Træfferen. eren. Steffen er 3F Århus Rymarkens sponsorelev FAGLIGT FÆLLES FORBUND WWW.3 F.DK/RYMARKEN

Træfferen eren MEDLEMSBLAD FOR 3F ÅRHUS RYMARKEN. NR. 5 / AUGUST 2008 / 4. ÅRGANG Steffen er 3F Århus Rymarkens sponsorelev Steffen er kokkeelev og er udtaget til bruttotruppen af kokkeelever der repræsenterer Silkeborg Tekniske skole i konkurrencer for kokkeelever. 3F Århus Rymarken sponsorerer Steffen ved, at give ham tilskud til de varer han køber for at kunne forberede sig til konkurrencerne om bl.a. de Danske og Nordiske mesterskaber. Pakket Magasinpost ID-nr. 42364 FAGLIGT FÆLLES FORBUND WWW.3 F.DK/RYMARKEN

2 Af John Hansen, afdelingsformand Medlemsblad for 3F Århus Rymarken KONTORER: 3F Rymarken: Rymarken 4, Postboks 1278, 8210 Århus V Tlf.: 7030 0944 Fax: 7030 0945 e-mail: rymarken@3f.dk www.3f.dk/rymarken Derudover træffes vi efter aftale. Odder Kontoret: Nørregade 46, 8300 Odder Faglig afd.: 8892 6670 A-kassen: 8892 6671 Randers kontoret: 3F Rymarken Lorentzgade 17, 8900 Randers Tlf.: 8892 6672 DAGLIG LEDELSE: Åbningstider: Mandag: 8.30 16.00 Tirsdag: 8.30 17.00 Onsdag: kun tlf. åbent (A-kassen lukket onsdag) Torsdag: 8.30 17.00 Fredag: 8.30 12.00 Åbningstider: Mandag: 8.30 16.00 Tirsdag: lukket Onsdag: lukket Torsdag: 14.00 17.00 Fredag: lukket Åbningstider: Tirsdag: 12.30 16.30 John Hansen afdelingsformand 8892 6610 2041 9536 Jytte Hansen næstformand 8892 6603 2346 9338 Lars Yderholm adm. leder 8892 6604 4089 0656 Industrigruppen John Hansen gruppeformand 8892 6610 2041 9536 Ejnar Jensen faglig sekretær 8892 6607 2041 5313 Lis Søballe faglig sekretær 8892 6608 2479 2630 Susanne Petersen faglig sekretær 8892 6611 2924 2912 AB Gruppen ole.v.christiansen@3f.dk Ole Christiansen gruppeformand 8892 6615 2346 4676 Tonny Mikkelsen faglig sekretær 8892 6616 2331 1722 Lars Andersen opmåler 8892 6617 2010 1614 Den Grønne Gruppe thomas@3f.dk Thomas Møller gruppeformand 8892 6620 2147 7767 Dan Jacobsen faglig sekretær 8892 6622 2044 8390 Privat Service Gruppe Birgit Lund gruppeformand 8892 6609 2964 6441 Randi Smitsdorf faglig sekretær 8892 6612 2173 4377 Joan Ågot Pedersen faglig sekretær 8892 6613 2173 4375 Jytte Hansen faglig sekretær 8892 6603 2346 9338 Offentlig Gruppe Hans Sig gruppeformand 8892 6630 2173 4405 Yvonne Christensen næstformand 8892 6631 2346 9337 Sten Boye faglig sekretær 8892 6632 2044 8389 Lone Skov Hansen faglig sekretær 8892 6633 2964 6439 Redaktion: John Hansen (ansvarshavende), Ole Christiansen. Deadline for stof til næste nummer: 3. oktober 2008. Det næste blad udkommer i uge 44. Layout og tryk: Notat Grafisk, 8648 1600. Dette blad er udgivet af 3F Århus Rymarken. Det udsendes som postbesørget blad. Oplag: 10.000 eks. Indlæg modtages gerne helst elektronisk. Vi hjælper gerne med at skrive hvis du har en god historie. Ret til ændringer forbeholdes. Kan man konstantere at Danskerne arbejder i ferien Det tyder på at Danske lønmodtagere har svært ved at slippe jobbet i sommerferien. Flere end 4 ud af 10 danskere tjekker e-mail, læser rapporter eller står til rådighed for arbejdet via mobiltelefonen i ferien, viser en ny undersøgelse. Arbejdslivsforsker og stressekspert kalder det uhyggeligt, at danskerne ikke formår at koble af og opfordrer til, at der på alle arbejdspladser tages en diskussion om, hvad meningen med ferien er. HOLD DA HELT FERIE: Med en høj beskæftigelse blandt både kvinder og mænd hører danskerne til blandt de mest arbejdsomme folkefærd i verden. Og vi arbejder oven i købet på et krævende arbejdsmarked, der ustandseligt byder på nye udfordringer og omstillinger. Med al den effektivitet bliver ferien endnu vigtigere for os. Problemet er bare, at flere og flere danskere også tager arbejdet med på ferien og derfor ikke får den indsprøjtning af energi og overskud, som ellers er meningen med at holde sommerferie. En ny undersøgelse viser, at mere end hver fjerde mand står til rådighed for sit arbejde på mobiltelefonen i sin sommerferie, mens det gælder knap hver femte kvinde. Mændene tjekker også arbejdsrelaterede e-mails, læser rapporter relateret til arbejdet og forbereder sig til nye arbejdsopgaver i ferien. Her i ferien har der været meget debat om OL skal boykottes Der har til tider været en ophidsende debat om, hvorvidt politikere skal boykotte de olympiske lege i Kina, fordi de ved at være tilskuere til åbningsceremonien legitimerer et brutalt kinesisk styre. Nedslidning og højt arbejdstempo Mangel på tilstrækkelig afløsning ved kollegers fravær, presser de tilbageværende kolleger til det yderste. PRIVAT SERVICE-GRUPPE Her hvor OL og ferien er forbi Ideen med OL er at skubbe politik til side og fejre sporten. Jeg forstår godt, at der blandt Danskerne er bekymring over og at man fordømmer Kinas overgreb i Tibet og de forfærdelige krænkelser af menneskerettighederne. Men i stort set alle lande er der ømtålelige politiske problemer. En masse mennesker rundt om i verden bryder sig heller ikke om USA s udenrigspolitik, men skal konsekvensen af det være, at vi ikke kan være værtsland for de olympiske lege. Op til OL erklærer flere koncerner sig parate til at hjælpe fagforeninger med at hindre grov udnyttelse af arbejdere, der fremstiller sportsudstyr. Syersker i Asien skal frit kunne organisere sig og have en anstændig løn. Efter at være blevet presset i årevis går 19 kendte producenter af sportsudstyr blandt andre Nike, Adidas og Umbro nu med i en arbejdsgruppe, der vil gøre op med dårlige vilkår i industrien. Arbejdsgivere i lande som Kina, Indien og Bangladesh skal overbevises om at tegne overenskomster og give arbejderne en løn, de kan leve af. Med de olympiske lege (OL) i Beijing som anledning har repræsentanter for fagbevægelsen og sportsbeklædningsbranchen netop holdt en konference i Hongkong. Her blev de enige om at nedsætte arbejdsgruppen, der inden for et år skal se på en lang række forhold i branchen der omfatter cirka 10 millioner ansatte i beklædningsog tekstilbranche Fagbevægelsen og en række organisationer kørte op til OL en kampagne med titlen Play Fair 2008. I forbindelse med kampagnen er der blevet udarbejdet en rapport, der viser, at blandt andre kinesere og indere knokler som gale under elendige forhold for at fremstille mærkevarer til sportsfolk. Selv om mange virksomheder har haft etiske retningslinjer i årevis, er der ifølge rapporten rigeligt at sætte fingrene på hos blandt andre Nike, Adidas, Puma og Reebok. Der er eksempler på syersker, som arbejder 60-70 timer om ugen uden overtidsbetaling i et giftigt arbejdsmiljø og med chefer, der truer og chikanerer ansatte. Et af de største problemer i industrien er, at de ansatte forbliver ludfattige, fordi lønnen ikke rækker til at betale de daglige fornødenheder. På den baggrund er det tilfredsstillende at man i arbejdsgruppen vil diskutere, hvad en anstændig løn er. Selv om de knokler, fortsætter mange arbejdere med at leve i ekstrem fattigdom. Eksempelvis kan firmaer i Bangladesh nøjes med at betale ansatte mindstelønnen på 15 euro (cirka 110 kr., red.) om måneden. Danske firmaer svigter Før OL i Athen i 2004 og nu op til OL i Beijing har der været kampagner for at gøre sportsudstyr etisk uplettet. Om nedsættelsen af arbejdsgruppen nu vil gøre, at OL i London i 2012 bliver med atleter i rent tøj er et godt spørgsmål. Desværre lader det ikke til, at Den Internationale Olympiske Komité er særlig villig til at stille krav til leverandørerne af sportsudstyr. Producenterne og forhandlerne af sportstøj i Danmark gør også for lidt for at sikre, at der ikke sker grov udnyttelse hos leverandører i udlandet. Danske virksomheder der har flyttet produktionen til bl.a. østen lever heller ikke alle op til deres sociale ansvar med ordentlige løn- og arbejdsforhold og ofte er medarbejderne udsat for et elendigt arbejdsmiljø og der er forbud mod fagbevægelsen. Håber I har haft en god sommer og vi glæder os over de Danske OL medaljer. Skriger på kvalificeret arbejdskraft Mange af vore medlemmer har dårlig erfaring fra uddannelsessystemet og stiller sig derfor ikke forrest i uddannelseskøen. OFFENTLIG GRUPPE

