Vindmøller i Nørrekær Enge

Vindmøller i Nørrekær Enge Miljørapport med VVM og Miljøvurdering August 2007

Vindmøller i Nørrekær Enge - Miljørapport med VVM og Miljøvurdering, Aalborg og Vesthimmerlands Kommuner - August 2007 Ansvarshavende redaktion: BIRK NIELSEN Landskabsarkitekter planlæggere m.a.a. Illustrationer, fotos og visualiseringer (med mindre andet er angivet) BIRK NIELSEN Landskabsarkitekter planlæggere m.a.a. Kort Copyright Kort- & Matrikelstyrelsen Oplag 225 stk ISBN: asdfasdf Bidragydere: Landskabelig vurdering: BIRK NIELSEN Landskabsarkitekter planlæggere m.a.a. Søndergade 1B, 3. tv 8000 Århus C Tlf. 86 20 21 10 www.birknielsen.dk Medarbejdere: Jens Pouplier, landskabsarkitekt mdl. Christian Achermann, Civilingeniør Urban Design Christian Dalmer, Civilingeniør Urban Design Natur og Miljø: Vattenfall A/S Generation Nordic, Wind Power Oldenborggade 25-31 7000 Fredericia Medarbejder Jesper Kyed Larsen, miljøkoordinator Teknisk beskrivelse, samt naboforhold: Ny Vindenergi ApS Fjordvej 1 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 72 46 99 Supplerende støjberegning og sikkerhedsvurdering SIEMENS WIND POWER A/S Department of Environment, Health and Safety, RHSE Borupvej 16 DK-7330 Brande Udarbejdet for: Aalborg og Vesthimmerlands Kommuner Aalborg Kommune Teknik og miljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Vesthimmerlands kommune Bygge- og planafdelingen Himmerlandsgade 27 9600 Aars 2

Vindmøller i Nørrekær Enge MILJØRAPPORT Vurdering af Virkninger på Miljøet, VVM samt Miljøvurdering, MV August 2007 3

INDHOLD Forord... 5 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ 1.1 Planforhold... 7 1.2 Baggrund... 9 1.3 Forslag og alternativer...11 1.4 Væsentlige problemstillinger...13 1.5 Konklusioner...13 1.6 Rapportens opbygning...20 2. BESKRIVELSE AF DET TEKNISKE ANLÆG 2.1 Vindressourcerne...22 2.2 Anlægget...22 2.3 Fundamenter, veje og arbejdsarealer...24 2.4 Sanering af eksisterende møller...24 2.5 Aktiviteter i anlægsfasen...26 2.6 Aktiviteter i driftsfasen...28 2.7 Retablering af området efter endt drift...28 2.8 Sikkerhedsforhold...29 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1 Landskabsbeskrivelse...30 3.2 Geologi og landskabsdannelse...31 3.3 Kulturlandskabet...31 3.4 Landskabsbindinger...37 3.5 Vindmøller og visuel påvirkning...38 3.6 Visualiseringer...42 3.7 Landskabelig vurdering... 148 4. PÅVIRKNING VED NABOER 4.1 Afstande og visuelle forhold... 151 4.2 Støjniveau... 153 4.3 Skyggekast... 158 4.4 Reflekser... 160 4.5 Samlet vurdering...163 5. KONSEKVENSER FOR NATUR OG MILJØ 5.1 Luftforurening og klima... 165 5.2 Ressourcer og affald... 165 5.3 Geologi og grundvandsinteresser... 166 5.4 Naturbeskyttelse... 166 5.5 0-alternativet... 171 5.6 Samlet vurdering af miljømæssige forhold... 171 6. ANDRE FORHOLD 6.1 Arealanvendelse... 174 6.2 Lufttrafik... 174 6.3 Sejlads... 174 6.4 Radiokæder... 175 6.5 Ledningsoplysninger... 175 6.6 Socioøkonomiske forhold... 175 6.7 Mangler ved oplysninger og vurderinger... 175 7. SUNDHED 7.1 Reduktion af emissioner... 176 7.2 Støjpåvirkning... 176 7.3 Skyggekast ved naboer... 176 8 OVERVÅGNING... 178 9. LOVGIVNING OG PLANLÆGNING 9.1 Lovgivning... 179 9.2 Planlægning... 182 Litteraturliste og referencer... 184 BILAG 1, supplerende visualiseringer BILAG 2, forhold til planlagte Drøstrup møller i Jammerbugt Kommune 4

FORORD Denne Miljørapport giver en vurdering af miljøkonsekvenserne ved at opsætte 12-15 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter i Nørrekær Enge. I hovedforslaget opstilles der 9 vindmøller i Vesthimmerlands Kommune og 6 vindmøller i Aalborg Kommune med en totalhøjde på op til 150 meter. I alternativet opstilles kun de 12 østligste vindmøller fra hovedforslaget, heraf 6 vindmøller i Vesthimmerlands Kommune og 6 vindmøller i Aalborg Kommune. Opstilling af nye vindmøller kræver efter planloven, at området er udpeget i regionplanen til vindmølleopstilling. Efter Amternes nedlægning er kommunerne ansvarlige for, at der bliver udarbejdet en VVM-redegørelse samt en Miljøvurdering (MV) for vindmøller med mere end 80 meter totalhøjde og for grupper med mere end tre vindmøller. VVM er en forkortelse af Vurdering af Virkning på Miljøet. Idet planlægningen omfatter et vindmølleprojekt, vil VVM og MV i alt væsentlighed være identiske. Derfor er VVM og MV indeholdt i denne samlede Miljørapport. Projektets miljøkonsekvenser vil primært være af landskabelig, visuel art, men også konsekvenser ved naboer med støj og skyggekast fra vingerne kan være af betydning. Miljørapporten omfatter et ikke-teknisk resumé, og beskriver desuden konsekvenserne ved ikke at gennemføre projektet det såkaldte 0-alternativ, hvorved de eksisterende 77 vindmøller i Nørrekær ikke bliver nedtaget. Kommuneplantillæg og lokalplan for de 12-15 nye vindmøller i Nørrekær Enge i Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune er blevet udarbejdet og offentliggjort samtidig med denne Miljørapport. 5

