Forecast Turismen i Danmark 2015-2018 Marts 2015



Relaterede dokumenter
Forecast Turismen i Danmark

Forecast Turismen i Danmark

Forecast Turismen i Danmark

Forecast. Turismen i Danmark

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Dansk turisme VisitDenmarks prognose

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Dansk turisme VisitDenmarks prognose for overnatninger

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Dansk turisme VisitDenmarks prognose. VisitDenmark 2017 Viden & Analyse


Brød 1 Udgivet af: Turismen i Europa med fokus på Danmarks markedsandele. December 2011 ISBN:

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Prognose Turismen i Danmark

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering

VisitDenmark 2010 Gengivelse af rapporten eller dele heraf er tilladt med kildeangivelse.

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Kina. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Den 19. maj Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i

Aftagende vækst i de kommende år




8. juli 2011 Overnatningstal for maj 2011

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Kina. Markedsprofil 2017

Pejlemærker for dansk økonomi, juni 2017

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Fremragende vækst i dansk økonomi

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Benchmark af turismen Titel i Danmark med Europa og Skandinavien

Optimisme øger eksporten af luksusprodukter

USA. Markedsprofil 2017

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

2018: Laveste vækst i vareeksporten i 9 år

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Indien. Markedsprofil 2017

Turismen i Region Syddanmark

Destination Fyn Overnatningstal Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Dansk økonomi på slingrekurs

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, (mio.)

Global handel og eksportmarkedsvækst

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Mindre optimistiske forbrugere

Byggeriet fortsætter frem de kommende år

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år

Pejlemærker for dansk økonomi, december 2017

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Usikkerheden stiger og væksten aftager

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Vi skal være glade for 1 pct.

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer

Forecast for dansk turisme - juli 2009

Markedsprofil af Schweiz og Østrig

ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder

USA. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen

Øget verdenshandel kan sætte fart på dansk eksport

Det går godt for dansk modeeksport

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

Destinationsmonitor Januar juli 2014

Transkript:

Forecast Turismen i Danmark 2015-2018 Marts 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Forecast. Turismen i Danmark 2015-2018 Udgivet af: VisitDenmark Marts 2015 ISBN: 978-87-93227-08-8 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: DenmarkMediaCenter Forfatter: Mads Zahle Østergaard Økonom i VisitDenmark E-mail: mzo@visitdenmark.com VisitDenmark 2015 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 1

Forecast. Turismen i Danmark 2015-2018 I denne analyse præsenteres VisitDenmarks nyeste forecast for turismen i Danmark frem mod 2018, samt en temperaturtagning af den aktuelle økonomiske situation på de væsentligste markeder for dansk turisme. Og konklusionen er klar: Der ventes fortsat vækst i turismen i Danmark de kommende år. Indhold 1. Forecast 2. Aktuelle markedskonjunkturer inkl. vejrkort 3. Økonomiske konjunkturer og prognoser - baggrundstabeller 4. Metode og usikkerhedsfaktorer 1. Forecast Udsigt til fremgang for turismen i Danmark 2014 endte som det bedste turismeår nogensinde målt i overnatninger i Danmark. Over 47 mio. blev der registreret samlet set. Især de udenlandske overnatninger trak udviklingen kraftigt opad med en samlet vækst på 7,5 pct. Særligt det tyske plus på 7,2 pct. bidrog til udviklingen i kraft af markedets størrelse. I alt blev der i 2014 registreret næsten 23,4 mio. udenlandske overnatninger det højeste antal siden 2003. Det er således fra et meget højt udgangspunkt nærværende forecast vurderer udsigterne for turismen i Danmark de kommende år. Alligevel ventes væksten at fortsætte. De udenlandske overnatninger forventes således at vokse 1½-3½ pct. om året de kommende år og udviklingen ventes at blive bredt funderet på markeder. Disse forventninger ligger stort set i tråd med internationale forventninger til den internationale turisme i. Således forventer Tourism Economics en vækst i udenlandske overnatninger som helhed i Europa på knap 2½ pct. i 2015 baseret på de økonomiske prognoser. Holder forecastet for den udenlandske turisme i Danmark stik, er der i 2018 2,3 mio. flere udenlandske overnatninger i Danmark sammenholdt med 2014. Også danskernes egne overnatninger i Danmark ventes at gå frem dog med vækstrater der er tanden lavere end de udenlandske. Det samlede overnatningstal ventes på denne baggrund at vokse med 1-3 pct. om året de næste år. Overnatningsprognose for Danmark 2015-2018 2011 2012 2013 2014 2015* 2016* 2017* 2018* Udland 4,7 % -0,5 % -0,3 % 7,5 % 1½ - 3½ % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,4 % -0,3 % 0,9 % 3,5 % ½-2½ % 1-3 % 1-3 % 1-3 % I alt 3,5 % -0,4 % 0,3 % 5,5 % 1-3 % 1-3 % 1-3 % 1-3 % * VisitDenmarks forecast med udgangspunkt i Tourism Economics forecast af 5. februar 2015. Kilder til overnatninger 2011-2014: Danmarks Statistik Den økonomiske baggrund for forventningerne Baggrunden for forventningerne skal primært findes i prognoserne for den internationale økonomi de kommende år, da der empirisk er en sammenhæng mellem folks rejselyst og de økonomiske konjunkturer. VisitDenmark har i bearbejdningen og valideringen af det rent økonomisk funderede forecast fra Tourism Economics dog suppleret med konkret markedsviden for de enkelte markeder. I USA er den aktuelle økonomiske aktivitet stigende, og forventningerne fremadrettet er forsat pæn fremgang særligt i 2015. Det amerikanske privatforbrug forventes også at 2

