Maj 2014 nr 57 Medlemsblad for Enhedslisten Tema: EU-valg 2014 Når vi går til valgurnerne den 25. maj, anbefaler Enhedslisten en stemme på Folkebevægelsen mod EU og et nej til patentdomstolen. Rød+Grøn har samlet de gode argumenter og en række tips til, hvordan du deltager i valgkampen. Side 11-22.
indhold Dette nummer Måneden der gik s3 Forhandlinger om lejeloven s5 Kort nyt fra Folketinget s7 Ildsjælepuljen spirer s8 Dyster klimarapport fra FN s9 Internationalt fokus på årsmødet s10 Ø bryder regional borgfred s23 Rundt i Ø-landet s24 Debat s25-29 Annoncer og meddelelser s30-31 Over stregen s32 + Tema: EU-valg 2014 s11-22 Enhedslisten anbefaler en stemme på Folkebevægelsen mod EU og et nej til patentdomstolen. Rød+Grøn har samlet de gode argumenter og en række tips til, hvordan du deltager i valgkampen.. + + Børnecheck-sagen s4 Der er blevet skrevet og talt meget om forhandlingerne om børnechecken. Alligevel er det uklart for mange, hvad sagen egentlig handler om og hvad Enhedslistens position er. Vi har stillet Finn Sørensen tre kritiske spørgsmål om sagen. Bæredygtig beskæftigelse s6 Regeringen og højrefløjen er gået i stå og drømmer kun om, at væksten vender tilbage. Der er brug for en helt anderledes kurs, hvor målet er arbejde til alle på et bæredygtigt grundlag. Redaktør: Simon Halskov Redaktion: Lole Møller, Mikael Hertoft, Linda Hansen, Karl Vogt-Nielsen, Jeppe Rohde, Lars Hostrup, Anne Burlund, Tobias Clausen, Sarah Glerup, Iðunn Haraldsdóttir, Rune Lund Art Director: Maria Prudholm Kontakt: medlemsblad@enhedslisten.dk ISSN: 1903-8496 Abonnementspris: Uden medlemskab af Enhedslisten: 150 kr/år Institutioner: 250 kr/år Medlemmer modtager automatisk bladet. Administration/ abonnement: 33 93 33 24 Næste deadline: 21. maj kl. 9.00 Debatindlæg: må højst fylde 2.000 tegn (inkl. mellemrum). Sendes til: debat@enhedslisten.dk eller i brev til: Enhedslisten, att: Rød+Grøn Christiansborg, 1240 Kbh K Udgives af: Enhedslisten Forsidefoto: Mark Knudsen, Monsun Oplag: 10.200 Tryk: KLS Grafisk Hus RETNING For et solidarisk, grønt og demokratisk Europa krisen tog fat, har EU vist sit sande ansigt. Mens der er blevet givet tusinder af milliarder til bankerne, har almindelige mennesker betalt regningen. Dette er ikke sket tilfældigt, men som et klart resultat af EU s asociale politik, hvor der ikke tages hensyn til mennesker og miljø, men udelukkende til de liberalistiske regler for euroen og det indre marked. EU fører ikke bare en blå økonomisk politik. EU tiltager sig også mere og mere magt. I modsætning til, hvad de EU-positive partier har lovet vælgerne ved valg efter valg, så bestemmer EU i dag over indretningen af vores velfærds-, arbejdsmarkeds og skattepolitik. Det skaber social dumping, når grådige arbejdsgivere udnytter vores østeuropæiske kollegaer for at presse løn- og arbejdsvilkår. EU s tiltagende magt er et kæmpe problem for velfærden og vores faglige rettigheder. Ikke bare i Danmark, hvor et flertal af Folketingets partier senest har bundet os til finanspagtens stramme 2 Rød+Grøn Maj 2014 økonomiske politik, som forhindrer det offentlige i at skabe arbejdspladser og grøn omstilling. I mere liberalistiske lande, som Spanien, Portugal og Irland, har krisen ramt endnu hårdere end i Danmark. Her dikterer EU så voldsomme forringelser, at sulten igen står for døren i mange familier. EU s nedskæringspolitik er ganske enkelt en social katastrofe. Den asociale politik skaber frustration og styrker højreekstreme kræfter. Men nedskæringspolitikken har også fået millioner af europæere på gaderne i protest, og den har styrket venstrefløjen. Mange af Enhedslistens venner på venstrefløjen i Europa stormer frem, og venstrefløjsgruppen, som Folkebevægelsen mod EU er tilknyttet, står ved EU-parlamentsvalget til at gå markant frem. EU-valget skal bruges til at sige fra overfor det asociale og udemokratiske EU-projekt. Og ja til et solidarisk, grønt og demokratisk Europa. Det skaber vi ved at sikre et godt valg til Folkebevægelsen mod EU.»I modsætning til, hvad de EU-positive partier har lovet vælgerne ved valg efter valg, så bestemmer EU i dag over indretningen af vores velfærds-, arbejdsmarkeds og skattepolitik.«nikolaj Villumsen EU-ordfører for Enhedslisten
