Jeg har arbejdet i dialog med - stedets eksisterende udtryk. Særlig stjernerne rammer noget formelt og æstetisk som findes overalt på stedet, nemlig en klar materiale fornemmelse, materialerne er synlige og har værdi i sig selv. Det smitter af på stedets æstetiske udtryk, som fremstår ærligt og imødekommende. - arkitekternes arbejde med det nye hus Huset tager fint afsæt i den bygningsmæssige tradition der findes på Handelshøjskolens campus, men markere samtidig et skift. At huset er løftet op på en slags sokkel af gennemsigtighed markere en åbenhed og også en lethed, som om man ønsker at løfte sig op og få en større berøringsflade med omverdenen. - Handelshøjskolens overvejelser om pladsens funktion som socialt rum. Handelshøjskolen er et stort internationalt orienteret universitet, hvor rigtig mange forskellige mennesker skal kunne trives. Derfor skal pladsen være markant, men samtidig fleksibel. - tanke på de visioner Handelshøjskolen har om bæredygtighed, innovation og vækst. I 2007 blev Handelshøjskolen fusioneret med Aarhus Universitet, fik nyt logo, med et enklere og mere international appeal. Nu få I det nye hus som understreger dette æstetiske udtryk. Jeg har valgt at opfatte det nye hus som en manifestation af den vej Handelshøjskolen går. Derfor har jeg lavet en plads, som dels har anslag i retning af det monumentale og samtidig anviser både små og store opholdsrum. Det synliggør forholdet mellem de store visioner og de små tankerum, som tilsammen er det vi møder verden med.
Pladsens fysiske udtryk Der er stor forskel på hvordan pladsen skal fungere, hvad den skal tilbyde, en varm sommerdag, en mild efterårsdag, en hvid vinterdag eller en blæsende forårsdag. Mange gange vil man gå hen over pladsen for at komme ind og nogle gange vil man gøre holdt for at småsnakke eller ryge en smøg. Det er min forhåbning, at man uanset sit ærinde på pladsen vil føle sig tilpas. Én ting gælder dog for hele året; pladsen skal fungere som et visuelt indslag i området, både indefra og udefra. Det er derfor vigtigt at den har indarbejdet forskellige synsvinkler, hvor den vil tage sig ud på forskellige måder. Den vil synes nedefra når man kommer op mod Handelshøjskolen fra Ringgaden. Den vil synes oppefra i forskellige højder og vinkler fra gangbroen og de huse der omkranser pladsen. Og så vil den selvfølgelig synes inde fra det store multirum og ude fra selve pladsen Derfor har jeg valgt en form som kan aflæses fra de forskellige vinkler, men som samtidigt vil opleves forskelligt. Formen på stjerne og hegnet og deres indbyrdes forhold vil først fuldt ses oppe fra en af de øverste etager i de to omkransene bygninger, hvorfra man kan overskue hele pladsen. Til gengæld vil man fra denne højde ikke opleve det der sker inde i hegnet eller i de diffuse rum der opstår der hvor stjerne modulerne mødes. Om aftenen vil de tre udendørs stjerner være oplyst så de fremstår som tre platforme på pladsen. Ligeledes vil værnet/hegnet være belyst på en sådan måde at det fremstår som en lysende tegning om aftenen/natte. Pladsen vil altså have sit eget særegne liv når det er mørkt. Skulpturerne skal være identitetsskabende for pladsen og den samlede plads skal være identitetsskabende for rummet rundt om den. Skalaforholdet er vigtigt, da det afspejler skulpturernes måde at være på pladsen. De skal være store nok til at manifestere sig i forhold til det rum der omgiver dem og de skal være ydmyge nok til ikke at tro at de skal tage over. Jeg arbejder med en flydende overgang mellem arkitektur og kunst og mellem æstetik og funktion. Ligesom jeres nye Logo formmæssigt tager udgangspunkt i et Bauhausdesign, kan man sige at den nye plads arbejder med Bauhauses tanke om sammensmeltning af æstetik og funktionalitet. Arbejdsmetoden kan kaldes krydssmitte, altså når noget smitter af på noget andet. Stjernernes format tager sit afsæt i fliserne på pladsen idet flisens længde går igen i stjernemodulets side. Stjernerne er støbt af det samme materiale som fliserne, blot lysere. På en måde kan man sige at stjernerne fortsætter den formelle ramme som arkitekterne har udstukket. I altfald er flisernes format og materiale smittet af på stjernerne. Men på trods af alt dette fællesskab er stjernerne helt sig selv og kommer tydeligvis et andet sted fra. De er monumentale og ikke bange for at svare arkitekturen igen, men på den anden side godt klar over at de ikke kan få overtaget.
