Fuld fokus på grænselandet og Sydslesvig

SYDSLESVIGMAGASIN

Fuld fokus på grænselandet og Sydslesvig

Lejrskoleophold på Skipperhuset i i Tønning Et lejrskoleophold på Skipperhuset i Tønning giver enestående Et lejrskoleophold på Skipperhuset i Tønning giver enestående muligheder for at berige biologi-, geografi -, sprog- og historieundervisningen. muligheder for at berige biologi-, geografi -, sprog- og historieundervisningen. Huset var tidligere skipperskole ind til midt i 1800-tallet var Huset var tidligere skipperskole ind til midt i 1800-tallet var Tønning og København de eneste steder, man kunne tage en Tønning og København de eneste steder, man kunne tage en dansk navigatøruddannelse Men tilhører nu det danske mindretal i Sydslesvig. dansk navigatøruddannelse Men tilhører nu det danske mindretal i Sydslesvig. Det ligger ved den gamle havn i Tønning en gammel købstad Det ligger ved den gamle havn i Tønning en gammel købstad på bredden af Ejderen cirka 75 kilometer fra grænsen ved på bredden af Ejderen cirka 75 kilometer fra grænsen ved Frøslev. Frøslev. Med udgangspunkt i Skipperhuset kan man udforske marskens Med udgangspunkt i Skipperhuset kan man udforske marskens og vadehavets natur og kultur. Grænselandets sproglige og og vadehavets natur og kultur. Grænselandets sproglige og kulturelle mangfoldighed og landsdelens danske mindretal der kulturelle mangfoldighed og landsdelens danske mindretal der er sprællevende, men også har en spændende historie. er sprællevende, men også har en spændende historie. Sydslesvigsk Forening hjælper gerne med at formidle kontakter i forbindelse med ophold Sydslesvigsk Forening hjælper gerne med at formidle kontakter i forbindelse med ophold på Skipperhuset. på Skipperhuset. Overnatningskapaciteten er 34 elever og 4 lærere. Overnatningskapaciteten er 34 elever og 4 lærere. Pris: DKK 210,- pr. person pr. dag, inkl. 3 måltider. Pris: DKK 210,- pr. person pr. dag, inkl. 3 måltider. Og inklusive transport fra grænsen til Tønning. t/r. Og inklusive transport fra grænsen til Tønning. Booking og nærmere oplysninger Booking og nærmere oplysninger Kerstin Pauls Kerstin Pauls tlf. +49 (0) 4861 5493 tlf. +49 (0) 4861 5493 Mail: kerstin@syfo.de Mail: kerstin@syfo.de www.syfo.de www.syfo.de

Juni 2015 Udgiver: Flensborg Avis Ansv. Chefredaktør: Jørgen Møllekær Redaktion: Jens A. Christiansen, Bernd Engelbrecht, Peter Hansen, Viggo Jacobsen, Jens Nygaard. Layout: Trine Nørhaven-Hansen Trykt på miljøcertificeret papir. Sydslesvigsk Forening Dansk Generalsekretariat Norderstraße 76 24939 Flensburg Post til: Postfach 2664 24916 Flensburg Telefon: +49 (0) 461 14408 122 info@syfo.de Sydslesvig Magasin Sydslesvig Magasin er et fællesprojekt mellem Sydslesvigsk Forening, det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Flensborg Avis, der er mindretallets dagblad, Dansk Kirke i Sydslesvig og Sydslesvigs Danske Ungdomsforeninger. Magasinet bliver sendt til en række beslutningstagere og meningsdannere i Danmark. Vi stræber efter at lave et magasin, der giver danske i Danmark et billede af vilkårene for de danske i Tyskland. www.syfo.de www.fla.de www.sdu.de www.dks-folkekirken.dk

4 Slesvig-Holstens justitsminister er dansk Efter landdagsvalget i 2012 kom mindretalspartiet SSW i regering. For første gang blev en dansksindet minister i Slesvig-Holsten. 16 Børn skal have syn for sagen Når unge har besøgt Sydslesvig er det langt lettere at få dem til at interessere sig for mindretallet og dets historie. 6 Sådan oplever en tilflyttet dansker Sydslesvig En erfaren og en nyankommen rigsdansker reflekterer over deres møde med Sydslesvig og mindretallet 20 Vi er ofte nødt til at lappe Det kniber med midler til at vedligeholde SSFs bygningsmasse. Forsamlingshusene er en nødvendighed, men de lider under pengemanglen. Ofte gribes der til lappeløsninger. 8 Læreruddannelsen er en net historie Man kan bo i Flensborg og læse til lærer i Haderslev. Det er en fordel for travle mødre. 23 Haderslev eller Hadersleben I foråret rejstes en debat om byskilte med både dansk og tysk tekst i Sønderjylland. Den blussede op, da Haderslevs borgmester lod et sætte op. 10 Derfor vil de gerne finde Sydslesvig Bertel Haarder, Henrik Dam Kristensen, Christine Antorini og Benny Engelbrecht fortæller om deres forhold til Sydslesvig. 25 Mindretallenes hus mangler midler Det skorter ikke på sympatierklæringer om projektet Mindretallenes hus. Men det kniber med kontanterne til at realisere det. 3

Dansk minister i tysk regering Slesvig-Holstens justits-, kultur og europaminister er dansksindet sydslesviger, og ser sit ministerhverv som en naturlig del af det danske mindretals ligestilling. Af Peter Hansen Jeg er jo ikke dansk minister i den forstand, siger Anke Spoorendonk. Jeg er minister, fordi SSW er med i en koalitionsregering. Det er langt fra hverdagskost, at en repræsentant for et nationalt mindretal får en ministerpost i en tysk delstat. Selv ser hun ikke nogen modsætning idet. - Vi forlanger ligestilling for mindretallet. Til det hører også, at vi tager medansvar og deltager i det politiske liv, siger ministeren. Sydslesvigsk Vælgerforening, SSW, er de danske og frisiske mindretals politiske parti. Det har bortset fra en enkelt valgperiode været repræsenteret i det slesvig-holstenske parlament, Landdagen, siden det blev stiftet i 1948. Mindretal sikrer flertal I 2012 blev SSW for første gang del af en slesvig-holstensk regering, sammen med socialdemokraterne og de grønne. - I den situation betød tage ansvar at gå med i regeringen. Det var et stort skridt at tage, men et nødvendigt skridt, når vi også ville kunne bruge vore mandater til noget, fast- Den danske og tyske udenrigsminister, Slesvig-Holstens ministerpræsident og Anke Spoorendonk ved fejringen af 60-året for Bonn-København-Erklæringerne. Foto: Cornelius von Tiedemann, Der Nordschleswiger 4

