Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Relaterede dokumenter
Holder hun balancen? Unge mellem selvtillid og selvværd

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unge mellem projekter og reality. Selvværd og selvtillid

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

SAMMENBRAGTE FAMILIER

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Børne- og Ungepolitik

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Synopsis. uregerlige ungdom

Alkoholdialog og motivation

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

forord I dagplejen får alle børn en god start

Det er et stort ansvar at være forælder, og vi lærer det, mens vi står midt i det. Alle gør det så godt de kan og langt de fleste gør det godt nok.

Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

Værdier i det pædagogiske arbejde

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Vision for læring og dannelse

Denne folder er udarbejdet af personalet i Skovtrolden - maj Ansvarlig leder: Anni Skovgaard Nielsen

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Sådan skaber du dialog

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

UNGE I EN PRÆSTATIONSKULTUR OG BETYDNINGEN AF FORPLIGTENDE FÆLLESSKABER V. STEPHANIE Y. M. JENSEN

Læreplaner. Vores mål :

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Det svære liv i en sportstaske

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Kultur og lederopgaven

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Børnehuset Æblehuset Dalbugten Herlev ÆBLEHUSETS VISION

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Transkript:

Synes godt om Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur

Unge og generationer Den klassiske ungdom - parat til arbejde eller dannelse et resume Gadehjørnet og 1950'ernes unge rockere ungdom som fænomen. Arbejdet stadig i centrum. Generation 68'erne og ungdomsoprøret X: 1980'ernes selvoptagne - ungdomskultur generation - ny optimisme som alternativ og tro og på nøglen den enkeltes til personlig egne valg. udvikling Punk-kulturen Generation Y: 1990'ernes - bruddet med og 68'ernes naive 2000'ernes optimisme. ambivalente No future unge Valget generationen. i sig selv gives Fuck betydning ord - smerte kan være er ok. svært - rastløshed Generation Z: 2010'ernes kommunikative unge kommunikation som aktivitet, overblik og orden

Unges rum Mål: Du skal selv vælge Voksnes og institutionernes perspektiv Selvstændighed og egne valg som centralt omdrejningspunkt i opdragelse af unge Ung: Søger kanter og grænser Praksis der kan udfordre det etablerede Kant som mulighed for det selvstændige Bremsen: hvorfor gør du ikke som de andre?

Paradoks Selvstændighed du skal selv vælge Hvorfor gør du ikke som de andre Mangfoldige muligheder Disciplinering højere karakterer, kortere SU, begrænsede jobmuligheder mm

Det serielle liv Dyrker den individualiserede selvforståelse skal selv give ting betydning, uafhængigt af kirke og parti og andre autoriteter Lever mere og mere i serier, f.eks. Kultur i serier: TV-serier, teaterfællesskaber, festuger osv. Rigdom og civilisation demonstreres via: butikskæder, designervarer, logogenkendelser, brand-logikker, konsulentord

Det serielle liv det hippe Genbrugsbisser Etablerer identitet gennem afstand til scenerne man er på ved at være anderledes. No logo. Fokus på uddannelse, netværk, kultur og om at spise rigtigt Selvstændigheden får mening i dyrkelse af det hippe mellem serier Nyhedspiloterne Ved Opsøger at lægge scenerne afstand som til del det af identitet hippe og og dermed ved at spejle det ideal man skal helst være på Eller Fokus ved på det den ekstreme rigtige skole, der uddannelse, ikke kan styres drukturen arbejde og projekter og den flade mave

Dynamik i selvstændigheden Viden om det serielle nødvendigt Medproducenter af det hippe Muligt via interaktivitet synes godt om logikken

Pejlemærker Det offentlige flere valg Markedet fornemmelse for æstetikkens muligheder Familien mangler opdragelse

Det offentlige som identitetsmarkør Individuel ydelse Skat som betaling Service ikke et udtryk for fællesskab Ikke øje for en særlig etos det offentlige Ansatte som nøglefigurer til hvad? At få det hele til at glide terapeuten

It og det offentlige To udfordringer: De ældre har vanskeligt ved at finde ind til det offentlige via internettet Mangler it-kompetencer De unge har vanskeligt ved at finde ud til det offentlige via internettet Mangler samfunds-kompetencer / begreber

Sænke skatterne Ikke en god ide God ide Medborgeridentiteter Valgfrihed i den offentlige sektor Enig Uenig Den liberale Den tryghedssø- medborger gende medborger V De + unge: K + DF DF De unge: 25 19 pct. 15 9 pct. Den Den kollektive forbrugeristiske medborger medborger SD De unge: + SF + Enl SF De + unge: RV + (V) 32 pct. 29 40 pct.