FÆLLES SIDER 3 Bevægelsen skal tilbage i fagbevægelsen Når forbund som Socialpædagogerne og FOA kan skaffe flere medlemmer, så kan andre forbund også. Der er grund til optimisme i den ellers skrantende LO-fagbevægelse, mener forfatterne til en håndbog om organisering. De slår på tromme for, at fagbevægelsens folk taler meget mere med medlemmerne og møder dem på nye måder. FRA MINUS TIL PLUS Hver eneste dag mister fagforbund som 3F, HK og Dansk Metal medlemmer. Alligevel gør forbundenes ansatte og valgte klogt i at udtrykke tro på fremtiden. For hvem gider melde sig ind hos en flok pessimister? For at skabe mere glæde og dialog med medlemmerne bør alle LO-fagbevægelsens folk i stedet gå i offensiven og mindst en gang om måneden besøge en arbejdsplads. Det kan give gevaldige gevinster. Anbefalingen kommer fra to erfarne herrer ud i kunsten at pleje og hverve medlemmer: Paw Jensen og Knud Lindholm Lau. Som formand for 3F i Ringkøbing-Holmsland har Paw Jensen formået at få lokalafdelingens medlemstal banket op med 13 procent. Knud Lindholm Lau har undervist og inspireret hundredvis af tillidsfolk samt rådgivet forbund om hvervekampagner. Tillidsfolk skal ikke sælge De to eksperter i organisering fremhæver, at ifølge en undersøgelse er over halvdelen af de uorganiserede på LO-området aldrig blevet tilbudt et medlemskab. Bare det at tage kontakten til mulige medlemmer kan ellers være særdeles givtigt.»alt det her med organisering drejer sig om, at vi kommer ud og taler med folk. Eksempelvis ved på virksomhedsbesøg at glemme alt om den flammende enetale og i stedet bruge tiden på at få ansatte til at fortælle om problemer og glæder. Vi kan lave annoncer og skrive nok så mange pjecer, men det flyver lige hen over hovedet på de fleste. Vi har jo så mange pjecer i fagbevægelsen, at vi kunne fylde hele LOhuset et par gange,«siger Paw Jensen. Fagbevægelsens tilgang til medlemmerne skal i langt højere grad være»hvad kan vi gøre for jer«og så tage en dialog derfra, mener Knud Lindholm Lau:»Det ligger dybt nedfældet i politisk aktive mennesker, som der er mange af i fagbevægelsen, at man skal ud og»sælge budskabet«. Vel skal man ej. At kalde det at»sælge«er en forkert kommercialisering af fagbevægelsen. En drejning, som Kristelig Fagbevægelse har taget ved at kalde sine medlemmer kunder. Det skal LO-fagbevægelsen slet, slet ikke gøre. Den ikke bare HAR medlemmer, den BE- STÅR af medlemmer.«som formand for en lokalafdeling kan man høste mange medlemmer ved ganske enkelt at tage sig tid til en jævnbyrdig snak med folk. Den erfaring har Paw Jensen gjort.»jeg vælger nogle gange bevidst at køre på genbrugspladsen lørdag formiddag, og så kan jeg godt være der halvanden til to timer. Dels møder jeg 3F-medlemmer, som arbejder der, dels møder jeg et hav af mulige medlemmer og interessenter,«siger Paw Jensen og fortsætter:»når jeg går med min kone i Kvickly, så tager hun indkøbsvognen, for inden jeg er færdig med at tale med folk, så er hun nået over til kassen. På den måde får jeg en masse kontakter, og jeg har så at sige taget overfrakken af, før der overhovedet bliver talt om medlemskab.«han tager også gerne ud på arbejdspladserne.»de her arbejdsplads-besøg kan godt lægge beslag på en hel formiddag, men de giver i gennemsnit et nyt medlem hver gang og en indsigt, der gør det meget nemmere for mig at tale med både ansatte og chefer.«han så gerne, at alle de omkring 10.000 ansatte i fagbevægelsen var på virksomhedsbesøg mindst én gang om måneden.»nogle tillidsrepræsentanter aner ikke, hvem deres lokalformand er. Og der sidder mange på fagforeningskontorer, der aldrig har været på virksomhedsbesøg. Ude på virksomhederne tumler folk med alle mulige spørgsmål, og mange vil eksempelvis gerne tale med jurister eller faglige sekretærer fra fagforeningen. Min erfaring er, at de fleste fagforeningsansatte synes, det er drønhamrende spændende at komme ud på besøg, når de først har prøvet det.«møder på en ny måde Fagbevægelsen skal i det hele taget finde nye måder og platforme, hvor valgte, ansatte og medlemmer kan mødes, mener Knud Lindholm Lau:»Jeg er ked af at sige det, men de nye mødeformer er i langt højere grad samlet op af erhvervslivet end af fagbevægelsen. Jeg har set ting i Danske Bank, som er vildt avancerede i forhold til dialogmetoder. De ved godt, at man ikke skal sende en direktør ned til et møde for at stå og dirigere rundt med de ansatte.«i bogen»organisering.dk«er der talrige ideer til, hvordan man lokalt kan lave arrangementer, som medlemmerne vil bruge tid på. Paw Jensen fortæller om et succesrigt medlemsmøde i Ringkøbing om arv og testamente. Her kom omkring 50 mennesker, hvoraf tre fjerdedele var folk, som ellers aldrig kommer til møder. Og de kom ikke kun den ene gang:»hver anden uge har vi en kontortid, hvor vi tilbyder medlemmerne retshjælp. Efter mødet om arv og testamente var der de to næste gange med retshjælp booket helt op. Mødet havde sat nogle tanker i gang, og de mennesker ville formodentlig ellers aldrig have fået lavet et testamente. Nu går de tilbage til deres kolleger og siger:»jeg vil anbefale dig at gå ned i 3F s retshjælp«. Og når kollegerne så kommer, opdager de, at 3F er mere end røde faner og blokader.«knud Lindholm Lau nævner et andet eksempel til inspiration:»en 3F-afdeling på Fyn arrangerede en messe om de nyeste former for rengøringsmidler og - metoder. Altså noget helt anderledes end de her sædvanlige messer om camping, ferie, dyre landbrugsmaskiner eller andre fine ting. Til messen på Fyn kom nysgerrige rengøringsassistenter, leverandører for at sælge og arbejdsgivere på jagt efter arbejdskraft.«de to forfattere lægger stor vægt på, at medlemmerne får en oplevelse af at blive taget alvorligt, når de dukker op til aktiviteter.»det dur ikke med popsmarte arrangementer. Der skal være en forbindelse til fagbevægelsen, og medlemmerne skal opleve, at der bliver lyttet til dem. Måske får de oven i købet besøg af Harald Børsting (LO-formand, red.) en gang imellem. Ikke for at kongeliggøre det men mere for at understrege vigtigheden af at signalere imødekommenhed,«siger Knud Lindholm Lau. Tag konkurrencen op Der er al mulig grund til, at folkene i den»røde«fagbevægelse følger godt med i de initiativer, der kommer fra den»gule«fagbevægelse. Men ifølge de to forfattere vil det være forkert af LOfagbevægelsen at deltage i den priskrig på kontingenter, som især Kristelig Fagbevægelse og Det Faglige Hus har kørende.»der er ingen grund til at gå ind i priskrigen, når den reelle prisforskel er 190 kroner om måneden mellem eksempelvis 3F og Kristelig Fagbevægelse. Forskellen kan godt forklares og forsvares. Men hvis der er et overforbrug i LO-fagbevægelsen, er det selvfølgelig et problem. Min erfaring er, at der kan spares penge i alle store systemer,«siger Knud Lindholm Lau. Mens fagbevægelsen skal være påpasselig med pengene, skal der ikke spares på knofedtet, hvis medlemsudviklingen skal vendes:»i vores øjne er fagbevægelsen den mest kompetente medspiller, som en lønmodtager kan få. Men det kræver, at alle letter r. og yder det maksimale hver dag, hvad enten man er receptionist, faglig sekretær, lokalformand eller forbundsformand. Og at være ansat eller valgt i fagbevægelsen er et vanvittigt krævende arbejde, for man skal både kunne sit faglige arbejde og kende samfundet,«siger Knud Lindholm Lau. Af Iver Houmark Andersen, iha@lo.dk Beskæftigelsen Ingen kender fremtiden, men vi ser problemer i horisonten. INDUSTRIGRUPPEN Intet gratis arbejde Nu er det igen slået fast at arbejde i prøvetiden skal aflønnes til elevløn GRØN GRUPPE Danmark i frit fald Antallet af arbejdsløse fortsætter også med at falde! Det er ligesom med humlebier! ANLÆG & BYG Middelmådig»Og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt,«skrev Grundtvig i 1820. SIDE 11 Sommerferieskud BAGSIDEN