slår Anke Spoorendonk. SSW har tidligere været tungen på vægtskålen i den slesvig-holstenske landdag. Efter landdagsvalget i 2005 var hverken SPD- Grønne eller CDU-FDP i stand til selv at mønstre et flertal. - Vi var klar til at støtte en rød-grøn mindretalsregering, men da SPDs kandidat til ministerpræsidentposten skulle vælges i Landdagen, fik hun alligevel ikke flertal, husker Anke Spoorendonk. Et medlem fra et af de to regeringspartier stemte imod sin egen kandidat. Muligvis fordi koalitionen ville være afhængig af et parti, som ikke var del af regeringen. - Mndretalsregeringer er sjældne i Tyskland. Tysk politisk kultur er, at en regering skal have sit eget flertal, siger Anke Spoorendonk. Mindretal er en del af helheden Hun ser sig selv først og fremmest som dansksindet sydslesviger, men mener, at det politiske engagement er en naturlig følge af den identitetsfølelse. - Politisk arbejde er en del af det at være dansk syd for grænsen, siger ministeren. SSW har ofte måttet kæmpe for at få anerkendt, at partiet er en ligeberettiget del af slesvig-holstensk politik. Som mindretalsparti er det undtaget fra den fem-procents spærregrænse, der ellers gælder ved valg til Landdagen. Men det er fastslået, senest af forfatningsdomstolen, at undtagelsen er berettiget og at den ikke rokker ved mandaternes fuldgyldighed. - Og som fuldgyldigt medlem af Landdagen må man også tage del i en regering, når det er det, der skal til, siger Anke Spoorendonk. For hende er regeringsdannelsen også et tegn på, at ligestillingen i Slesvig- Holsten er nået et skridt videre, lige som den er med til at fremme den yderligere. - Jeg mærker, at SSW og mindretallet nyder en helt anden respekt blandt Til ligestilling hører også at tage ansvar. flertalsbefolkningen nu, siger ministeren. Men erkender dog, at man som magthaver måske af og til bliver behandlet som sådan. Det er jo også en del af tysk politisk kultur. Forhandle med Danmark De tyske delstater Länder har et vist mandat til at indgå selvstændige aftaler med nabolande om for eksempel kulturudveksling, erhvervsudvikling, samarbejde om sundhedsvæsen. Som minister repræsenterer Anke Spoorendonk Slesvig-Holsten i forhandlinger med såvel andre tyske delstater som med Danmark. Og nok er SSW mindretallets politiske repræsentation, men regeringen er hele Slesvig-Holstens. Danske, tyske, frisere, roma og sinti. - Jeg er dansk, men jeg lever altså i 5 Slesvig-Holsten og har derfor ingen problemer med at repræsentere landet, siger Anke Spoorendonk. Kendskab fremmer processen Om end indholdet er det samme og om end det politiske bagland i sådanne situationer ikke er partiet eller mindretallet, men regeringen, kan repræsentationen dog antage andre former, når det er Anke Spoorendonk og ikke en ministerkollega fra SPD eller De Grønne, der møder op. - Det er naturligvis en stor fordel at kunne sproget og at kende til dansk politik og historie og politisk kultur, medgiver hun. Anke Spoorendonk har taget sin uddannelse på Københavns Universitet og har også virket som gymnasielærer i den danske hovedstad. Det sker, at hun har en embedsmand, der ikke kan dansk, med til møde med en dansk politiker, der ikke kan tysk. - Så må vi holde mødet på engelsk. Det kan godt føles lidt kunstigt, når man ellers kan tale dansk med den ene og tysk med den anden, siger Anke Spoorendonk. Og det er bestemt ikke nødvendigt, at gøre det klart for de danske repræsentanter, at de altså forhandler ikke med SSW men med Slesvig-Holsten. - De ved godt, at en slesvig-holstensk politiker repræsenterer hele delstatens befolkning, siger Anke Spoorendonk. Med tre ressortområder kommer der en del sager over Anke Sporendonks ministerskrivebord. Foto: Peter Hansen

Mødet med Sydslesvig En tilflytters refleksioner 37 år efter at mødet begyndte. Det er endnu ikke slut. Af skoleinspektør og SSF-kulturudvalgsmedlem Knud Ramm-Mikkelsen Skoleinspektør Knud Ramm-Mikkelsen ved indvielsen af den ny legeplads på Cornelius Hansen- Skolen i 2013. Foto: Martina Metzger I 1978 flyttede min daværende kæreste, min nuværende ægtefælle, til Flensborg. I løbet af året fulgte jeg efter, og vi begyndte at opdage og leve livet i Flensborg, Sydslesvig og Tyskland. Min forkundskab til området var, som for sikkert mange andre nordvestjyder, ret begrænset. Min opvækst på Nr. Nissum Seminarium tæt ved Limfjorden og Lemvig havde dog givet mig enkelte berøringsflader med Sydslesvig. Af og til var der studerende på både seminarium og HF, der kom fra Sydslesvig, og af og til var der studerende med mod på tilværelsen og eventyr i blodet, der søgte og fik stillinger syd for grænsen. Formaliteterne fyldte Det første år efter en flytning fyldes ofte med praktiske gøremål. Tilmelding på rådhuset, omregistrering af den medbragte bil, fremskaffelse af skattekort med meget mere fyldte de første måneder. Mødet med de mange anderledes regler og åbningstider hos de offentlige myndigheder, stempler i den rigtige rækkefølge samt det lidt besværlige sprog, gjorde, at man til tider tvivlede på det rigtige i at søge udfordringerne uden for landets grænser. Men det første år overlevede vi og pludselig er der gået 37 år. Mødet med mindretallet skete naturligvis først og fremmest via arbejdspladsen, skolen, hvor gode kolleger sørgede for, at vi blev introduceret til livet i Sydslesvig. Vore venner og bekendte var og er den gode blanding af rigsdanskere, sydslesvigere og folk med ren tysk baggrund. To sprog i en samtale Vi oplevede blandede ægteskaber, hvor den ene talte dansk og den anden tysk, og vi lærte at blande sprogene efter forholdene. Hvem vi kunne tale dansk eller tysk 6 med, og der, hvor der var en blanding af det hele, og så de ikke få tilfælde, hvor vi kunne tale dansk, og samtalepartneren talte tysk. Vi lod os hurtigt indfange af det rige kulturliv i Sydslesvig. De første år var vi med i Torsdagskoret, og medlemsskabet i SdUs Musikudvalg med både Amatør Grand Prix i Idrætshallen og professionelle koncerter spredt ud over hele Sydslesvig i samarbejde med Musik og Ungdom, gav store oplevelser. Mødet med flertalsbefolkningen skete i de første år noget langsomt og tøvende, men som skoleinspektør på én af de lidt større skoler i Flensborg kommer kontakten automatisk. Specielt de senere år har der været en god og fortrolig kontakt til tyske kolleger og diverse institutioner i byen. At vi på Cornelius Hansen-Skolen, som den første danske skole, i 2008 fik en skolesocialrådgiver stillet til rådighed af kommunen, har i den sammenhæng været af stor betydning. Lærte lokale skikke Efter så mange år i et område, som vi er kommet til at holde virkelig meget af, er det klart, at vi langsomt, men sikkert overtager vaner og skikke, som vi ikke kendte tidligere. Mange af vore niecer og nevøer i Danmark har fået en Schultüte, når de begyndte i skolen, ligesom påskeharen er en fast gæst hos en stor del af familien. Vi har lært at sætte stor pris på Erbsensuppe, matjessild eller Sauerfleisch med brasede kartofler, og vi glæder os som små børn til aspargessæsonen begynder med helt friske asparges fra nærmeste omegn, gerne serveret med Katenschinken. At én af verdens bedste øl, Flensburger Pils og den lokale snaps passer fortrinligt til de fleste af retterne, gør kun nydelsen endnu større. Efter 37 år i grænseområdet, er der stadig masser af oplevelser i vente.