udvikle sig positivt understøttet af de faldende oliepriser, stigende realløn og fremgang på arbejdsmarkedet. I forhold til turismen i Europa og Danmark er den aktuelt stærke USD også central, da den gør det billigere at være amerikansk turist i Europa. Den lave oliepris giver også de europæiske forbrugere flere penge mellem hænderne, men den europæiske økonomi er fortsat ikke helt oppe i gear. Lave renter, meget store flerårige investeringsprojekter fra Europa Kommissionens side i bl.a. infrastrukturen i strategiske industrier og fremgang i reallønningerne må dog formodes at virke økonomisk stimulerende. Og i takt med den generelle bedring i de økonomiske konjunkturer ventes den internationale handel i stigende grad at bidrage til væksten. For turismen i Danmarks vedkommende er det yderligere relevant, at den tyske økonomi grundlæggende er sund, og der ventes både fremgang i økonomien generelt og i privatforbruget. Også den svenske økonomi ser ud til at være på rette vej igen efter en kortere afmatningsperiode, mens Norge som et olieproducerende og - eksporterende land ikke nyder godt af den lave oliepris. Dette er medvirkende til, at forventningerne til den norske økonomi er skruet lidt ned. I forhold til den danske krone og euroen er både den svenske og norske krone blevet svagere. I den økonomiske prognose ventes dette dog at være et midlertidigt fænomen. Dansk turisme ventes i forecast-perioden at nyde godt af den aktuelt voksende økonomiske aktivitet i UK og den ventede faldende ledighed og det øgede privatforbrug de kommende år. At det britiske pund ventes at blive yderligere styrket trækker ydermere i positiv retning set med danske turismebriller. Ligeledes spår den økonomiske prognose, at strømpilen for den hollandske økonomi efter flere års træghed og negativ vækst igen peger opad. Et af hårene i suppen er økonomierne i Sydeuropa. For selv om der er fremgang at spore, lider flere af landene fortsat af høj ledighed og strukturelle problemer. Danmark oplevede dog i 2014 en endog meget positiv overnatningsudvikling fra flere af de sydeuropæiske markeder, og forventninger er da også en fortsat positiv udvikling herfra. Dette hænger bl.a. sammen med den generelle vækst i storbyturisme og for Italiens vedkommende, at vores turister især kommer fra Rom og det rigere Norditalien og planlagt øget flykapacitet. Mange af de nye vækstmarkeder, bl.a. BRIKlandene, oplever i disse år afmatning i økonomierne eller decideret økonomisk tilbagegang. Værst er udviklingen selvfølgelig i Rusland, men den økonomiske aktivitet i fx Brasilien er også meget moderat. Den kinesiske økonomi ventes fortsat og vokse, men ikke længere med to-cifrede rater som tidligere set. I stedet peger de økonomiske prognoser på kinesisk vækst på omkring 7 pct. Der ventes ligeledes vækst fra det australske marked vis økonomi også forventes at forbedre sig. Også Danmarks egen økonomi ventes at udvikle sig positivt i forecastperioden. 3

