Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse?

Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? De strategiske beslutninger der bestemmer udviklingen

Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? Redigeret af Søren Carøe og Pauli Fruergaard

Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? Rapporten er udarbejdet af Strategisk Netværk for Sekretariatet for kultur- og medborgerhuse i Københavns Kommune 2003

Forord Side 3 Forord Sekretariatet for kultur- og medborgerhuse under Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune administrerer 13 medborgerhuse, to kulturhuse og tre mødecentre, som stiller faciliteter til rådighed og danner rammen om en bred vifte af kulturelle o.l. aktiviteter for kommunens borgere. Husene er placeret i forskellige bydele, og deres anvendelsesmuligheder er meget alsidige. Der spilles for eksempel musik og teater, dyrkes idræt, holdes møder og gennemføres undervisning. Kultur- og medborgerhusene har således en bred vifte af tilbud til brugerne, der ligeledes er præget af variation: De omfatter mænd og kvinder i de fleste aldersgrupper, personer af anden etnisk herkomst m.v. Deres brugsmønstre er derfor også meget forskellige. Nogle kommer dagligt i deres lokale kultur- og medborgerhus og anvender det som et socialt omdrejningspunkt i tilværelsen. De spiser frokost og møder venner og bekendte i cafeen, ligesom de kan være medlemmer af en forening, der lejer faciliteter i huset. Andre brugere kommer sjældnere, fordi de først og fremmest tiltrækkes af enkeltstående arrangementer, eksempelvis en koncert, udstilling e.l. Hvad mener denne sammensatte kreds af brugere egentlig om kultur- og medborgerhusene? Dette centrale spørgsmål tog Sekretariatet i efteråret 2002 initiativ til at få belyst gennem en brugerundersøgelse. Ønsket var at få overblik over brugernes tilfredshed med og forventninger til husenes aktiviteter og faciliteter. Begrundelsen for undersøgelsen var, at brugerne er husenes eksistensberettigelse nu og i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at både Sekretariatet og de enkelte huse kender brugernes opfattelser og holdninger i dybden. Derved øges sandsynligheden for, at fremtidige dispositioner i videst mulig udstrækning afspejler brugernes behov for kulturelle og andre aktiviteter. Brugerundersøgelsen har fokuseret på følgende spørgsmål: Hvad mener brugerne om kultur- og medborgerhusenes aktiviteter og faciliteter, og hvilke ønsker har de med hensyn til nye tilbud? Hvad skal husene gøre for at fastholde de nuværende brugere, og hvordan kan de tiltrække nye? Hvordan kan husene selv afdække brugerbehovene fremover? Brugerundersøgelsen er finansieret af Sekretariatet for kultur- og medborgerhuse, og den er tilrettelagt og gennemført af Strategisk Netværk i perioden november 2002 februar 2003. Rapporten er redigeret af projektchef Søren Carøe samt analytiker Pauli Fruergaard, og Strategisk Netværk er eneansvarlig for analyseresultater, konklusioner og anbefalinger. København, den 12. marts 2003 Søren Carøe Projektchef

Indholdsfortegnelse Side 5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 5 Rapportens konklusioner, anbefalinger og indhold... 7 Kapitel 1: Kulturelle tilbud til alle... 11 1.1. Aktiviteter i kultur- og medborgerhusene... 11 1.1.1. Hvad mener brugerne om husenes aktiviteter?... 14 1.2. Faciliteter i kultur- og medborgerhusene... 15 1.2.1. Hvad mener brugerne om husenes faciliteter?... 15 1.3. Hvordan kan husene fastholde de nuværende brugere?... 16 1.4. Hvordan kan husene tiltrække nye brugere?... 18 1.5. Metodeapparat... 19 Kapitel 2: Brugerne og deres huse... 23 2.1. Udvælgelse af brugere... 23 2.2. Baggrund for at komme i husene... 25 2.2.1. Hvad tiltrækker brugerne?... 25 2.2.2. Hvad er husenes vigtigste funktion?... 26 2.3. Husenes udbud af aktiviteter... 27 2.3.1. Kendskab til aktivitetsudbuddet... 28 2.3.2. Vurdering af aktivitetsudbuddet... 29 2.4. Husenes rammer og faciliteter... 30 2.4.1. Husenes faciliteter... 30 2.4.2. Muligheder for indflydelse... 31 2.4.3. Husenes service og atmosfære... 32 Kapitel 3: Husene og deres omverden... 35 3.1. Husenes formål, målsætninger og målgruppe... 35 3.2. Befolkningssammensætningen i bydelene... 36 3.2.1. Befolkningsudviklingen i Københavns Kommune... 37 3.3. Profiler for husene... 39 Kapitel 4: Faciliteter, aktiviteter og brugere... 45 4.1. Medborgerhuse... 45 4.1.1. Faciliteter og aktiviteter... 46 4.1.2. Brugere... 49 4.1.3. Fastholdelse og tiltrækning af brugere... 50 4.2. Kulturhuse... 52 4.2.1. Faciliteter og aktiviteter... 52 4.2.2. Brugere... 52

Side 6 Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? 4.2.3. Fastholdelse og tiltrækning af brugere... 53 4.3. Mødecentre... 53 4.3.1. Faciliteter og aktiviteter... 53 4.3.2. Brugere... 54 4.3.3. Fastholdelse og tiltrækning af brugere... 54 4.4. Husenes lokale forankring... 55 Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Eksempel på skema til indsamling af oplysninger om brugerne Husenes faciliteter og aktiviteter Husenes brugere Beboersammensætning i de københavnske bydele Spørgeguide til ledere og medarbejdere Spørgeguide til brugere