Måneden der gik Billedet Flere hundrede af Enhedslistens medlemmer tog til Malmø for at støtte svenskernes kamp mod nazisme. Baggrunden for demonstrationen var et nazistisk knivoverfald på fire deltagere til et 8. marts-arrangement i Malmø. Foto: Nicolai Arentz Larsen Den dårlige nyhed Forebyggende masseanholdelser fortsætter. Regeringen vil ikke ændre et komma i de alt for vidtgående muligheder for forebyggende masseanholdelser, som kom i anvendelse under COP 15-topmødet. Enhedslisten og Liberal Alliance lavede i 2011 en aftale med regeringen om en grundig drøftelse af reglerne. Denne drøftelse sætter regeringen nu punktum for ved ikke at gøre noget ved problemet. Den gode nyhed Citatet»Det forhold, at Deres mindreårige barn (...) lider af spastisk lammelse og er svært hjerneskadet, blind og psykomotorisk retarderet, kan ikke begrunde meddelelse af humanitær opholdstilladelse«justitsministeriets besked til en enlig mor til tre fra Punjab (citeret fra Information den 4. april 2014). Songül kan blive i Danmark. Enhedslisten har aftalt en lovændring med regeringen, SF og Konservative. Den betyder, at en gruppe børn og unge, der fik afslag, før de nye og mere lempelige regler om familiesammenføring fra 2012 trådte i kraft, kan søge igen efter de nye regler. Den nye lov hjælper gymnasieeleven Songül Yüksel fra Køge og mange andre. Rød+Grøn Maj 2014 3
Aktuel politik Hvad er det med børnechecken? Selvom der er blevet skrevet og talt meget om forhandlingerne om børnechecken, er det stadig uklart for mange, hvad sagen egentlig handler om og hvad Enhedslistens position er. Rød+Grøn har derfor stillet Finn Sørensen tre kritiske spørgsmål om børnecheck-sagen. Arbejdsmarked Emilie Henriksen, Enhedslisten Vesterbro 4 Rød+Grøn Maj 2014 Er det reelt ikke så få udenlandske arbejdstagere, der sender børnechecken ud af landet, at sagen er en storm i et glas vand? Økonomisk spiller det ikke den store rolle, men børnecheck og børnetilskud er kun to ud af en lang række sociale ydelser, som EU tvinger os til at eksportere. Den danske lov har hele tiden sagt, at betingelsen for ydelsen er, at børnene opholder sig her i landet. Det samme gælder i øvrigt næsten alle andre velfærdsydelser. Sådan må det også være i et skattefinansieret velfærdssystem, men det princip undergraves af EU s regler om fri bevægelighed. Hertil kommer, at børnechecken kan misbruges til at trykke lønnen for de udenlandske arbejdere, da børnecheck og børnetilskud til et enkelt barn svarer til en månedsløn i flere østeuropæiske lande. Er det ikke lidt småligt, at vi ikke vil give udlændinge, der betaler dansk skat, de samme velfærdsrettigheder som Lige vilkår for arbejdstagere Enhedslistens forslag om børnecheck Enhedslistens lovforslag ophæver det opholdskrav på to år ud af ti, som VKO-flertallet indførte i 2010. Vi fastholder det, som hele tiden har stået i loven, nemlig at betingelsen for at få udbetalt børnecheck og børnetilskud er at børnene opholder sig her i landet. Vi fastholder de undtagelser, der hele tiden har været gældende, og vi tager ikke retten til børnecheck fra nogen, der allerede har opnået den. Betingelsen om, at børnene skal opholde sig her i landet, er sandsynligvis i strid med EU-retten. Enhedslisten har stillet flere forslag, der alle skal bidrage til at sikre, at udenlandske arbejdere arbejder her i landet på lige vilkår med danske lønmodtagere. Udover forslaget om børnecheck, har Enhedslisten stillet forslag om optjening af dagpengeret, forslag om krav til at få arbejdstilladelse og forslag om, at udenlandske virksomheder skal konkurrere på lige vilkår med danske. Vi har også stillet forslag om overenskomstmæssig løn og ansættelsesvilkår i alle offentlige kontrakter med private virksomheder (Arbejdsklausuler iht. ILOkonvention 94), samt forslag om ID-kort på byggepladser. herboende danske familier blot fordi deres børn ikke er i landet? Enhedslistens forslag sikrer ligestilling. Vi vil afskaffe det optjeningskrav, som VKO-flertallet indførte i 2010. Optjeningskravet er netop diskriminerende over for udenlandske arbejdere og danske statsborgere, der har været bortrejst i længere tid. Det betyder nemlig, at de skal betale fuld skat fra dag ét, men de har først ret til fuld børnecheck, når de har været her i to år ud af ti. Reglen om, at checken kun udbetales, hvis børnene opholder sig her i landet, skal selvfølgelig gælde alle, uanset nationalitet. Men vi tager ikke retten til børnecheck fra nogen, der allerede har opnået den, ligesom der også kan være undtagelser, f.eks. hvis børnene er på udveksling eller studieophold i udlandet.