2. Aktuelle markedskonjunkturer inkl. vejrkort Dansk turisme-vejrkort for centrale markeder, fokus 2015. Hovedmarkeder Meget Negativ: Negativ: Neutral: Positiv: Meget Positiv: Der ventes fremgang i tysk økonomi. I førte omgang drevet af bl.a. forbrugerne og i anden omgang af eksporten i takt med bedringer i den internationale økonomi. BNP vækst: Omkring 2 pct. om året de næste år. Vækst i privatforbrug: 2,3 pct. i 2015 herefter forsat fremgang, men i lidt lavere tempo. Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 7,2 pct. Feriehusbookinger for 2015 ultimo januar: +5 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: 2,9 pct. 2016: 3,6 Tyskland pct. VisitDenmark vurderer, at væksten i Danmark bliver på niveau eller en anelse lavere end de tyske vækstforventninger for Europa i 2015. Den tyske feriekalender 2014 var fordelagtig for dansk turisme, da den sene placering gav plads til flere tyskere i feriehusene. I 2015 er den tyske ferieplacering igen gunstig, men ikke helt så gunstig som i 2014 og alene det, at niveauet i 2014 var højt gør det svært at vækste meget. For fremgang på den længere bane taler de ekstra midler der specifikt er afsat til tysk kyst-markedsføring de næste år. Der ventes lav vækst i norsk økonomi de næste år bl.a. pga. effekterne af den lave oliepris. Ledigheden er dog lav og da servicesektoren ser ud til at kompensere for udviklingen i nogen grad, og der er rig mulighed for at føre ekspansiv politik, ventes privatforbruget at udvikle sig fornuftigt. BNP vækst: 0,6 pct. i 2015, 1,5 pct. i 2016 og herefter omkring 2 pct. Vækst i privatforbrug: 2-2½ pct. om året i hele forecastperioden. Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 4,1 pct., hvilket resulterede i et all time high norsk Norge overnatningsniveau. Feriehusbookinger for 2015 ultimo januar: +12 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: -0,8 pct. 2016: 0,7 pct. For Danmarks vedkommende er det yderligere relevant, at det forventes at blive dyrere at være norsk turist i Danmark i 2015, hvilket isoleret set trækker ned, selvom Norge ikke er det mest prisfølsomme marked. På den anden side er det samme gældende for resten af Europa og andre destinationer, hvilket sammen med den lavere økonomiske vækst trækker i retning af, at nordmændene i højere grad vil besøge nabolandene. Alt i alt venter VisitDenmark en fastholdelse af det høje norske overnatningsniveau i 2015 og måske endda en lille vækst. Efter et par år med svagere økonomisk vækst, var der i 2014 igen økonomisk fremgang at spore, og tendensen ventes at fortsætte i forecastperioden. BNP vækst: 2,1 pct. i 2015 og 3 pct. i 2016. Vækst i privatforbrug: 2,9 pct. i 2015 og 3,7 pct. i 2016. herefter forsat fremgang, men i lidt lavere tempo. Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 1,5 pct. Feriehusbookinger for 2015 ultimo januar: +5 pct. Sverige Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: 0,5 pct. 2016: 0,1 pct. VisitDenmark forventer, at det bliver svært helt at holde overnatningsniveauet fra 2014 i 2015 primært pga. valutakursen og forventninger til denne, der gør det dyrere at være svensk turist i Danmark i 2015. Valutakursudviklingen ventes dog at vende på den lidt længere bane. Hollandsk økonomi har været præget af recession og lav vækst de sidste år, men nu ventes der endelig positiv vækst, men trods alt stadig en vis tilbageholdenhed hos forbrugerne. BNP-vækst: Omkring 1,5 pct. om året hele forecastperioden. Privatforbrug: 0,5 pct. i 2015 og svagt stigende vækstrater frem mod 2018. Holland Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 7,1 pct. Feriehusbookinger for 2015 ultimo januar: +23 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: 3,4 pct. 2016: 4,2 pct. Efter flere års negativ udvikling i de hollandske overnatninger i Danmark, overraskede markedet positivt i 2014 med høj vækst. VisitDenmark forventer at væksten vil fortsætte i 2015 bl.a. også på baggrund af andre kilders analyser af det hollandske rejsemarked (fx NBTC/NIPO). Der er stigende aktivitet og fremdrift i den engelske økonomi, og det private forbrug ventes i den nærmeste fremtid at udvikle sig mere positivt end økonomien generelt. BNP vækst: 2,9 pct. i 2015 og 2,8 pct. i 2016. Vækst i privatforbrug: 3,2 pct. i 2015 herefter forsat fremgang, men i lidt lavere tempo. Storbritannien Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 7,3 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: 3,2 pct. 2016: 4,9. Generel vækst i storbyturisme, der præger engelsk turisme i Danmark, øget flykapacitet mellem UK og København og et stadig stærkere pund peger alle i retning af forsat fremgang på det engelske marked, og en fremgang over de europæiske forventninger. Note: Den økonomisk funderede markedsprognosen for Europa er Tourism Economics rene markedsforecast for Europa. 4