4 PRIVAT SERVICE-GRUPPE privat news Steffen er 3F Århus Rymarkens sponsorelev Steffen er kokkeelev ved restaurant Malling & Schmidt i Jægergårdsgade, han er udtaget til bruttotruppen af kokkeelever der repræsenterer Silkeborg Tekniske skole i konkurrencer for kokkeelever. 3F Århus Rymarken sponsorerer Steffen ved, at give ham tilskud til de varer han køber for at kunne forberede sig til konkurrencerne om bl.a. de Danske og Nordiske mesterskaber. Steffen forbereder sig i øjeblikket til delfinalen i Børsen young chef, som foregår i Harrislee i Tyskland og forhåbentlig til finalen i Tivoli i København den 23. august. Steffen kan kendes, ved at han (nok som den eneste i landet) har 3F logoet på sin kokkejakke. Steffen er 18 år og er udlært i september 2010, han har således 2 år tilbage af sin læretid og 3F Århus Rymarken, håber at kunne fortsætte samarbejdet med Steffen mindst indtil han er færdigudlært og efterfølgende, når han forhåbentlig kommer på kokkelandsholdet for udlærte. 3F Århus Rymarken vil følge Steffen gennem hans uddannelse og ved konkurrencer gennem bl.a. artikler her i Træfferen. Jytte Breum Hansen, gruppeformand, Privat Service Gruppe 3F Århus Rymarken inviterer medlemmerne til reception Næstformand i Privat Service, Hotel & Restaurationsgruppen Randi Smitsdorf, har rundet de 50 år Det vil vi gerne fejre. Derfor inviterer afdelingen til reception fredag den 5. september kl. 12.00 i lokalerne på Rymarken 4, Århus V. Mød op og vær med til give Randi en god dag. På afdelingens vegne John Hansen, Afdelingsformand Svendeprøve til fem kokkehuer 40 år er gået, siden der sidst blev uddannet kokke i Århus, men torsdag d. 12 juni bestod ni kokke deres svende prøve på Aarhus tekniske Skole, med et imponerende resultat, en bronzemedalje, fem ros og tre med antaget. Aarhus tekniske Skoles direktør Annette E. Lauridsen gav de nye kokkeelever et tillykke med på vejen og sagde bl.a. Kokkeuddannelsen styrker det faglige miljø på skolen og fuldender mulighederne for unge og erhvervslivet i Århus inden for mad, måltid, ernæring, oplevelser og sundhed, En trend, som jeg tror har fat i unge såvel som virksomheder og befolkningen som helhed. Vi vil leve sundt og leve godt, og det er efterhånden kendt, at god mad i godt et selskab er en vigtig parameter i regnestykket. Annette E. Lauridsen sagde til sidst i sin tale til de nye kokkeeleverne, jeg håber I drager ud i verden - og det gør kokke jo i stort omfang - og dygtiggør jer endnu mere. Kokkefaget er livslang læring - en passion og en livsform. Jeg ønsker jer held og lykke på vejen. Nu skal der fokus på nedslidning og det høje tempo i rengøringsbranchen 3F Landsbrancheklubben for Privat Rengøring har holdt møde den 13. juni, og fra mødet forlanger landsbrancheklubben at 3F og arbejdsgiverne i rengøringsbranchen sætter sig sammen og får gang i debatten om rengøringsområdets store skurk: TEMPOET. Ved sidste overenskomstforhandling blev det aftalt at parterne inden næste overenskomstforhandling i 2010 skal have en løsning klar for hvordan tempoet nedsættes og hvordan der reduceres i antallet af nedslidninger for rengøringsområdet. Mange ting spiller ind i forhold til den diskussion og arbejdsgiveren har et stort ansvar. Hele tiden konkurrerer selskaberne på priserne og deraf følgende opskruning af tempo. Samtidig er det en stor stress faktor at man hvert 2. eller 3. år skal i udbud og kan risikere at skifte arbejdsgiver hvert andet år. Fra Pension Danmark blev det oplyst at 20 procent flere medarbejdere i rengøringsbranchen tilkendes førtidspension i forhold til andre brancher. Det er jo i sig selv meget tankevækkende, og derfor er presset fra 3F også stort for at få løst problemerne om tempo og nedslidning ved næste overenskomstforhandling. Fra 3F Århus Rymarken er vi repræsenteret i landsbrancheklubbens bestyrelse med Else Wølck, som er ansat ved tog rengøringen hos DSB, og Rikke Møller, ansat ved Elite Miljø og arbejder på Skejby Sygehus. I Århus Rymarken vil vi gerne sætte tempo og nedslidning på dagsordenen, især fordi vi dagligt får henvendelser fra medlemmer ansat i rengøringsbranchen om deres meget pressede hverdag. I takt med at jobbene udbydes både 3. og 4. gang presses priserne. Noget af det vi ofte hører er at arbejdsgiveren ikke respekterer sygdom, hvilket indebærer at folk ofte kontaktes af arbejdsgiveren når man har meldt sig syg, og mange føler sig pressede til at gå på arbejde før end man er rask igen. Ligeledes er noget af det vi ofte hører, at der ikke kommer tilstrækkelig afløsning på ved kollegers fravær, og det presser de tilbageværende kolleger til det yderste. Hvis du mener der foregår urimeligheder på din arbejdsplads, hører vi gerne om det, da det er vigtig viden når der tages fat på overenskomsterne igen. Vi og arbejdsgiverne har et fælles ansvar for at begrænse nedslidningen inden for rengøringsfaget. Fortsat god sommer fra Privat Service, Hotel & Restaurationsgruppen Jytte Hansen

OFFENTLIG GRUPPE 5 Sommerferien er overstået og vi er i fuld gang med arbejdet igen Vi vil i efterårsmånederne besøge flest mulige arbejdspladser, så hvis du gerne vil have besøg nu, så ring ind i gruppen og aftal tid for et besøg. Der er nu budgetforhandlinger i gang både i regionen og kommunerne. Det ser ud til på nuværende tidspunkt, at budgettet i Århus kommune balancerer. I Odder kommune ser det ud til et mindre underskud. Vi håber ikke det får personalemæssige konsekvenser i Odder. Vi vil følge forhandlingerne nøje både i Odder og Århus kommune. Men regionen skal ud i en stor sparerunde, det betyder alene på Skejby sygehus skal der spares 150 millioner. Det vil betyde en drastisk nedskæring i personalegrupperne. Regionen er i en håbløs situation, med det manglende tilskud fra staten, er det svært at opretholde det samme servicenivau. Vi må lægge pres på regeringen, sådan at kommunerne og regionen, kan få ordentlige arbejdsvilkår, og få tilkendt de nødvendige midler. Det er ikke kun kommunerne og regionen, der har drastiske nedskæringer, voksenlærlinge uddannelsen er der sat en stopper for. Det virker paradoksalt, når både Claus Hjort Frederiksen og Bertel Haarder gentagende gange fortæller, hvor vigtigt det er, at især de voksne kortuddannede sørger for et holde sig ajour og uddanner sig gennem hele livet, i samme åndedrag bryster regeringen sig faktisk af at have genåbnet voksenlærlinge ordningen, men nu er den altså lukket igen. Vi hører dagligt at arbejdsgiverne skriger på kvalificeret arbejdskraft. Vi ved også, at der er mange af vore medlemmer, der har dårlig erfaring fra uddannelsessystemet og derfor ikke stiller sig forrest i uddannelseskøen. Derfor er det tåbeligt at smække en våd klud i form af afslag i hovedet på de medlemmer, som faktisk har et gå på mod, tager initiativet og vil i gang med en uddannelse. Det er beskæftigelsesministeren, der sidder på pengekassen. Her er igen et bevis for, at vi skal have en udskiftning på Christiansborg. Hans Sig Gruppeformand. Hans Sig Nielsen, gruppeformand, Offentlig Gruppe offentlig AB-newsnews Ledige aktiveres for sent Hver tredje dagpengemodtager bliver ikke aktiveret til tiden. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener, at flere arbejdsløse risikerer at ende som langtidsledige, fordi jobcentrene ikke sender dem i rettidig aktivering. Lovgivningen bør ændres, så det klart fremgår, at forsikrede ledige i lighed med kontanthjælpsmodtagere skal påbegynde aktiveringen inden for de fastsatte rammer, siger Jes Vilhelmsen, økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Han kritiserer samtidig Beskæftigelsesministeriets opgørelser af rettidigheden. - Beskæftigelsesministeriet måler først rettidigheden to måneder efter, at der er ret og pligt til aktivering, siger han. Der skal lyde et stort tillykke til vores faglige sekretær Sten Boye, der fylder 60 år den 28. september. Sten startede i midten af firserne som kasserer i det daværende SID Kommunale og Jernbanearbejdere. Efter fusionen til 3F valgte Sten at blive faglig sekretær i den offentlige gruppe. Sten giver gerne en hånd med, hvis en eller flere skal en tur i ind- eller udlandet, der findes næsten ikke et hjørne af verden, hvor Sten ikke har et kort over vejnettet. Så hvis vi skal se noget, så er det altid godt at have Sten med. Der skal endnu engang lyde et stort tillykke med fødselsdagen den 28. september. Hilsen gruppebestyrelsen den offentlige gruppe. Hans Sig Indvandrere og flygtninge kommer hurtigere i job Indvandrere og flygtninge kommer dobbelt så hurtigt i job i forhold til for få år siden. Det viser en analyse, som Dansk Arbejdsgiverforening har foretaget. I 1999 var blot 15 pct. af de nytilkomne indvandrere og flygtninge mellem 16 og 64 år i arbejde inden for det første år, efter de kom til Danmark. Nu er 35 pct. i job inden for det første år. - Kommunerne er i dag meget mere fokuserede på at få indvandrere og flygtninge hurtigt i arbejde. EDB kursus for begynder Kurset er til aktive medlemmer Tænd og Sluk Et kursus for absolut begynder. Der startes helt fra bunden og vi går frem i roligt tempo. 1. kursusdag bliver torsdag den 25. september 2008 kl.17.00 20.00 Kurset strækker sig over 6 torsdage Underviser Svend Popp AOF Kurset er gratis men der betales et depositum på 300,00 kr. som tilbagebetales, efter at kurset er gennemført. Depositum betales 1. kursusaften. Max. 14 deltagere som optages efter først til mølle. Tilmelding senest den 19. september til Kirsten Detlling på telefon 88936605 Vækst og velstand Der er derfor brug for reformer, der kan øge arbejdsstyrken væsentligt og dermed sikre vækst i virksomhederne og velstand til danskerne. - Reformer bør indeholde en reduktion af skatten på arbejde, fjerne muligheden for at gå på efterløn og afkorte den fortsat meget lange periode med ret til dagpenge, siger Thomas Q. Christensen. Mindre aktivitet i Hoffmann Norsk ejede Hoffmann A/S har fået stabiliseret udviklingen i selskabet efter mange tabsgivende aktiviteter i seneste årsregnskab. Entreprenørdelen balancerer i andet kvartal efter tab i første på grund af færdiggørelse af sidste års tabgivende projekter. Første halvår viser et underskud på 14 mio. kr. på baggrund af en omsætning på 501 mio. kr. De tilsvarende tal for første halvår 2007 lå på henholdsvis 5,3 mio. kr. og 704 mio. kr.

6 INDUSTRIGRUPPEN Industrinews Konkurs Firmaet BS Entreprise APS, er gået konkurs, hvor 3F igennem Retten og Lønmodtagernes garantifond har indhentet beløb og feriebeløb hjem til et medlem. HG Montage er erklæret konkurs den 11. august 2008. Sagen er kørt igennem retten og derefter krav igennem Lønmodtagernes garantifond, hvor 3F har et medlem, der har beløb til gode. Uddannelse kræver samarbejde Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv, mener, at byggeriet har en bedre uddannelseskultur og -tradition end servicebranchen, da der i byggeriet er tættere samspil mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. - Inden for servicesektoren er vi ikke gode nok til at beskrive kravene for hinanden, hvad vi forstår ved en samfundskontrakt, siger Jens Klarskov og fremhæver de erfaringer, som han gjorde på området, da han var direktør i Dansk Byggeri. Masser af underjordiske regnvandsbassiner skal redde byerne fra oversvømmelse Voldsomme regnskyl har sat gang i byggeriet af underjordiske regnvandsbassiner.bygge- Branchen mener dog ikke, at investeringer i overløbsbassiner er nok til at holde vandmasserne væk. Kommunerne skal fokusere endnu mere på vedligeholdelsesefterslæb og klimaændringer. I 2007 fandt Dansk Byggeri frem til, at det ville kræve omkring 70 mia. kr. at indhente det efterslæb, som de danske kommuner har på spildevandsfronten og at der er brug for en ny national handlingsplan på området, så der kan komme fuldstændig styr på, hvor stor indsatsen skal være. Beskæftigelsen Også på industriarbejdspladserne har der i en længere periode været fuld damp på kedlerne. Nu hvor aktiviteterne i byggeriet stagnerer eller ligefrem går nedad, er det relevant at stille spørgsmålet: Hvad sker der i Industrien? Optimismen er stor, når man taler med Industriens ledere, men den megen snak om manglen på arbejdskraft klinger ikke helt godt, når man ser at vi fortsat i Industrigruppen her i 3F Århus Rymarken har en stor gruppe arbejdsløse kolleger, der endnu ikke har fået del i jobfesten. Inflationen er stigende og desværre må vi se i øjnene, at beskæftigelsen snart vil være vigende. Samtidig er prisen på de varer vi skal købe i butikkerne og på olie/benzin på himmelflugt. Vi kender jo historien og ved, at efter et opsving kommer en nedtur, og nedturen er knap så rar som opsvinget. Vi må holde regeringen fast Underbetaling? En faglig voldgift har afgjort, at uanset hvordan en udenlandsk arbejder er ansat i industrien, skal han/hun have den samme løn som kollegerne. Voldgiften er afsagt i en sag fra PS i Tjele ved Viborg. Her har 3 litauere arbejdet 4 uger ad gangen, mens de var 4 uger i hjemlandet. På den måde troede arbejdsgiveren sig frigjort fra en aftale fra 1992 mellem DI og CO-I omkring udenlandske arbejderes løn- og arbejdsforhold. Man argumenterede med at Nyvalgte Ny TR: Ole Hvidemose på Strålfors Christian Lykke Petersen, AarhusKarlshamn (C-raff og HD 20). Nye Tillidsfolk Industrigruppen Kurt Als FKI Logistex Bjarne L. Fischer Scanola på, at der skal føres en aktiv beskæftigelsespolitik. Lader man markedskræfterne råde uden at bruge de værktøjer politikerne har til deres rådighed, kommer skuden ud af kurs. Opgaven er dels at bevare den høje aktivitet, og samtidig begrænse inflationen og andre symptomer på overophedning af økonomien. Ingen kender fremtiden, men vi ser problemer i horisonten. Lønforhandlingerne Selv om der ikke på vort område var overenskomstforhandlinger i dette forår, så er der lønforhandlinger på de enkelte arbejdspladser. Indtil videre ser det godt ud, og niveauet fra 2007 har vi nået. Resultatet blev stigninger på 4,1%. Lægger vi dertil stigningen i det første overenskomstår som også var 4,1% og den forbedring på de centrale områder, der forhandledes ved overenskomstfornyelsen, så er stigningen på de 2 litauerne, når de arbejdede de 4 uger, allerede havde opholds- og arbejdstilladelse. Men den gik ikke. Arbejdernes hjemsted, Litauen, er udgangspunktet, og de 3 kolleger var derfor omfattet af aftalen fra 1992. Nu tilbagestår en efterbetalingssag af løn, feriepenge, pension m.m. Og DI kan se frem til at blive indklaget for overenskomstbrud. John Hansen 3F Rymarken, Industri første overenskomstår i størrelsen 10,2-10,4%. Vel ikke så ringe endda. Overenskomstdækning Arbejdet med at få overenskomstdækket de mange forskellige arbejdspladser i Odder og Århus Kommuner fortsætter, og dels indgår vi tiltrædelsesaftaler med firmaer, dels indmelder andre firmaer sig i arbejdsgiverforeninger. Uanset fremgangsmåden så er opgaven at sikre vore kollegers løn- og arbejdsforhold. 