Rapportens konklusioner, anbefalinger og indhold Side 7 Rapportens konklusioner, anbefalinger og indhold I brugerundersøgelsen er det blevet klarlagt, hvilke ønsker og forventninger brugerne har til Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse samt mødecentre. Se testboks. BRUGERUNDERSØGELSENS HOVEDBUDSKABER Brugerne er meget tilfredse med husenes aktivitetsudbud, og det er der især to grunde til: For det første opsøger de aktiviteter, som de finder interessante, og faciliteter, som de kan benytte til deres fritidsinteresser. For det andet medvirker de i vidt omfang selv til at udvikle aktiviteter, og de har dermed stor indflydelse på, hvad der sker i husene. Brugerne kommer først og fremmest i husene på grund af deres beliggenhed i lokalområderne, og fordi de giver mulighed for at dyrke fritidsinteresser, få kulturelle oplevelser og møde andre mennesker. Mange brugere har ikke noget særligt kendskab til husenes aktiviteter. Nogle kender til udbuddet, men eftersom de ikke selv deltager i alle aktiviteterne, kan de ikke vurdere deres kvalitet. En anden gruppe brugere kender kun til de arrangementer, som de selv kommer til, og de interesserer sig ikke for, hvad der ellers foregår i husene. Husene informerer om deres aktivitetsudbud i lokalaviser, på egne hjemmesider og elektroniske kulturguides samt via månedsfoldere og opslag i husene. Det er tilstrækkeligt til, at de brugere, som ønsker at orientere sig om, hvad der sker i husene, kan få den nødvendige information. Der er dog en gruppe af brugere, som ikke interesserer sig for, hvad der foregår i husene og derfor ikke efterspørger information. En stor del af brugerne er opmærksomme på, hvordan de kan få indflydelse på husenes virke. Det kan formelt ske ved at engagere sig i brugerbestyrelser og uformelt ved at henvende sig til husenes personale. Der er dog en gruppe brugere, som ikke kender til mulighederne, men de viser heller ikke nogen særlig interesse for at udøve indflydelse. Brugerne er generelt tilfredse med husenes faciliteter. Deres forventninger er dog afstemt efter, at det er kommunale kultur- og medborgerhuse, som de kommer i, samt at den stramme økonomi vanskeliggør omfattende forbedringer. I flere huse udtrykker brugerne ønske om, at der bliver malet eller renoveret, og at der indkøbes nyt udstyr til for eksempel værksteder og musikscener. Husenes personale, og i særdeleshed bestyrerne, er meget behjælpelige, når brugerne vil udvikle nye aktiviteter. Medarbejderne har god erfaring og ekspertise, som brugerne kan trække på. Flere brugere oplever, at husenes serviceniveau er svingende. I nogle huse er personalet ikke tilstrækkeligt serviceorienteret, og det går ud over brugernes helhedsindtryk samt oplevelse ved at komme i husene. Konklusioner Brugerundersøgelsens hovedbudskaber sammenfattes i følgende konklusioner: Brugerne har generelt et positivt indtryk af Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse, deres ledere og personale samt de aktiviteter, som tilbydes. Brugerne får gode oplevelser, når de kommer i kultur- og medborgerhusene. Det er tilfældet, fordi der er interessante aktiviteter, gode faciliteter, og fordi de har mulighed for selv at præge aktivitetsudbuddet. I nogle huse kan serviceniveauet og faciliteternes standard dog trænge til forbedringer.

Side 8 Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? Husene er tilgængelige for alle bydelenes borgere, og brugere i alle aldersgrupper får positive oplevelser, når de kommer der. Det er dog ikke alle, der kender husene, og som derfor heller ikke bruger deres aktiviteter og faciliteter. Anbefalinger Rapportens konklusioner udmønter sig i følgende anbefalinger til husenes fremtidige virke: (1) Den gode indsats skal videreføres Husene skal i vidt omfang fortsætte i den retning, som de allerede er på vej i. De skal fortsat tilbyde alle bydelenes borgere mangfoldige kulturelle tilbud og give brugerne mulighed for at præge aktivitetsudbuddet. Det er netop disse faktorer, som medvirker til, at brugerne er tilfredse med at komme i husene, og som gør, at de fortsat vil komme der. Det er dog vigtigt at være opmærksom på behovet for dels vedligeholdelse af faciliteter, dels at brugerne modtager en tilfredsstillende service i blandt andet caféer, værksteder samt ved udlejning af lokaler. Især faciliteternes vedligeholdelse er et område, hvor brugerne udtrykker ønske om forbedringer. For at bestyrelse og personale bedre kan holde sig orienterede om, hvad der rører sig blandt brugerne, kan de hvert halve år invitere alle interesserede brugere og borgere i lokalområderne til dialogmøder, hvor temaerne med udgangspunkt i et specifikt aktivitetsområde er husenes aktivitetsudbud, faciliteter og serviceniveau. På den måde kan dialogen mellem brugere, personale og bestyrelse udbygges, og borgere i lokalområdet kan få et indblik i, hvilke muligheder husene rummer. Husene kan ligeledes gennemføre lokale brugerundersøgelser, hvor et panel af udvalgte brugere, diskuterer udvikling af aktivitetsudbud, fornyelse af faciliteter og eventuelle forbedringer af serviceniveauet. Deltagerne skal udvælges, så de afspejler husenes brugergrupper, og panelerne kan bestå af 10 personer, så der kommer bredde i diskussionerne. Ved at gennemføre paneldiskussionerne forud for budgetlægningen i husene og gentage dem hvert halve eller hele år, kan der kontinuerligt tilvejebringes viden om brugerpræferencer, og det bliver muligt at planlægge og tilrettelægge aktivitetsudbuddet efter brugernes ønsker og behov samt de økonomiske muligheder. (2) Husene skal tiltrække nye brugere Det er ikke alle borgere i lokalområderne, som har kendskab til husene og deres mange aktiviteter og faciliteter. Derfor bør der iværksættes en systematisk informationsindsats for at tiltrække nye brugere. De mange gode budskaber om husene kan blive spredt ved at bringe artikler i lokalaviserne, som beskriver mulighederne for at deltage i eller selv arrangere kulturelle aktiviteter. Artiklerne kan eksempelvis indeholde interviews med lederne, som fortæller om, hvilke faciliteter husene har samt med brugere, der beskriver deres oplevelser og erfaringer med at komme der. (3) Kultur- og medborgerhusområdet skal udnyttes som et aktiv for hele kommunen Brugerundersøgelsen har vist, at brugerne er tilfredse med at komme i kultur- og medborgerhusene, og det kan Sekretariatet for kultur- og medborgerhuse nyttiggøre på flere måder: For det første kan de mange gode idéer og den store viden, som personalet i de enkelte huse har om at udvikle og gennemføre kulturelle aktiviteter, med fordel anvendes på tværs af husene. Der er et stort potentiale i at dele viden med hinanden, fordi medarbejderne hver især har mange gode