Ny i Sydslesvig Her er det danske et aktivt tilvalg Af journalist Ina Grønvig, Flensborg Avis børnesider zejt-ung Jeg kan snart fejre et års jubilæum som udlandsdansker. Og der er en hel særlig ting, jeg har lagt mærke til. Både hos mig selv og mine meddanskere. Vi er pokkers nationale, når vi bor uden for landets grænser. Jeg har to Danmarks plakater i min lejlighed og en med Odense. Jeg skulle jo nødigt glemme, hvor jeg kommer fra. Og så bare det, at vi befinder os i Sydslesvig. Ikke Tyskland. Der er nemlig mere danskhed forbundet med ordet Sydslesvig. Jeg var i kirke i Danmark forleden. Kordegnen sang i et leje, hvor ingen kunne være med. Så det var der ingen, der var. Det fik mig til at tænke på, da jeg var i kirke i Flensborg. Her sang alle med. Alle. Og det var fantastisk. Det viser mig, at man bare så gerne vil danskheden hernede. Jeg har min daglige gang i Flensborg. Eller mini-danmark, som jeg plejer at sige til mine venner i Danmark. Jeg havde en forventning om, at når jeg kom herned, så ville jeg blive bragende god til tysk. Jeg ville jo være tvunget til at tale det. Det kom alligevel bag på mig, at jeg kan komme igennem en hel uge, hvor de eneste tyske ord, jeg siger, er hallo og danke. Det bedste ved den her nationalfølelse, som mange mindretalsdanskere render rundt med, er det sammenhold, vi har. Vi har noget til fælles, idet vi føler os danske. Og det gør, at man som ny føler sig utrolig velkommen. I Sydslesvig, i mini-danmark. Ina Grønvig skriver børnesider I Flensborg Avis. Foto: Lars Salomonsen Jeg kan komme gennem en hel uge næsten uden at tale tysk. 7

Turen over grænsen falder dem naturligt Kirsa Wings og Tina Toft Kromann bor i Flensborg og er netstuderende i Haderslev. Af Marc Peetz Af og til skal man ikke køre langt for at få et lidt mere nuanceret syn på sin egen verden og den rytme, man til dagligt befinder sig i. Kirsa Wings og Tina Toft Kromann bor begge i Flensborg, men har en vidt forskellig baggrund. Tilfælles har de, at de læser til lærer på UC Syd i Haderslev og at de har valgt netstudiet, frem for at sidde på skolebænken hver dag. Kirsa Wings er 33 år, og har allerede afsluttet en uddannelse. - Jeg har arbejdet som sygeplejerske og sundhedspædagog, siger hun. Kirsa Wings har sine grunde til at tage uddannelsen netop i Haderslev: - Jeg har altid savnet noget dansk i Danskere er mindre autoritetstro og mere kritiske. min tyske arbejdshverdag, efter at jeg havde fået min eksamen på Duborg-Skolen, siger hun. Tina Toft Kromann kommer derimod fra Danmark. Hun er født og opvokset i Nordjylland, men har i ti år boet i Flensborg sammen med sin mand og to børn. Hun savner ikke det danske, men påpeger, at muligheden, for at hendes to børn opvokser tosproget, er enestående. - Og for at komme tilbage i arbejdslivet valgte jeg så at læse til lærer, siger hun. Fjernstudie passer til familieliv Kirsa Wings er mor. Det kan fint kombineres med et netstudie. Børnene får deres godnathistorier alligevel. Foto: Maik Wings At det for begge endte med at blive netstudie, synes de er helt naturligt. Både Kirsa og Tina påpeger, at det blandt andet hænger sammen med, at de også har en hverdag derhjemme, som skal passes. Per semester skal de studerende tre gange møde op i Haderslev. Altså tre gange for hvert fag. Alt andet foregår på nettet. Opgaverne, som skal løses, bliver stillet og bagefter sendt via nettet. På UC Syd henvises der til, at det i den forbindelse er et vigtigt hjælpemiddel, at man finder sig en studiegruppe, som man kan samarbejde og løse opgaverne med. Det medfører, at til dels vidt forskel- 8

lige kulturer støder sammen, som det især er tilfældet for Kirsas vekommende. Man kan se sig selv udefra Det er mere sproget end kulturen, der gør forskellen. Jeg taler, det vi hos os kalder sydslesvigsk, det vil sige, at jeg blander en del tyske ord ind i de danske sætninger, siger hun. Men det har også betydet, at hun på den måde har kunnet se på sit eget univers med en vis afstand. - I forbindelse med netstudiet og de samtaler og diskussioner vi har på seminariet, er jeg blevet mere bevidst om tysk kultur og alle de gode ting som personer og værdier, den faktisk ligger inde med. Det har især været i filosofiske fag, jeg har fundet frem til den indsigt. Det har været spændende at se på sit eget land»udefra«, siger den 33-årige mor til to. Danske Tina Toft Kromann fastslår, at hun helt klart ser sig som dansker og at det fra starten var klart, at hun skulle læse i Danmark, hvis hun igen skulle begynde på en uddannelse. Åbner flere muligheder Men hun henviser også til, at hun lært mere om det danske ved hjælp af den tyske kultur hun lever i og til dels så også oplever i sit studie. - Jeg oplever ofte, at vi som danskere er mindre autoritetstro end tyskere, og at vi er langt mere kritiske og stiller flere krav, siger hun. Både Kirsa og Tina regner med at blive færdige med deres studier 2018, men lader det begge stå åbent, hvor de så senere gerne vil undervise. - Jeg er åben overfor alle muligheder og kan arbejde enten på den danske side af grænsen eller i Flensborg. Jeg har jo muligheden for at vælge, siger Tina Toft Kromann. Kirsa har det på samme måde. - Der er jo lang tid, før jeg er færdiguddannet. Jeg kan både forestille mig at arbejde nord for den dansk-tyske grænse, lige så meget som jeg kan forestille mig, at arbejde i Sydslevig. Det må tiden vise, der er jo mange muligheder på begge sider af grænsen, siger hun. Tina Toft Kromann stammer fra Danmark og var helt klar på, at en eventuel uddannelse skulle tages der. Men hun har mand og børn i Flensborg og kan ikke bare flytte. Foto: Marc Peetz Jeg har altid savnet noget dansk i min tyske arbejdshverdag 9