6

1. IKKE-TEKNISK RESUMÈ 1.1 Vindmølleprojektets planlægning Vattenfall A/S har ansøgt om opstilling af 12-15 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter i Nørrekær Enge til erstatning af de 77 eksisterende vindmøller, som selskabet er ejere af. I forbindelse med kommunalreformen er der trådt en ny planlov i kraft, jf. lovbekendtgørelse af lov om planlægning nr. 813 af 21/06/2007, hvilket har betydning for vindmølleplanlægningen. Vindmølleplanlægningen er efter 1. januar 2007 blevet en del af kommunernes planlægningsopgaver. Men indtil kommunerne har vedtaget en kommuneplan, skal kommunerne overholde regionplanretningslinierne, som om de var udstedt efter planlovens 3, stk. 1. Den kommunale planlægning må derfor ikke stride mod regionplanretningslinierne, med mindre miljøministeren dispenserer derfra eller ophæver dem helt eller delvis. Området i Nørrekær Enge blev i regionplantillæg 198 for Nordjyllands Amt udlagt til møller med en totalhøjde på max. 127 meter. De to Kommuner har ønsket, at vindmølleområdets afgrænsning ændres for at opnå mulighed for opstilling af flest mulige vindmøller med den størst mulige effekt og totalhøjde. Endvidere ønskes områdets afgrænsning ændret, for at tilgodese de omkringboende mest muligt, ved at placere møllerne så tæt på kysten som muligt. Dette kræver at Miljøministeriet/Miljøcenteret dispenserer for disse ændringer. Planlægningen for vindmølleprojektet i Nørrekær Enge skal derfor omfatte følgende: 1: Et tillæg til kommuneplanen for hver af de to kommuner, der indeholder: a: Retningslinier for beliggenheden af vindmølleområdet og for udformningen af anlægget, jf. Planlovens 11 a, stk. 1, pkt. 7 og 11 g. Denne del af planlægningen skal udføres fordi planlægningen for VVM-pligtige vindmølleprojekter med op til 150 m totalhøjde er overført til kommunerne som følge af kommunalreformen. b: Rammerne for en lokalplan jf. Planlovens 11. Denne del af planlægningen skal udføres, fordi en lokalplan for de 15 nye møller ikke vil være i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer for området. Kommuneplantillæg har nr. 47 for Vesthimmerlands Kommune og nr. 10.7.V1 for Aalborg Kommune. Forud for en sådan planlægning skal kommunen indkalde ideer og forslag til brug for planlægningsarbejdet, med mindre der er tale om uvæsentlige ændringer i forhold til kommuneplanens hovedprincipper. Denne indkaldelse foregik fra 28. marts til 25. april 2007 og resulterede bl.a. i henvendelser vedr. de landskabelige forhold ved Næsborg Kirke og generelle landskabelige forhold, som ønskedes vurderet i forbindelse med opstilling af så store møller. De to kommuner besluttede på den baggrund at iværksætte det videre planarbejde for opstilling af op til 15 store møller i Nørrekær Enge. 2: En fælles lokalplan for de to kommuner med bestemmelser der detaljeret fastlægger vindmølleområdet, antal møller, deres placering og udformning. Lokalplanen har nr. 134 for Vesthimmerlands Kommune og nr. 10-7-101 for Aalborg Kommune. Endvidere skal tillægget til kommuneplanen omfatte følgende: 3: En VVM-redegørelse. Forud for opstilling af vindmøller med totalhøjder over 80 m eller grupper med flere end tre vindmøller skal der udarbejdes en redegørelse med vurdering 1. Ikke-teknisk resumé 7

af virkninger på miljøet (VVM). Derfor er VVM-redegørelsen udarbejdet til kommuneplantillægget med retningslinierne for beliggenheden og udformningen af vindmølleområdet (pkt. 1 ovenfor). VVMredegørelsen omfatter bl.a. et ikke-teknisk resume og en miljøvurdering 4: En Miljøvurdering. Ifølge lov nr. 316 af 5. maj 2004 om miljøvurdering af planer og programmer skal planmyndigheden udarbejde en miljøvurdering (MV) af en plans sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet m.m., når planen fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til bl.a. anlæg til udnyttelse af vindkraft til energiproduktion (vindmølleparker). Derfor er der udarbejdet en miljøvurdering til planerne nævnt i pkt. 1-3. Idet planlægningen omfatter et vindmølleprojekt, vil VVM og MV i alt væsentlighed være identiske. Derfor er VVM og MV indeholdt i denne samlede Miljørapport ( Miljørapport Vindmøller i Nørrekær Enge ) - med miljøvurdering og et overvågningsprogram (kap. 7-8) samt et kortfattet ikketeknisk resumé (kap. 1). Lokaliseringskort 1:500 000 Vindmølleområde, Nørrekær Enge Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune har på møder henholdsvis den 23. maj og 24. maj 2007 indstillet, at ovennævnte planer og vurderinger udarbejdes. 8 1. Ikke-teknisk resumé

Alle planerne offentliggøres sammen med Miljørapporten som forslag fra 26. september 2007 til den 28. november 2007, med afholdelse af et borgermøde d. 1. november (dette vil blive annonceret). Indenfor denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde indenfor nævnte periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Projektets realisering kræver desuden tilladelse eller dispensationer fra nedennævnte myndigheder og lovgivning. Anlægget må ikke opføres, før kommunalbestyrelserne har meddelt VVMtilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinierne for anlægget er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelserne. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. 1.2 Baggrund Indenfor rammerne af udskiftningsordningen søges der om udskiftning af 77 eksisterende vindmøller med 12-15 nye vindmøller i Nørrekær Enge, med en totalhøjde på op til 150 meter. Udskiftningen vil mere end fordoble den samlede, installerede effekt på ca. 17 MW til 43,2 MW i alternativet og mere end tredoble den samlede, installerede effekt til 54 MW i hovedforslaget. Projektet vil være det største udskiftningsprojekt i Danmark, ikke blot i forhold til antal udskiftede vindmøller, men også mht. den samlede udnyttelse af udskiftningsordningen. Nedtagning af 77 vindmøller med en samlet installeret effekt på ca. 17 MW berettiger til opstilling af minimum 34 MW i installeret effekt, hvilket ved realisering af hovedforslaget vil betyde en udnyttelse af udskiftningsordningen på knapt 63 procent. Projektet vil levere et væsentligt bidrag til at nedbringe udledningen af drivhusgasser og derved modvirke de menneskeskabte klimaforandringer. Herved vil projektet være med til at opfylde både de nationale og internationale energipolitiske målsætninger samt regeringsaftalen fra 2004 om udskiftning af ældre, ofte uhensigtsmæssigt placerede vindmøller med større og færre vindmøller. Projektet vil desuden bidrage til at sikre en mere uafhængig elforsyning bl.a. ved reduktion af importerede fossile brændsler. Global opvarmning FN s klimapanel, IPCC, har i februar 2007 konkluderet, at det nu er mere end 90% sikkert, at den globale opvarmning siden midten af det 20. århundrede skyldes menneskeskabte drivhusgasser. Samtidig står det klart, at den globale opvarmning foregår langt hurtigere nu, end man tidligere har observeret. Udviklingen kan kun bremses eller vendes ved at reducere udledningen af drivhusgasser markant og hurtigt. Den globale middeltemperatur vil uden politisk handling sandsynligvis stige 2-4 grader inden år 2100, og kloden har allerede oplevet en stigning på næsten 1 grad siden 1750, hvor mennesket for alvor begyndte at rydde skov og afbrænde kul, olie og gas. Samtidig slår IPCC fast, at ændringer i udbredelsen af havis og gletschere vil fortsætte og muligvis tiltage i styrke. Øget afsmeltning og opvarmning af havene vil bidrage til et stigende havniveau, og IPCC forudser desuden, at havniveauet vil stige 0,2-0,6 meter inden 2100. Regeringens energipolitiske mål Den 19. januar 2007 præsenterede regeringen energiplanen En visionær dansk energipolitik. Planen beskriver målene for den danske energipolitik frem til 2015. Visionen er, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler - kul, olie og naturgas. Vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre minimum 30% af det danske energiforbrug i 2025. Vindmøller leverer allerede i dag ca. 20% af det samlede elforbrug, og målsætningen er at øge det samlede bidrag fra landmøller ved at installere større, men færre vindmøller. Den samlede leverede effekt forventes således at kunne øges markant, samtidig med at antallet af eksisterende vindmøller bliver reduceret væsentligt. 1. Ikke-teknisk resumé 9