Rapportens konklusioner, anbefalinger og indhold Side 9 erfaringer med at gøre brugerne tilfredse. Eftersom husene har forskellige profiler, bruger de ikke de samme virkemidler til at fastholde brugere, og der er således mulighed for, at de kan hente inspiration hos hinanden. Det kan for eksempel ske ved, at husenes ledere mødes til visionsmøder, hvor formålet er at udveksle erfaringer om blandt andet nye tilbud eller nye former for informationsaktiviteter. Det giver mulighed for at nyttiggøre den inspiration, som kommer frem ved dialogmøderne og paneldiskussionerne på tværs af husene. For det andet giver de mange gode budskaber, som de enkelte huse har, Sekretariatet mulighed for gennem en samlet corporate communication at profilere hele kultur- og medborgerhusområdet. Budskaberne fra de artikler, som bringes i lokalaviserne, kan samles i en fælles profil, som beskriver, hvordan kommunens borgere kan få gavn af de mange muligheder, som husene rummer. Sekretariatet kan dermed skabe mere opmærksomhed om hele området, så det bliver naturligt for nytilflyttere at opsøge deres lokale kultur- eller medborgerhus, ligesom borgerne bliver opmærksomme på, at folk i alle aldre får gode oplevelser ved at komme i husene. For det tredie er det et godt budskab, at husene er steder, hvor brugerne er glade for at komme, hvilket kan udnyttes i forbindelse med kommunens kommunikation udadtil. Ifølge driftskontrakterne er en af husenes opgaver netop, at de skal indgå i Københavns Kommunes informationsforpligtelser ved at være en indgang til kommunen. Det kan blandt andet ske ved, at husene videreformidler nyheder om kommunale forhold. Kommunen bringer på sin hjemmeside næsten dagligt nyheder eller pressemeddelelser fra de forskellige forvaltninger, og der offentliggøres ligeledes jævnligt annoncer med kommunal information i de lokale aviser. Ved at samle disse nyheder i nyhedsbreve og lægge dem ud i husene, får kommunen mulighed for at komme i kontakt med borgerne, når de kommer et sted, som de er positivt indstillede overfor. Rapportens disposition Rapporten er disponeret på følgende måde: Kapitel 1: Kulturelle aktiviteter for alle præsenterer husenes aktiviteter, faciliteter og brugerprofiler og sammenfatter de interviewede brugeres oplevelser af at komme i husene. Der gives derefter anbefalinger til, hvordan de nuværende brugere kan fastholdes og nye kan tiltrækkes. Afslutningsvis opstilles et metodeapparat, som husene selv kan anvende til at gennemføre lokale brugerundersøgelser med. Kapitel 2: Brugerne og deres huse giver et øjebliksbillede af udvalgte brugeres ønsker og forventninger til husene. Det belyser brugernes baggrund for at komme i husene, deres mening om aktiviteter, faciliteter, serviceniveau, atmosfære samt mulighederne for at få indflydelse. Kapitel 3: Husene og deres omverden indledes med en beskrivelse af formål og målsætninger for husene, og derefter belyses beboersammensætningen i Københavns Kommune. Afslutningsvis opstilles en profil for hvert hus, og der gives en pejling på, i hvilken grad husenes primære brugergrupper afspejler beboerne i bydelene. Kapitel 4: Faciliteter, aktiviteter og brugere beskriver kultur- og medborgerhusenes samt mødecentrenes faciliteter, aktiviteter og brugerprofiler.

Side 10 Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? Metode Brugerundersøgelsen har gennemløbet tre faser: I fase 1: Research og kortlægning er de enkelte huses karakteristika, herunder deres lokale miljø og brugersammensætning blevet beskrevet. Der er skabt overblik over aktiviteter, faciliteter, informationsaktiviteter og samarbejde, og det er sket på basis af 16 kvalitative interviews med ledere og medarbejdere i de kultur- og medborgerhuse samt mødecentre, som indgår i brugerundersøgelsen. Bispebjerg Kulturcenter og Mødecentret Valhalsgade har samme leder, og der er derfor foretaget et interview, som dækker begge centre. I interviewene med lederne fra Amager Kulturpunkt, Huset i Magstræde, Lindersvold, Medborgerhuset Kapelvej 44, Vesterbro Kulturhus og Østerbrohuset deltog desuden en række udvalgte medarbejdere med stor indsigt i driften af husene. Derudover indgår husenes årsberetninger og information fra deres hjemmesider som en del af datamaterialet. Endelig er befolkningssammensætningen i Københavns Kommunes bydele blevet belyst ved hjælp af statistisk materiale fra Københavns Statistiske Kontor. I fase 2: Hvad ønsker brugerne? er der opnået et systematisk overblik over nuværende brugeres ønsker og behov med hensyn til aktiviteter og faciliteter. Der er skabt et øjebliksbillede af udvalgte brugeres oplevelse af at komme i husene, og det er sket ved at gennemføre interviews med to repræsentanter fra hvert medborgerhus og mødecenter og tre fra hvert kulturhus. Der er gennemført i alt 35 kvalitative interviews. Brugerne er udvalgt på baggrund af deres alder, køn etniske baggrund og den type af aktiviteter, som de kommer til, således at de afspejler husenes primære brugergrupper. I fase 3: Analyse, metodeudvikling og dokumentation er der skabt en syntese af resultaterne fra de to foregående faser. Der skabes et overblik over brugernes holdninger samt forventninger til tilbud og faciliteter, og der opstilles forslag til, hvordan husene kan fastholde deres nuværende brugere og tiltrække nye. Der beskrives tillige et metodeapparat, som kan anvendes til lokale brugerundersøgelser i de enkelte huse.

Kapitel 1: Kulturelle tilbud til alle Side 11 Kapitel 1: Kulturelle tilbud til alle Sekretariatet for Kultur- og Medborgerhuse i Københavns Kommune administrerer en række kultur- og medborgerhuse samt mødecentre, som er placeret i de københavnske bydele. Kommunens målsætning for kultur- og medborgerhusområdet er blandt andet, at husene skal skabe forbilledlige faciliteter til kultur og idræt og videre, at de skal levere tilbud om forbilledlige kulturelle aktiviteter i Københavns Kommune. Husene skal således både danne rammen om borgernes fritidsaktiviteter og tilbyde kulturelle arrangementer. Den mission er husene imidlertid ikke ene om at ville opfylde, og det skorter ikke på tilbud til københavnerne om at få kulturelle oplevelser. Udbuddet af musikarrangementer, foredrag, teater, udstillinger, og børnekultur er enormt, og omtalen er ligeledes omfattende. Flere elektroniske kulturguides som fritidkbh.dk, aok.dk og kultunaut.dk indeholder en bred vifte af kulturelle tilbud. Sidstnævnte har for eksempel ofte et ugeprogram med mere end 3.000 arrangementer. Desuden har både lokale og landsdækkende aviser ugentlig omtale af, hvilke tilbud københavnerne har. Mulighederne for at dyrke fritidsinteresser er ligeledes omfattende. Hovedstaden rummer blandt andet en meget bred vifte af idrætsforeninger, danseforeninger samt andre fritids- og hobbyforeninger. Samtidig er der i dag gode muligheder for at få kulturelle oplevelser uden at skulle forlade hjemmet. Via medier som Internettet, TV, video og DVD er der gode muligheder for at blive underholdt uden selv at være aktiv, og dermed har borgerne en lang række alternativer til de kulturelle tilbud, som byen i øvrigt tilbyder. De københavnske kultur- og medborgerhuse møder således massiv konkurrence om at tiltrække brugere, og det er derfor vigtigt, at husene hele tiden holder sig orienterede om, hvordan de kan holde på deres nuværende brugere og samtidig tiltrække nye. Kapitel 1 beskriver indledningsvis husenes aktiviteter og faciliteter, og det giver et øjebliksbillede af de nuværende brugeres oplevelse af at komme i husene. Efterfølgende opstilles der pejlemærker for, hvordan de eksisterende brugergrupper kan bevares, og hvordan husene fremover kan tiltrække nye brugere. Husene har imidlertid også behov for at få et metodeapparat, så de i fremtiden selv kan gennemføre lokale brugerundersøgelser med henblik på kontinuerligt at holde sig orienterede om, hvilke ønsker og behov brugerne har. Kapitlet skitserer derfor afslutningsvis en metode, som husene kan anvende. 1.1. Aktiviteter i kultur- og medborgerhusene Sekretariatet administrerer 13 1 medborgerhuse, to kulturhuse og tre mødecentre, som er placeret rundt om i Københavns kommune. Husene stiller faciliteter til rådighed og danner rammen om forskellige kulturelle aktiviteter for interesserede borgere. De to kulturhuse Amager Kulturpunkt og Huset i Magstræde har begge et meget bredt udbud af kulturelle aktiviteter. I Amager Kulturpunkt er der tre huse i huset. Loftet har forskellige aktiviteter for ældre brugere, Huset fungerer som et medborgerhus med café, lokaleudlejning, værksteder, musik og teater, mens Amager Bio hovedsageligt er et spillested, der danner rammen om rock- og 1 Der indgår dog kun 12 medborgerhuse i brugerundersøgelsen, eftersom Den Brune Kødby ikke er inkluderet. Huset er først etableret som selvstændigt hus primo 2003, og derfor er det ikke muligt at belyse, hvem der kommer i huset, og hvilke ønsker brugerne har til husets aktiviteter og faciliteter.

