LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Relaterede dokumenter
Forord. og fritidstilbud.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Sprog- og Læsestrategi

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Børne- og Ungepolitik

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

OVERGANG OG SAMARBEJDE FRA SFO TIL KLUB

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Børne- og Ungepolitik

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

ForårsSFO på Abildgårdskolen

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

Vision for læring og dannelse

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Greve Kommunes skolepolitik

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Konkrete indsatsområder

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG

Søgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Pædagogisk tilsyn 2019

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

HVAD ER SELV? Til forældre

Fælles - om en god skolestart

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

9 punkts plan til Afrapportering

Transkript:

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

formålet med det fælles læringsgrundlag er, at alle børn og unge lærer at mestre eget liv. læringsgrundlaget skal sikre, at de professionelle på 0-18 års området har en fælles forståelse af: - hvordan børn og unge lærer - hvad kvalitet og god praksis i læringsmiljøerne er - hvad god praksis i overgangene er FORORD I Slagelse Kommune er vi optagede af, at alle børn og unge har lyst til og mod på at tilegne sig ny viden, færdigheder og erfaringer, så de udvikler sig til at mestre eget liv. Vores ambition er, at alle børn og unge bliver kompetente, kreative og demokratiske medborgere, der deltager aktivt i vores samfund. De professionelle arbejder hver dag med at skabe gode læringsmiljøer for vores børn og unge, og det værdsætter vi. Vi ved, at en fælles tilgang til børn og unges læring kan bidrage til, at de bliver så dygtige, som de kan. Det politiske udvalg har et ønske om, at vi videreudvikler og optimerer overgangsarbejdet, så børn og unge oplever en rød tråd igennem deres opvækst. På baggrund heraf vil vi arbejde for en fælles tilgang til læring og god praksis på tværs af alle tilbud. Dette læringsgrundlag skal bidrage til, at alle professionelle på 0 18 års området har en fælles platform i det pædagogiske og didaktiske arbejde. Læringsgrundlaget er den fælles ramme og retning i det daglige arbejde med børnene og de unge. Forældrene har afgørende betydning for børn og unges udvikling og læring, og der er i læringsgrundlaget særligt fokus på det gode samarbejde med forældrene. Med afsæt i læringsgrundlaget skal de professionelle udvikle egen praksis og den fælles praksis om gode overgange for børn og unge. Læringsgrundlaget kan ikke stå alene, men skal ses i samspil med de rammer og målsætninger, der i øvrigt er på 0-18 års området. Læringsgrundlaget skal understøtte det gode arbejde, der hver dag finder sted til gavn for kommunes børn og unge. Berit Vilsbøll og Per Kensø Centerchefer i Børn og Familie og Uddannelse LÆRINGSSYN I Slagelse Kommune tager vi udgangspunkt i en systemisk tilgang til læring. Det betyder for os, at børn og unge udvikler sig i samspil med andre, og for at fremme børn og unges læring skal de deltage aktivt i fællesskaber. Børn og unge lærer bedst, når de oplever mening, er trygge, nysgerrige og motiverede. Samtidig sker læring kun når børn og unge stilles passende læringsudfordringer. Læring er, når børn og unge tilegner sig viden, færdigheder, kompetencer og holdninger - både på det faglige, sociale og personlige plan. Børn og unge lærer hele tiden. Både gennem deres uformelle læring eksempelvis leg, og gennem deres formelle læring, som er planlagte og målsatte aktiviteter initieret af voksne. Børn og unge skal opleve sig selv som lærende og herigennem få lyst til og mod på at tilegne sig ny viden, færdigheder og erfaringer. Forældre og professionelle har afgørende betydning for børns og unges læring. De skal involvere, motivere og skabe tryghed for alle børn og unge. De professionelle og forældrene har et særligt ansvar for at have positive, høje forventninger og udfordre den enkelte både personligt, socialt og fagligt. Nedenfor er en række spørgsmål, som vi opfordrer til, at I bruger til at drøfte jeres forståelse af læring. Spørgsmålene kan bruges både i jeres individuelle og fælles refleksion over jeres praksis. - Hvordan ser jeg, at mine børn/unge lærer? - Hvorfor er det så vigtigt, at børn og unge deltager aktivt i fællesskaber? - Hvad vil det sige, at børn og unge oplever mening, er trygge, nysgerrige, motiverede? - Hvad vil det sige, at børn og unge stilles passende læringsudfordringer? - Hvilken uformel læring sker hos mine børn/unge? - Hvad vil det sige at mine børn/unge oplever sig selv som lærende? - Hvorfor er det vigtigt, at børn og unge har lyst til og mod på at lære? - Hvad vil det sige at have positive høje forventninger og udfordre den enkelte?