Frankrig Italien Spanien USA Dansk turisme-vejrkort for centrale markeder, fokus 2014. Andre centrale markeder BR(I)K, Japan og Australien Efter at have ligget underdrejet i en række år, peger strømpilen for den franske økonomi op. Væksten ventes dog at blive moderat, og tilsvarende for privatforbruget bl.a. pga. den fortsat høje ledighed. BNP vækst: 1,2 pct. i 2015 og godt 1,5 pct. om året resten af forecastperioden. Vækst i privatforbrug: 1,5 pct. i 2015, 1,7 pct. i 2016 og herefter omkring 1,5 pct. Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 5,7 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: 3,4 pct. 2016: 3,9. Den generelle vækst i storbyturisme, der præger fransk turisme i Danmark, betyder, at VisitDenmark venter som minimum at kunne matche de ventede europæiske vækstrater for Frankrig. For første gang i mange år ventes der igen beskeden vækst i BNP fremadrettet drevet af stigende eksport. Det private forbrug ventes dog at udvikle sig meget moderat i hele forecast-perioden bl.a. pga. den fortsat høje ledighed. BNP vækst: 0,2 pct. i 2015 og herefter omkring 1 pct. om året resten af forecastperioden. Vækst i privatforbrug: 0,4 pct. i 2015, 0,6 pct. i 2016 og herefter omkring 0,8 pct. Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 12,5 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: 0,9 pct. 2016: 1,7. VisitDenmark venter dog højere vækst fra det italienske marked end det økonomisk funderede forecast tilsiger for Europa generelt. Det skyldes flere faktorer. Vores primære italienske opland er Rom og Norditalien, hvor den økonomiske situation er bedre end i Italien som helhed, generel vækst i storbyturisme, som er den primære italienske ferieform i Danmark, unge hjemmeboende italienere med relative store rådighedsbeløb og øget lavpris flykapacitet mellem Italien og København. Efter flere år med negative vækstrater oplevede Spanien i 2014 positiv udvikling i økonomien. Og denne positive udvikling forventes at fortsætte også for privatforbruget på trods af en ledighed på +20 pct. Vækst i BNP og privatforbrug: BNP ventes at vokse med omkring 2,5 pct. om året i hele forecastperioden og det samme gør privatforbruget. Udgangspunktet er dog lavt. Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 19,2 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: 2,8 pct. 2016: 3,5 pct. VisitDenmark forventer, at de spanske overnatninger i Danmark vil udvikle sig på linje med spanske overnatninger i Europa eller bedre i lyset af den generelle vækst i storbyturismen. Der er i øjeblikket god vækst i den amerikanske økonomi, og denne ventes at forsætte bl.a. stimuleret af lave oliepriser, bedringer på arbejdsmarkedet og stigende aktivitet i bygge- og anlægssektoren. BNP vækst: 3,3 pct. i 2015 og 2,9 pct. i 2016. Vækst i privatforbrug: 3,2 pct. i 2015, 2,8 pct. i 2016. Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 6,7 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa: 2015: 6,5 pct. 2016: 6,2 pct. VisitDenmark forventer vækst i Danmark på niveau med forventninger for Europa generelt. Det generelle momentum Danmark har på det amerikanske marked og en fordelagtig valutakurs er medvirkende forklaringer. For BRIK landenes vedkommende ventes der generelt en lille afmatning i økonomierne eller decideret negativ vækst for Ruslands vedkommende, men også den økonomiske aktivitet i Brasilien ventes at udvikle sig yderst moderat. Den kinesiske økonomi ventes at vokse, men ikke i helt samme tempo som tidligere (men dog fortsat ganske pænt), og der er yderligere nogle risikomomenter knyttet til Kina som fx boligbobler og mulige devalueringer. Den japanske økonomi ventes at udvikle sig beskedent, men trods alt positivt. Yennen ventes dog fortsat at falde i værdi det bliver således dyrere at være japansk turist i Europa. Den australske økonomi ventes også at udvikle sig positivt de næste år, men tilbageholdenhed i erhvervslivet er en risikofaktor Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: Brasilien: -1,2 pct., Rusland: -5,4 pct., Kina: 5,8 pct., Japan: -5,2 pct., Australien: 9,7 pct. Økonomisk funderet markedsprognose for outbound-overnatninger i Europa i 2015 og 2016: Brasilien: -3,9 og 0 pct., Kina: 7,1 og 6,9 pct., Rusland: -9 og -1 pct., Japan: -5,5 og 2,0 pct., Australien: 1,9 pct. og 3,8 pct. VisitDenmark venter dog, at vækstraterne bliver højere for Danmark på flere af markederne bl.a. for Kina og Australien, men også for Brasilien og Japans vedkommende, mens det er svært at spå om den præcise udvikling fra det russiske marked. Strømpilen peger opad for den danske økonomi. BNP vækst: 1,7 pct. i 2015 og 2,3 pct. i 2016. Vækst i privatforbrug: 1,2 pct. i 2015, 2,0 pct. i 2016. Danmark Overnatningsvækst i 2014 i Danmark: 3,5 pct. Feriehusbookinger for 2015 ultimo december: +12 pct. Hovedscenariet for udviklingen i danske overnatninger i Danmark de næste år er på 1-2 pct. vækst om året. Note: Den økonomisk funderede markedsprognosen for Europa er Tourism Economics rene markedsforecast for Europa. 5

Den økonomiske udvikling på de enkelte markeder USA. Aktuelt oplever den amerikanske økonomi pæn og stigende aktivitet, og forventningen er, at de pæne økonomiske vækstrater fortsætter i forecastperioden. Blandt andet en stigende aktivitet i bygge- og anlægssektoren som følge af øget efterspørgsel efter enfamiliehuse er medvirkende til den aktuelle udvikling, men den lave oliepris, reallønsfremgang og bedringer på arbejdsmarkedet bidrager generelt til et øget privatforbrug. Et resultat af den stigende økonomiske aktivitet er dog, at styrken og intensiteten af stimulerende politikker må formodes at aftage i forecast-perioden. I forhold til amerikansk turisme i Europa og Danmark understøttes denne af en stadig stærkere USD i prognosen Tyskland. Tysk økonomi er grundlæggende sund, og der ventes da også fremgang i den generelle økonomi og privatforbruget i forecastperioden. Udviklingen understøttes af forskellige ekspansive politikker og nye regler omkring minimumslønninger. På den længere bane ventes eksporten igen at blive en vækstdriver i takt med generel fremgang i den europæiske økonomi. Sverige. I den økonomiske prognose for den svenske økonomi ventes øget økonomisk vækst og pæn fremgang i privatforbruget understøttet af fremgang på arbejdsmarkedet. Eksporten ventes at blive en drivkraft i denne udvikling. Dette peger isoleret set på flere svenske turister i Danmark. I den anden retning trækker udviklingen i valutakursen - i 2015 bliver det endnu dyrere at være svensk turist i Danmark, og samtidig er et overophedet boligmarked med store boliglån til følge en risikofaktor. Endvidere er der en del uudnyttet kapacitet i økonomien, hvilket betyder, at deflation er en risiko. Norge. De faldende oliepriser er medvirkende til, at den økonomiske prognose for Norge spår lavere vækst. De lavere oliepriser kan aflæses direkte i eksporttallene. Det ser dog ud til, at servicesektoren i nogen grad kompenserer for dette, og der er i Norge også råd til at føre ekspansiv politik for at modvirke effekterne af oliepriserne og den norske oliefond kan også bringes i spil hvis nødvendigt. Sammen med en lav arbejdsløshed er dette medvirkende til, at det private forbrug forsat ventes at udvikle sig pænt. I forhold til turismen i Danmark er det dog yderligere relevant, at det det seneste år er blevet noget dyrere at være norsk turist i Danmark og nu skal betale 1,2 norsk krone for en dansk krone. Dette trækker alt andet lige i retning af færre norske turister i Danmark, om end nordmænd nok er en af de mindre prisfølsomme nationer. På den anden side betyder valutakursudviklingen også, at det generelt er blevet dyrere at være norsk turist i Europa, hvilket koblet med den lavere økonomiske vækst netop tilsiger, at nordmændene ikke vil rejse lige så langt de kommende år som ellers til glæde for dansk turisme. UK. UK er pt. en af de europæiske økonomier med mest momentum, og den relative høje vækst i BNP ventes fastholdt de kommende år og det samme for det private forbrugs vedkommende. Blandt andet den lave oliepris og bedringer på arbejdsmarkedet ventes at understøtte denne udvikling i forecastperioden. Aftagende stimulerende politikker ventes dog at tage toppen af den økonomiske aktivitet senere i forecastperioden. Turismemæssigt er det yderligere centralt, at pundet ventes at blive stadig stærkere de næste år, hvilket gør det billigere at været britisk turist i resten af Europa. Holland. Den hollandske økonomi har efterhånden ligget underdrejet i en række år og har endda oplevet negative vækstrater, men der er nu udsigt til rimelige, men trods alt beskeden økonomisk vækst i den nære fremtid. Positiv udvikling i både forbrugernes og erhvervslivets tillid understøtter dette, og særligt eksporten ventes på den lidt længere bane at bidrage positivt. Mindre virksomheder har dog stadig svært ved at låne penge, og den private gæld lægger også en dæmper på udviklingen, hvilket er medvirkende årsager til, at den økonomiske vækst trods alt ventes at blive moderat. 6