Side 12 Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? blueskoncerter. Huset i Magstræde har fire musikscener, café, teaterscene og biograf. Der er meget jazzmusik på programmet, og huset har endvidere mange aktiviteter for studerende. Medborgerhusene har forskellige profiler, og de kan opdeles i fire forskellige kategorier, hvor grænserne mellem dem dog er flydende. Husene ligner hinanden meget, men der er små forskelle, som kategoriseringen fremhæver. De fire kategorier er: De lokale medborgerhuse er bydelenes lokaler mødesteder, og de tiltrækker især brugere fra 40 år og opefter. Husenes aktiviteter inkluderer for eksempel lokaleudlejning til foreningslivet, musik, foredrag, børnekultur og højtidsarrangementer. De traditionelle medborgerhuse omfatter Valby Medborgerhus, Lindersvold og Pilegården. Medborgerhusene, som hovedsageligt stiller faciliteter til rådighed, omfatter Indre By Medborgerhus og Østerbrohuset. De to huse danner rammen om mange sportsaktiviteter, og de lejer lokaler ud til bydelenes foreningsliv. Der foregår derfor mange møder, foredrag, undervisning og musik i husene. Udover at danne ramme om kulturelle aktiviteter, har medborgerhusene, der fungerer som samlingssteder en vigtig social funktion. Husene er mødesteder for bydelenes beboere, og mange kommer i husene blot for at læse avis, snakke eller spille kort med andre brugere. Aktivitetsudbuddet bestemmes i vidt omfang af, hvad brugerne ønsker at lave. Denne kategori af medborgerhuse omfatter Nørre Allé Medborgerhus, Medborgerhuset Blågården, Christianshavns Beboerhus, Vesterbro Kulturhus og Karens Minde Kulturhus. De to medborgerhuse, der udvikler sig i retning af kulturhuse, er Islands Brygges Kulturhus og Medborgerhuset Kapelvej 44. Begge huse tilbyder aktiviteter, som kan tiltrække aktive brugere, og aktivitetsudbuddet omfatter blandt andet musik, kunst, foredrag og børnekultur. De tre mødecentre benyttes primært af foreninger, der afholder møder, undervisning eller kurser, samt af enkeltbrugere, som holder private fester. Centrene arrangerer således ikke selv aktiviteter, men lejer udelukkende lokaler ud. De tre mødecentre er Bispebjerg Kulturcenter, Mødecentret i Valhalsgade og Mødecentret i Suhmsgade. De 17 huse har fire overordnede kategorier af aktiviteter: Foreningsliv, hvor alle mulige typer af foreninger lejer lokaler i husene, når de skal afholde møder eller øve sang og musik. Sportsaktiviteter, hvor enkeltbrugere eller foreninger spiller for eksempel badminton, floorball eller bordtennis. Værkstedsaktiviteter, hvor enkeltbrugere kan dyrke deres hobbyer inden for blandt andet keramik, træ og syning. Andre kulturelle aktiviteter, der for eksempel omfatter musik, kunst, teater, foredrag, debataftener og højtidsarrangementer.