Energistrategien kommer i forlængelse af en klimaplan med det overordnede mål at reducere udledningen af drivhusgasser med 21% i 2012, samt en tilslutning til EU s målsætning om at reducere drivhusgasser med 30% i 2020 som led i en global aftale. Internationalt har EU stats- og regeringsledere sat som mål at EU og alle de industrialiserede lande skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 30 % i 2020 i forhold til 1990. Desuden er det besluttet, at der senest med udgangen af 2007 skal aftales en ramme for forhandlingerne af en omfattende aftale om reduktionerne i de globale emissioner efter 2012, hvor Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode udløber. Kyoto-protokollen forventes at blive afløst af en ny global klimaaftale på FN s topmøde om klima i 2009, hvor Danmark skal være vært. Udskiftningsordningen Projektet søges realiseret indenfor rammerne af den nugældende udskiftningsordning, hvor målet er, at der inden udgangen af 2009 nedtages 175 MW gamle vindmøller på land og rejses 350 MW nye vindmøller. Udskiftningsordningen for vindmøller er en aftale regeringen indgik med Socialdemokratiet, De Radikale og SF i marts 2004. Aftalen går ud på at udskifte mange ældre og ofte uheldigt opstillede vindmøller med nye, færre og større møller, og omfatter alle vindmøller på under 450 kw. Aftalen betyder bl.a. en økonomisk kompensation for vindmølleprojekter som realiseres indenfor rammerne af udskiftningsordningen. For at opnå støtte til et udskiftningsprojekt skal aftalen være ført ud i livet, dvs. de gamle vindmøller skal være nedtaget, og de nye vindmøller skal være opstillet og nettilsluttet, inden udgangen af 2009. Umiddelbart efter vedtagelsen af udskiftningsordningen opfordrede regeringen de daværende amter til at udpege egnede områder til opstilling af de nye erstatningsmøller som grundlag for den opfølgende VVM-planlægning for de konkrete projekter, samt - i en senere opfordring - i særlig grad at inddrage placering af store vindmøller med en totalhøjde på over 100 meter i planlægningen. På den baggrund udarbejdede og vedtog det daværende Nordjyllands Amt i december 2006 regionplantillæg 198, med udpegning af otte vindmølleområder til erstatningsmøller i amtet, heriblandt Nørrekær Enge. Realiseres projektet i Nørrekær Enge som beskrevet i denne Miljørapport, vil det kunne bidrage med 10% af udskiftningsordningens mål for nedtagning af uheldigt placerede vindmøller, samt op til 15% af målet for opstilling af nye møller. Regionplantillæg 198 Området er i regionplan 2005 for Nordjyllands Amt udpeget som regionalt vindmølleområde, og indgår således som en del af de overordnede regeringsmål. I regionplantillæg nr. 198 for Nordjyllands Amt er området udpeget til placering af op til 127 meter høje vindmøller. Regionplantillæggets retningslinier er efter Vesthimmerlands- og Ålborg Kommunes mening - utilstrækkelige til at udnytte området potentiale fuldt ud. Retningslinierne skal derfor ændres til at kunne rumme 12-15 vindmøller på op til 150 meters totalhøjde. Disse ændringer omfatter foruden totalhøjden en ændret arealudpegning til vindmølleområdet, samt dispensation fra strandbeskyttelseslinien, for at kunne overholde afstands- og miljøkrav i forhold til naboejendommene, og kunne opnå en landskabelig tilfredsstillende opstilling på en lige, ubrudt enkeltrække langs kysten. Kompetencen til ændring af regionplantillæggets retningslinier, samt til dispensation fra strandbeskyttelseslinien ligger hos Miljøcenter Århus under Skov- og Naturstyrelsen. Kommunalt samarbejde om projektet Udarbejdelsen af nærværende Miljørapport og øvrige plandokumenter for Nørrekær Enge projektet er sket under ledelse af en arbejdsgruppe med planlæggere fra både Vesthimmerlands Kommune og Aalborg Kommune, samt repræsentanter og rådgiver fra bygherren. Aalborg Kommune og Vesthimmerlands Kommune udsendte 28. marts 2007 et debatoplæg, som har været i høring frem 10 1. Ikke-teknisk resumé

til den 25. april 2007. På baggrund af de i debatfasens indkomne bemærkninger har kommunerne besluttet at iværksætte udarbejdelsen af nærværende Miljørapport, samt det øvrige planlægningsgrundlag (kommuneplantillæg, lokalplan, miljøvurdering). Det samlede plangrundlag er efter offentliggørelse i offentlig høring i 8 uger, hvorefter kommunerne træffer afgørelse om projektets realisering. 1.3 Forslag og alternativer Miljørapporten beskriver et hovedforslag med 15 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter, samt et alternativ reduceret til hovedforslagets 12 østligste vindmøller med samme type møller. Desuden redegøres der for 0-alternativet dvs. en situation hvor der ikke opstilles nye vindmøller og hvor de 77 eksisterende vindmøller bliver stående. Hovedforslaget I hovedforslaget vil der blive opstillet 15 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter på en ubrudt linie langs kysten. Beskrivelsen af hovedforslaget tager udgangspunkt i en typegodkendt vindmølle med en rotordiameter på 107 meter og en navhøjde på 90 m, dvs. en totalhøjde på 143,5 meter. Møllens effekt er 3,6 MW. Alternativt forslag I alternativet vil der blive opstillet 12 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter, med samme placering som de 12 østligste møller i hovedforslaget. Beskrivelsen af det alternative forslag tager udgangspunkt i den samme type vindmølle som i hovedforslaget. 0-alternativ I 0-alternativet hvor der ikke opstilles nye møller vil de eksisterende vindmøller ikke blive nedtaget. Det vil bl.a. indebære at man ikke opnår en forøgelse af den samlede elproduktion med vedvarende energi og at man ikke får reduceret afhængigheden af fossile brændstoffer med dertil knyttede konsekvenser i form af udledning af kuldioxid (CO2) og andre miljøbelastende stoffer. De nærmere konsekvenser ved 0-alternativet er beskrevet i de relevante afsnit, med en samlet konklusion i afsnit 1.4. Valg af hovedforslag og alternativ I det oprindelige projekt blev der ansøgt om opstilling af 12 vindmøller i Nørrekær Enge. Både Vesthimmerlands og Aalborg Kommuner ønskede imidlertid at udnytte kapaciteten i området fuldt ud. Det oprindelige projekt blev derfor udvidet med placering af yderligere to vindmøller mod vest, samt en vindmølle mod øst, med samme indbyrdes afstand som i det oprindelige projekt. Hovedforslaget er valgt, fordi det giver den største udnyttelse af områdets kapacitet til produktion af vedvarende energi, med en væsentlig øget reduktion af CO2 og luftforurenende stoffer i forhold til kulbaseret elproduktion, hvilket bedst vil kunne bidrage til at modvirke de menneskeskabte klimaforandringer. Alternativet med de 12 østlige vindmøller er valgt, fordi det vurderes at de landskabelige konsekvenser potentielt ville være mest problematiske for de 3 vestligste møller i hovedforslaget. Dertil kommer et krav fra Statens Luftfartsvæsen om lysmarkering af de yderste vindmøller, samt den midterste vindmølle med middelintensivt, hvidt blinkende lys af hensyn til forsvarets redningshelikoptere. Ved at reducere projektet i alternativet med de 3 vestligste møller vil lyspåvirkningen i forhold til Aggersund og Tolstrup blive reduceret. Endvidere skal den midterste mølle i alternativet heller ikke lysafmærkes, hvilket vil reducere lysafmærkningen i forhold til Bollerup. Ved valget mellem hovedforslaget og alternativet er der således primært tale om en afvejning mellem fremme af vedvarende energi og landskabelige hensyn. 1. Ikke-teknisk resumé 11