Finn Sørensen forklarer Enhedslistens børnecheck-forslag. Foto: Andreas Bro Det lader til, at der slet ikke bliver nogen aftale med regeringen, og at de indrømmelser, vi trods alt havde fået på social dumping, dermed er tabt. Har vi overspillet vores kort? Nu var det Enhedslisten, der gav regeringen et tilbud, ikke omvendt. Det er regeringen, der har skabt et problem for sig selv ved at fremlægge et lovforslag, den ikke har flertal for. Vel at mærke et lovforslag, der forøger faren for, at børnechecken kan misbruges til at trykke lønnen. Hvis vi skal stemme for det, så skal vi have en markant styrkelse af kampen mod social dumping, men her afviste regeringen det skarpeste af de redskaber, vi foreslog, nemlig kravet om overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår i alle offentlige kontrakter med private virksomheder. Det, regeringen ville være med til (ID-kort på byggepladser og mere kontrol og straf over for platfirmaer), er vi stort set enige om i forvejen. I øvrigt har vi finansieringen på plads, i en pulje fra finansloven 2013. Hvis regeringen mener noget med indsats mod social dumping, så bliver den nødt til at gennemføre de ting, uafhængigt af deres lovforslag om børnecheck. Myter omgærer regeringens lejelovsudspil Lejerne i de private udlejningsboliger har det alt for godt, og nu vil Carsten Hansen gøre det endnu mere lukrativt at være lejer. Det mente Berlingske og TV2, da boligministeren fremlagde regeringens plan for en forenkling af lejelovene på det private marked. Desværre er begge dele en myte. Boligpolitik Anders Hadberg, politisk-økonomisk medarbejder Trods lyspunkter har regeringens lejelovsudspil grimme torne til lejerne. For det første vil regeringen fjerne en række afgørende rettigheder, som lejerne i dag har. Begrundelsen er, at rettighederne ikke er sanktionerede det betyder, at man skal gennem domstolene for at tvinge en vrangvillig udlejer til at efterleve dem. Lejernes rettigheder overfor udlejer er imidlertid en central del af beboerdemokratiet i de private udlejningsboliger; uden disse rettigheder ville foreningen af lejere være meget ringere stillet. Frygt for huslejestigninger For det andet vil regeringen indføre mulighed for, at udlejerne i en flerårig periode kan vælge at regulere huslejen med nettoprisindekset uden at skulle fremlægge dokumentation for, at omkostningerne til ejendommens drift er steget. Det bryder med det grundlæggende princip i huslejereguleringen, som siger, at en udlejer alene kan opkræve den leje, som omkostningerne berettiger til (plus et beregnet afkast). Derfor kan man frygte for huslejestigninger. Den alvorligste mangel ved regeringens udspil er imidlertid, at det sylter regeringens eget løfte om at gribe ind overfor de store huslejestigninger ved modernisering, som i disse år underminerer hele grundlaget for det regulerede boliglejemarked. I 2011 skrev regeringen ellers i regeringsgrundlaget, at Lejelovgivningen skal gennemgås med henblik på, at lejere skal have en bedre beskyttelse mod urimelige husle- Det foreslår Enhedslisten jeforhøjelser i forbindelse med moderniseringer. Både SF og lejerbevægelserne har fremsat krav om, at regeringen indfrier sit løfte. Forenkling skal gavne lejerne For Enhedslisten er sagen klar: Vi hilser forenkling af lovgivningen på det private boligudlejningsmarked hjerteligt velkommen. Den er i dag så kompliceret, at det skaber uklarhed for lejerne. Men forenklingen må ikke være til ugunst for lejerne. Derfor vil Enhedslisten forsvare lejernes rettigheder samtidig med, at lovgivningen forenkles på en række områder. Læs mere om forhandlingerne om lejeloven på: enhedslisten.dk/tema/ lejelovsforhandlinger-2014 Læs regeringens udspil på: mbbl.dk/publikationer/udspiltil-justeringer-af-reglerne-paalejeomraadet Der skal gribes ind overfor store huslejestigninger ved moderniseringer. Der skal oprettes en kommunal boligformidling. Brugen af tidsbeg rænsede lejemål skal mindskes. Det skal gøres billigere at bo i ejendomme med få udlejningsboliger. Sanktionerne overfor udlejere, der opkræver betaling under bordet, skal skærpes. Enhedslisten arbejder for, at en forenkling af lejeloven skal komme lejerne til gode. Foto: Thomas Abbs Rød+Grøn Maj 2014 5