Finland. Den finske økonomi har oplevet negativ eller nulvækst de seneste år bl.a. som følge af en svagere eksport, og senest er finsk økonomi påvirket af situationen i Rusland. Da der kun er begrænsede muligheder for ekspansiv finans- og pengepolitik, forventes der derfor kun ganske beskeden vækst de kommende år og derfor også beskeden udvikling i privatforbruget. Dette trækker i retning af en meget beskeden eller endda negativ udvikling fra det finske turismemarked. Frankrig Den franske økonomi har ligget underdrejet i nogle år, men selv om reformer af mere strukturel karakter nok kræves, er forventningen alligevel, at økonomien udvikler sig i den rigtige retning de kommende år, men en høj arbejdsløshed vil lægge en dæmper på udviklingen. Alligevel ventes der fremgang fra det franske turismemarked, og da fransk turisme i Danmark er domineret af den voksende storbyturisme, ventes dette yderligere at trække opad. Italien. Den italienske økonomi lider fortsat af eftervirkningerne af finanskrisen, men forventes for første gang i 2015 at opleve positiv vækst i mange år - bl.a. som følge af fremgang på de italienske eksportmarkeder. Væksten er dog beskeden, og det samme er den forventede udvikling i privatforbruget, hvilket hænger sammen med den fortsat store arbejdsløshed på over 12 pct. Danmark har de seneste år dog haft store turisme-vækstrater fra det italienske marked, hvilket bl.a. hænger sammen med, af de italienske storbyturister i Danmark i høj grad kommer fra Rom og Norditalien, hvor der er større økonomisk overskud. Ydermere er der planlagt øget lavpris flykapacitet mellem Italien og København, hvilker peger i retning af flere italienske turister i Danmark. Spanien. Efter flere år med negative vækstrater oplevede Spanien i 2014 en positiv udvikling i økonomien. Og denne positive udvikling forventes at fortsætte i forecastperioden for økonomien som helhed og for privatforbruget. Udgangspunktet er dog lavt, og ledigheden forventes først sidst i forecastperioden at komme under 20 pct. Turismemæssigt var der for første gang siden 2010 vækst i de spanske overnatninger i Danmark og væksten var betydelig. Om væksten bliver lige så høj de kommende år er usikkert, men planlagt øget flykapacitet i 2015 trækker uanset i opadgående retning. Schweiz og Østrig. Den schweiziske økonomi forventes forsat at vokse i forecastperioden og i et lidt højere gear end tidligere. Den økonomiske prognose blev dog udarbejder før den schweiziske valutauro der medførte, at Schweiz forlod de valutamæssige bånd og steg kraftigt i værdi. Isoleret set er dette dog positivt for turismen i Danmark der er blevet billigere at være schweizisk turist i Danmark og desuden har Danmark momentum på det schweiziske marked. Danmark har også turismemæssigt momentum på det østrigske marked på trods af en ganske beskeden økonomisk vækst. Ledigheden er dog lav, og den økonomiske vækst i Østrig forventes at stige lidt de kommende år i takt med, at den økonomiske aktivitet i de omkringliggende lande igen tager til. Australien Forventningerne til den australske økonomi er relative positive med udsigt til vækst i både BNP og privatforbrug på små tre procent om året de næste år på trods af en aktuel lille afmatning i bl.a. erhvervsinvesteringer. Privatforbrug og eksporten ventes at blive drivkræfterne i udviklingen. Privatforbruget ventes bl.a. understøttet af gradvis bedring på arbejdsmarkedet, og den forventede valutakursudvikling betyder, at det bliver billigere at være australsk turist i Europa og Danmark. BRIK. BRIK-landene oplever i disse år afmatning i økonomierne eller decideret økonomisk tilbagegang. Værst er udviklingen selvfølgelig i Rusland, men den økonomiske aktivitet i Brasilien er også meget moderat. Den kinesiske økonomi ventes fortsat og vokse, men bort er årene med tocifrede vækstrater. I stedet peger de økonomiske prognoser på kinesisk vækst på omkring 7 pct. i 2015 gående mod 5,5 pct. i forecastperioden, hvilket selvfølgelig stadig er høj vækst og vidner om en stadig voksende middelklasse. Risikofaktorer som boligbobler, overkapacitet og devalueringer er dog tilstede i 7