Oversigt over hovedforslag, alternativ og 0-alternativ Hovedforslag Alternativ 0-alternativet Antal møller 15 stk 12 stk 77 stk (35 + 42) Installeret effekt 54 MW 43,2 MW 17,15 MW Rotordiameter 107 m 107 m 21/28 m Navhøjde 90 m 90 m 26/31 m Totalhøjde 143,5 m (op til 149 m) 143,5 m (op til 149 m) 37/45 m Rotationshastighed 5-13 omdrejninger/min 5-13 omdrejninger/min 15-19 omdrejninger/min Produktion over 20 år 3.290.000 MWh* 2.610.000 MWh* 110.000 MWh (ved drift i forventet restlevetid) Max. støj ved nabo, 6 m/s 41,6 db(a) 41,6 db(a) Ikke beregnet Max. støj ved nabo, 8 m/s 42,8 db(a) 42,7 db(a) 46,4 db(a) Max. årlig reel skyggekast ved nabo 10,5 timer 10,5 timer 5,0 timer Sparede udledninger til miljøet over 20 år, tons: Kuldioxid, CO2 2.566.200* 2.035.800* 85.800 Svovldioxid, SO2 428* 339* 14 Kvælstoffilter, Nox 3.849* 3.054* 129 Slagger/ flyveaske 131.600* 104.400* 4.400 * Værdierne er reduceret i forhold til den produktion som fragår ved nedtagning af de eksisterende møller 12 1. Ikke-teknisk resumé

1.4 Væsentlige problemstillinger De væsentligste problemstillinger i tilknytning til projektet er følgende: Påvirkning af landskabet Vindmøllerne vil være større end alle andre landskabselementer og vil dominere landskabet. Det skal vurderes om landskabet overordnet har en skala, som egner sig til opstilling af store vindmøller. Næsborg Kirke er omfattet af en fjernzonebeskyttelse, som skal sikre kirkens betydning som monument i landskabet ikke tilsidesættes. Det skal vurderes om vindmøllerne i de to forslag er i strid med denne udpegning. Vindmølleområdet ligger indenfor et større område, der er udpeget som særligt værdifuldt landskab. I det særligt værdifulde landskab skal det beskyttes mod byggeri, anlæg og lignende, som kan udviske landskabets karakteristiske træk eller visuelt opdele større, sammenhængende landskabsrum. Det skal vurderes om vindmøllerne vil være i strid med denne udpegning. Flere af vindmøllerne vil overskride strandbeskyttelseslinien. Det skal vurderes om vindmøllernes placering i forhold til kystlinien er acceptabel. Vindmøllerne vil blive placeret i en afstand på mindre end 2,5 km fra eksisterende vindmøller. Det skal vurderes om samspillet med de eksisterende vindmøller er acceptabelt. I 0-alternativet vil de 77 eksisterende vindmøller ikke blive nedtaget. Det skal vurderes om vindmølleprojektet vil være en landskabelig forbedring i forhold til at lade de 77 vindmøller blive stående. Påvirkning ved naboer Gener ved naboer i form af visuel påvirkning, støj og skyggekast skal vurderes. Endvidere skal der redegøres for muligheder for afværgende foranstaltninger i forhold til disse gener. Konsekvenser for natur og miljø Den globale opvarmning og heraf følgende klimaforandringer skyldes med overvejende sandsynlighed udledningen af drivhusgasser, herunder CO2 og NOx. Udbygning af vedvarende energi, herunder vindkraft, vil kunne mindske udledningen af CO2, og derved bidrage til at bremse de menneskeskabte klimaforandringer. Det skal vurderes hvor meget projektet vil kunne bidrage til nedbringe udledningen af CO2 i forhold til kulbaseret elproduktion. Vindkraftbaseret elproduktion bidrager til at nedbringe udledningen af luftforurenende stoffer som svovldioxider (SO2) og kvælstofoxider (Nox), ved at erstatte elproduktion baseret på fossile brændsler. Det skal vurderes, hvor meget projektet vil kunne bidrage til nedbringe udledningen af luftforurenende stoffer i forhold til kulbaseret elproduktion. Vindmølleområdet grænser op til et internationalt naturbeskyttelsesområde i form af et kombineret Fuglebeskyttelseområde, Habitatområde og Ramsar-område. Det skal vurderes om projektet vil påvirke beskyttelsesinteresserne i dette område. 1.5 Konklusioner 1.5.1 Samlet konklusion Anbefaling og sammendrag Det anbefales overordnet at udnytte landskabets kapacitet i Nørrekær Enge til opstilling af 12-15 vindmøller på op til 150 meters totalhøjde for at opnå de betydelige energi- og miljømæssige fordele i forhold til 0-alternativet. Hvis man ønsker at prioritere de miljømæssige fordele reduktion af CO2, modvirkning af klimaforandringer, etc. - højest, anbefales det at vælge hovedforslaget. 1. Ikke-teknisk resumé 13