Livsbekræftende årsmøder i Sydslesvig Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har været til dansk årsmøde i Sydslesvig flere gange. Af Bernd Engelbrecht - Blandt andet som minister i 2012, hvor jeg var med i optoget og friluftsmødet i Slesvig by. Det var et særligt årsmøde, fordi SSW havde haft et historisk godt valg og kom med i regeringen, husker Antorini Hun kommer gerne igen - og medbringer også visse forventninger: - Det er livsbekræftende at komme til årsmøderne. De viser, hvor velfungerende grænsesamarbejdet er med stor respekt for mindretallene i Sønderjylland og Slesvig, og at vi har et dansk fællesskab, vi holder af, siger Christine Antorinil. Når hun kommer til årsmøderne, oplever hun lutter glæde og positiv opmærksomhed mellem alle deltagere og de mange borgere, tyskere som danskere, der følger optogene, talerne, musikken og de øvrige kulturelle arrangementer. Christine Antorini er helt på det rene med, at det er et moderne dansk mindretal, hun møder: - Jeg er sikker på, at sydslesvigerne vil blive ved med at holde fast i deres danske rødder. Men samtidig benytte den ekstra kulturelle kapital, de har, til at være brobyggere mellem det bedste på tværs mellem Danmark og Tyskland. Undervisningsministeren er også sikker på, at de gode danske undervisningstilbud på grundskole og gymnasieniveau, vi har syd for grænsen, er med til at uddanne og danne virkeligt dygtige unge fra det danske mindretal også i fremtiden. Glæder sig over ungdommen Hun er glad for mødet med de sydslesvigske unge og ser dem som en merværdi for Danmark: - Sydslesvigernes tilknytning til Danmark er fortsat stærk. For eksempel vælger langt hovedparten af de unge studenter at læse videre i Danmark, og mange ender med at blive boende, når de har færdiggjort deres studier. Det danske mindretal i Sydslesvig står på den danske finanslov med over 500 millioner kroner. - De penge er givet godt ud, understreger ministeren, der står for hovedparten af Sydslesvig-bevillingen. - Bevillingen sikrer, at mindretallet har mulighed for at leve en så tidsvarende dansk hverdag som muligt, med alt hvad det indebærer af vuggestuer, børnehaver, skoler, kulturtilbud. Netop fordi mindretallet har denne mulighed, har vi i dag et grænseland, som er en rollemodel for andre regioner i Europa. Mindretallets fremtid sætter Christine Antorini ikke spørgsmålstegn ved: - Jeg er overbevist om, at mindretallet fortsat vil spille en aktiv rolle i at forme sin fremtid, sådan som vi også så det, da vi for nylig forhandlede os frem til en justeret karakteromregning for de danske mindretalsskoler i Sydslesvig, siger ministeren. Christine Antorini talte i Slesvig i 2012. Foto: Martina Metzger 10

Glæden ved det velkendte - og dog Skatteminister er glad for såvel det kendte som for mindretallets stadige udvikling. Af Bernd Engelbrecht At komme til dansk årsmøde i Sydslesvig - og han er kommet der mange gange - er at glædes ved det velkendte og møde glæden ved det danske, siger en repræsentant for de yngre danske politikere, den sønderjyske skatteminister Benny Engelbrecht. Han genkender mange ting, når han kommer til Sydslesvig, og hans forventninger indfries hver gang. Det fortæller han også gerne de ministerkolleger, der endnu ikke har et indgående kendskab til det danske mindretal i Sydslesvig - Jeg har haft mange gode oplevelser i mødet med ikke mindst de unge sydslesvigeret, siger Benny Engelbrecht. Nogle af dem har han siden mødt i andre sammenhænge inden for uddannelse eller erhvervsliv i Danmark. - De udfordrer ens holdninger, siger ministeren. Brobyggere Benny Engelbrecht bliver ikke træt af at fremhæve mindretallenes rolle som brobyggere i grænselandet. - Kultursamarbejdet på tværs af grænsen, for eksempel med Folk-Balticafestivalen, kan man for en hel dels vedkommende takke de nationale mindretal for, mener Engelbrecht, der ikke er nervøs for at sige, at mindretallene ikke blot skal huskes men opdages som en styrke. Benny og de unge sydslesvigere søger at finde svar på spørgsmål som, hvad det vil sige at være dansk i 2015. Ikke nemt og entydigt at svare på. - Mindretallet bliver ved med at udvikle sig. Det er ikke nogen dansk kolonihave, siger han. Sammenligner med østgrænse At det officielle Danmark gennem sine holdninger og ret så massive menneskelige og økonomiske støtte til både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland mindretalspolitisk er et forbillede i Europa og hele verden er i den grad præsent for Benny Engelbrecht. - Potentialet for kulturel som økonomisk vækst i det dansk-tyske grænseland, er stort, siger han. Det har, mener ministeren, de nationale mindretal en betydelig del af æren for. - Potentialet er ligeledes stort i Femern-grænseregionen, men der må man klare sig uden mindretal, og det kan mærkes, siger Engelbrecht. Om det danske mindretal er de 500 millioner kroner værd, som den danske stat hvert år giver i støtte, er ikke noget tema for Benny Engelbrecht. - Når det gælder mindretallene, skal der ikke diskuteres afkast, siger han. Mindretallet er ingen kolonihave. Benny Engelbrecht er en hyppig gæst på de danske årsmøder. Her taler han ved friluftsmødet i Tønning i 2013. Foto: Silke Weinzierl-Hancke 11