3F Industri Lønstatistik sommer 2008 firma antal timeløn tilsammen FKI Logistex 18 183,95 183,95 FKI Logistex Hornslet 11 183,95 183,95 AarhusKarlshammn 145 171,48 171,48 Kosan Crisplant 9 169,07 169,07 HMF 98 163,00 163,00 Techem 17 160,00 160,00 Royal Unibrew 130 159,42 159,42 Dong Energy, Studstrupværket 38 159,09 159,09 BG Depot Syd 14 158,97 158,97 BG Depot Nord 17 158,97 158,97 Scanvægt 8 158,75 158,75 Østjysk Energi 14 165,04 165,04 Simpson Strong-Tie 80 155,00 155,00 BG Depot Randers 18 153,48 153,48 Johnson Controls 50 153,37 153,37 Danvent System Air 35 151,70 151,70 Condane 4 151,50 151,50 Solae 56 151,50 151,50 Danfoss Viby 100 150,07 150,07 DC Århus 41 149,69 149,69 Tempress 17 147,64 147,64 Rude Inventar 1 147,00 147,00 Tetra Pak Hoyer 7 146,63 146,63 Johnson Controls (marine) 6 146,35 146,35 Nitram Dental 15 141,13 141,13 R. Randers 18 139,43 139,43 Vestas Wind Systems 195 138,69 138,69 Lindberg 67 138,46 138,46 Terma 127 137,76 137,76 Danfoss Redan 29 136,25 136,25 Stantræk 29 135,00 135,00 Carpenter 85 132,60 132,60 Dansk Eddikeproduktion 7 132.10 132,10 Elcon 8 130,39 130,39 Odder Barnevognsfabrik 43 129,60 129,60 TC Electronic 12 128,00 128,00 Sum 1569 149,96 Nogle virksomheder har ikke oplyst ændringer i mandskabstal og/ eller lønninger. Stigning er 5,92 kr. pr. time esller 4,1 %. John Hansen, gruppeformand, Industrigruppen Og det kan kun ske gennem en overenskomst. En række gode resultater er opnået i dette forår, hvor især en række firmaer har indmeldt sig i arbejdsgiverforening, og vor målsætning er på den måde nået. Arbejdet fortsætter, og arbejder du på en arbejdsplads, hvor der ingen overenskomstdækning er, så kontakt Industrigruppen, og vi tager fat på at løse opgaven.

Ny miljøteknologi spreder sig i landbruget GRØN GRUPPE grøn news 7 Sommer lodtrækningen om ferielejlighederne i Berlin er nu slut, det betyder at reglen om først til mølle træder i kraft og lejlighederne er nu åbne for alle medlemmer af 3F. Bemærk: skiftedagen er nu søndag, hvilket giver god mulighed for en forlænget weekend i den tyske grønne hovedstad. Begge lejligheder er ledige fra uge 45. Fødevareministeriet sætter skub i nye miljøteknologier, der skal rense luften, mindske udslip af ammoniak og gøre gyllen bedre egnet til gødning. Der er givet tilskud til erhvervsudvikling i landbruget for i alt 145 millioner kroner. Der er stor interesse for at investere i ny miljøteknologi i landbruget. Fødevareministeriet har modtaget mere end 500 ansøgninger om tilskud, og i alt 270 projekter er udvalgt til at modtage tilskud ud af en samlet pulje på 145 millioner kroner fra Fødevareministeriet og EU. Fødevareministeriet har i udvælgelsen fokuseret på projekter, som fremmer udvikling og udbredelse af miljøteknologi, og mindsker landbrugets belastning på miljøet. Der er givet tilskud til fire forskellige typer af teknologier: Luftrensningsteknologier, som medvirker til at mindske lugtgenerne fra landbruget. Separationsanlæg, som skiller flydende og faste dele af gyllen, så den kompakte del kan bruges som gødning Forsuringsanlæg, som giver mindre udslip af ammoniak Teknologi, som kan forbedre dyrevelfærden Det er en væsentlig investering, som kommer nu, siger fødevareminister Eva Kjer Hansen. Jeg forventer mig meget af disse projekter. De skal være med til at bane vejen for, at vi kan producere flere fødevarer og imødegå fødevaremanglen - uden at miljøet tager skade. Eksempler på projekter som har modtaget støtte Dansk Svineproduktion har f.eks. fået mere end 5 millioner kroner i tilskud til at vise nye metoder i at mindske forekomsten af skuldersår hos søer. Svineproducent Anders Echberg Petersen har fået 3 millioner kroner i tilskud til at etablere et pilotanlæg fra Agroplast, som kan reducere lugtgener, løse gylleproblemerne og trække stoffer ud af gyllen, der kan bruges til at fremstille plast. Ferielejlighederne er delvist finansieret af overenskomsternes feriekortordninger. Hvis du er interesseret skal du kontakte Den Grønne Gruppe tlf. 88926620/22 Den Grønne Landsbrancheklub Delegeretmøde i Den Grønne Landsbrancheklub afholdes fredag den 28. og lørdag den 29. november i Karrebæksminde. Interesserede kan henvende sig til Den Grønne Gruppe, Thomas Møller Ny overenskomst: Thomas Møller, gruppeformand, Den Grønne Gruppe Knud E. Pedersens Planteskole i Harlev er kendt fra DR s haveudsendelser om bl.a. roser. Planteskolen har i mange år været omfattet af en lokaloverenskomst fra 1971 med DASF afd. Fabrik i Århus og Gartnerforbundet Århus afd. Planteskolen havde i 1990 erne nogle økonomiske problemer hvor den skiftede ejer og SE nr. flere gange. I den periode blev virksomheden frigjort fra overenskomsten og der blev ikke betalt efter overenskomsten. Den Grønne Gruppe har i foråret valgt at lægge pres på virksomheden for at få den overenskomstdækket igen. Det lykkedes. De er nu pr. 9. juli i år blevet medlem af Gartneri, Landog Skovbrugets Arbejdsgivere og dermed omfattet af overenskomsten for Gartneri og Planteskole. Nu bliver der igen betalt løn efter overenskomsten det betyder at medlemmerne får 11,85% pension, og 7,25% til SH/fridage/fritvalg i henhold til overenskomsten. De fleste grønne overenskomster er nu klar fra trykkeriet. De fås ved kontakt til Den Grønne Gruppe. Intet gratis arbejde i prøvetiden Et 19-årigt medlem ville gerne finde ud af om det var noget for hende at blive jockeyelev. Hun fik arbejde hos en trav- og galoptræner på Århus Væddeløbsbane og efter 14 dage blev de enige om at hun godt kunne få en uddannelsesaftale. Da lønnen skulle betales fik hun ingen løn for de første 14 dage. Arbejdsgiveren vil ikke betale fordi hun jo bare skulle snuse til arbejdet. Sagen blev behandlet på organisationsmøde mellem 3F og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv og senere på fælles møde mellem LO og DA. Nu er det igen slået fast at arbejde skal aflønnes til elevløn hvis man har en skriftlig uddannelsesaftale. Hvis man ingen aftale har ja så skal man have løn efter overenskomsten. DA anerkendte igen dette gamle princip, som også gælder inden for trav- og galopsporten. Vores medlem kunne ikke dokumentere alle hendes arbejdstimer, derfor blev sagen forligt med 7.500 kr. TM PS. Uddannelsen som jockey er ikke en godkendt erhvervsudannelse. Omlægningen til økologisk jordbrug fortsætter i højt tempo I 2008 stiger det økologiske areal med ca. 9-11.000 hektar, viser en ny opgørelse fra Fødevareministeriet over ansøgninger om støtte til omlægning til økologisk jordbrug. Sidste år var der en vækst på 20.000 hektar. Der er tale om en stigning på knap 20 procent over de to seneste år, og det betyder at 6,5 procent af det samlede landbrugsareal vil blive dyrket økologisk fremover. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om at understøtte omlægning ved at give tilskud til alle ansøgere, der opfylder betingelserne for at få støtte til omlægning til økologi eller miljøbetinget tilskud. FødevareErhverv, der administrerer tilskudsordningerne, har i alt modtaget 2.142 ansøgninger. Heraf har 407 landmænd ansøgt om tilskud til at omlægge ca. 9.300 ha konventionelt drevne arealer til økologi. Når den særlige ansøgningsrunde for etablerede økologer er gennemført senere i år, forventes det samlede areal, som omlægges til økologi, at komme op på omkring 11.000 hektar. 1.735 landmænd har for 47.300 ha ansøgt om støtte til miljøbetinget tilskud for at påbegynde eller fortsætte den miljøvenlige dyrkning, heraf drives 40.000 ha økologisk. Herved bliver en større del af landbrugsarealet dyrket særlig miljøvenligt bl.a. uden brug af pesticider. I alt er der søgt om støtte for ca. 200 mio. kr. til omlægning og videreførelse af miljøvenlig dyrkning i de næste 5 år.