GOD PRAKSIS I LÆRINGSMILJØERNE Den gode praksis i Slagelse Kommunes læringsmiljøer tager afsæt i læringsgrundlaget. Den gode praksis indebærer at: Nedenfor er en række spørgsmål, som vi opfordrer til, at I bruger til at drøfte jeres praksis. Spørgsmålene kan bruges både i jeres individuelle og fælles refleksion til videreudvikling af den gode praksis hos jer. Den professionelle tilrettelægger og differentierer læringsmiljøet, så det enkelte barn og den enkelte unge bliver mødt efter forudsætninger, alder og behov herunder både fysiske, psykiske og sociale behov. Uanset alderstrin og institutionel ramme har den professionelle fokus på, at alle børn og unge deltager aktivt i læringsprocessen, og den professionelle har positive høje forventninger til den enkelte. Den professionelle har en bred og nuanceret forståelse af læring og ser alt samvær og arbejde med børn og unge som pædagogisk arbejde. - Stiller jeg/vi passende læringsudfordringer til alle børn og unge? - Hvordan sikrer jeg/vi, at alle børn og unge deltager aktivt i læringsprocesserne? - Har jeg/vi positive høje forventninger til alle børn og unge? - Hvordan kan jeg/vi se mulighed for læring i alt mit arbejde og samvær med børn og unge? - Hvordan sikrer jeg/vi, at vi giver alle børn og unge løbende feedback og synliggør deres læringsfremskridt? Den professionelle giver børn og unge muligheder for at anvende deres viden og færdigheder i forskellige læringsrum. Den professionelle anviser handlinger til børn og unge, giver dem løbende feedback og synliggør den enkeltes læringsfremskridt. For at understøtte børn og unges udvikling af læringsstrategier samt udvikle egen praksis evaluerer den professionelle systematisk børn og unges læring og taler med børn, unge og forældre om det. - Hvordan ved jeg/vi, hvad barnet/den unge har lært? Den professionelle har viden om, at læring sker i sociale samspil og giver alle børn og unge mulighed for at indgå i relationer præget af ligeværd, nærhed og respekt for den enkelte og fællesskabet. Den professionelle skaber positive relationer til alle børn, unge og forældre ved at være nærværende, lydhør og respektfuld. Alle børn og unge ses og inddrages hyppigt og kontinuerligt af de professionelle. Børn og unge støttes og udfordres respektfuldt i at kunne regulere sig selv til eksempelvis at kunne udsætte behov og tilpasse sig forskellige situationer. - Hvordan støtter jeg/vi børn og unge i at blive selvregulerende? Den professionelle er autentisk, engageret og inspireret og udvikler sin praksis på baggrund af den nyeste viden og forskning. Som en del af praksisudviklingen inviterer den professionelle andre professionelle ind i sin praksis og reflekterer over sin praksis. Viden om den gode praksis deles både indenfor og på tværs af fagprofessioner og tilbud. Den professionelle sørger for et højt informationsniveau og er løbende i dialog med forældrene om deres barns læring og trivsel. Den professionelle støtter efter behov forældrene i deres opgave med at understøtte deres barns personlige, sociale og faglige udvikling. Samtidig involverer den professionelle forældrene i at understøtte børn og unges fællesskaber. I samarbejdet med forældrene bruger den professionelle sin faglighed og har en positiv tilgang med høje forventninger. - Hvordan giver jeg/vi alle børn og unge mulighed for at indgå i fællesskaber? - Ser og inddrager jeg/vi alle børn og unge? - Hvordan kan jeg/vi få positive relationer til alle børn, unge og forældre? - Hvordan sikrer jeg/vi en løbende udvikling af min/vores praksis? - Hvordan inddrager og støtter jeg/vi forældrene?