Stjernefigurene arbejder både vertikalt og horisontalt. Det vertikale er med til bryde den store rektangulære flade som pladsen er og det horisontale skaber forbindelse mellem fladen og de rumlige elementer i arkitekturen, gangbroen og balkonen idet skulpturerne er højere end gangbroen og balkonens nederste kant. Det betyder at skulpturerne binder rum og plads sammen. Skulpturerne er store og tunge og udfordrer tyngdeloven med deres rejste blade. De tager deres rum og giver nye rum tilbage i form af opholdspladser. Inde i det store multirum har jeg nedsænket en stjerne i gulvfliserne tilsvarende den der findes ude på pladsen, som en introduktion til pladsen. Hegnet tager sin begyndelse ved indgangen til pladsen og tillader sig her at marchere direkte ind på pladsen og gøre sig til en portier der byder velkommen og anviser en retning. Samtidig opstår der i de foldninger hegnet laver små rum, hvor man kan sætte sig med ryggen mod hegnet og være lidt for sig selv. Længere ned på pladsen stikker hegnet igen af og insisterer på at ville mere end blot være værn. Formen på det hul der findes i midten af stjerne er smittet af på formen på hegnets implosioner. Hullet er blevet til en stregtegning i tre dimensioner og løsnet fra sit udgangspunkt. Historien om krydshenvisninger er som sådan ikke vigtig, men findes som en underliggende logik i pladsens opbygning. Det betyder desuden at selv når pladsen er helt ny findes der allerede en historie indlejret i den. Den kan bruges indtil pladsen falder på plads, bliver sig selv, indtaget og transformeret af brugerne. Pladsens betydningsmæssige rum Stjerner peger, men de peger i mange retninger. Denne stjerne er yderligere dynamisk idet den er i gang med at vokse ud af sin form og gå på opdagelse i nye retninger. Den takker lidt ligesom et tandhjul og fortsætter ud i en rejst gestus. De fire stjerner har en indbyrdes udviklingshistorie. Den starter inde i multirummet hvor stjernen ligger i niveau med gulvfliserne, den er visuelt 2 dimensional. Ude på pladsen kravler stjernen, nede ved indgangen, op og hæver sig over flisens niveau. Den næste stjerne bryder endegyldigt med det vertikale og rejser sine blade. Den sidste stjerne er yderligere i bevægelse og strækker sig både vertikalt og horisontalt.
Indgangsskulpturen er ligesom de rejste blade en gestus til den besøgende og en art entrerum. Glas er til at kikke igennem og markere et inde og et ude. Ligesom et vindue er ruderne i skulpturen mulige synsvinkler. De forskellige slags glas markere hvordan vores syn er afhængig af netop synsvinkel og ståsted. Pladsens og skulpturernes anvendelighed Som tidligere nævnt er det en plads som skal opfylde forskellige behov. I langt største dele af årets dage er der siddepladser nok i form af dem stjernerne tilbyder. I sommermånederne skal der mere til og jeg vil derfor foreslå at der indkøbes stole og borde så pladsen kan være fleksibel og anvendelig i så mange tænkelige situationer som muligt. Skulpturernes størrelse betyder at de vil være tilstede uanset hvor mange stole og borde der sættes ud. Jeg vil forslå at møblementet bliver let og flytbart, så man altid kan være der hvor der er bedst at være. Til gengæld er det vigtigt at møblementet er til sommerbrug og at det tages ind når varmen forsvinder, så pladsen igen kan få lov til at være noget andet. Jeg vil gerne deltage i beslutningen om indkøb af møbler og parasoller. Jeg foreslår at der etableres mindre elstationer med stikdåser på pladsen, så de studerende kan sættes deres loptop i stikket og arbejde udendørs. Desuden bør pladsen have rigeligt med affaldsspande og muligvis askebægre og da jeg har arbejdet med hele pladsens identitet, vil jeg meget gerne være med til at designe disse, så de underbygger denne. Hvis der opstår behov for at plante grønt på pladsen vil jeg foreslå at det bliver i form af et træ plantet i en betoncylinder tæt ved den lille hegnfoldning, ca. midt på pladsen. Jeg mener, at det vil arbejde imod pladsens enkle greb at møblere den med blomsterkrukker. Èt stort træ vil tilgengæld holde sig inden for den ramme der æstetisk og formelt findes på pladsen. Hvis der på et senere tidspunkt opstår behov for at ændre på pladsens opbygning stiller jeg mig gerne til rådighed. Med håb om godt og frugtbart samarbejde. Rikke Ravn Sørensen, 2009
Rikke Ravn Sørensen. 2011 O p d a t e r i n g a f u d s m y k n i n g s p r o j e k t t i l t e r r a s s e f o r a n n y h o v e d i n d g a n g s b y g n i n g, H a n d e l s h ø j s k o l e n i Å r h u s 2011 Glasværnet rundt om terrassen er ændret, således at der nu ikke mere er tale om at værnet vrider sig ind på pladen og danner figurer. I stedet har jeg dannet et figurforløb i glasværnet. Jeg har udskiftet nogle af de rektangulære glastykker med rombeformede glasstykker i foliefarvet glas. Romben er hentet fra formen på betonmodulerne, så der nu er en mere direkte dialog mellem betonfigurene og de farvende glasstykker i glasværnet. Der er ikke trukket glasværn ind på pladsen, men farven fra de nye glasstykker kaster farvede felter ind på pladsen og bevæger sig på sin måde stadig ind på pladsen. Fotograf: Erling Lykke Jeppesen
Oprindeligt forslag hvor glasværnet to steder er drejet ind på pladsen, hvor det danne små vifteformede rum. Pga. de ændringer CUBO arkitekterne lavede ved indgangen til pladsen, var der ikke mere plads til min hegnimplosion ved indgangen. Derfor har jeg lavet det om. Ændringen bestod af tilførelse af et slags skur ved indgangen, som ændrede indgangsrummet fra at være et rektangulært rum til at være et mere kompleks rum, med en væsentlig mindre indgangstragt.