Mægtiggørelse som perspektiv For institutionen og for den enkelte Individet som: Politisk autoritet prioriterer ressourcer og evaluerer institutioner Ansvarlig for løsning af problemer Politisk kommentator hæver sig over det platte og det dramatiske Direkte kommunikator - sætter dagsordener synes-godt-om logikken breder sig

Jeans Økonomi i jeans Arbejdsløn 1% (fattige arbejdere) Fabrikker 13% (design / danskere ejer / aktier) Transport og skatter 11% Markedsføring 25% (den kreative klasse) Detailhandel 50% (servicesektoren)

Arbejdsmarkedet Symbolanalytikere Snakker og skaber billeder Opmærksomhedsøkonomi VIDENS- OG tjen penge Traditionelle når erhverv: du har Arbejdere, OPLEVELSESØKONOMI fiskere, bønder, håndværkere opmærksomhed Marginaliserede Servicemedarbejdere Laver alt det vi ikke kan nå

Pejlemærker De kreative jobs kreativitet og innovation Dialog med synes-godt-omgenerationen Skabe fortællinger Skabe opmærksomhed på scenen

X-factor hvorfor beskytter du ikke dit barn mod den her slags ting. Det er et overgreb. Altså for fanden. Du er hendes advokat. Du skal gå ind og sige om det er forsvarligt at sende hende ind her. Du skylder hende en undskyldning. Det er fandme Datteren dit ansvar.. vil til x-factor to mulige reaktioner: Finder en der er den bedste Uanset hvad vedkommende kan a. Nej, det skal du ikke. (Autoritet og faste normer) Dramaet er fascinerende b. Resultatet Hvor hyggeligt er ligegyldigt vi tager med derind. men en Vi får en fest ud af det og støtter dig vigtig brik i iscenesættelsen (Kammerater)

Forældre med projekter Fokus: arbejde, kommunikation og hjemmet Livsform: Flere valg færre forpligtelser Ingen kedsomhed ingen autoritet Oplevelsesbaseret omsorg ikke opdragelse (indlæring af forpligtelser) Nye kønsroller: konsulenten (far) og servicemedarbejderen (mor)

Forældre som identitetsmarkør Veninde med mor Legekammerat med far Selvstændighed at være den første.. At være uafhængig.. af noget Forankret i middelklassens værdier

Unges identitet Handlingsorienteret netværker Handlingsorienteret vil selv gøre noget Interaktiv synes godt om dynamikker Bevæger sig mellem det hippe Netværk man er med når man er med Mangler ofte stabile spilleregler for samspillet med andre

Selvstændighed mellem flygtighed og forandring Fremmer viljen til at agere Åbner for kreativitet Fremmer viljen til at overskride grænser og det man plejer Accept af disciplinering Åbner for innovation med netværk og nye muligheder Udfordrer grænser, fordybelse og kontinuitet Jagter bestemte mål og selvstændighed

Synes-godt-omsamfundet Demokrati som manifestationer og marketing styring Politik som interaktion individuelle valg af service Service som præsentationer Autoritetens decentrering Mægtiggørelse Del af en fortælling hvor jeg er tilstede

Det serielle liv religiøsitet? Er unge (os alle) af og til bange for vores egen skygge individualitet uden holdepunkter Serierne: Katedral med åbenbaringer, mulighed for at være på forkant, ritualer, opstigninger, noget man kan tro på

Selvtillid Stor Lille Et mønster og en balance Selvværd Lille Stor Rodløs på evig jagt efter opmærksomhed og nye grænser Det traditionelle samfund Kender sit værd og sin plads Moderne samfund Ved hvordan man fører sig frem på scenerne. Mange kompetencer Den ideale balance kompetent med selvkontrol

Måltid som vilje til civilisation Måltidet samling omkring mad og et bord en nødvendig og social situation Spis sammen dyrk fællesskabet og snak om det fælles. eller ingenting Luk medierne ude fordybelse i måltidet Lav bedre mad bare en gang imellem Spis mindre kød miljøpolitik, landbrugspolitik, værdipolitik, økonomisk politik Spis mere grønt sundhedspolitik

Synes godt om Interaktivitet, involvering, tilstedeværelse, retningsløshed, nysgerrighed, uansvarlig, selvdsciplinering, dynamisk og handlingsorienteret