Kina. Den indiske økonomi ventes at vokse med omkring 6 pct. om året i forecastperioden. Japan. Væksten i den japanske økonomi forventes at være forholdsvis beskeden, men trods alt positiv de kommende år. Dette ventes at resultere i en svag vækst i den japanske rejselyst. Afmatningen i kinesisk økonomi påvirker dog direkte den japanske eksport, så privatforbrug er stadig tøvende og i forhold til turisme i Europa forventes valutakurs-udviklingen at gøre det forsat dyrere for japanerne at holde ferie i Europa. Danmark. Strømpilen peger opad for den danske økonomi. Den generelle indikator for forbrugertilliden er igen på vej opad efter et lille dyk i efteråret 2014, og de økonomiske prognoser spår øget økonomisk aktivitet i de næste år. Øget realløn som følge af bl.a. de lave oliepriser og lave investeringsstimulerende renter er nøgleord. 8

3. Økonomiske konjunkturer og prognoser - baggrundstabeller Nærværende forecast tager udgangspunkt i Tourism Economics forecast for europæisk og dansk turisme, der primært er baseret på forventninger til økonomien fremadrettet. Real BNP-vækst Nedenfor fremgår derfor baggrundstabeller for centrale økonomiske variable og deres forventede udvikling frem mod 2018. 2012 2013 2014 2015* 2016* 2017* 2018* -- procent -- Australien 3,6 2,1 2,8 2,8 3,0 2,9 2,9 Brasilien 1,0 2,5 0,0 0,1 1,6 3,1 3,2 Canada 1,9 2,0 2,5 2,4 2,2 2,4 2,3 Danmark -0,7-0,5 0,8 1,7 2,3 2,2 1,9 Finland -1,5-1,2 0,0 0,5 1,2 1,8 2,1 Frankrig 0,4 0,4 0,4 1,2 1,7 1,5 1,6 Holland -1,6-0,7 0,7 1,4 1,4 1,6 1,7 Indien 4,8 4,7 5,3 6,1 6,2 6,3 6,4 Italien -2,3-1,9-0,4 0,2 0,9 1,0 1,0 Japan 1,8 1,6 0,1 0,9 1,8 0,8 0,5 Kina 7,7 7,7 7,4 6,8 6,1 5,7 5,5 Norge 2,5 0,8 2,0 0,6 1,5 2,1 2,1 Polen 1,8 1,5 3,4 3,5 3,8 3,5 3,4 Rusland 3,4 1,3 0,6-6,3 0,0 3,7 3,7 Schweiz 1,1 1,9 1,9 2,2 2,2 1,8 1,7 Spanien -2,1-1,2 1,3 2,4 2,5 2,4 2,4 Sverige 0,0 1,3 1,9 2,1 3,0 2,3 1,9 Tyskland 0,6 0,2 1,5 2,0 2,1 1,6 1,2 UK 0,6 1,7 2,6 2,9 2,8 2,7 2,5 USA 2,3 2,2 2,4 3,3 2,9 2,7 2,7 Østrig 1,0 0,1 0,4 1,3 2,1 2,1 1,9 Kilde: Tourism Economics, forecast af 5. februar 2015 9

Realvækst i privatforbruget 2012 2013 2014 2015* 2016* 2017* 2018* -- procent -- Australien 2,5 1,7 2,5 3,1 2,9 2,9 2,8 Brasilien 3,2 2,6 0,8 0,5 1,6 2,8 3,1 Canada 1,9 2,5 2,8 2,6 2,2 2,1 2,1 Danmark 0,4 0,0 0,0 1,2 2,0 2,1 1,8 Finland 0,1-0,7 0,1 0,7 1,0 1,6 2,0 Frankrig -0,4 0,3 0,6 1,5 1,7 1,5 1,4 Holland -1,5-1,6-0,1 0,5 0,7 1,1 1,4 Indien 5,7 4,0 6,2 4,9 6,9 6,7 6,8 Italien -4,1-2,7 0,3 0,4 0,6 0,8 0,8 Japan 2,3 2,1-1,1 1,1 1,8 0,5 0,2 Kina 9,4 8,0 7,8 7,2 7,2 6,8 6,5 Norge 3,4 2,2 1,8 2,2 2,3 2,3 2,3 Polen 0,9 1,0 3,1 3,6 3,5 3,0 2,8 Rusland 7,9 4,7 0,5-7,7-0,5 2,4 2,8 Schweiz 2,7 2,2 1,0 1,7 1,9 1,7 1,7 Spanien -2,9-2,3 2,3 2,4 2,5 2,5 1,9 Sverige 0,9 2,0 2,4 2,9 3,7 2,8 2,1 Tyskland 0,6 0,9 1,1 2,3 1,7 1,3 1,2 UK 1,5 1,7 2,3 3,2 2,9 2,5 2,2 USA 1,8 2,4 2,5 3,2 2,8 2,6 2,6 Østrig 0,6-0,2 0,4 1,0 1,3 1,4 1,4 Kilde: Tourism Economics, forecast af 5. februar 2015 10