Aktuel politik Glem væksten det handler om bæredygtig beskæftigelse Regeringen og højrefløjen er gået i stå og drømmer kun om, at væksten vender tilbage. Der er brug for en helt anderledes kurs, hvor målet er arbejde til alle på et bæredygtigt grundlag. Beskæftigelse Simon Nyborg, økonomisk rådgiver 6 Rød+Grøn Maj 2014 Indrømmet. Det kan være svært at bevare det gode humør, når politikere og økonomer går i gang med at snakke om vækstpakker og vejen fremad for Danmarks økonomi. Man kan nemlig nemt få det indtryk, at den eneste vej ud af krisen er mere marked, mindre velfærd og mindre lighed. Det gælder fra Produktivitetskommissionens forslag om at deregulere erhvervslivet, sænke skatterne og konkurrenceudsætte velfærden, over regeringens tanker om sænkede afgifter, til højrefløjens ønsker om igen at sænke topskatten og fjerne registreringsafgiften på biler. Logikken bag den slags væksttanker er, at virksomhederne skal tjene mere, så de begynder at investere mere, at dem med de højeste indkomster skal betale mindre i skat, så de vil arbejde mere, og at folk uden for arbejdsmarkedet skal have forringet vilkårene, så de bliver motiveret til at tage et arbejde. Derudover må vi folde hænderne og fromt vente på, at den økonomiske vækst igen indfinder sig. Med få variationer er det samme budskab, som kommer fra både arbejdsgivere og de store fagforbund, og når både arbejdsmarkedets parter, universitetsansatte økonomer og flertallet af politikerne siger det samme, så skulle man tro, at de står på et sikkert fundament. Det gør de langt fra. Faktisk bliver sprækkerne flere og stadigt dybere. Den umulige vækst Samtidig med at eliten herhjemme jagter den tabte økonomiske vækst og derfor dybt seriøst overvejer at gøre det billigere for virksomheder at forurene f.eks. ved at sænke afgiften på udledning af kvælstofoxider, der skaber syreregn og nedbryder det ozonlag, som beskytter os alle mod solens farlige stråler kan man høre FN s Klimapanel forklare, at verdens energiforbrug er på kollisionskurs med klodens klima, mens andre eksperter fortæller, at råvarepriserne generelt er stigende. De to udviklinger går direkte mod hinanden. Det er som at se en togulykke i slow motion. Og alligevel er jagten på den tabte vækst og opfordringer til at svinge dankortet mere, det eneste befolkningen bliver spist af med af det politiske flertal. Et bæredygtigt alternativ Enhedslisten har lavet et alternativ til de mange vækstplaner, der alle forsøger at genskabe den klassiske, forbrugsdrevne økonomiske vækst. For Enhedslisten er målene nogle andre. Det handler i stedet om at skabe beskæftigelse, fordi alle har ret til et arbejde. Og at gøre det på et bæredygtigt grundlag, fordi vores børn og børnebørn også har ret til et ordentligt liv på denne planet. Det er ikke nogen lille opgave. Faktisk er det en enorm udfordring at sikre social retfærdighed samtidig med, at samfundet grundlæg-
Udbygning af vedvarende energi er blandt de centrale tiltag, der kan øge beskæftigelsen på en bæredygtig måde. Foto: Mike Baker/Flickr Nyt fra Folketinget Penge til nye tog Trafik Enhedslisten har indgået en aftale med regeringen, Dansk Folkeparti og SF om at lade DSB bruge 780 millioner kroner på at købe 67 dobbeltdækkervogne. Investeringen skal gøre togtrafikken mindre afhængig af de skandaleramte IC4-tog. Det er en lappeløsning. Men vi mener, det er den bedste løsning lige nu. Vi aner ikke, hvornår IC4 kommer til at køre hvis de da nogensinde kommer på skinner, siger Enhedslistens transportordfører Henning Hyllested. Pengene til de 67 dobbeltdækkervogne kommer fra en pulje på 1,2 milliarder kroner, der er afsat til indkøb af el-tog. Nye kampfly tættere på bestilling Det foreslår Enhedslisten Der skal oprettes en statsligt garanteret fond til investering i energibesparelser, vedvarende energi og større ressourceeffektivitet. De statslige programmer for investeringer i grøn teknologi og støtten til grønne iværksættere skal styrkes. Kommunerne skal sættes fri til at oprette produktionsselskaber og støtte oprettelsen af socialøkonomiske virksomheder. Kommunerne skal have tilladelse til at investere i grønne projekter og vedvarende energi. Erhvervsuddannelserne skal styrkes med investeringer i nyt udstyr og en praktikpladsgaranti. Efter- og videreuddannelsen skal bl.a. styrkes ved bedre adgang til uddannelsesorlov med jobrotation. Forsvar plads i børnehaven, forklarer Nikolaj Forsvarsministeriet udsendte i Villumsen, forsvarsordfører for Enhedslisten. april en anmodning om bindende bud på leveringen af nye kampfly. Indkøbet står til at blive Danmarkshistoriens største offentlige indkøb på over 30 mia. kr. Prisen for nye kampfly er gigantisk. Brugte vi pengene på vores fælles velfærd og den grønne omstilling, ville vi for prisen på bare ét kampfly kunne få 33 havvindmøller eller give 47.000 børn en gratis Enhedslisten har opfordret SF, der er forligspart, til at blokere for indkøbet. Det har SF dog afvist at gøre, hvilket skuffer Nikolaj Villumsen. Jeg kan slet ikke se, hvordan man som et venstreorienteret parti kan retfærdiggøre at bruge så mange milliarder på militær oprustning, imens man de foregående år har sendt kriseregningen til de arbejdsløse, syge og studerende, siger han. Logningsdirektiv underkendt Retssikkerhed det massiv overvågning af borgere i hele Europa, også selvom man gende skal omstilles, så det kommer dannelse og videreuddannelse. Bl.a. EU-domstolen har