Kapitel 1: Kulturelle tilbud til alle Side 13 Det er dog ikke alle kultur- og medborgerhuse, der har sports- og værkstedsaktiviteter, og de tre mødecentrene danner hovedsageligt ramme om aktiviteter for foreningslivet. Udover de fire kategorier har samtlige kultur- og medborgerhuse en café, der sælger mad og drikke, og som benyttes af brugere af de øvrige aktiviteter. Der kommer dog også mange for blot at spise middagsmad, drikke en kop kaffe eller læse en avis, og caféerne er på den måde en integreret del af husenes tilbud til borgerne. Husenes aktivitetsudbud består på tværs af de fire kategorier af to typer aktiviteter. Husenes egne aktiviteter arrangeres af personalet i husene, og de omfatter en række faste tilbud som for eksempel sports- og værkstedsaktiviteter og forskellige andre kulturelle arrangementer. De eksternt arrangerede aktiviteter udvikles enten af husenes brugere eller i samspil mellem personale, brugere og samarbejdspartnere. De omfatter lokaleudlejning til foreningslivet, sportsaktiviteter og andre kulturelle aktiviteter. Der kommer både enkeltbrugere og foreningsbrugere i husene. Enkeltbrugerne kommer fortrinsvis til kulturelle arrangementer, i værkstederne, i caféerne og for at benytte husenes sportsfaciliteter. Foreningsbrugerne omfatter alle mulige typer af foreninger, for eksempel frimærkeklubber, sang-, musik-, sports- og boligforeninger. De lejer husenes mødelokaler, optræder og øver på husenes musik- og teaterscener, arrangerer kulturelle aktiviteter og benytter husenes sportsfaciliteter. Husene tiltrækker brugere i alle aldre, men det varierer fra hus til hus, hvilke aldersgrupper der er dominerende. I de lokale medborgerhuse kommer der for eksempel mange brugere over 40 år, mens de tre øvrige typer medborgerhuse tiltrækker en del brugere i alderen 25 40 år. I kulturhusene kommer der såvel studerende som ældre brugere, mens mødecentrene benyttes af foreninger, der har både yngre og ældre medlemmer. I alle husene skønnes det, at kønsfordelingen er nogenlunde ligelig, mens andelen af brugere med anden etnisk baggrund end dansk varierer. I Vesterbro Kulturhus, Nørre Allé Medborgerhus og Medborgerhuset Blågården er denne gruppe stor, og udgør mellem 40 og 65 pct. af alle brugere. I de øvrige huse er gruppen kun i begrænset omfang repræsenteret. Husene indsamler kun få oplysninger om deres brugere, og de ligger derfor ikke inde med viden om brugernes præcise fordeling på køn og alder samt enkelt- eller foreningsbrugere. Medarbejderne kan give en pejling på, hvem husenes primære brugergruppe er, men de har ikke tilstrækkelig viden til at præcisere, hvor stor den er i forhold til det samlede antal brugere eller hvem der i øvrigt kommer i huset. Dermed er det ikke muligt at præcisere, i hvilket omfang brugerne afspejler beboersammensætningen i bydelene. I de fleste huse repræsenterer den primære brugergruppe dog omkring halvdelen af bydelens beboere, og flere steder er der tegn på, at udviklingen i beboersammensætningen smitter af på, hvem der kommer i husene. Igennem de seneste 10 år har Københavns Kommune fået flere beboere mellem 0 og 14 år og 25 og 34 år, mens andelen af borgere over 50 år er faldet. De to sidstnævnte aldersgrupper er fortsat de største. I flere af husene er aktiviteter for børnefamilier i de seneste år begyndt at fylde mere. Det er blandt andet tilfældet i de lokale medborgerhuse, hvor der dog fortsat også er mange brugere over 50 år. Samtidig er aldersgruppen 25 34 år en del af den primære brugergruppe i de tre øvrige typer medborgerhuse, mens kulturhusene i vidt omfang søger at tiltrække såvel unge som ældre brugere. Husene har således mange brugere fra de to aldersgrupper med flest indbyggere, og der er tendens til, at flere huse øger udbuddet af kulturelle tilbud for børn og børnefamilier. Imidlertid har ingen af husene ret mange brugere i alderen 15 24 år.

Side 14 Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? 1.1.1. Hvad mener brugerne om husenes aktiviteter? De interviewede brugere er meget positive over for at komme i kultur- og medborgerhusene, og de udviser alle stor tilfredshed med aktivitetsudbuddene. Det er der to primære årsager til: For det første opsøger brugerne aktiviteter, som de interesserer sig for. De kommer i husene for enten at benytte lokaler, værksteder og sportsfaciliteter, der giver dem mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser, og de kommer til husenes kulturelle aktiviteter, fordi arrangementerne falder i deres smag. Brugerne vil ikke opsøge aktiviteter, som de ikke interesserer sig for, eller aktiviteter, der ikke er gode, og husenes aktivitetsudbud er hele tiden afstemt efter, hvad brugerne finder populært. Når brugerne skal vurdere husenes samlede aktivitetsudbud, er de ligeledes meget tilfredse. Selvom de ikke kender til alle aktiviteter, smitter den positive holdning til deres egne aktiviteter af på deres mening om det øvrige udbud af kulturelle tilbud. Brugerne kan dog kun bedømme bredden og omfanget af aktiviteter, mens de ikke har mulighed for at vurdere kvaliteten af de tilbud, som de ikke selv deltager i. Mange brugere opsøger aktivt information om, hvilke tilbud husene har, og de får især deres viden fra lokalaviser, månedsprogrammer samt opslag i husene. Denne gruppe mener, at husenes informationsaktiviteter er tilstrækkelige til at skabe et overblik over aktivitetsudbuddet. En anden gruppe brugere interesserer sig imidlertid ikke for, hvad der sker i husene ud over de arrangementer, som de selv deltager i. De orienterer sig derfor ikke om, hvilke kulturelle tilbud husene ellers har. For det andet skaber brugerne i vidt omfang selv de kulturelle tilbud. En betydelig del af kultur- og medborgerhusenes aktiviteter udvikles enten af brugerne selv eller i samspil med personale og samarbejdspartnere. Personalet gør meget ud af at være åben og lydhør over for brugerhenvendelser, og husene bliver dermed tilgængelige for lige netop de aktiviteter, som brugerne ønsker. Det er for eksempel muligt, at både sang-, musik- og andre hobbyforeninger kan henlægge deres aktiviteter til husene og selv bestemme, hvad faciliteterne skal anvendes til. Husene er ligeledes mere åbne for musikere, der ønsker at spille sjældne musikgenrer, end tilfældet er på de mere etablerede spillesteder. Det er således husenes mange muligheder, som tiltrækker brugerne, og der er tre primære årsager til, at borgerne benytter sig af husene aktiviteter og faciliteter: Den lokale beliggenhed tiltrækker dels foreninger, der vil have en lokal profil, dels enkeltbrugere, som bor tæt på husene. Husenes udbud af aktiviteter og faciliteter giver brugerne mulighed for at få kulturelle oplevelser eller dyrke deres fritidsinteresser. Mange brugere kommer i husene for at møde andre mennesker, spise middagsmad, drikke en kop kaffe eller læse avis, og husene har dermed også en vigtig social funktion. Husenes vigtigste funktioner er derfor at give brugerne mulighed for at dyrke fritidsinteresser og få kulturelle oplevelser i deres lokalområde samt at være møde- og samlingssted for bydelenes beboere.