8 ANLÆGS- OG BYGNINGSGRUPPEN AB-news Bod for mangelfulde skurforhold Et entreprenørfirma har i Arbejdsretten fået en bod på 20.000 kroner for ikke at stille de nødvendige skur-, omklædnings- og spisefaciliteter til rådighed ved et større renoveringsarbejde. Manglerne blev nedfældet skriftligt, og det skete første gang i et referat fra et orienteringsmøde. Pas på fupmagere Vi må på det skarpeste advare boligejere om at benytte sig af gode tilbud fra udenlandske brolæggere og asfaltsjak, der kører rundt i Århus området. Anlægs- og Bygningsgruppen har fået adskillige henvendelser fra private, som har oplevet denne form for ulovligt dørsalg, borgerne fortæller om trusler og hærværk. Danmarks kloakker bør være 30% større Spildevandskomiteen, der er den normgivende organisation for afløbs- og spildevandsteknik i Danmark, er på trapperne med en rapport, der indeholder den første nationale anbefaling for dimensionering af kloakker og afvandingssystemer i det hele taget. Lektor ved DTU, Karsten Arnberg, der er forfatter til rapporten, anbefaler bl.a., at kloakkerne fremover bør være 30 pct. større end det hidtil gældende. Nordicom bag ny bydel i Silkeborg Med baggrund i de byudviklingsplaner, som vil følge i kølvandet på den endelige beslutning om Silkeborgmotorvejens linjeføring, har ejendoms- og udviklingsselskabet Nordicom foreløbig søgt om tilladelse til at bruge en 100.000 m2 stor grund i Silkeborg til udvikling af et helt nyt byområde. Nordicom planlægger at opføre bl.a. 35.000 m 2 kontor og 16.000 boliger på området. Ole Christiansen, gruppeformand, Anlægs- og Bygningsgruppen Efterårets aktiviteter i Anlægs- og Bygningsgruppen Regionale Konferencer for tillidsvalgte, sjakbajser og fagligt interreserede (akkordfolk) 12. og 13. september, samt (for timelønnede) 3. og 4. oktober. Messebesøg og DM for lærlinge i Herning messecenter den 26. september. Gratis transport og entre. De nyeste arbejdsløshedstal 43 medlemmer pr. 18. august 2008, tallet dækker over alle der i opgørelsesperioden har modtaget dagpenge (tagdækkere m.v.), antallet af fuldt ledige kolleger er derfor væsentligt lavere.?????? Jeg vil benytte lejligheden til at byde gruppebestyrelsens nye medlem Preben Behnsen velkommen. Preben er sjakbajs i et betonsjak, 33 år, gift, og er den stolte far til 2 børn. Tak til Palle Nielsen for en flot og engageret indsats som medlem af gruppebestyrelsen i 3F og afdelingsbestyrelsen i SiD AB. Palle har valgt at trække sig tilbage, idet han har fået nyt arbejde. Lønstatistik Kvartal år timer kr. pr. time Januar kvartal 2003 39.636,00 191,80 April kvartal 2003 40.878,50 213,00 Juli kvartal 2003 33.578,00 197,89 Oktober kvartal 2003 46.006,50 219,91 Januar kvartal 2004 33.592,50 202,18 April kvartal 2004 5.671,50 199,51 Juli kvartal 2004 25.404,00 190,64 Oktober kvartal 2004 33.002,30 248,26 Januar kvartal 2005 21.276,50 195,15 April kvartal 2005 22.043,60 205,57 Juli kvartal 2005 58.455,00 213,97 Oktober kvartal sum 2005 35.066,50 217,22 Januar kvartal 2006 26.795,00 223,79 April kvartal 2006 19.105,00 219,22 Juli kvartal 2006 47.099,50 223,60 Oktober kvartal 2006 47.480,00 249,93 Januar kvartal 2007 11.914,80 259,15 April kvartal 2007 54.802,00 238,87 Juli kvartal 2007 26.509,00 257,75 Oktober kvartal 2007 24.322,00 242,02 Januar kvartal 2008 65.774,50 257,16 April kvartal 2008 26.929,10 238,15 Regnskabet omfatter 44 afsluttede regnskaber i 2007. Laveste gennemsnitlige timefortjeneste 160,00 kr. højeste 356,00 kr. Det siges at det først gør ondt når man rammer jorden! Krisen, alle taler om den, men ingen har set den! Danmark er faldet ud over afgrundens kant, siger økonomer og vismænd! Så mens Danmark er i frit fald, fortsætter antallet af arbejdsløse også med at falde! Det er ligesom med humlebier! Byggesektoren vil blive ramt hårdest, siger de samme eksperter, men i øjeblikket er der fuld beskæftigelse ikke kun i Århus? Det er skræmmende hvis et par akademikere er i stand til, ved det bare snak, at tale den danske økonomi i stykker. Men hvad der i virkeligheden er skræmmende er, at regeringen ikke handler. De stigende benzinpriser får ikke Anders Fogh Rasmussen til at justere kørepengene / fradragene så de sikrer at der er en rimelig godtgørelse i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejde. Beskæftigelsesministeren stopper tilskuddet til kompetencegivende voksenuddannelse og standser dermed meritordningen. Det er skræmmende at regeringen ikke afsætter de nødvendige midler, så vi sikres mu- Vores motto 100% Lækker - 99% Engel 100% Proaktiv 100% Terrier 100% I orden Kort sagt - 499% fagforening Højere dagpenge Kortere periode at få dagpenge i! Socialdemokraterne har sat en væsentlig debat på dagsordenen, hvordan skal dagpengesystemet se ud i fremtiden. Lidt fakta. Der er den laveste ledighed i mands minde. Ca. 35.000 A-kasse medlemmer er ledige. Forskellen mellem faktisk løn og arbejdsløshedsunderstøttelsen er hysterisk, dagpengene ligger i gennemsnit for Anlægs- og Bygningsarbejderne på under halvdelen af lønnen. Kontingentet til arbejdsløshedskasserne giver overskud, det vil sige, at staten får mere ind igennem kontingenter end den giver ud i arbejdsløshedsunderstøttelse. Trods en lavere vækst i samfundet vil antallet af ledige ikke vokse væsentligt, fordi antallet af kolleger der forlader arbejdsmarkedet p.g.a. pension er større end antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet. lighed for at nå et uddannelsesniveau, der gør os konkurrencedygtige. Det er skræmmende, når regeringen forhindrer kommunerne i at kunne disponere og udvikle deres byer i mere end et år frem. Det standser planlagte investeringer i infrastruktur og tiltrængt fornyelse af skoler og andre institutioner. Det er som om at regeringen, har gjort vismændenes ord til sine, så hvis vi ingen krise har, så skal regeringen sørge for, at der kommer en Krise. Bestyrelsen / OC Det har så længe jeg kan huske været et krav, at dagpengesatsen skulle hæves, så erstatningen til arbejdsløse fik et reelt niveau. Jeg mener ikke, at det skal kunne betale sig at gå arbejdsløs, men det kan ikke være rigtigt, at der kun betales 1/2 delen eller mindre af ens løn i understøttelse, når man kastes ud i ledighed uden egen skyld. Politikerne har et stort ansvar for aktiviteten på arbejdsmarkedet, og det at være arbejdsløs er i sig selv, efter min mening straf nok. En lav understøttelse er yderligere en ydmygelse. Så hvis idéen er, at ingen skal være arbejdsløse, og at ingen i hvert fald skal være arbejdsløs ret længe, og samfundet kan garantere det, så er idéen om at gøre dagpengeperioden kortere og understøttelsen højere efter min opfattelse fornuftig. Der er meget sprængstof i dette spørgsmål, og det er efter min mening et vigtigt emne, som vi skal diskutere grundigt. Bestyrelsen/ OC