Imponeret hver gang Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, en kort overgang formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, er en intim kender af Sydslesvig og det danske mindretal. Af Bernd Engelbrecht Henrik Dam Kristensen har deltaget i de danske årsmøder i Sydslesvig flere gange; sidste år i årsmødet på Slesvighus. For ham er det en positiv oplevelse hver gang: - Jeg bliver hver gang imponeret over det danske mindretals vilje til - og vedholdenhed i - at værne om den fælles historie, kultur og tradition. Jeg bliver også hver gang mindet om, at sameksistensen mellem flertalsbefolkning og mindretal i det dansk-tyske grænseland er et forbillede, siger Henrik Dam Kristensen. Det forbillede kan, mener han, inspirere andre mindretal i Europa men også inspirere det store fællesskab i EU. Ministeren lægger ikke skjul på, at han også har forventninger, når han drager til dansk årsmøde: - Jeg forventer at blive bekræftet i, at danskheden i Sydslesvig lever i bedste velgående, og blive imponeret over jeres engagement i den danske dagligdag i Sydslesvig. Det gælder lige fra indsatsen i de danske skoler og børnehaver til engagementet i foreninger, organisationer og kirken, siger Henrik Dam Kristensen. Et lysende eksempel Adspurgt om det danske mindretals rolle i grænselandet - og i dagens Danmark siger ministeren, at han først og fremmest tænker, at det danske mindretal er det gode eksempel og håb for mange mindretal rundt om i verden. Det mener ministeren - er beviset på, at man med den gode vilje og vedholdenhed kan leve under samme himmel, også selvom horisonten er forskellig. - Jeg synes faktisk, der er en stor politisk bevidsthed om, at den danske stat med sin støtte til det danske mindretal og det tyske mindretal i Sønderjylland er et forbillede i Europa, ja for den sags skyld i hele verden, når det gælder aktiv og engageret mindretalspolitik, siger Henrik Dam Kristensen. Om det så også er udbredt til hele den norddanske befolkning, ved han ikke. - Men det håber jeg, for det er absolut noget, vi i fællesskab kan være stolte over. Henrik Dam Kristensen er ikke i tvivl om, at mindretallet er de godt 500 millioner kroner værd, det få i årligt tilskud fra Danmark. - Det viser resultatet. Med indsatsen helt tilbage fra Bonn-København erklæringerne i 1955 og frem til i dag, har vi sikret, at mindretal og flertal kan leve i fred og fordragelighed. Vi har sikret, at mindretal og flertal på begge sider af grænsen har bevæget sig fra et mod hinanden, over et ved siden af hinanden til at være med hinanden., siger Henrik Dam Kristensen. Beskæftigelsesministerens vurdering af mindretallets fremtid lyder nemt og ligetil: - Jeg håber, fremtiden er som nutiden. At vi forsat har mindretal, der har lyst og vilje til at værne om vores fælles historie, kultur og tradition. Henrik Dam Kristensen på Årsmøde-talerstolen i Harreslev. Foto: Manfred Bauch 12

Mindretallet skal tale med én stemme Bertel Haarder har været til utallige årsmøder i Sydslesvig. Af Bernd Engelbrecht Folketingets første næstformand Bertel Haarder, sønderjysk fuldblodspolitiker på Christiansborg, har taget imod invitationen til de danske årsmøder i Sydslesvig 19.-21. juni under mottoet Find Sydslesvig. Han tilhører den kreds af danske politikere, der ikke behøver lede så længe for at finde Sydslesvig. Han ved om nogen i dansk politik, hvor Sydslesvig ligger. Er Fyn pengene værd? Livet igennem har han med sympati og gennem sin sønderjyske opdragelse og opvækst fulgt udviklingen i det dansk-tyske grænseland i og det danske mindretal i Sydslesvig. Bertel Haarder har været til dansk årsmøde i Sydslesvig både som barn og ung og som folketingsmedlem - utallige gange, som han selv siger. - Det har altid været en positiv oplevelse, og jeg fik altid noget med hjem, siger han. Af et moderne dansk mindretal forventer han, at det organiserer sig effektivt og taler med én stemme. - Men sidstnævnte kniber det vist med, frygter Haarder Bertel Haarder er sig bevidst om, at det danske mindretals rolle i grænselandet - og i dagens Danmark tidligere var mest front, nu mest bro. - Målet må være at gøre Flensborg - tidligere Danmarks næststørste by - til hovedby for hele det gamle Slesvig. Og at fejre det ved at give grænseregionen det navn, den skulle have haft, nemlig Slesvig/Schleswig. Hvorfor overlade den historiske betegnelse Slesvig til tyskerne, spørger Bertel Haarder Han beklager, at alt for få i Danmark er bevidste om, at staten med sin støtte til det danske mindretal - og det tyske mindretal i Sønderjylland - er et forbillede i Europa, ja for den sags skyld i hele verden, når det gælder aktiv og engageret mindretalspolitik. - Også derfor skal mindretallet tale med én, kraftig stemme, formaner Bertel Haarder Om mindretallet, der på finansloven figurerer med over 500 millioner kroner. hvert år, er pengene værd, er ikke noget spørgsmål for Bertel Haarder. - Den slags kan ikke gøres op i penge. Er Fyn pengene værd, spørger han. Mindretallets fremtid er Folketingets næstformand ikke nervøs for - og dog. - Det kan blive svækket af al den venlighed, det møder sydfra. Men det kan også udnytte denne venlighed til at etablere sig endnu stærkere i hele landsdelens bevidsthed. Det danske er jo i fremmarch. Flensborg er langt mere tvesproget, end da jeg var barn, siger Bertel Haarder. Han har bemærket, at man kan blive betjent på dansk i butikkerne og at mange tyskere går til aftenundervisning i dansk. - Den nordiske model er mere respekteret end nogensinde. Det må mindretallet kunne bruge til at gøre sig selv uundværligt, mener Bertel Haarder. Bertel Haarder til Årsmøde på A.P. Møller Skolen i 2011. Foto: Lars Salomonsen 13

Børn skal have tingene at se Børn skal se. Ellers bliver det for abstrakt, siger Susanne Schmidt. Hun er for femte gang på lejrskole i Sydslesvig med danske skoleelever. Af Peter Hansen - I 1920 blev der holdt folkeafstemning i tre zoner, om man ville høre til Danmark eller Tyskland. Sådan blev mindretallet til, siger Magnus Farkas Pedersen. Han går i 8. klasse på Gåsetårnsskolen i Vordingborg og er på en uges lejrskole på Skipperhuset i Tønning, cirka 90 kilometer syd for Tønder. Eleverne fra Sydsjælland er godt inde i Grænselandets og mindretallets historie og ved også godt, at den ikke slutter i 1920. - Vi vidste godt, at der stadig er nogle hernede, der regner sig for danske, siger klassekammeraten Nikoline Meldola Møller. Men eleverne havde nu ingen illusioner om, at alle i Sydslesvig beherskede det danske sprog, lader Magnus Farkas forstå. Rigtige levende sydslesvigere De har dog mødt nogle sådan helt tilfældigt, uden at det var programsat eller del af et organiseret besøg et eller andet sted. - I går mødte vi nogle ældre mennesker, som talte dansk, i et supermar- 14 Nikoline Meldola Møller foran Marienkirche i Husum. Klar til at gå på opdagelse blandt torveboderne. Foto: Peter Hansen