underkendt det ikke er mistænkt for at have begå- i balance med naturgrundlaget. Det gennem investeringer i erhvervs- såkaldte logningsdirektiv, som hid- et noget kriminelt, forklarer Pernil- vil tage årtier, og derfor er Enhedsli- uddannelserne og ved at indføre til har pålagt medlemslandene at le Skipper, retsordfører for Enheds- stens aktuelle udspil også kun nogle uddannelsesorlov med jobrotation, indsamle telefon- og sms-data fra listen. første spæde skridt, men de er kon- der samtidig giver ledige en fod in- alle borgere. Enhedslisten har læn- Hun kalder EU-domstolens af- krete, realiserbare og retningen går den for på arbejdsmarkedet. ge påpeget det bekymrende i den visning af direktivet for et kæm- mod beskæftigelse, der er bæredyg- Endelig skal kommunerne sættes omfattende logning og kræver nu pe vink med en vognstang til rege- tig. fri til bl.a. at investere i grønne pro- handling fra justitsministeren i for- ringen. Tre skridt i grøn retning Enhedslistens udspil har tre hove- jekter og befries fra restriktioner og sanktioner, der ligger unødige bindinger på kommunernes mulighe- hold til dansk lovgivning. Logningsdirektivet har bety- Direktivet er ugyldigt. Derfor er overvågningen nu helt og holdent op til et flertal i det danske Folke- delementer, det tilsammen kan øge der for at skabe arbejdspladser ved ting, og regeringen må gå forrest. beskæftigelsen og øge produkti- at investere, danne selskaber og Derfor kalder vi nu justitsministe- viteten på bæredygtig vis: For det sælge ydelser til andre. ren i samråd om, hvad de forventer første skal der strøm til investerin- Det er mindre skridt, men ret- at gøre, siger hun. gerne i energibesparelser, vedva- ningen er rigtig i modsætning til de rende energi og reduceret ressource- og materialeforbrug også i virksomhederne og til støtten til grønne iværksættere og til udviklingen af produkter, der er genanvendelige og er bæredygtige fra vugge til vækstplaner, der ellers florerer. Og midt i al tristessen over den dominerende vækstpolitik, skal man glæde sig over, at der er tegn på, at befolkningen er længere fremme end politikerne. I hvert fald»logningsdirektivet har betydet massiv overvågning af borgere i hele Europa.«grav. vil et flertal ikke skrue op for privat- For det andet skal vi bruge fle- forbruget, selv om de får mulighe- Pernille Skipper, retsordfører re midler på uddannelse, efterud- den. for Enhedslisten. Rød+Grøn Maj 2014 7
Klima og energi Det spirer fra ildsjælepuljen I de finanslove, Enhedslisten har indgået, har det været vigtigt for os at give græsrødderne og grønne organisationer bedre muligheder for at sætte gang i den grønne omstilling nedefra. Det er Puljen til grønne ildsjæle med til at realisere. Klima og forbrug Maria Reumert Gjerding, miljøpolitisk rådgiver Ildsjælepuljen startede i 2013 og fortsætter frem til 2016. De 84 projekter, der har fået støtte i første runde, viser en mangfoldighed af helt konkrete tiltag, der skal reducere ressourceforbruget ved at sikre mere genbrug, mindre spild og starte de spæde skridt mod en økonomi, hvor vi i langt højere grad deles om tingene. Med andre ord: konkrete idéer til, hvordan vores økologiske fodaftryk kan blive lettere, og hvordan vi bruger færre af jordens nedslidte ressourcer. Projekterne strækker sig over initiativer, der skal stoppe spild af mad, engagere borgere i lokal, økologisk produktion af fødevarer i fælleshaver og mobile byhaver, tøjbiblioteker, legetøjsbiblioteker, byttemarkeder, genanvendelse af møbler, genanvendelse af tekstiler, værksteder for reparation af brugte ting, der kan få nyt liv, og meget andet. Reducér forbruget Ildsjælepuljen illustrerer et interessant paradoks ved vor tid. Mens regeringen og de borgerlige er optaget af vækst, der skal skabes ved at øge danskernes forbrug, er tusindvis af borgere involveret i det stik modsatte: hvordan vi gennem stærkere sociale fællesskaber får reduceret forbruget. Enhedslistens ildsjælepulje er med til at gøre de første skridt mulige. Tre ildsjæleprojekterbørn Værksted for istandsættelse af møbler Målet med projektet er at skabe en socialøkonomisk virksomhed, der indsamler brugte møbler og andet inventar, der skulle være smidt ud, sætter det i stand og sælger det videre. De ansatte i virksomheden skal være psykisk sårbare mennesker, der i dag har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Projektet har dermed både et miljømæssigt og socialt formål. Miljømæssigt, fordi det fremmer mere genbrug og giver nyt liv til møbler, der skulle være smidt ud. Socialt, fordi det skaber rummelige arbejdspladser til udsatte borgere. Læs mere på pakhuset.org/om/konceptet. Byttemarkeder Idéen med byttemarkeder er at bytte ting, man ikke længere bruger, men som stadig har en brugsværdi, til ting, man har brug for, og som andre ikke længere bruger. Fra