FÆLLES SIDER 9 Møderække 2008/09 Afholdes den 1. torsdag i hver måned kl. 16.30 og afslutter med spisning kl. ca. 18.00. Alle møder afholdes som åbne møder, dvs. alle kan deltage. Hvor andet ikke er nævnt afholdes møderne i fagforeningens lokaler på Rymarken 4. Møderækken afsluttes med en studietur til SAMSØher gives der rabat til medlemmerne af 3F Århus Til klubkasserer, klubbestyrelse og alle andre interesserede Vi afholder sammen med Arbejdernes Landsbank et lille regnskab kursus, hvor I kan få et lille indblik i: Bogføring afstemning afslutning og fejlfinding. For forståelsens skyld foregår dette i kassebog. I løbet af aftenen drøfter vi om det også kunne have interesse at prøve bogføringen i et regnskabsprogram på EDB. Skulle interessen være der, aftaler vi nogle datoer for dette. Tirsdag den 21. oktober 2008 kl. 17 ca. 21 incl. middag Tilmelding senest 13. oktober til Kirsten Dettling, tlf. 88 92 66 05 Med venlig hilsen Rita Olsen 2. oktober Foredrag af forfatteren Pia Fris Laneth som har skrevet en familiekrønike LILLYS DANMARKS HISTORIE. 6. november vi går i biografen og ser Al Gores film En ubekvem sandhed om de globale klimaforandringer vi mødes i Øst for paradis cafe Paradisgade 7-9, 8000 Århus, kl.16.30. 4. december kulturer og traditioner er overskriften, oplæg om forskelligt syn på traditioner og højtider detaljerne er ikke helt på plads endnu 8. januar her sætter vi fokus på de udfordringer som den politiske hverdag giver arbejdsmiljøet detaljerne er ikke helt på plads endnu. 5. februar klimaforandringernes indflydelse på det danske arbejdsmarked Energiaftalen oplæg og debat med LO formand Harald Børsting. 5. marts Vedvarende energi - Kultur og arbejdspladser, Oplæg og debat ved 3F formand Hans Smidt og billedkunstner Rie Toft begge fra Samsø. 24. og 25. april studietur til Samsø - vi besøger det vedvarende energiprojekt en arbejdsplads og ser på betonkunst, der vil også blive plads til oplevelser på egen hånd, detaljerne er ikke helt på plads endnu. MEDDELELSE TIL AFDELINGEN: Jeg er flyttet Jeg har fået nyt arbejde Jeg vil gerne være medlem af 3F Navn: Adresse: Telefon: Mobil: CPR nr.: E-mail: Stilling: Tilmelding til Kirsten Dettling på 88926605 Jeg indsender soduko Det vil nu være muligt at modtage post fra fagforeningen på e-mail. Det kræver at vi har din mail-adresse. Derfor send en e-mail til: rymarken@dadlnet.dk. Husk navn og CPR nr. news Vores boliger kan gøre os syge Ny forskning fra DTU viser, at kemikalier i bl.a. byggematerialer kan være skyld i en lang række sygdomme. Dansk Byggeri ønsker mere viden på området. - Vi kan selvfølgelig ikke leve med, at de boliger, vi bygger, er farlige. Derfor har vi brug for mere forskning, og at hele byggebranchen tager forskningen til sig. Udenlandske håndværkere skal behandles ordentligt Uanset den aktuelle lavkonjunktur vil vi i mange år frem mangle arbejdskraft i byggesektoren i Danmark, da de kommende årgange bliver mindre, mens store grupper af ældre går tidligt på pension. Derfor er det helt uacceptabelt at behandle polske og andre udenlandske håndværkere dårligt og skræmme dem ud af landet. Ved at behandle dem usselt giver vi danske unge, der vil være tømrere eller murere det indtryk, at byggesektoren er en wild-west-sektor, hvor det ikke er værd at arbejde. Hvis den opfattelse breder sig, har vi for alvor skudt os selv i foden. Så kommer vi til at mangle håndværkere de næste tyve år. Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen 3F Århus Rymarken +++ 0449 +++ Rymarken 4, Postboks 1278, 8210 Århus V Arbejdsgiver: Virksomhedstype: Underskrift:

10 A-KASSEN Af Lars Yderholm news Andelsboliger fortsat billigst Andelsboliger er steget voldsomt de senere år, men er i de fleste tilfælde stadig billigere end tilsvarende lejerboliger. Det viser en analyse, som Realkredit Danmark har foretaget. Analysen viser bl.a., at det stadig kan give god mening at købe en andelsbolig. Men man skal se sig for, for der findes også andelsboliger, der er steget så voldsomt, at de er blevet dyrere end ejerlejligheder i samme område og i samme størrelse. Foghs benzinoffensiv, han sætter benzinpriserne op og skærer antallet af busser ned Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, der begge er nøglepartier i en kommende skattereform, giver statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) en kold skulder for hans udmelding i New York Times om, at benzinafgiften bør have et markant nøk opad for at kunne betale lavere skat på arbejde. Dels undrer partierne sig over, at Fogh er så konkret, når statsministeren selv har uddelt røfler og mundkurve til andre politikere, der har haft en holdning til, hvad kommissionen bør gøre. Og dels er det ikke en god idé at lave et så simpelt bytteforhold, vurderer Nick Hækkerup, Socialdemokraternes skatteordfører. Anlægs- og Bygningsgruppen i Århus har krævet at den skattefri dækning ved arbejdskørsel og at fradraget for transport mellem hjem og arbejdsplads reguleres. Ledighed sætter atter nye rekorder Ledigheden fortsætter med at falde og kalder på reformer. Det er den eneste måde at sikre velstand og vækst. Danmarks Statistik har i dag offentliggjort opgørelsen over ledigheden for juni måned. I forhold til maj måned faldt ledigheden med 2.100 personer og udgør nu 1,6 pct. Det fortsat lave niveau for ledigheden viser, at der er pres på dansk økonomi og der er behov for reformer, der sikrer flere hænder på det danske arbejdsmarked, mener DI. Det længerevarende ledighedsfald fortsætter og i juni måned faldt ledigheden med 2.100 personer, så antallet af ledige nu udgør45.600, svarende til1,6 pct. - Den lave ledighed understreger, at virksomhederne fortsat efterspørger arbejdskraft i en størrelsesorden, som det ikke er muligt at dække, siger Thomas Q. Christensen, chef-konsulent, DI. Kontingent 2008 AB Grøn Industri, Offentlig og Privat Service Forbundet 150,60 150,60 150,60 Konfliktfond 10,00 10,00 10,00 Oplysning og kursus 20,90 20,90 20,90 Gruppelivsforsikring 32,50 32,50 32,50 Afdelingskontingent 167,00 151,00 141,00 Fagforeningen pr. måned (03) 381,00 365,00 355,00 Arbejdsløshedskassen 282,00 282,00 282,00 adm. bidrag til forbundet 47,00 47,00 47,00 adm. bidrag til afdelingen 97,00 97,00 97,00 pr. måned incl. A-kasse (44) 807,00 791,00 781,00 Fritidsulykkesforsikring 42,50 42,50 42,50 Ialt incl. fritidsulykkesforsikring 849,50 833,50 823,50 Efterlønskontingent 410,00 410,00 410,00 I alt pr. måned 1.259,50 1.243,50 1.233,50 Lærlinge uden A-kasse (74) 65,00 65,00 65,00 fritidsulykkesforsikring 42,50 42,50 42,50 Lærlinge incl. fritidsulykkesforsikring 107,50 107,50 107,50 Pensionister: Forbund og afdeling (16) 40,00 40,00 40,00 Kun afdeling (26) 20,00 20,00 20,00 SODUKO Der trækkes lod blandt de rigtige løsninger om 2 flasker god rødvin. Indsendes til: 3F Århus Rymarken, Rymarken 4, Postboks 1278, 8210 Århus V senest den 8. august 2008. 2 1 3 6 4 3 9 5 8 1 8 4 5 2 6 7 5 4 1 9 3 3 9 3 7 2 4 Vinder fra sidste nummer blev: Ole Høgh, Gildespollen 4, Agri, 8420 Knebel, Anlægs- og Byggegruppen Præmien kan afhentes i afdelingens reception. SODUKO Navn og adresse skrives bag på sodukoen. Dagpengesatser 2008 Satser pr. 1.1.2008 Forsikringsart Sats Beløb pr. dag pr. uge Dagpenge Fuldtid 703 3.515 Deltid 469 2.345 Mindstesats 576 2.880 Dimittend fuldtid 576 2.880 Dimittend deltid 385 1.925 Efterløn Fuldtid (91% sats) 640 3.200 Fuldtid (100% sats) 703 3.515 Deltid (91% sats) 427 2.135 Deltid (100% sats) 469 2.345 Fuldtidsforsikrede overgået fra overgangsydelse (82% sats) 576 2.880 Deltidsforsikrede overgået fra overgangsydelse (82% sats) 385 1.925 Aktiveringsydelse Fuldtid 703 3.515 Deltid 469 2.345 Ungesats (50% sats) Fuldtid 352 1.760 Deltid 235 1.175 G-dage: Hel dag 703 Halv dag 352 Max. dagpenge opnåes ved 37 timers arbejde pr. uge i 12/13 uger á 114,76 kr. pr. time. Omregningssatsen.................................. 185,94 pr. time Skattefri præmie Fuldtid......................... 1 portion 10.967 kr. max. antal portioner 12 = 131.604 kr. Skattefri præmie Deltid.......................... 1 portion 7.316 kr. max. antal portioner 12 = 87.792 kr.