Hvis man ønsker at prioritere de landskabelige beskyttelsesinteresser overvejende hensynet til Næsborg Kirke højere, anbefales det at vælge alternativet. Generne ved den krævede lysmarkering vurderes ikke at være af et omfang, der kan begrunde valg af 0-alternativet. Det kan derfor ikke anbefales at vælge 0-alternativet Fordele ved begge forslag - De nye vindmøller vil bidrage med en væsentlig øget elproduktion baseret på vedvarende energi i forhold til de eksisterende møller. - De nye vindmøller vil give et væsentligt bidrag til reduktion af udledt CO2 i størrelsesordenen 2-2,5 millioner tons i møllernes levetid i forhold til kulbaseret el-produktion, og dermed medvirke markant til at modvirke de menneskeskabte klimaforandringer. - De nye vindmøller vil give et væsentligt bidrag til reduktion af udledte luftforurenende stoffer i størrelsesordenen 340-430 tons SO2 og 3000-4000 tons Nox i møllernes levetid i forhold til kulbaseret el-produktion. - Landskabet kan skalamæssigt fint rumme op til 15 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. - Anlægget vil fremtræde med en enkel og letopfattelig geometri, som er tilpasset de overordnede landskabstræk. - Der fjernes 77 uheldigt opstillede vindmøller - De nye møller vil have en lavere omdrejningshastighed, som vil bidrage til et roligere landskabsbillede i forhold til de eksisterende møller. - Der er ikke konstateret væsentlige konflikter med beskyttelsesinteresserne for natur eller miljø. - Der vil blive større arealer tilgængelige til fødesøgning for bl.a. sangsvaner. - Alle møller overholder afstandskravet til naboer - Alle møller overholder støjkravene. - Kun én nabo vil få en minimal overskridelse på under ½ time af de anbefalede maksimale 10 timers reél skyggekast årligt. - Der er ingen konflikter med radiokæder eller ledningsanlæg i området Ulemper for begge forslag - Den krævede lysafmærkning med mellemintensivt, blinkende hvidt lys på enkelte af møllerne vil øge vindmøllernes synlighed væsentligt om natten. - Vindmøllerne vil være synlige på større afstande end de eksisterende. - Der vil skulle dispenseres fra strandbeskyttelseslinien for de fleste møller. - De nye vindmøller opleves fra mange standpunkter i et uheldigt samspil med eksisterende, mindre vindmøller. Disse vil dog for de flestes vedkommende indenfor en kortere årrække kunne forventes nedtaget. - Der skal dispenseres fra åbeskyttelseslinien for én vindmølle. Hovedforslaget, fordele - De 15 vindmøller vil kunne bidrage med 25% større produktion af vedvarende energi i forhold til alternativet - Hovedforslaget vil kunne bidrage med 25% større reduktion af CO2 og luftforurenende stoffer i forhold til alternativet. - Hovedforslaget vil bedst kunne bidrage til at modvirke de menneskeskabte klimaforandringer Hovedforslaget, ulemper - De tre vestligste møller i hovedforslaget ses i uheldigt samspil med Næsborg Kirke 14 1. Ikke-teknisk resumé

fra væsentlige standpunkter. Beskyttelsesinteresserne for kirken er således ikke overholdt. - Den visuelle påvirkning af udflugtsmålet Aggersborg vil være større. - Udover de yderste møller i rækken vil også den midterste vindmølle skulle afmærkes med mellem- til højintensivt, blinkende hvidt lys. Desuden vil den vestligste vindmølle med tilsvarende lysmarkering være placeret kun 1,5-2 km fra nærmeste samlede bebyggelser. - Der er flere uheldige samspil med eksisterende møller end i alternativet. - Den visuelle påvirkning af bebyggelserne i Tolstrup og Aggerssund, samt af Aggersborg, vil være større. Det alternative forslag, fordele - Den midterste vindmølle vil kun skulle afmærkes med lavintensivt, fast rødt lys. Endvidere vil den vestligste mølle med mellem- til højintensiv lysmarkering være opstillet på væsentlig større afstand, 2,5-3,4 km. fra nærmeste samlede bebyggelser i Tolstrup og Aggersund. - Der er ingen uheldige landskabelige samspil med Næsborg kirke fra væsentlige standpunkter. Beskyttelsesinteresserne vurderes at være overholdt. - Der er færre uheldige samspil med eksisterende møller end i hovedforslaget - Den visuelle påvirkning af bebyggelserne i Tolstrup og Aggersund vil være mindre. Det alternative forslag, ulemper - Alternativet vil bidrage med 20% mindre produktion af vedvarende energi i forhold til hovedforslaget - Alternativet vil bidrage med 20% mindre reduktion af CO2 og luftforurenende stoffer i forhold til hovedforslaget. - Landskabets kapacitet til opstilling af vindmøller udnyttes ikke fuldt ud, og alternativet vil bidrage mindre til at modvirke de menneskeskabte klimaforandringer. 0-alternativet, fordele - De nævnte ulemper ved hovedforslaget og alternativet undgås. 0-alternativet, ulemper - De nævnte fordele ved hovedforslaget og alternativet opnås ikke. Her er den væsentligste fordel reduktionen af CO2 og luftforurenende stoffer, samt fjernelsen af 77 uheldigt opstillede vindmøller. Ved 0-alternativet udebliver en reduktion af CO2 og luftforurenende stoffer i størrelsesordenen 2-2,5 millioner tons CO2, 340-430 tons SO2 og 3000-4000 tons NOx i møllernes levetid. 1.5.2 Påvirkning af landskabet Overordnet vurderes det, at landskabet omkring anlægsområdet skalamæssigt fint kan rumme 12-15 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter. Udseende De nye vindmøller vil have en væsentligt lavere omdrejningshastighed end de eksisterende møller i Nørrekær Enge. Dette giver en væsentligt langsommere bevægelse og dermed et mere roligt landskabsbillede, som særligt i nærzonen vil opleves som en fordel. Lysafmærkningen med mellem- højintensivt lys på de yderste møller i rækken, og på den midterste vindmølle for hovedforslaget, vil øge vindmøllernes synlighed væsentligt om natten. Vindmølleparken vil få et øget præg af teknisk anlæg, og vil være iøjnefaldende fra større afstande. Indpasning i landskabet Det vurderes ikke at vindmøllerne vil forringe oplevelsen af landskabets karakter, men derimod tilføre landskabet et markant nyt landskabselement som vil harmonere med landskabets skala og understrege dette. Indpasning i kulturmiljøer Det er kun de vestligste vindmøller i hovedforslaget som kan ses i samspil med 1. Ikke-teknisk resumé 15

Næsborg Kirke fra væsentlige standpunkter. I forhold til beskyttelsesinteresserne for Næsborg Kirke vurderes det at hensynet til Næsborg kirkes betydning som monument i landskabet ikke kan overholdes i hovedforslaget. Strandbeskyttelseslinien I det konkrete projekt vurderes det overordnede landskabelige hensyn bedst at kunne varetages ved at dispensere for møllernes placering og den heraf følgende overskridelse af strandbeskyttelseslinien. Samspil med eksisterende vindmøller Fra mange standpunkter i nær- og mellemzonen ses vindmøllerne i samspil med eksisterende vindmøller uden for parkområdet, hvor disse opleves som værende af samme størrelse. Det gør det vanskeligere at adskille vindmøllerne i de enkelte grupper. Ofte er der dog en så stor indbyrdes afstand at de nærmeste vindmøller vil fremstå tydeligt, mens de større vindmøller i baggrunden vil fremstå mere utydeligt. Tilsvarende vil man ved kørsel forbi vindmøllerne tydeligt kunne se de forreste grupper af vindmøller passere hurtigere forbi, mens de større vindmøller i baggrunden vil passere langsommere, hvilket også vil hjælpe til at opfatte de enkelte anlæg og vindmøllegrupper som adskilte. Driften af de fleste af de eksisterende vindmøller vurderes at blive indstillet indenfor få år. Visuel påvirkning i forhold til afstand I nærzonen (0-4,5 km) er vindmøllerne meget synlige fra de fleste standpunkter, og udgør et markant og dominerende nyt landskabselement, som dog er i skalamæssig overensstemmelse med det omgivende landskab, og som fremtræder som et geometrisk enkelt og letopfatteligt anlæg. Mellemzonen (4½-10 km) er særligt karakteriseret ved morænebakkernes mere sammensatte karakter, hvor vindmøllerne pga. rækkens udstrækning vil øge landskabets præg af møller, og de ofte kun kan ses delvist henover landskabets profil. Fra de fleste af de valgte standpunkter fremtræder vindmøllerne dog fortsat som et enkelt, letopfatteligt anlæg, der fra denne afstand harmonerer med landskabets skala. I fjernzonen (> 10 km) er møllerne kun synlige fra ganske få standpunkter, hvor de vil kunne anes med den øverste halvdel af rotoren eller vingespidserne henover landskabets profil. Fra standpunkter langs en del af de nordlige kyststrækninger ses vindmøllerne dog tydeligt og i næsten fuld højde henover de lave kystområder eller den fri horisont. Herfra reducerer vindmøllerne dog ikke landskabsoplevelsen, men virker tværtimod blot som et nyt orienteringspunkt over landskabets eller horisontens profil. Hovedforslag og alternativ Forskellen mellem hovedforslaget og alternativet udgøres af de tre vestligste møller i hovedforslaget. Især for nabobebyggelserne mod vest vil forskellen opleves som markant, men endvidere vil alternativet betyde at den midterste vindmølle ikke skal lysafmærkes, ligesom den vestligste vindmølles afmærkning vil komme på væsentlig større afstand til de primære bebyggelser mod vest. I forhold til Næsborg Kirke er samspillet kun problematisk for de vestligste vindmøller i hovedforslaget, hvorimod der for alternativet ikke optræder uheldige samspil med kirken. Landskabeligt må det derfor konkluderes, at alternativet med de 12 møller er det mindst problematiske. 0-alternativ Ved etablering af 12-15 store vindmøller fjernes de 77 eksisterende mindre vindmøller, som står i området i dag. Det vil forenkle landskabet væsentligt, og få det til at fremtræde mere ordnet, i skalamæssig overenstemmelse, og med et mindsket præg af teknisk landskab. Dette vil især gøre sig gældende indenfor nærzonen. I 0-alternativet vil de 77 eksisterende vindmøller blive stående, og vil desuden kun blive nedtaget i takt med at de enkelte møller i rækkerne 16 1. Ikke-teknisk resumé