Ledighed 2012 2013 2014 2015* 2016* 2017* 2018* -- procent -- Australien 5,2 5,6 6,0 5,9 5,6 5,7 5,5 Brasilien 5,5 5,4 4,9 5,6 5,8 5,9 5,9 Canada 7,3 7,1 6,9 6,6 6,6 6,5 6,4 Danmark 6,1 5,8 5,1 5,6 5,8 5,7 5,7 Finland 7,7 8,1 8,6 8,7 8,3 7,7 7,2 Frankrig 9,4 9,9 9,8 9,7 9,6 9,4 9,3 Holland 6,4 8,2 8,4 8,0 7,9 7,8 7,7 Indien 5,6 5,6 5,6 5,5 5,5 5,5 5,5 Italien 10,7 12,2 12,8 12,7 12,5 12,2 11,9 Japan 4,3 4,0 3,6 3,7 3,7 3,7 3,6 Kina 4,1 4,1 4,1 4,1 4,0 4,0 4,0 Norge 3,2 3,5 3,5 3,7 3,7 3,6 3,5 Polen 12,8 13,5 12,4 11,7 11,3 11,1 11,0 Rusland 5,5 5,5 5,2 5,7 5,6 5,4 5,4 Schweiz 2,9 3,2 3,2 3,1 3,1 3,1 3,0 Spanien 24,8 26,1 24,5 23,5 22,5 21,2 19,9 Sverige 8,0 8,0 7,9 7,5 7,0 6,6 6,4 Tyskland 6,8 6,9 6,7 6,6 6,6 6,5 6,3 UK 8,0 7,5 6,1 5,5 5,3 5,2 5,2 USA 8,1 7,4 6,2 5,7 5,5 5,3 5,1 Østrig 4,4 4,9 5,0 4,9 4,8 4,6 4,6 Kilde: Tourism Economics, forecast af 5. februar 2015 11

Valutakurser i forhold til den danske krone 2012 2013 2014 2015* 2016* 2017* 2018* Valutakurs --- danske kroner --- Australien 6,00 5,42 5,06 5,17 5,64 5,70 5,79 Brasilien 2,96 2,60 2,39 2,23 2,13 2,06 1,99 Canada 5,80 5,45 5,09 5,43 5,71 5,95 6,13 Indien 0,11 0,10 0,09 0,10 0,10 0,10 0,10 Japan 0,07 0,06 0,05 0,05 0,05 0,05 0,05 Kina 0,92 0,91 0,91 1,01 1,06 1,09 1,12 Norge 1,00 0,96 0,89 0,82 0,86 0,90 0,93 Polen 1,78 1,78 1,78 1,77 1,85 1,93 1,95 Rusland 0,19 0,18 0,15 0,10 0,13 0,15 0,15 Schweiz 6,18 6,06 6,14 6,16 6,05 6,01 6,02 Sverige 0,86 0,86 0,82 0,81 0,85 0,87 0,87 UK 9,18 8,79 9,28 9,80 10,07 10,19 10,24 USA 5,79 5,62 5,62 6,34 6,50 6,61 6,69 Årlig ændring --- procent --- Australien 8,46-9,60-6,61 2,08 9,13 0,99 1,68 Brasilien -7,38-12,17-8,27-6,53-4,52-3,26-3,51 Canada 6,99-5,94-6,70 6,69 5,22 4,27 2,97 Indien -5,63-11,48-3,99 10,96 0,00-1,61-2,94 Japan 7,95-20,68-7,78-3,03-1,61-0,78 0,10 Kina 10,70-0,50-0,15 11,16 4,33 3,40 2,45 Norge 4,05-3,88-6,69-7,78 4,58 4,25 3,96 Polen -1,67-0,10 0,28-0,66 4,29 4,36 1,13 Rusland 2,15-5,33-17,01-28,41 22,76 13,20 3,61 Schweiz 2,34-1,93 1,38 0,35-1,87-0,60 0,11 Sverige 3,61 0,82-5,02-1,74 5,24 2,78 0,23 UK 6,87-4,33 5,58 5,66 2,71 1,18 0,50 USA 8,08-3,04 0,05 12,90 2,39 1,72 1,21 Tolking: Stiger valutakursen skal en udenlandsk turist betale mindre for én dansk kr. Kilde: Tourism Economics, forecast af 5. februar 2015 Note: Udarbejdet før januar- og februaruroen på valutamarkederne. Dermed er den seneste store værdistigning i schweizerfrancen ikke indarbejdet i forecastet. 12