En sidste shoppingtur i Tønning blev der tid til inden hjemrejsen. Foto: Kerstin Pauls ked i Tønning, siger Nikoline Meldola Møller. Det var ikke nogen lang konversation. Nogle få bemærkninger blev der udvekslet, men deres lærer, Susane Schmidt lader forstå, at det var en oplevelse, der gjorde et stort indtryk på de fleste af børnene. Vel er de på lejrskole syd for grænsen, men en af deres ekskursioner gik faktisk til Sønderjylland. De besøgte Historiecenter Dybbøl og Frøslevlejren. Især Dybbøl gjorde indtryk på Magnus Pedersen. - Det var spændende, især fordi man selv kunne få lov at prøve nogle af tingene, siger han. Begge har de set tv-serien 1864, og synes at Historiecenter Dybbøl bekræfter det indtryk, de fik af 1864-krigen, da de så serien. Skiltedebat og stormfloder Et besøg på Sydslesvigs vestkyst indebærer også et kig på vadehavet, som både kan bruges i biologi- og historieundervisningen. Den del af historien er de to knap så godt hjemme i som mindretallets. De har hørt om diger og stormfloder, men at havet på en enkelt nat kunne forandre landskabet totalt, og endog lægge hele byer øde, er nyt for dem. Debatten om de tosprogede byskilte er ikke nået til Sjælland. I hvert fald ikke til 8. klasse på Gåsetårnsskolen. - Men jeg forstår godt dem, der vil have det, når der nu også bor tyske i Sønderjylland, siger Nikoline Møller. At der er skilte på to sprog, tysk og frisisk nord for Husum anede de ikke. Og de har aldrig hørt om, at der findes et frisisk mindretal og et frisisk folk lige syd for den dansk-tyske grænse. Magnus Farkas har dog bemærket, at Flensborg og Hamborg staves med u på tysk, og har set skilte i Dan- 15 Vi vidste godt, at der stadig er danske syd for grænsen

mark, hvor det står med u, men lader ikke til at mene, det er megen ophidselse værd. Interessen er der Deres lærer, Susanne Schmidt er pænt tilfreds med elevernes interesse for såvel Grænselandet som historie og geografi i det hele taget. - De har en app, hvor man kan gætte byer og lande, og den er ret populær, siger hun. Susanne Schmidt har siden 2001 været på lejrskole i Sydslesvig adskillige gange. Efter hendes opfattelse er der ikke den store forskel på elevernes forkundskaber eller interesse for at sætte sig ind i Grænselandets og mindretallets historie den gang og nu. - De er også i dag ret historieinteresserede. Men interessen for det danske mindretal er mere beskeden, siger Susanne Schmidt. Må starte fra bunden Og det er en interesse, som skolen og lærerne skal vække. Eleverne har den ikke med hjemmefra. - Hvis de ikke havde om det i skolen, ville de intet vide om mindretallet, siger hendes kollega, Claus Helvig Nielsen. Men det er en interesse, der kan vækkes, lige som interessen for det historiske kan skærpes, har Susanne Schmidt erfaret. Ikke alene bidrog tv-serien 1864 til at åbne øjne og øren hos skoleeleverne. Susanne Schmidt oplever også, at ele- Vi mødte nogle ældre mennesker, som talte dansk Morgenmad på Skipperhuset i Tønning. Nikoline Møller lader op til dagens ekspeditioner. Foto: Kerstin Pauls Skiperhuset sørger for solide måltider til lejrskoledeltagerne. Foto: Kerstin Pauls 16

17

Man kan næsten fare vild på torvet i Husum en torsdag formiddag. Foto: Peter Hansen verne bliver langt mere interesseret i alt hvad der har med grænseland og mindretal og vadehav og historie at gøre, når de har besøgt Sydslesvig og oplevet det. Børn skal se - Børn skal se. Ellers bliver det alt for abstrakt og ikke til at forholde sig til, siger hun. Det lader til at være en holdning, der nyder støtte også blandt hendes kolleger i Vordingborg. Halvdelen af skolens 8. klasser har været i Sydslesvig. Susanne Schmidt lægger dog ikke skjul på, at de ændringer, folkeskolen i Danmark har undergået, gør det sværere at finde tid til at komme ordentligt ned i historien om Grænseland og mindretal. I løbet af ugen bliver eleverne ud over turen til Dybbøl og Frøslev budt på et lær-tønning-at-kende-løb, en sejltur på Ejderen, en torvedag i Husum hvor torvehandlen breder sig flere gader væk fra selv torvet. De er ret historieinteresserede 18

Nej, hvor er de flotte! Susanne Schmidt er vild med friske asparges. Og ret imponeret over, at man kan få dem så store, uden at de bliver træagtige og trevlede. Foto: Peter Hansen Sidstnævnte giver så mulighed for at undervise i et stykke kulturhistorie af den mere kulinariske slags. Susanne Schmidt er nemlig lige så begejstret for de friske, hvide asparges, som de indfødte. Hun køber hele tre kilo og er spændt på, hvad eleverne denne gang vil sige til dem. De har ikke altid vakt ubetinget begejstring. I løbet af i år besøger godt 400 danske skoleelever lejrskolen Skipperhuset. 19 Hvis de ikke havde om det i skolen, ville de intet vide om mindretallet

Haderslev eller Hadersleben Tosprogede byskilte skiller vandene både nord og syd for den dansk-tyske grænse. Af Marc Peetz Tosprogede byskilte gør på ingen måde Sønderborg mindre dansk eller Flensborg mindre tysk, men synliggør blot, at vi lever i et grænseland med et stærkt fællesskab og en kulturel forståelse og mangfoldighed, man ikke finder andre steder. Det skal vi ikke være bange for at skilte med. Disse ord kommer fra de radikales folketingskandidat, Stephan Kleinschmidt, der også sidder i Sønderborg Byråd for det tyske mindretals parti, Slesvigsk Parti. Ordene faldt i forbindelse med den igen opblussede debat om tosprogede byskilte i de større sønderjyske byer Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg. Symbolpolitik I Tønder, hvor kommunalpoltikerne i sidste ende stemte imod tosprogede byskilte, kaldte det konservative by- Det er Danmarks mest omtalte skilt. Et tosproget byskilt i Haderslev vakte furore og endte med at blive revet op i nattens mulm og mørke. Foto: Flensborg Avis. 20