udgår af drift. Selvom antallet af møller over årene langsomt vil blive reduceret, vil det samlede indtryk af rodet teknisk landskab dog således øges. 1.4.3 Påvirkning ved naboer Afstandskrav Alle møller overholder de påbudte afstande til nærmeste nabobeboelse på minimum fire gange møllens totalhøjde. Visuel påvirkning Synligheden af de eksisterende møller i området er i forvejen stor fra flertallet af naboer, især set fra Bollerup. Fra de nærmeste naboer i Bollerup vurderes de visuelle konsekvenser fra de nye møller at være mindre end for de eksisterende, med undtagelse af enkelte naboer, som ikke i dag kan se de eksisterende møller pga. skærmende bevoksning og / eller bygninger, men som vil kunne se enkelte af de nye vindmøller. For naboer på større afstand vil de nye vindmøller være mere synlige end de eksisterende, men for alle naboer gælder dog at de nye vindmøller vil fremtræde som en mere enkel opstilling end de eksisterende, og virke mere roligt i det samlede landskabsbillede pga. den langsommere rotationshastighed. Støjpåvirkning Kravene i støjbekendtgørelsen (44dB(A) ved 8 m/s hhv. 42 db(a) ved 6 m/s ved beboelser i det åbne land) er overholdt ved samtlige naboboliger. Det højeste støjniveau er på 42,8 db(a) ved 8 m/s og 41,6 db(a) ved 6 m/ s ved nabo O i Hovedforslaget. I alternativet er det højeste støjniveau på 42,7 db(a) ved 8m/s og 41,6 db(a) ved 6 m/s ved nabo O. Skyggekast Retningslinierne fra Miljøministeriets vejledning herom og kravene i regionplanen for gener fra skyggekast er overholdt i begge forslag, idet ingen ejendomme iflg. beregningerne belastes med mere end 10 timers årlige reel skyggekast, med undtagelse af nabo O, hvor der er en minimal overskridelse på knap ½ time årligt. Reflekser Refleksgener vurderes ikke at være et problem fra de nye vindmøller. 1.5.4 Konsekvenser for natur og miljø Luftforurening, klima og miljø Vind er en vedvarende energikilde, og udnyttelse af vindenergi indebærer betydelige miljømæssige gevinster sammenlignet med produktion af elektricitet ved afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og gas. Ved at erstatte elproduktion ved fossile brændsler med vindenergi spares miljøet for store udledninger af drivhusgassen CO2, der er medvirkende til den globale opvarmning, samt udledninger af luftforurenende stoffer som SO2 og NOx. Det kan beregnes, at projektet i hele dets levetid, afhængigt af om det er hovedforslaget eller alternativet der vælges, kan spare miljøet for udledning af i størrelsesordenen 2,0 2,5 millioner tons CO2, 340-430 tons SO2 og 3.000-4.000 tons NOx. Produktionen af restprodukter som slagge og flyveaske reduceres ved erstatning af kulkraft med vedvarende energi. Det kan beregnes, at vindmøllerne i deres levetid kan spare samfundet for en produktionen af slagge og flyveaske på i størrelsesordenen 130.000 tons ved hovedforslaget og 105.000 tons ved alternativet. Grundvand Projektet etableres i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, og vil ikke udgøre nogen trussel for grundvandet eller drikkevandsindvindingen i området. Naturbeskyttelsesinteresser Der er betydelige internationale naturbeskyttelsesinteresser i nærområdet i form af Fuglebeskyttelses-/Ramsarområder og Habitatområder. Mindsteafstanden til disse områder er ca. 75 m. Projektet vil ikke inde- 1. Ikke-teknisk resumé 17