Danmark er én stor middelklasse FÆLLES SIDER 11 MIDDELMÅDIG Grundtvig ville have haft tårer i øjnene.»og da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt,«skrev han i 1820. Og det er lige præcis det, vi har gjort her små 200 år senere. I hvert fald ifølge danskernes selvforståelse, som den kommer til udtryk i en ny undersøgelse, som Zapera har foretaget for Ugebrevet A4. Med besked om at indplacere sig selv i en ud af tre lige store grupper i et socialt hierarki: Toppen, midten og bunden melder tre ud af fire sig i midtergruppen, selv om den i sagens natur kun skulle indeholde en tredjedel. De få, der rager op i toppen, udgør 13 procent, og de færre, der skraber bunden, udgør 10 procent. Middelklasse er simpelthen en national bevidsthed, der har vundet frem overalt. Man kan godt droppe klicheerne om arbejder- og elitære partier, for middelklassen troner i samtlige partiers vælgerkorps. Mest fremherskende hos Socialdemokraterne og mindst hos Det Radikale Venstre, men spændet går kun fra 78 til 69 procent. Fagforbundene kan også med tilfredshed konstatere, at den faglige kamp har nyttet og løftet medlemmerne op i den trygge middelklasse. De ubemidlede og undertrykte masser er fjern historie. I de ufaglærtes forbund Fagligt Fælles Forbund (3F) føler hele 80 procent af medlemmerne, at de hører til i midten af samfundshierarkiet. Henning Hansen, konsulent i Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), mener, at det er en cadeau til den danske velfærdsstat og dens indbyggede sociale sikkerhed. Bag tallene kan han godt genkende en befolkning, der trives med lighed og følelsen af at tilhøre den brede midte.»som det også fremhæves internationalt, er Danmark og de øvrige skandinaviske lande præget af store, brede middelklasser, som skaber stor sammenhængskraft og tillid i befolkningen og får tingene til at fungere,«siger han. Klassebevidsthed mangler Undersøgelsen er internetbaseret, og dermed har en del med naturlig plads i bunden af samfundet været afskåret fra at tilkendegive deres tilhørsforhold simpelthen på grund af manglende internetadgang. Det kan forklare en del af det store spænd fra 10 til 33 procent, som den nederste tredjedel af samfundshierarkiet i sagens natur burde rumme. Men derudover er det velkendt, at folk placerer sig højere i samfundshierarkiet, end de objektive kendsgerninger berettiger til, fortæller den pensionerede professor og mangeårige forsker i ulighed Erik Jørgen Hansen. Han henviser til en tidligere undersøgelse, hvor befolkningen skulle indplacere sig i henholdsvis overklasse, middelklasse og arbejderklasse, og hvor en langt mindre del ifølge deres egen opfattelse tilhørte arbejderklassen, end det rent faktisk var tilfældet.»der er i vide kredse en mangel på det, Karl Marx kaldte klassebevidsthed, og det forklarer også den politiske udvikling, hvor mange arbejderstemmer er gået til Dansk Folkeparti og andre borgerlige partier,«siger Erik Jørgen Hansen. Henrik Dahl, sociolog og forfatter, ser også trængslen i midtergruppen som en naturlig følge af, at man beder folk om at indplacere sig selv. Det er fuldstændig parallelt med en undersøgelse, der har vist, at 8 ud af 10 mænd mener, at deres færdigheder som bilister ligger over gennemsnittet. Men oplevelsen af at tilhøre en middelklasse er reel nok i et land med så stor indkomstudjævning som Danmark, mener han.»3f eren tjener måske 25.000-30.000 kroner om måneden. Det er ikke til guldbelagte vandhaner, men betyder heller ikke et liv i vanærende fattigdom. Han tænker, at han har sit på det tørre, og at der helt klart er nogle, der har det meget værre end ham. Men også nogle, der har sygt meget mere end ham. Derfor placerer han sig naturligt i midtergruppen,«siger Henrik Dahl. le nød, der findes i bunden af samfundet. Den efterlader de nødlidende i isolation, og de er ikke i stand til selv at gøre opmærksom på deres behov. På bunden er der nemlig ingen klar erkendelse af, at man tilhører en særlig gruppe, som ikke har grund til at være tilfreds, mener han. Det understøttes af A4 s undersøgelse, der viser, at pengene skal være virkelig små, før man føler sig fattig og del af den nederste tredjedel af samfundshierarkiet. Mindre end en fjerdedel af dem med en husstandsindkomst under 200.000 kroner om året føler sig fattige. Kun hver tredje i gruppen mener, at de hører til i den nederste tredjedel af samfundshierarkiet, mens flertallet mener, de hører til i midten.»det er noget skidt socialpolitisk, for jeg hører til dem, der mener, at de særlige, nedsatte sociale ydelser skal væk, fordi de gør folk fattige. Men når beskæftigelsesministeren, som jo næsten er ham, der fører socialpolitikken, ser tallene, så skærer han lidt mere på ydelserne for at få folk i arbejde,«siger Preben Brandt. Han erkender, at han tilhører en gruppe, der kan bebrejdes, at den opererer på et falsk grundlag, når den råber op på de udsattes vegne. Men han accepterer ikke kritikken.»folk er sådan indrettet, at de er tilbøjelige til at synes, at det ikke er så galt, selv om de objektivt set har det skidt. De indret- Afstand til bunden Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte, frygter, at trængslen i midten af det mentale samfundshierarki er udtryk for en distancering til den sociater sig og overlever på afsavn, billige tilbud og små glæder. Men fattigdom er andet, end hvad man føler sig som. At have så få penge indebærer også, at man ikke har en uddannelse, at ens børn heller ikke får en uddannelse og så videre,«siger Preben Brandt. Sociolog Henrik Dahl mener ikke, at Preben Brandt har grund til at frygte for solidariteten med de udsatte i udkanten af samfundet, selv om langt hovedparten af befolkningen mentalt befinder sig et helt andet sted.»det er en gylden mulighed, at der er en klar forståelse i befolkningen for, hvem der er værdigt trængende. 3F eren, der siger, at han har sit på det tørre, har dermed også sagt, at han ikke er værdigt trængende, og det giver os mulighed for at koncentrere os om dem, der virkelig har behov. Jeg tror, de fleste vil sige, at det er dem, vi skal gøre noget for,«siger Henrik Dahl. Han er i øvrigt ikke overrasket over, at så få føler sig fattige uanset deres økonomi:»fattigdom er også psykologi. Fattigdom er ikke lig med et begrænset antal kroner, men med et begrænset antal kroner plus perspektiv- og håbløshed. Studerende er for eksempel også fattige økonomisk set, men sådan føler de det ikke, fordi de har udsigt til noget andet, mens den virkelig fattige har givet op.«af Michael Bræmer, mbr@lo.dk

SOMMER- FERIESKUD Allerede i middelalderen kunne de bygge højt i Barcelona Havnearbejderne i Barcelona bar over en 50-årig byggeperiode i 1300 tallet, samtlige byggesten fra Montjüic til byggepladsen (6 km). Vel at mærke uden vederlag, men som en religiøs handling, det skulle sikre dem en vej udenom skærsilden, og direkte ind i himlen. Et billede af havnearbejderne er præget på katedralen Santa Maria de la Mar s hoveddør. Barcelonaskud v. Ole Christiansen Billederne er taget fra en svævebane, der går tværs over Barcelona havn. På Barcelonas havnefront bygger de højt, måske knapt så højt som det planlagte Lighthouse på Århus havn, men de bygger! Det er bekymrende at hattenåle og kræmmere kan vinde seriøse projekter i vores by. Berlinbilleder v. Benny Vangsgaard En sejltur på Elben bragte os forbi en række enorme byggepladser, (Honeckers Lampenladen og Bode museet) og på Unter Den Linden renoverer de fortsat en mængde bygninger. Arbejdsløsheden er dog stigende, og Berlins bystyre er i svære økonomiske vanskeligheder. Prøv selv at tage en tur derned, det er en oplevelse, prøv en af vores lækre lejligheder!