rådsmedlem Henning Schmidt det for symbolpolitik. - Vi må nok sige, at det er symbolpolitik. Det er mere kultur end politik, og det har ikke min store interesse, om man gør ene eller andet, siger han. Henning Schmidt tror ikke, det er et spørgsmål, der optager mange almindelige borgere. - Der findes et tysk mindretal, men det er ikke noget, man diskuterer. Det er en naturlig del af livet her i området, som vi aldrig tænker på, sagde Henning Schmidt til Flensborg Avis, der i en rundspørge overvejende fik positiv respons på forslaget, men at man samtidig savnede den absolutte nødvendighed. Behersket tosprogethed syd for grænsen Syd for grænsen er det især Flensborg, som har tosprogede byskilte. Ganske vist kan man i Nordfrisland ligeledes se tosprogede skilte. Men mens man i Flensborg både har dansk og tysk på skiltene, er det tysk og frisisk ude ved vestkysten. I Lyksborg, som i forbindelse med Lyksborg slot, hvor den danske kongeslægt har sin rod, har tætte bånd til Danmark, har det hidtil ikke været på dagsorden, selv om mindretalspartiet SSW sidder med i byrådet. Men på baggrund af den netop opblussede debat, har SSWs gruppeformand Markus Dechange udarbejdet et forslag om at skifte de bestående byskilte ud med tosprogede. - Det kan blandt andet ske ved at man skifter dem ud, som alligevel skal repareres. På den måde ville det være en blid overgang, siger han. Vil hellere have infotavler I slutningen af maj efter magasinets deadline - skulle byrådet tage stilling til forslaget, og som SSW-manden sagde, ville det være spændende at se, hvordan især de store partier ville forholde sig. Borgmester Kristina Franke fremhævede tidligere, at hun ganske vist var åben for ideen, men at hun syntes, at det ville være mere hensigtsmæssigt at får tosprogede informationsskilte, fremfor at der stod Glücksburg og Lyksborg på byskiltene. Derfor må man gå ud fra, at Lyksborgs borgmester næppe vil være så dristig, bare at sætte et tosproget skilt op i byen, for at se, hvordan befolkningen reagerer. Timing og forsoning Det var nemlig det, Haderslevs borgmester, venstremanden Hans Peter Geil, gjorde. - Det skilt skal ned. Det er helt hen i vejret, hvis vi skal til at skilte på tysk. For Sønderjylland er som bekendt en del af Danmark. Og i Danmark taler vi dansk som hovedsprog. Det er et helt tåbeligt tiltag. Samtidig har vi netop mindedes 75-året for besættelsen - så det er mildest talt dårlig timing fra borgmesterens side, skrev Dansk Folkepartis byrådsmedlem Peter Kofod Poulsen i et læserbrev i Flensborg Avis. Poulsen mindede i den forbindelse om, at borgmesteren få uger forinden havde modsat sig tosproget skiltning med lignende argumenter. Avisens chefredaktør Jørgen Møllekær så det derimod som netop det rette tidspunkt, for at stille tosprogede skilte op. - Man kan også indtage det modsatte synspunkt. At vi dermed netop runder et skarpt hjørne i så tilpas afstand af de tidligere dansk-tyske antipatier, at tiden er moden, skrev han i sin leder den 17. marts. Prøveballon skudt ned Haderslevs borgmester, der først var imod, siden viste mod, og sendte prøveballonen op, lod det dog blive ved den ene. Efter at skiltet, som af mange var blevet hilst velkomment, af ukendte gerningsmænd blev revet op og smidt over en hæk, afstod han fra at lade det sætte op igen. Borgmesteren sagde, at han var ærgerlig over, at det blev fjernet, men Haderslevs venstreborgmester H. P. Geil ærgrer sig over, at det ene tosprogede skilt ikke fik lov at være. Foto: Haderslev Kommune syntes, at det var som forventet. - Jeg synes da, at det er ærgerligt, men det er måske ikke så overraskende igen. For det er Danmarks mest Tosprogede byskilte har stor symbolværdi omtalte skilt, sagde H.P. Geil. Hinrich Jürgensen, der er formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, der er det tyske mindretals paraplyorganisation, ærgrer sig over, at Haderslev- Hadersleben-skiltet blev droppet. - Det er trist, at vi ikke er nået længere i 2015-60 år efter København- Bonn-erklæringerne. Byskilte på både dansk og tysk har stor symbolværdi for os som anerkendelse af ligeværdige kulturer i grænselandet, siger Hinrich Jürgensen. 21

Mindretallenes Hus mangler midler Mindretallenes livgivende kraft skal udbredes til hele Europa Af Bernd Engelbrecht Længe har mindretalsunionen FUEV og de to mindretalsorganisationer Sydslesvigsk Forening, SSF og Bund Deutscher Nordschleswiger, BDN sammen søgt at sætte skub i freds- og mindretalsprojektet Mindretallenes Hus i Flensborg klos op ad Flensborghus i Nørregade. Og lidt gang er der da også kommet i foretagendet gennem etablering af tidssvarende mødeog kontorfaciliteter i den gamle købmandsforretning ud mod Nørregade. Men udbygningen af kernen i projektet, det store gamle pakhus i baggården, fattes penge. Målsætningen bag projektet fejler ellers ikke noget. Her skal stridende flertal og mindretal i Europa kunne mødes til dialog, og her skal der indrettes generelt mindretals-informations- og dokumentationscenter. I ord og søndagstaler bakkes ideen op af selveste Tysklands og Danmarks udenrigsministre Frank-Walter Steinmeier og Morten Bødskov, som da de var til 60 års markeringen af Bonn-København erklæringerne sidst i marts i Berlin. De mente endda at ville kunne bruge mindretallenes ekspertise i europæisk politik. Nu skal der ske noget På et møde i Berlin med alle involverede parter den 21. maj - efter dette blads deadline - kom der boller på suppen: Nu skal der arbejdes ihærdigt på at blive delagtiggjort i midler fra særprogrammer om istandsættelse af bevaringsværdige ejendomme. Det går selveste forbundsregeringens mindretalskommitterede Hartmut Koschyk ind for. Kontor- og mødefaciliteterne i Mindretallenes Hus i Flensborg er taget i brug, men istandsættelsen af hovedbygningen, det gamle pakhus i baggården, lader vente på sig. (Foto: Lars Salomonsen) 22

Der er rigeligt at tage fat på, konstaterer SSFs ejendomskonsulent, Michael Oetzmann tv. Foto: FLA Strategier blev lagt og ideer bundtet, da der i maj var møde i tænketanken bag Mindretallenes Hus i Flensborg med repræsentanter for den slesvig-holstenske delstatsregering, Landdagen i Kiel, Sydslesvigsekretariatet under Børne- og Undervisningsministeriet, Region Syddanmark, Flensborg Kommune, Mindretalssekretariatet under forbundsindenrigsministeriet i Berlin, de danske og tyske mindretal og friserne i det dansk-tyske grænseland, sorberne, danske som tyske voksenundervisnings-institutioner, European Center for Minority Issues, ECMI og Federal Union of European Nationalities, FUEN. Livskraften På mødet, der blev styret af den slesvig-holstenske ministerpræsidents mindretalskommitterede Her skal flertal og mindretal i Europa kunne mødes til dialog Renate Schnack var der enighed om, at mindretallenes livgivende kraft skal udbredes til hele Europa, idet mindretallene og det dansk-tyske grænseland udgør en merværdi i sig selv men også inden for turisme og tilflytning samt overregionalt som europæisk tema. Men de bør være mere synlige. Målet må derfor være at profilere Grænselandet og dokumentere dets sproglige, kulturelle og institutionelle mangfoldighed med europæisk perspektiv, mener Renate Schnack Bypræsident Swetlana Krätzschmer, formanden for Flensborg byråd, beklagede, at en idé om danskundervisning på de offentlige skoler i Flensborg og en udveksling af lærere på tyske og danske skoler i byen aldrig blev til noget. Tænketankens deltagere beklagede, at flertalspolitikere er fulde af ros til mindretallenes indsats og virke, men at der sjældent er handling bag. En kompetenceanalyse om mindretallenes merværdi, som den slesvig-holstenske landdag lod lave, blev eksempelvis vel modtaget men forsvandt siden fra den politiske dagsorden. En af konklusionerne på mødet var, at der mindretalspolitisk bør satses på oplysning om mindretallene overfor kommunalbestyrelser, kredsdage og regionsråd. 23