DEN GODE PRAKSIS I OVERGANGSARBEJDET Den gode praksis i overgangsarbejdet tager ligeledes udgangspunkt i læringssynet og er formuleret i nedenstående kriterier. Kriterierne sætter fokus på tre centrale elementer i overgangsarbejdet: Organisering, valg af aktiviteter og inddragelse af forældrene. KRITERIER FOR ORGANISERING AF OVERGANGSAKTIVITETER Vi har kendskab til hinandens praksis, pædagogik og didaktik på tværs af virksomheder, og vi har positive relationer til hinanden. Nedenfor er en række spørgsmål, som vi opfordrer til, at I bruger til at drøfte jeres overgangsarbejde. Spørgsmålene bruges til jeres egen refleksion og til fælles refleksion på tværs af virksomheder med henblik på at videreudvikle jeres gode praksis i overgangsarbejdet. Hvordan sik rer vi, at vi modtager og overleverer relevant viden om børn og unge, og særligt børn og unge i vanskeligheder? Hvad er relevant viden? brobygningsmaterialerne er tilgængelige på inslag: og Slagelse. dk https://inslag. slagelse. dk / Hvordan inddrager vi børn og unge og tager udgangspunkt i deres kompetencer? kommunen/ Vi løser overgangsarbejdet i dialog og med fælles opgaveforståelse på tværs af virksomheder og udvikler ideer og metoder i overgangsarbejdet sammen. Hvordan tilrettelægger vi overgange, der skaber genkendelighed og understøtter relationer på tværs af virksomhederne? boern- og-familie/ Vi udvikler i fællesskab en aktivitetsplan for overgangsarbejdet, der tager afsæt i det eksisterende brobygningsmateriale. Hvordan sikrer vi et kendskab til hinanden og til praksis, pædagogik og didaktik i de virksomheder, vi modtager og afleverer børn og unge til? Vi reviderer aktivitetsplanen årligt på baggrund af evaluering og den nye børnegruppe. Hvordan sikrer vi dialog, fælles opgaveforståelse samt fælles udvikling og revidering af en overgangsplan på tværs af virksomheder? KRITERIER FOR VALG AF OVERGANGSAKTIVITETER Vi deler vores viden om børn og unges faglige, personlige og sociale kompetencer med hinanden, og vi har fokus på barnets og den unges ressourcer og kompetencer. Vi er særligt opmærksomme på at dele viden om børn og unge i vanskeligheder. Hvordan er vi i dialog med forældrene om overgangsarbejdet, og hvordan sikrer vi, at de ved, hvad deres rolle og opgave er? Vi vælger og tilrettelægger overgangsaktiviteterne med udgangspunkt i de aktuelle børn og unges kompetencer. Vi har fokus på at spørge børn og unge om deres ønsker til og oplevelser med overgangsarbejdet. Vi sikrer, at der er genkendelighed for børn og unge på tværs af virksomheder det være sig i form af aktiviteter, indretning, materialer, regler og lege. Vi understøtter, at børn og unge får relationer på tværs af virksomheder gennem overgangsaktiviteterne. KRITERIER FOR INDDRAGELSE AF FORÆLDRENE I OVERGANGSARBEJDET Vi har fokus på barnets/den unges ressourcer og kompetencer i dialogen med forældrene. Vi er i tæt dialog med forældrene om overgangsarbejdet, og vi tager ansvar for, at forældrene ved, hvad deres rolle og opgave er i overgangen. Vi møder forældrene ud fra deres forudsætninger og har positive høje forventninger til dem. centre/ tvaerfagligt- samarbejde/ http ://www. slagelse. dk / borger /pasning- og- sko le/kvalitet-i-dagtilbud- og- skoler her kan du også finde læringsgrundlaget og finde information om videregivelse af oplysninger i forbindelse med børn og unges overgange.

Slagelse Kommune Centrene for Børn og Familie samt Uddannelse Torvegade 24 4200 Slagelse www.slagelse.dk November 2016 Opsætning og tryk: Medieshoppen, VASAC, Slagelse Kommune Illustrationer: Ditte Lander Ahlgren, landerahlgren@gmail.com