skuffer og skabe medbringer man tøj, legetøj, elektronik, køkkenting, bøger, sko og meget andet. Tingene fordeles efter kategorier på standere, bøjlestativer, borde, og når man har fordelt sine ting, kan man gå rundt og ganske gratis tage alt, hvad man kan bruge, som andre har medbragt. Siden projektet startede 1. august, er der blevet afholdt omkring 50 byttemarkeder, og omkring 5.000 mennesker har været igennem et byttemarked. I 15 byer er der frivillige, der planlægger at afholde byttemarkeder fast hvert halve år. Læs mere på byttemarked.wordpress.com. Nyttehaver i Værebro Park Projektet handler om at etablere 39 nyttehaver i Værebro Park, der er et almennyttigt boligselskab med 1345 boliger. Selvom beboerne har nem adgang til udearealer og skov, skal nyttehaverne give beboerne bedre mulighed for socialt udeliv i egentlige havearealer med køkkenhaver. Haverne skal også bidrage til at aflede regnvand fra tagene til underjordiske opsamlingsbassiner. Herfra kan det pumpes op ved hjælp af gammeldags vandpumper og bruges til at vande afgrøderne. Foto: Wiki/Benjamin D. Esham Foto: Wiki/wetwebwork 8 Rød+Grøn Maj 2014
Mens FN s klimapanel advarer imod at udvinde flere fossile brændstoffer, vil regeringen fortsætte jagten efter mere olie. Foto: Greenpeace Og de jagter stadig olie FN s klimapanel advarer nu med store bogstaver imod at fortsætte med udvinding af fossile brændsler. Alligevel sætter regeringen gang i nye efterforskninger af danske olie- og gasfelter. Klima og energi Karl Vogt-Nielsen, energi- og klimarådgiver Det er nu syv år siden, at FN s klimapanel sidste gang udsendte sin statusberetning for udviklingen på klimaområdet. Hvor der dengang blev talt om de klimamæssige trusler, som kunne forudses på den lange bane, taler panelets nye rapporter nu om umiddelbare effekter og krav om handling her og nu. Udviklingen er nemlig forværret Sådan bliver verden for vores børn Vi har kurs mod en opvarmning på 4 til 4,5 grader i løbet af dette århundrede. De negative virkninger bliver værre og værre, jo mere temperaturen stiger. Selv hvis den globale opvarmning holder sig under to grader, vil vi opleve mere ekstremt vejr. Fødevareforsyningen undermineres globalt. Udbyttet fra eksempelvis majs og hvede falder i takt med, at kloden bliver varmere og varmere. Fødevareproblemet rammer især Afrika og Latinamerika. Klimaforandringerne kan skabe nye og forværrede fattigdomsfælder på kloden og dermed øgede sociale og politiske spændinger. Skovdøden tager formentlig til i mange regioner. Ferskvandsressourcer trues globalt. Biodiversiteten i følsomme havområder falder, og fiskearter omfordeles, hvilket påvirker fiskeri globalt. kraftigt på de områder, som panelet følger. Nu sker klimaeffekterne her, der og alle vegne, og effekterne er omfattende, noterer klimapanelet. De seneste års mange tilfælde af ekstremt vejr, som hedebølger, tørke, oversvømmelser, cykloner og naturbrande, afslører en betydelig sårbarhed i mange økosystemer og menneskelige systemer i forhold til vores nuværende klima, konstaterer rapporten. Kort tidshorisont Som en af forfatterne udtrykker det, så er situationen nu tidsmæssigt så alvorlig, at børn født i dag knap nok er blevet studenter, før problemerne for alvor vil vise sig hvis der ikke bliver handlet indenfor en ganske kort årrække. Allerede nu står verden over for en sværm af risici fra klimaændringer på grund af de hidtidige udledninger. Enhedslisten vil gerne kunne se disse kommende studenter i øjnene og sige, at vi gjorde, hvad vi kunne. Derfor har vi en ambitiøs energi- og klimaplan, derfor arbejder vi konsekvent for at fremme vedvarende energi og energibesparelser og derfor går vi konsekvent imod øget udvinding af fossile brændsler såvel olie i Nordsøen som skifergas på land. Lad olien blive i jorden Brændes alle oliereserverne af, vil den globale temperatur stige med op mod seks grader. Dette aspekt har FN s klimapanel nu taget op. Det påpeger, at verden frem til 2050 kun må anvende et sted mellem 10 og 33 procent af de allerede kendte reserver, såfremt den globale opvarmning skal holdes under to grader. Det betyder, at cirka 75 procent af alle de kendte fossile reserver skal forblive i jorden. Dette synspunkt har Enhedslisten fremført adskillige gange. Helt aktuelt skal Folketinget nu tage stilling til en ny udbudsrunde af arealer i Nordsøen, og også denne gang vender Enhedslisten sig skarpt mod yderligere jagt på nye fossile reserver. Det er dobbeltmoralsk på den ene side at tilslutte sig to graders-målet og på den anden side at deltage i det globale kapløb for at jagte nye fossile brændstoffer, skriver Per Clausen i sin mindretalsudtalelse som vi står helt alene med. Rød+Grøn Maj 2014 9