Nødvendige for dansk sprog og kultur. Langt fra grænsen og langt ude på landet er forsamlingshuset stedet hvor man mødes om det at være dansk. Stedet hvor foreningslivet, sproget og kulturen trives og holdes i live. Af Johanna Andersen - Vi har bygninger der er fredede og er bygget helt tilbage i år 1700. Det kræver sin vedligeholdelse, men desværre er pengene små, siger Michael Oetzmann, der er ejendomskonsulent hos Sydslesvigsk Forening. Han er overbevist om, at forsamlingshusene rundt omkring i Sydslesvig er værd at bruge penge på. Flensborghus i Nørregade, Norderstraße i Flensborg, har både Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger og Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe deres hovedkontorer. Her arbejder der et halvt hundrede mennesker. Michael Oetzmann, der er ejdendomskonsulent hos Sydslesvigsk Forening er en af dem, der har sin daglige gang i den fredede bygning, om end han også tilbringer mange timer rundt i de fjerneste hjørner af Sydslesvig. Det er ham der holder styr på SSFs forsamlingshuse. Fyrre forsamlingshuse - Vi administrerer 40 forsamlingshuse, hvoraf de 15 ejes af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, men hvor alle udgifter påhviler SSF, oplyser Oetzmann. 24 Paludanushuset er flere hundrede år gammelt, er fredet og står på en fugtig undergrund. Foto: Michael Oetzmann

Nyeste skud på stammen er Det Danske Hus i Sporskifte/Flensborg fra 2007 og Ejderhuset i Büdelsdorf ved Rendsborg fra 2012. Alle andre huse er tilbage fra 1980 erne og 1950 erne. - De har alle sammen brug for en kærlig hånd, siger Michael Otzmann. Når han er rundt omkring i landsdelen for at se på de forsamlingshuse der virkelig trænger, står det klart, at der er realiteter bag, når et distrikt som SSFs lokalforeninger hedder beder ham rykke ud. I en tid hvor alle omkostninger til driften stiger, er SSF ofte nødt til at skære ned på vedligeholdelsen for at få budgetterne til at hænge sammen, og det kan mærkes. - Vi bliver nødt til at lave lappeløsninger, vi har ikke råd til store indgreb som at skifte et helt tag, men bliver nød til at lappe hullerne, og det ærgerligt siger Michael Oetzmann. Nogle af mindretallets bygninger er fredede. Michael Oetzmann nævner Paludanushuset i Frederikstad fra 1637 og Flensborghus fra 1725, som kræver ekstra vedligeholdelse. Danskheden skal have ordentlige vilkår - Når jeg er ude i yderområderne og ser på de forskellige forsamlingshuse, får jeg endnu engang bekræftet, at de ildsjæle der brænder for det danske, for bevarelsen og videreførelsen af dansk sprog og kultur, bliver nødt til at have ordentlige forhold. Det er en kabale, at få det hele til at gå op, siger Michael Oetzmann. På spørgsmålet om hvad de typiske udgifter for et forsamlingshus er, svarer han uden tøven, at det er udgifter på grund af slitage, varmeanlæg, installationer, vinduer, tag, malerarbejde, ønsker omkring nyt inventar og ikke mindst myndighedskrav der skal efterkommes. Omkring 130.000 er det beløb, Sydslesvigsk Forening årligt har til rådighed til vedligeholdelse af bygningerne. Det lyder af mange penge i manges ører, og hver en eneste euro bliver brugt. Men det er ikke nok i forhold til SSFs bygningsmasse. Michael Oetzmann Michael Oetzmann drøfter renoveringen af Slesvighus med arkitekt Glenn Dierking. Foto: Lars Salomonsen 25

ville ønske, at foreningen havde flere midler til rådighed. - Vi har brug for vore forsamlingshuse, vi har brug for at mødes. Vore medlemmer har brug for fornuftige og ordentlige faciliteter til deres foreningsarbejde, siger han Lejrskole, museum og ældreboliger I en fredet bygning i byen Tønning på halvøen Ejdersted, der ligger omtrent 87 km i luftlinje fra den dansk-tysk grænse ligger Skipperhuset. Tidligere var det en kro, der var samlingsstedet for byens, og de tilrejsende skippere, dengang Tønning var dansk, efterfølgende blev det til navigationsskole, og i dag ejer Sydslesvigsk Forening huset. Her drives lejrskole, hvor danske skolebørn lærer marsklandets historie og geografi at kende, lige som bygningen rummer Sydslesvigsk Forenings Ejdersted-sekretariat og mødefaciliteter for byens danske foreninger. Sydvest for Slesvig i landsbyen Danevirke ligger museet Danevirke, som ejes og drives af Sydslesvigsk Forening. Museets bygninger rummer udstillingen om Danevirke, og en udstilling om det danske mindretal i Sydslesvig Dansk i Sydslesvig. Desuden er det mødested for Sydslesvigsk Forenings lokale distrikt. I byerne Slesvig, Flensborg, Egernførde og Büdelsdorf er der hen ved 70 pensionistboliger. - Lejrskolen, museet og pensionistboligerne er lige så vigtige at vedligeholde, som vores forsamlingshuse. Der skal opretholdes en vis standard over for vore lejere, som jo også hører til mindretallet, siger Michael Oetzmann. Decentrale faciliteter nødvendige SSFs ejendomsudvalg tager løbende stilling til større vedligeholdelsesopgaver og renoveringer på foreningens ejendomme. Inden der foretages større investeringer, ser udvalget også på aktivitetsniveauet og medlemstallet det pågældende sted. Er der ikke megen aktivitet tilbage, kan en afhændelse komme under overvejelse. Men det er et skridt, man ugerne tager. - I Danmark bruges forsamlingshuse ofte til fester og forsamlinger i lokalområdet. I Sydslesvig er forsamlingshusene en elementær del af mindretallet og det ikke kun for SSF, siger Michael Oetzmann. Andre organisationer og foreninger, herunder kirken og SSW, bruger også SSFs forsamlingshuse som deres naturlige mødested. Bliver man nød til at dreje nøglen om, forsvinder der også et stykke danskhed på stedet. - Hvad der rent forvaltningsteknisk synes at være en lille afstand til nabodistriktet, kan i folks hoveder fremstå som uovervindelige grænser, siger Michael Oetzmann. Hans fremtidsønske er flere midler til vedligehold, så der ikke stedse skal etableres lappeløsninger, der i længden bliver dyrere. Skipperhuset er 390 år gammelt. Foto: Michael Oetzmann 26