Kapitel 1: Kulturelle tilbud til alle Side 15 En del af de interviewede brugere vurderer, at der er gode muligheder for at få indflydelse i husene. Det kan ske uformelt ved at henvende sig til husenes personale og komme med ønsker eller forslag til nye aktiviteter. Efter kommunaliseringen skal alle huse nedsætte en brugerbestyrelse, hvor der sidder repræsentanter for både enkelt- og foreningsbrugere. Det er brugernes formelle mulighed for at opnå indflydelse. Bestyrelsen skal blandt andet fastlægge husenes aktivitetsudbud, planlægge forbedringer af faciliteterne og i det hele taget være husenes ansigt udadtil. Alle kulturog medborgerhusene har nedsat en bestyrelse, mens det ikke er sket i mødecentrene. Personalet vurderer, at bestyrelserne ikke er relevante for centrene, da de ikke selvstændigt udvikler aktiviteter. Endvidere har ingen brugere vist interesse for at få mere indflydelse. Flere af de interviewede brugere kender til muligheden for at få indflydelse gennem bestyrelsesarbejdet, men det er ikke alle, der er interesserede i at stille op. De brugere, der er bestyrelsesmedlemmer, har valgt at engagere sig for at præge husets samlede udvikling eller for at fremme deres egne eller deres forenings interesser. Flere af de interviewede brugere er imidlertid ikke interesserede i bestyrelsesarbejdet, dels fordi det er for tidskrævende, dels fordi de ikke ønsker at ændre på noget i husene. De er tilfredse med den måde, som husene fungerer på, og de kan derfor ikke se, at det vil tjene noget formål at gå ind i bestyrelsen. En del af de interviewede brugere kender imidlertid hverken til de formelle eller uformelle muligheder for at få indflydelse i husene. Denne gruppe hører til dem, der primært interesserer sig for deres egne aktiviteter, og som ikke har interesse for, hvad der i øvrigt foregår i husene. 1.2. Faciliteter i kultur- og medborgerhusene Kultur- og medborgerhusene samt mødecentrene rummer alle en række forskellige faciliteter, som danner rammen om de kulturelle aktiviteter, der foregår i husene. I samtlige huse er der møde- og festlokaler, som lejes ud til forskellige formål. Alle kultur- og medborgerhusene har endvidere en café, mens det i mødecentrene i Valhalsgade og Suhmsgade er muligt at købe drikkevarer. Desuden har kulturhusene og flere af medborgerhusene en række teater- og musikscener, mens enkelte af medborgerhusene også har sportsfaciliteter. 1.2.1. Hvad mener brugerne om husenes faciliteter? De interviewede brugere har generelt et positivt indtryk af de faciliteter, som husene stiller til rådighed. Husene rummer en række faciliteter, der er vanskelige at finde andre steder, og brugerne får derved mulighed for dels at dyrke deres fritidsinteresser, dels få kulturelle oplevelser. Brugerne er således meget tilfredse med tilstedeværelsen af og den lette tilgængelighed til husene. Når faciliteternes standard skal vurderes, er brugerne imidlertid lidt mere forbeholdne, og det er et område, som fremover kunne være genstand for forbedringer. Brugerne har afstemt deres forventninger efter, at det er kommunale kultur- og medborgerhuse samt mødecentre, de kommer i, og de er derfor tilfredse med standarden, selvom den på flere områder ikke kan leve op til den, som findes på eksempelvis kursuscentre, musik- eller teaterscener. Det er i høj grad den lette tilgængelighed til faciliteterne, som gør, at brugerne er positivt indstillede over for husenes lokaler, værksteder og scener. En del af de interviewede brugere har mindre forslag til forbedringer af faciliteterne, men de er opmærksomme på, at husenes stramme økonomiske rammer formentlig umuliggør større nyindkøb. I flere af husene vurderer brugerne, at en renovering eller en omgang maling ville være en kærkommen forbedring, mens nogle brugere har ønsker, der går specifikt på udstyret i de enkelte hu-

Side 16 Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? se, for eksempel flere toiletter, mere opbevaringsplads i værkstederne, bedre lys- og lydanlæg på musikscenerne samt ventilationsanlæg i de sale, hvor der afholdes koncerter. Brugerne vurderer, at husenes serviceniveau er noget varierende. Husenes personale og især bestyrerne er meget behjælpelige og dygtige i forbindelse med planlægning og afvikling af aktiviteter. De interviewede brugere oplever, at de altid kan spørge medarbejderne til råds og dermed udnytte den ekspertise, som personalet har i at få kulturelle arrangementer til at forløbe problemfrit. På andre områder kan serviceniveauet imidlertid være svingende. I flere huse oplever brugerne, at cafépersonalet og driftsassistenterne ikke i tilstrækkelig grad er serviceorienterede, og det går i høj grad ud over brugernes oplevelse af at komme i husene. Flere brugere har oplevet, at forholdene i værkstederne ikke har været i orden, eller at det ikke har været muligt at få en nøgle udleveret til det lokale, som de har reserveret. Der er dog også mange af de interviewede brugere, der oplever, at serviceniveauet i husene er højt, og at samværet mellem personale og brugere giver husene en god atmosfære, som gør dem til et behageligt sted at komme. 1.3. Hvordan kan husene fastholde de nuværende brugere? De københavnske borgere har utallige muligheder for at dyrke fritidsinteresser eller få kulturelle oplevelser, og derfor er kultur- og medborgerhusene samt mødecentrene udsat for en intens konkurrence i bestræbelserne på at fastholde deres nuværende brugere. Husene har imidlertid en række muligheder for fortsat at være i stand til at bevare deres brugerskarer, og det skal primært ske ved at forblive attraktive, åbne og let tilgængelige for brugerne. Følgende fem områder bør være fokusområder for husenes arbejde fremover: Husene skal være åbne for brugerhenvendelser. Personalet skal være sparringspartnere ved udvikling og afvikling af aktiviteter. Der skal informeres om aktivitetsudbuddet. Personale og bestyrelse skal holde sig orienterede om brugerønsker. Husenes faciliteter og service skal forbedres og vedligeholdes. Det er væsentligt, at personalet og bestyrelserne bliver ved med at være åbne over for brugernes ønsker om, hvad der skal foregå i husene. Ligesom i dag må der ikke være faste rammer for, hvilke arrangementer der kan finde sted, og brugernes gode muligheder for selv at præge aktivitetsudbuddet skal bevares. Personalet skal derfor også fremover være åbent over for brugere, som eksempelvis ønsker at spille eller lytte til alternative musikgenrer eller optræde med eksperimenterende teater. Brugerne skal med andre ord fortsat have mulighed for at få de kulturelle oplevelser og dyrke de fritidsinteresser, som de ønsker. Det er netop åbenheden, fleksibiliteten, den lette tilgængelighed og de meget brede anvendelsesmuligheder, der tiltrækker brugerne, og som kan differentiere husene fra de øvrige udbydere af fritidsfaciliteter og kulturelle aktiviteter. Personalet i husene skal fortsætte med at være sparringspartnere for brugere, der ønsker at lave nye aktiviteter. Medarbejderne har stor erfaring med og ekspertise i både idéudvikling af aktiviteter og i at få arrangementerne til at forløbe professionelt og problemfrit. Den viden er god at støtte sig til for brugere, som ikke tidligere selv har udviklet aktiviteter. De kan hente inspiration til, hvordan