Samlet forbrug af udlandsrejser (løbende priser) 2012 2013 2014 2015* 2016* 2017* 2018* -- USD-- Indien 10,7 9,8 11,2 12,3 13,5 14,8 16,4 Kina 76,1 98,1 113,9 125,7 138,8 154,6 171,6 Japan 26,6 21,0 18,9 16,5 16,4 16,5 16,7 Australien 26,9 27,3 26,4 24,8 28,0 29,1 30,4 Østrig 9,8 10,1 10,4 10,7 10,8 11,0 11,1 Danmark 9,4 9,7 9,9 9,1 9,2 9,2 9,3 Finland 4,6 5,0 5,0 4,8 4,8 4,9 5,1 Frankrig 37,5 40,6 44,1 43,5 43,3 43,8 44,8 Tyskland 78,2 88,2 90,3 88,7 90,6 93,3 95,4 Italien 24,6 25,4 27,0 26,1 26,2 26,5 26,8 Holland 19,6 20,0 21,0 21,6 21,8 22,1 22,5 Norge 16,3 18,1 18,4 16,1 17,0 18,3 19,7 Spanien 14,1 15,2 16,5 15,9 16,1 16,6 17,3 Sverige 15,6 17,3 18,4 16,8 17,3 17,8 18,0 Schweiz 13,6 14,7 15,3 14,7 15,0 15,5 16,2 UK 51,4 54,6 60,6 61,7 65,8 69,3 72,6 Polen 7,7 8,1 8,5 7,7 8,6 9,8 10,5 Rusland 42,0 52,6 51,5 33,1 41,8 51,1 57,1 Canada 33,6 33,7 32,4 31,8 34,1 36,2 37,9 USA 94,2 98,2 104,2 112,8 119,4 124,9 130,5 Brasilien 21,9 24,7 25,7 23,9 24,8 25,9 27,4 Kilde: Tourism Economics, forecast af 5. februar 2015 13

4. Metode og usikkerhedsfaktorer Metode Forecastet er baseret på en økonometrisk model udarbejdet af Tourism Economics, der er en afdeling under det internationalt anerkendte forskningsinstitut Oxford Economics. Tourism Economics forecasts er baseret på den forventede økonomiske udvikling. De økonomiske faktorer der i den sammenhæng vurderes at have størst betydning er BNP-vækst, privatforbruget og valutakursudviklingen. Derudover opererer Tourism Economics med en såkaldt pent-up variabel, der justerer for et lands afvigelser fra den forventede langsigtede udvikling. Dette uddybes nedenfor. Historisk er der en positiv sammenhæng mellem den økonomiske udvikling i et land og outbound turismen fra landet. Denne rapport indeholder forecast for udenlandske og danske overnatninger i Danmark. Den bagvedliggende forecast-model er opbygget således, at de bilaterale prognoser er mere usikre end de generelle markedsforventninger i Europa. Dette er baggrunden for, at rapporten kun indeholder ét samlet forecast for de udenlandske overnatninger i Danmark og ikke deciderede forecast for de enkelte markeder. Det samlede forecast for udenlandske overnatninger i Danmark er dog et bottom-up forecast for de enkelte markeder, hvor VisitDenmark både har skelet til Tourism Economics markedsforventninger til Europa og Danmark, men også inddraget VisitDenmarks markedschefer og ansvarlige, der har haft mulighed for at kommentere på de konkrete markedsforventninger og komme med input i form af særlig markedsviden. Usikkerhedsfaktorer Forecastet af de økonomiske variable Når turismeforecastet afhænger af forecastet af de økonomiske variable, er usikkerheden forbundet med forecastet af disse i sig selv et usikkerhedselement. Udbudssiden Turismeefterspørgslen bliver i Tourism Economics model bestemt af de økonomiske variable for hvert enkelt marked. Udbudssiden i modellen, dvs. hvordan væksten i fx tyske udlandsrejser fordeler sig destinationerne imellem, bliver både bestemt vha. økonomiske variable som valutakurser, men også blødere variable som adgangsforhold og andre rammebetingelser, der kan være svære at sætte tal på. Dette er med til at gøre de bilaterale prognoser mere usikre end de generelle markedsforecast. Pent-up variablen Derudover spiller pent-up variablen en rolle. På baggrund af den økonomiske udvikling og udbudsfaktorerne udarbejdes i modellen et langsigtet forecast for den enkelte marked/destinations relation. Hvis den enkelte destination overperformer ét år på et givent marked i forhold til den langsigtede trend, forventes i modellen at markedet underperformer de efterfølgende år for netop at ramme det langsigtede forecast over tid. Tilpasningen mod den langsigtede trend sker i modellen over en årrække, og der er knyttet nogen usikkerhed til denne for specielt nye markeder. Modellen er dog gradvist blevet bedre til at fange dette. Pent-up variablen kan tolkes som modestrømninger i turismen. Der findes også andre rent tidsrække-baserede forecast metoder, hvor den helt simple/naive tilgang blot er at forvente, at væksten det kommende år bliver den samme som væksten sidste år. Flere af disse tidsrække-baserede forecast-metoder kan i større eller mindre grad lægge vægt på det momentum, der er på et bestemt marked. Hvis der lægges meget vægt på det øjeblikkelige momentum, svarer det til en langsom tilpasning mod den langsigtede trend dvs. pent-up variablen har kun lille betydning. Tourism Economics har selv lavet test af deres models prognose-evne på historisk data, der viser, at modellen rammer relativt rigtigt. Men sammenhænge kan jo ændre sig over tid, og størrelsen af pent-up variablens betydning kan ændre sig. Dette er et yderligere usikkerhedselement ved de bilaterale prognoser. 14