi). Også akutlægehelikopteren, som deles mellem Region Nordjylland og Region Midtjylland er udstyret med amphi. Hensigten er at dokumentere ambulancetjenestens ydelser i forbindelse med behandling af patienten. Den elektroniske patientjournal giver sygehusets modtagelse mulighed for at følge med i ambulancetjenestens kørsler og dermed se, hvilke patienter der er på vej ind. Sygehusets personale har på den baggrund mulighed for at finde kliniske oplysninger og historik på patienten, inden denne er bragt ind. For ambulancetjenesten fungerer amphi tillige som værktøj til kompetenceudvikling af redderne. I akutlægebilen har lægen adgang til sundhedsfaglige data for patienten via amphi. 74