Kapitel 1: Kulturelle tilbud til alle Side 17 de kan virkeliggøre deres idéer, og de kan få god hjælp i den praktiske afvikling af arrangementerne. Det giver mulighed for, at alle brugere kan realisere deres ønsker om nye kulturelle tilbud, selvom de ikke tidligere selv har lavet arrangementer, og det bidrager til, at husene bliver åbne for nye aktiviteter. En forudsætning for at fastholde brugerne er, at de ved, hvad der foregår i husene. Personalet bør derfor fortsætte med at informere om aktiviteterne, som de hidtil har gjort i lokale medier, på husenes egne hjemmesider, via månedsprogrammer og opslag. Selvom det ikke er alle brugere, som kender til aktivitetsudbuddene, er informationsaktiviteterne tilstrækkelige til at nå ud til dem, der reelt ønsker at orientere sig om de kulturelle tilbud. For at øge samarbejdet mellem husene kan der ligeledes iværksættes fælles annoncering ved, at husenes månedsprogrammer kan blive lagt ud i samtlige huse. På den måde får brugerne bedre muligheder for at få information om, hvad der sker i de øvrige københavnske kultur- og medborgerhuse, og om der andre steder er aktiviteter, som er interessante. For fortsat at have tilfredse brugere er det vigtigt, at husenes personale og bestyrelse jævnligt holder sig orienterede om nye ønsker til aktiviteter og faciliteter. Det er ikke alle brugere, der er bevidste om de formelle og uformelle muligheder for at opnå indflydelse, og det er langt fra alle de brugere, som har kendskab til bestyrelserne, der ønsker at engagere sig. Efterhånden som befolkningssammensætningen i bydelene ændrer sig, kommer der nye brugere til med anderledes ønsker til aktiviteter, og de kritiske forbrugere af kultur har masser af muligheder for at få kulturelle oplevelser. Brugernes præferencer ændrer sig hele tiden, og husene må tilpasse sig herefter. Det er derfor væsentligt, at der kontinuerligt indsamles viden om, hvad der rører sig blandt brugerne. Det kan ske ved at afholde kvartalsvise eller halvårlige dialogmøder i de enkelte huse, hvor alle interesserede brugere inviteres. Mødernes temaer kan eksempelvis være: Husenes aktivitetsudbud: Skal der nye aktiviteter på programmet, eller skal eksisterende aktiviteter væk? Faciliteternes standard: Er der behov for renovering eller vedligeholdelse af lokaler, eller er der brug for nyindkøb af udstyr? Serviceniveauet i husene: Er brugerne tilfredse med den service, de får? Udgangspunktet for møderne kan være et tema, som husenes medarbejdere fornemmer, at der i særlig grad er aktuelt i husene. Det kan for eksempel være, i hvilken grad musikudbuddet skal sammensættes, om der skal arrangeres debatarrangementer om aktuelle emner, eller om husenes værksteder fungerer, som de skal. På den måde kan hvert dialogmøde tiltrække brugere, der benytter specifikke dele af husenes aktiviteter, og som har indsigt i og en holdning til, hvordan netop den type tilbud bør udvikles. Møderne skal give alle brugere mulighed for at komme til orde, men de skal ikke nødvendigvis give færdige forslag til nye aktiviteter eller faciliteter. Resultaterne af dialogmøderne kan for eksempel udmønte sig i, at der nedsættes event- eller aktivitetsgrupper, som arbejder videre med nogle af de forslag, der er kommet frem, samt at bestyrelserne i det hele taget får inspiration til at udvikle husenes profiler og aktiviteter.

Side 18 Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? Personalet og bestyrelserne kan gøre opmærksom på møderne ved at sætte opslag op i husene, udsende invitationer til alle foreninger og informere enkeltbrugerne, når de henvender sig i husene. Det er ikke givet, at dialogmøderne kan tiltrække alle husenes brugere. Der er en gruppe, som ikke interesserer sig for, hvad der sker i husene ud over de aktiviteter, som de selv kommer til, og selvom husene informerer bredt om møderne, vil denne gruppe brugere ikke have interesse i at møde op. Møderne vil dog give alle brugere mulighed for at give deres mening til kende, men de vil formentlig kun tiltrække de brugere, som reelt er interesserede i at få indflydelse på husenes virke. I flere af husene oplever brugerne ikke, at de modtager den service, som de har forventninger om, blandt andet ved udlevering af nøgler til lokaler samt ved betjening i caféerne og i værkstederne. Det påvirker deres generelle opfattelse af husene, og det er derfor vigtigt, at personalet i fremtiden er opmærksomme på at holde et højt serviceniveau for at brugerne kan udnytte husenes aktiviteter og faciliteter til fulde uden at blive skuffede. I flere huse er der ligeledes behov for, at faciliteterne vedligeholdes bedre, end det er tilfældet i dag. Selvom brugerne er klar over, at husenes stramme økonomi næppe tillader omfattende renoveringer, kan lokaler i dårlig stand eller mangelfuldt udstyr ødelægge brugernes oplevelse af de kulturelle arrangementer og måske få dem til at søge efter andre steder til at dyrke deres fritidsinteresser. Det er vigtigt, at husenes serviceniveau og faciliteternes standard indgår som emner på dialogmøderne, selvom brugernes krav på de to områder er mindre, end hvis de kom i professionelle kursuscentre eller spillesteder. De spiller en væsentlig rolle i det helhedsindtryk, som brugerne får af husene, og de er derfor vigtige parametre for, om brugerne fortsat vil benytte dem. 1.4. Hvordan kan husene tiltrække nye brugere? Brugerundersøgelsen har vist, at alle husene er velbesøgte, og at de nuværende brugere i vidt omfang er tilfredse med at komme der. Imidlertid kommer der nye beboere til bydelene, som måske har nye ønsker og behov til deres lokale kultur- og medborgerhuse. Ifølge driftskontrakterne er husenes målgruppe som udgangspunkt alle borgere i Københavns Kommune, og aktivitetsudbuddet skal derfor tilpasses efter ønsker fra såvel nuværende som nye brugere. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang husene formår at tiltrække den nævnte målgruppe, eftersom der ikke indsamles information om brugernes alder eller køn. Husene forsøger kun i begrænset omfang proaktivt at tiltrække nye brugere. Med undtagelse af annonceringen i de lokale medier er informationsaktiviteterne primært henvendt til de brugere, som allerede kommer i husene, og derfor er der flere borgere i lokalområderne, der ikke kender til husene og de mange muligheder, som de rummer. For at tiltrække nye brugere er det derfor væsentligt, at husene bliver kendte og anerkendte aktører i lokalområderne. Husenes mulighed for at tiltrække nye brugere er at iværksætte en informationsindsats, der når ud til alle dele af lokalsamfundet, og som spreder de mange gode budskaber om husene. Det kan foregå gennem de lokale medier, som husene i vidt omfang allerede anvender. Stort set alle huse har annoncer og artikler i lokalaviser, som informerer om aktiviteterne for den kommende uge, men der er behov for at give borgerne en mere generel information, der fortæller om husenes forskellige profiler og deres anvendelsesmuligheder. Der bør derfor bringes artikler i aviserne, som informerer læserne om deres lokale kultur- eller medborgerhus. Artiklerne skal fokusere på: At det er brugernes huse, og at der er gode muligheder for at præge aktivitetsudbuddet.