Årsmøde 2014 Enhedslistens 25. Enhedslistens årsmøde 25. årsmøde Enhedslisten samler ind til 595 kvindelige rengøringsassistenter, det græske finansministerium har fyret, som led i landets benhårde nedskæringsplan. Foto: Jaymie Koroluk. Hjælp fyrede rengøringsdamer Enhedslisten er et internationalistisk parti. Igen i år vil vi på årsmødet løfte blikket fra den hjemlige andedam og zoome ind på og samle ind til politiske kampe i andre dele af verden. Solidaritet Anne Rehder, international sekretær, og Idunn Haraldsdottir, organisationssekretær 10 Rød+Grøn Maj 2014 Vi har inviteret kammerater fra nær og fjern til at gæste Enhedslistens årsmøde, og vi håber at se rigtig mange af dem. Her kan de få et indblik i Enhedslistens arbejde, og årsmødedeltagerne kan møde de internationale gæster, skabe kontakter og blive inspireret. Årsmødet ligger en uge før EUparlamentsvalget og afstemningen om patentdomstolen. Derfor er der selvfølgelig ekstra fokus på, hvordan vi kan styrke en samlet progressiv modstand mod EU og nedskæringspolitikken. Indsamling til græske rengøringsassistenter Årsmødeindsamlingen går i år til at støtte 595 fyringsramte græske rengøringsassistenter i deres kamp mod den brutale nedskæringspolitik i Grækenland. Rengøringsassistenterne har i en appel bedt den europæiske venstrefløj om at udvise solidaritet. I årevis har rengøringsassistenterne arbejdet i det græske finansministerium, men i september sidste år blev de suspenderet fra arbejdet, og i maj står de til at blive endegyldigt fyret. Som det er tilfældet med tusinder af andre offentlige ansatte i Grækenland. Denne to-trins afvikling af stillinger i den græske stat sker efter aftale mellem regeringen og Trojkaen EU, Centralbanken og Valutafonden. Fyringerne er en af betingelserne i den nedskæringspolitik, som Grækenland er pålagt for at modtage penge fra Trojkaen. Vi kræver vores ret til arbejde, til socialsikring, til pension. Vi beder om det indlysende: værdighed i livet, gennem vores ydmyge job, skriver rengøringsassistenterne i appellen. Demonstrerer med koste og spande Kønsdiskrimineringen er åbenlys alle de fyrede er kvinder, de fleste over 50 år og tæt på at forlade arbejdsmarkedet. Mange af os er enlige mødre, hvor familien lever af vores indkomst. Vi har intet håb om at finde job, vi er fyret uden nogen fratrædelsesgodtgørelse, uden ret til arbejdsløshedsdagpenge og uden ret til sundhed, forklarer de. Siden kvinderne blev suspenderet, har de dagligt demonstreret foran finansministeriet, med koste og spande hævet over deres hoveder, som et symbol på den kamp, de kæmper. Fordi vi tilhører arbejderklassen og er kvinder, troede de, at vi ville være et let bytte og det svageste led. Men sammen med tusinder af andre fyrede arbejdere kæmper vi mod den græske regering og Trojkaens foranstaltninger, som ødelægger vores liv og fører os ud i fattigdom, skriver de og forsikrer, at de agter at fortsætte kampen. Du kan støtte de græske rengøringsassistenters kamp på: enhedslisten.dk/givbidrag/595kvinder
EU-valg 2014 Den 25. maj skal vi stemme til EU-parlamentsvalget og om den fælleseuropæiske patentdomstol. Enhedslisten anbefaler en stemme på Folkebevægelsen mod EU og et nej til patentdomstolen. I dette tema finder du gode argumenter og tips til, hvordan du deltager i valgkampen. Foto: Mark Knudsen Rød+Grøn Maj 2014 11
EU-valg 2014 Derfor støtter vi Liste N EU skærer kraftigt ned på velfærden og sætter vores faglige rettigheder under pres. Skal det lykkes at forsvare og udbygge vores demokrati og velfærd, er der brug for en stærk, samlet EU-modstand. Derfor anbefaler Enhedslisten at stemme på Folkebevægelsen mod EU. Folkebevægelsen mod EU er en tværpolitisk bevægelse, og Enhedslisten er kollektivt medlem. Mange af kandidaterne er også medlemmer af Enhedslisten, og det politiske grundlag i Folkebevægelsen stemmer godt overens med vores politik. Folkebevægelsens mål om at forsvare velfærdsstaten og demokratiet er altafgørende, når EU fremturer med benhård nedskæringspolitik. I en tid, hvor mange er skuffede Enhedslistens kampagnegruppe Lole Møller, Kenneth Haar, Tobias Clausen, Nikolaj Villumsen, Andreas b. Nissen, Anne Rehder, Troels Juel, Mads Barbesgaard, Pia Boisen og Eva Flyvholm. over både vores egen regering og EU, er det afgørende, at vi har en bevægelse, som går imod EU s økonomiske politik (som støttes af næsten alle danske partier), og som samtidig er radikalt forskellig fra Dansk Folkeparti. EU-modstanden skal ikke blot beskytte Danmark, den skal styrke solidariteten, demokratiet og sikre almindelige menneskers velfærd i et globalt perspektiv. Det har stor betydning, at Folkebevægelsen er repræsenteret i EU-parlamentet. Dels på grund af det arbejde, der bliver lavet i parlamentet, hvor tidligere Søren Søndergaard og nu Rina Ronja Kari har bragt skjulte sager frem i lyset og fået strammet kontrollen af EU s budgetter. EU-platform er afgørende Det er lige lykkedes Rina at få flertal