bære fysiske indgreb i disse områder, og der vil ikke være væsentlige forstyrrende effekter ind i områderne. For sangsvanerne der søger føde i Nørrekær Enge, og overnatter i det tilstødende fuglebeskyttelsesområde, vil udskiftningen af de eksisterende møller forbedre deres mulighed for at benytte området. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig kollisionsrisiko forbundet med projektet i forbindelse med fuglenes bevægelser til og fra de internationale beskyttelsesområder. Ligeledes vil projektet ikke udgøre nogen hindring for odderens bevægelser mellem disse områder, eller væsentligt forringe artens mulighed for at benytte vandløbene i projektområdet. Der vil således ikke være væsentlige indvirkninger på udpegningsgrundlaget for de internationale naturbeskyttelsesområder eller arter omfattet af Bilag IV til Habitatdirektivet. Projektet vil ikke lægge beslag på naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. En del af møllerne er placeret indenfor Strandbeskyttelseslinien, og en enkelt mølle er placeret indenfor Åbeskyttelseslinien, og der vil derfor kræves dispensationer for de aktuelle placeringer og de tilhørende anlæg. Øvrige naturinteresser Områdets dyreliv er ikke ubekendt med vindmøller, og der er ikke noget der tyder på, at store vindmøller skulle være væsentlige mere forstyrrende for bl.a. vildtet end mindre møller. Projektets eventuelle påvirkning af disse arter vurderes derfor samlet set at være neutral til positiv som følgende af det mindre areal berørt af vindmøller, og koncentrationen af møllerne langs med kysten. Særlige forhold omkring anlægsfasen Under anlægsfasen vil der over en ca. 6 måneder lang perioder være vekslende grader af aktivitet i området, herunder dage med intensiv færdsel og tilhørende støj. En eventuel forstyrrende effekt heraf vil være af midlertidig karakter, og vurderes ikke at ville medføre langsigtede påvirkninger af områdets naturbeskyttelsesinteresser. Forskelle i miljøpåvirkninger mellem hovedforslag og alternativ Alternativet vil, som følge af den godt 20% mindre produktion, indebære en væsentligt mindre reduktion i CO2-udledning og luftforurening samt produktion af affaldsprodukter i forhold til hovedforslaget. Derudover vil der ikke være større forskelle rent miljømæssigt; forskellen i påvirkning af naturbeskyttelsesinteresserne i området vurderes at være ubetydelig. Miljøpåvirkning ved 0-alternativet Den vigtigste miljøeffekt ved valget af 0- alternativet, i forhold til hovedforslaget og alternativet, vil være at de miljø- og sundhedsmæssige fordele ved en betydelig reduktion i udledningen af drivhusgassen CO2 og de luftforurenende stoffer SO2 og NOx vil udeblive nærmere bestemt en reduktion på i størrelsesordenen 2,0 2,5 millioner tons CO2, 340-430 tons SO2 og 3.000-4.000 tons NOx. Påvirkningen af de internationale naturbeskyttelsesinteresser i området vil være uændret lille og ikke væsentligt forskelligt fra, hvordan situationen vurderes at ville være ved det foreliggende projekt. Dog ville sangsvanernes adgang til at udnytte Nørrekær Enge til fødesøgning være mindre ved 0-alternativet end ved hovedforslag/alternativ. Der vil ikke blive opført nye vindmølleanlæg indenfor strand- og åbeskyttelseslinien. De eksisterende vindmøller indenfor strandbeskyttelseslinien vil efterhånden blive nedtaget indenfor en årrække. 1.5.5 Andre forhold Arealanvendelse Samlet vil der skulle overføres ca. 1-2,5 ha landbrugsareal til anlæggelse af fundamenter, vej- og arbejdsarealer i hovedforslaget, samt ca. 0,5-2,0 ha landbrugsareal i 18 1. Ikke-teknisk resumé

alternativet, alt efter om de respektive lodsejere ønsker at bevare de eksisterende veje. Det potentielt retablerede areal, incl. arealforbrug til vindmøllerne, udgør 1,5 ha. Lufttrafik Af hensyn til forsvarets redningshelikoptere skal de yderste vindmøller i begge forslag afmærkes med mellem- til højintensivt blinkende hvidt lys med minimum 2.000 candela om natten, samt minimum 20.000 candela om dagen. I Hovedforslaget skal den midterste vindmølle endvidere afmærkes tilsvarende. De øvrige vindmøller skal i begge forslag afmærkes med lavintensivt, fast rødt lys på minimum 10 candela. Sejlads Farvandsvæsenet kræver ingen afmærkning af møllerne i forhold til sejladsen. Radiokæder Der er ikke konstateret radiokæde- og telefonforbindelser, som vil kunne forstyrres ved opstilling af vindmøller i hverken hovedforslaget eller alternativet. Der er forespurgt hos samtlige mobiloperatørerne og ingen har haft bemærkninger. Ledningsoplysninger Der forefindes ingen eksisterende ledningsanlæg i området. Socioøkonomiske forhold Der forventes ingen særlige påvirkninger af de socioøkonomiske forhold ved projektet. Mangler ved oplysninger og vurderinger Der findes ikke tilstrækkelig dokumentation eller beregningsmetoder til med sikkerhed at kunne vurdere eventuelle gener fra infralyd og lavfrekvent støj. Udfra den kendte viden vurderes det dog, at de gældende grænseværdier for støj fra vindmøller er tilstrækkelige til at forhindre eventuelle særlige gener i form af infralyd og lavfrekvent støj. 1.5.6 Sundhed Reduktion af emissioner Vindenergien kan spare samfundet for store udgifter til sundhed og miljø. Set fra det enkelte menneskes side kan det betyde mindre sygdom, bedre miljø og dermed en bedre tilværelse. Støjpåvirkning Støjkravet er overholdt, hvilket betyder at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan dog være generende for nogle mennesker, der er meget følsomme for støj. Støjen vil næppe kunne høres. Ved vindhastigheder over 8 m/s vil baggrundsstøjen fra vindens susen i bevoksning og bebyggelse overdøve støjen fra møllerne. Skyggekast ved naboer Skyggekast kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme. Det beregnede reelle skyggekast på op til 10,5 time vurderes dog ikke at kunne have skadelig virkning på sundheden, idet skyggekastet vil forekomme indenfor kortere tidsrum fordelt over mange dage. 1.5.7 Overvågning Kommunen kan sikre sig, at eventuelle krav om støjmåling bliver overholdt, ved at kræve dokumentation for støjmålingen inden for en given tidsperiode. Klage fra naboer over støj fra møllerne under drift medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllerne at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe møllerne, hvis kravene i VVM-tilladelsen ikke er overholdt. 1.5.8 Lovgivning og planlægning Offentlighedsfase og indsigelsesfrist Kommuneplantillæg med tilhørende Miljørapport (VVM-redegørelse samt Miljøvurdering) og Lokalplan for projektet offentliggøres som forslag fra 26. september 2007 til den 28. november 2007. Der afholdes of- 1. Ikke-teknisk resumé 19