Kapitel 1: Kulturelle tilbud til alle Side 19 At brugerne kan benytte husene, når de vil dyrke fritidsinteresser, arrangere eller gå til kulturelle aktiviteter eller blot mødes med medborgere. At husene er åbne for alle aldersgrupper samt både enkeltbrugere og foreninger. At husene har mange faciliteter, og hvilke muligheder for kulturelle arrangementer det giver. Artiklerne kan for eksempel indeholde interviews med bestyrerne, som beskriver husenes formål, målsætning og målgrupper samt giver eksempler på de forskellige aktiviteter, der foregår i husene. Der kan ligeledes bringes interviews med brugere, som kan fortælle historier og give eksempler på, hvorfor de kommer i husene, og hvordan de oplever muligheder, aktiviteter, faciliteter, service og atmosfære. Omtalen i de lokale medier kan suppleres med udsendelse af informations- og nyhedsbreve til de dele af bydelenes foreninger, som ikke i forvejen benytter husenes faciliteter. Brevene kan have samme indhold som artiklerne i lokalaviserne og dermed gøre foreningerne opmærksomme på, hvilke muligheder de har for at henlægge deres aktiviteter til kultur- og medborgerhusene. Endelig kan husenes medarbejdere og bestyrelser opfordre både enkeltbrugere og foreninger til at bruge deres personlige netværk som informationskilde. De nuværende brugere kan videregive deres personlige erfaringer og oplevelser med at komme i husene, og på den måde fungere som ambassadører. De potentielle brugere skal ligesom de nuværende brugere have lejlighed til at komme til orde, når husenes aktivitetsudbud skal diskuteres. Det vil de få mulighed for, når de begynder at komme dér og får kendskab til de muligheder, der er for at præge husenes virke. For at aktivitetsudbuddet kan tilrettes efter, hvad der rører sig uden for husene, kan de potentielle brugere ligeledes blive inviteret til dialogmøderne i husene. Dermed får både nuværende og nye brugere mulighed for at få indflydelse på, hvad der skal ske i husene. Selvom informationsindsatsen er omfattende og dækker hele bydelen, er det naturligvis ikke givet, at alle borgere vil opsøge kultur- og medborgerhusene. Det er kun dem, der aktivt søger efter faciliteter til deres fritidsaktiviteter, eller som ønsker at komme til kulturelle arrangementer, som vil have interesse i at bruge husene, og det betyder ikke nødvendigvis, at alle aldersgrupper vil blive tiltrukket. Der er for eksempel ingen af husene, som har ret mange brugere i alderen 15 24 år, og meget tyder på, at de unge i den alder ikke er interesserede i at dække deres behov for kulturelle oplevelser ved at komme i kultur- og medborgerhusene. Det vil en omfattende informationsindsats formentlig have vanskeligt ved at ændre på. 1.5. Metodeapparat Bestræbelserne på at fastholde nuværende og tiltrække potentielle brugere kan udmøntes i jævnlige brugerundersøgelser, som husene selvstændigt gennemfører. Hensigten er, at personale og bestyrelser jævnligt kan opnå viden om, hvem husenes brugere er, og hvad deres ønsker og behov til aktiviteter, faciliteter og serviceniveau er. Undersøgelserne skal gennemføres lokalt for hvert enkelt hus, og de kan gennemløbe to faser, som beskrives i det følgende.

Side 20 Hvad mener brugerne om Københavns Kommunes kultur- og medborgerhuse? Fase 1: Hvem er husenes brugere? Brugerundersøgelserne kan gennemføres som paneldiskussioner med udvalgte brugere, som afspejler brugergrupperne. Selvom medarbejderne har et stort kendskab til brugerne, kan det være nødvendigt at supplere denne viden med at indsamle faktuelle oplysninger om dem, som kommer i husene Det er nødvendigt, at husene indsamler mere information om: Brugernes køn og alder Hvilke aktivitetstyper brugerne kommer til Hvor ofte brugerne kommer i husene Fordelingen mellem enkeltbrugere og foreningsbrugere Indsamlingen kan foregå ved, at husene gennem en periode på for eksempel en måned beder alle, der kommer i huset, om anonymt at udfylde et skema, der giver information om de ovennævnte temaer. Husenes medarbejdere kan udlevere skemaet til formændene for de foreninger, som kommer i husene og give dem en vejledning i, hvordan de skal udfyldes. Formændene skal derefter anmodes om at uddele og indsamle skemaerne, når foreningerne mødes. Enkeltbrugerne kan få skemaerne udleveret, når de kommer i husenes værksteder, i caféerne eller når de henvender sig til husenes personale. Hvis der er behov, kan medarbejderne hjælpe brugerne med at udfylde skemaet. Bilag 1 indeholder et udkast til et sådant skema. Skemaet kan endvidere udvides til også at være målrettet potentielle brugere. Når husene afholder særlige arrangementer, som tiltrækker brugere, der ellers ikke kommer i husene, kan personalet uddele skemaer, som udover de ovennævnte områder også kan indsamle information om, hvor borgerne dyrker deres fritidsinteresser eller går til kulturelle aktiviteter henne. På den måde kan der gives en pejling på, hvor de borgere, som ikke kommer i husene, søger hen for at få opfyldt deres behov for kulturelle oplevelser. Skemaerne kan for eksempel uddeles ved husenes højtidsarrangementer eller ved større begivenheder, som for eksempel Copenhagen Jazz Festival, som flere huse lægger faciliteter til. Husene kan ligeledes tilbyde en form for medlemskab i husene, hvor brugerne skal opgive samme type oplysninger, som skemaerne indeholder. Det vil løbende give husene information om, hvem deres brugere er. Som en del af medlemskabet kan husene for eksempel tilbyde brugerne at få tilsendt nyhedsbreve med månedsprogrammer, invitationer til særlige arrangementer samt hurtig information om aktiviteter og arrangementer. Hensigten med at indsamle oplysninger om brugerne er at få en række faktuelle oplysninger om de brugere, de enkelte huse tiltrækker. Den viden, som husene får, kan sammen med den store viden, som husenes medarbejdere har om brugergrupperne, danne baggrund for udvælgelsen af brugere i paneldiskussionerne, da deltagerne skal afspejle brugergrupperne. Panelerne bør bestå af 10 personer, så der kommer bredde i diskussionerne. Derudover bør formanden for brugerbestyrelsen samt husets daglige leder deltage, hvor sidstnævnte kan fungere som mødeleder. Fase 2: Paneldiskussioner Formålet med paneldiskussionerne er at give et øjebliksbillede af brugernes tilfredshed med husenes aktiviteter, faciliteter, serviceniveau, informationsaktiviteter samt mulighederne for at få indfly-