fentligt møde om projektet i denne periode (dette vil blive annonceret). Indenfor denne periode er der mulighed for at komme med forslag og indsigelser til projektet. Indsigelser skal således være kommunen i hænde indenfor nævnte periode. På baggrund af offentlighedsfasen vil kommunen tage endelig stilling til projektet. Projektets realisering kræver desuden tilladelse eller dispensationer fra nedennævnte myndigheder og lovgivning. Anlægget må ikke opføres, før kommunalbestyrelserne har meddelt VVMtilladelse. VVM-tilladelsen kan først meddeles, når kommuneplanretningslinierne for anlægget er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelserne. VVM-tilladelsen kan påklages til Naturklagenævnet. Tilladelser eller dispensationer. 12 af de 15 vindmøller placeres indenfor 300 m strandbeskyttelseslinien, med en overskridelse på mellem ca. 5 og 160 m. Heraf er overskridelsen for 9 vindmøller på under 50 meter, mens 2 vindmøller overskrider beskyttelseslinien med mere end 100 meter. En enkelt af de 15 vindmøller overskrider endvidere beskyttelseslinien med vingeoverslag, idet fundamentet er placeret udenfor beskyttelseslinien. Udstykning, bebyggelse eller andre anlæg indenfor strandbeskyttelseslinien må ikke påbegyndes, før Miljøcenteret i Århus har meddelt dispensation. Én mølle (nr. 9 fra vest) er placeret indenfor 150 m åbeskyttelseslinien omkring Dybvad Å, i en afstand af ca. 115 m fra åens midterlinie. Projektet vil ikke berøre åen, men vil stadig forudsætte, at Aalborg Kommune meddeler dispensation. Der kan enkelte steder være behov for vejudvidelse, hvor den eksisterende vej går på tværs af et beskyttet dige. Dette forudsætter at kommunen meddeler dispensation fra Museumsloven 29 a. Vindmøller med en totalhøjde på over 100 m skal anmeldes til Statens Lufthavnsvæsen. Opførelsen må ikke påbegyndes, før Luftfartsvæsenet har udstedt attest om, at hindringen ikke skønnes at ville frembyde fare for lufttrafikkens sikkerhed jf. Lov om luftfart, 67a, stk. 1. Statens luftfartsvæsen stiller krav om lysafmærkning som beskrevet i kapitel 6.2 Opstilling af en vindmølle med et grundareal på over 25 m2 på én landbrugsejendom kræver jordbrugskommissionens tilladelse efter 3, 12 og 62 i cirkulæret om lov om landbrugsejendomme, jf. afsnit 9.5 i vejledning nr. 37 af 06/06/2005 om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme. 1.6 Rapportens opbygning Miljørapporten er opdelt i ni afsnit. Det ikke-tekniske resumé omtaler ansøgers baggrund for projektet og præsenterer kort projektet og alternativer. Afsnittet opridser de forventede væsentligste problemstillinger i forhold til projektets gennemførelse, samt hovedkonklusionerne i Miljørapporten. Endelig beskrives rapportens opbygning og indhold. Andet afsnit indeholder en nærmere teknisk beskrivelse af forslagene. Her redegøres også for, hvilke påvirkninger, der forventes under opstilling og vedligehold af vindmøllerne, samt ved nedtagning af de eksisterende vindmøller. Tredje afsnit indeholder en redegørelse for og vurdering af den visuelle påvirkning af landskabet ved gennemførelse af projektet. Afsnittet er illustreret med fotovisualiseringer af såvel hovedforslag som alternativ sammenlignet med fotos af de eksisterende forhold (0-alternativet). Fjerde afsnit redegør for påvirkningen ved nabobeboelser i form af visuelle forhold, samt beregninger af støj og skyggekast. Femte afsnit redegør for øvrige miljøpåvirkninger. Dette omhandler luftforurening, 20 1. Ikke-teknisk resumé

brug af ressourcer, produktion af affaldsprodukter, samt grundvands- og naturbeskyttelsesinteresser. Sjette afsnit indeholder projektets konsekvenser for arealanvendelse, lufttrafik, ledningsoplysninger og radiokæder, og der redegøres for forhold, der ikke kan belyses fuldt ud pga. manglende viden, herunder infralyd og lavfrekvent støj. Syvende afsnit redegør for hvordan projektet påvirker sundheden, lokalt såvel som regionalt. Ottende afsnit beskriver hvorledes det sikres at miljøkrav til projektet bliver opfyldt i både anlægs- og driftsfasen. Niende afsnit beskriver den gældende lovgivning og planlægning for projektet, samt planproceduren. 0-alternativet er beskrevet i de relevante afsnit, med en samlet konklusion i afsnit 1.4. De anvendte metoder er ligeledes beskrevet i de relevante afsnit. Kilder og henvisninger er samlet bagerst i rapporten. 1. Ikke-teknisk resumé 21

2. BESKRIVELSE AF DET TEKNISKE ANLÆG 2.1 Vindressourcerne Arealerne i Nørrekær Enge har nogle af de bedre vindressourcer i regionen. Det skyldes den kystnære beliggenhed samt den sparsomme bevoksning. Der er i området en gennemsnitlig terrænruhed på 1,1 og en middelvind på 8,1m/s i 90 meters højde. 0-alternativet Der er for de eksisterende vindmøller, med en navhøjde på hhv. 26 m og 31 meter, en gennemsnitlig terrænruhed på 1,4 og en middelvind på 6,1 m/s i 30 meters højde. 2.2 Anlægget Hovedforslaget Projektet omfatter 15 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m over terræn med vingetippen i øverste position. Beskrivelsen af vindmøllerne i hovedforslaget tager udgangspunkt i et eksempel med en typegodkendt 3,6 MW mølle med en rotordiameter på 107 m, og en navhøjde på 90 m. Møllen er pitchreguleret hvilket vil sige, at de 3 vingers stilling kan drejes, så møllen altid producerer optimalt i forhold til den aktuelle vindhastighed. Rotoren kører med variabelt omdrejningstal på 5-13 omdrejninger pr. minut afhængig af vindhastigheden. Tårnet er et malet konisk ståltårn. Fra tårnet er der adgang til møllehatten. Møllehatten indeholder blandt andet generator, gearkasse og elektroniske styringer. Teknologisk er de nye møller forbedret, så komponentstøj fra møllen er væsentligt reduceret, bl.a. ved isolering af møllehatten. Det forventes således ikke at støjen fra møllerne vil øges pga. slid i komponenterne; kildestøjen vil primært være i form af vindgeneret støj fra møllevingernes passage forbi tårnet og fra vingetipperne. Hele vindmøllen har en lys grå farve. Vingerne er overfladebehandlet, så de har et glanstal på max. 30, hvorved de fremstår med en mat overflade. De 15 vindmøller bliver placeret på en ubrudt række langs fjorden med en indbyrdes afstand på ca. 500 meter. De 12 af de 15 vindmøller skal markeres med lavintensivt fast rødt lys (der ikke blinker) på minimum 10 candela svarende til 8,5 W pære som beskrevet i afsnit 6.2. De to yderste samt den midterste mølle skal markeres med hvidt, middelintensivt blinkende lys på minimum 2000 candela om natten, samt 20.000 candela om dagen. Lysmarkeringen kræves etableret af hensyn til Flyvevåbnets redningshelikoptere. På grundlag af beregninger vurderes det, at de 15 møller tilsammen vil producere 170.000 MWh pr år. Dette svarer omtrent til forbruget for 42.500 hustande. I deres tekniske levetid på 20 år vil de producere 3.400.000 MWh. De 9 møller i Vesthimmerlands Kommune vil således kunne levere el til samtlige 16.700 husstande i kommunen, og de 6 møller i Aalborg kommune kan dække forbruget for ca. 18% af kommunens 93.200 husstande. Den totale produktion ved forslaget er beregnet ved at reducere produktionen med den produktion, som de 77 møller, der nedtages, vil producere i deres restlevetid op til 20 år. Nettoproduktionen i hovedforslaget vil herefter være 3.290.000 MWh. Alternativet Projektet omfatter 12 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m over terræn med vingetippen i øverste position. Beskrivelsen af vindmøllerne i det alternative forslag tager udgangspunkt samme mølletype som hovedforslaget. Vindmøllerne opstilles på samme placeringer som i hovedforslaget, men uden de 3 vestligste møller fra hovedforslaget. På grundlag af beregninger vurderes det, at de 12 møller tilsammen vil producere 136.000 MWh pr. år. Dette svarer omtrent til forbruget for 34.000 husstande. I deres tekniske levetid på 20 år vil de producere 2.720.000 MWh.. Den totale produktion ved det alternative forslag er beregnet ved at reducere produktionen med den produktion, som de ældre møller, der nedtages, vil producere i deres restlevetid op til 20 år. Nettoproduktionen i hovedforslaget vil herefter være 2.610.000 MWh. Vindmøllerne skal lysafmærkes, som i hovedforslaget. Den midterste vindmølle skal 22 2. Beskrivelse af det tekniske anlæg