i EU-parlamentet for en undersøgelse af misbrug af EU-støtte til udflytning af job, f.eks. fra Danmark til Polen. Dels når Folkebevægelsen som en del af venstrefløjsgruppen i parlamentet, GUE/NGL, støtter europæiske protester og aktionsdage. Derudover er det afgørende for venstrefløjen, at vi har en platform, hvorfra vi kan kritisere og diskutere EU. Hvorfra vi kan give pressen og danskerne et billede af, hvad der foregår i EU. Og så er det af stor betydning for Enhedslistens arbejde i Folketinget, kommunerne og afdelingerne at have en god kontakt i parlamentet. Det er helt afgørende, at vi også i de kommende år har forbindelse til EU-parlamentet, fordi EU s økonomiske styring centraliseres og har afgørende indflydelse på det politiske råderum i Danmark. Ikke mindst i kommunerne, hvor de økonomiske stramninger og udbudskrav kan mærkes. I de næste fem år sætter EU turbo på denne udvikling, og vi vil være dårligt stillet, hvis vi ikke har en fod indenfor til at følge med, stille spørgsmål og optræde som vagthunde. Giv den gas Enhedslistens kampagne op til EUparlamentsvalget går på to ben. For det første støtter vi Folkebevægelsen mod EU ved at yde økonomisk tilskud til annoncer, dele valgaviser ud, sætte plakater op og meget andet. For det andet fremhæver vi Enhedslistens kandidater på Folkebevægelsens liste, dels for at gøre opmærksom på, at ikke selv stiller op, dels for at få især yngre og nyere vælgere af Enhedslisten til at stemme på Folkebevægelsen. Lige nu er materiale fra Folkebevægelsen og Enhedslisten på vej ud til afdelingerne. Vi håber, I vil være med til at give den en skalle i valgkampen! 12 Rød+Grøn Maj 2014
Enhedslistens spidskandidater for Folkebevægelsen (fra venstre): Christian Juhl, Rina Ronja Kari og Ole Nors. Foto: Mark Knudsen Vores kandidater på Folkebevægelsens liste Rina Ronja Kari Spidskandidat og medlem af EU-Parlamentet Vores velfærd er under voldsomt pres på grund af EU s nedskæringspolitik. En af hovedprioriteterne i mit arbejde i parlamentet er kampen for ordentlige arbejdsvilkår og forsvaret for den skandinaviske velfærdsmodel. Troels Juel Aktiv i Folkebevægelsens landsledelse og folketingskandidat for Enhedslisten Finanspagten forhindrer, at landene kan starte seriøs, økonomisk fremgang gennem jobskabelse. Pagten dikterer borgerlig nedskæringspolitik og understreger, at EU ikke vil sociale kriseløsninger. Ole Nors Nielsen Næstformand i transportgruppen i 3F Aalborg og tidligere havnearbejder Kampen mod social dumping er en kamp for retfærdighed og solidaritet. En stærk fagbevægelse kan tvinge EU på tilbagetog. Victoria Risbjerg Velásquez Faglig aktivist og SUF er Hvem betaler for krisen? Det gør vi i nedskæringer og arbejdsløshed, mens bankerne og de rige går fri. Vi sikres hverken job eller praktikpladser. Lad os stå sammen i modstanden mod EU. Christian Juhl Medlem af Folketinget og tidligere formand i 3F Silkeborg Verden er større end EU. EU s handelsaftaler med lande i syd sætter profit over menneskerettigheder og demokrati. Vi vil et internationalt samarbejde baseret på solidaritet og ligeværd. Malte Bang Studerende, SUF er og folketingskandidat for Enhedslisten EU er et grundlæggende udemokratisk system. Lobbyisternes magt og nyliberalismen, der er indbygget i traktaterne, gør, at faglige og sociale rettigheder altid vil tabe. Jean Thierry Økonom og tidl. rådsmedlem i Det Europæiske Grønne Parti EU er ubæredygtigt og skader miljøet på mange måder, bl.a. med fri bevægelighed for farlige stoffer, og fremme af lastbil- og flytrafik på bekostning af togtrafikken. Tobias Clausen Studerende, folketingskandidat og medlem af hovedbestyrelsen EU s regler for banker er slappere end reglerne for Wall Street. Det er simpelthen ikke godt nok. Jeg ønsker en skat på finansielle transaktioner, lukning af skattelyene og en strammere regulering af bankerne. Rød+Grøn Maj 2014 13
EU-valg 2014 Foto: Mark Knudsen Rina Ronja Kari (tv.) og Pernille Skipper (th.) står i spidsen for Folkebevægelsens og Enhedslistens fælles kampagne for et nej til patentdomstolen. Patentdomstolen gavner de multinationale Samtidigt med valget til EU-Parlamentet, skal vi stemme om tilslutning til en fælleseuropæisk patentdomstol. Enhedslisten anbefaler et nej til patentdomstolen, fordi et ja vil medføre, at der kommer til at gælde mange flere patenter i Danmark. Og det vil være skadeligt for vores samfundsudvikling. Mads Barbesgaard, udenrigspolitisk medarbejder Regeringen, højrefløjen og Dansk Industri hævder, at patentdomstolen vil gavne hele Danmark. Opgørelser viser dog, at det er de store multinationale selskaber, der udtager flest patenter og derfor også er dem, der reelt har interesse i en fælleseuropæisk patentering. Patent på liv og natur Inden for medicinalindustrien har patenterne drabelige konsekvenser, fordi udviklingen af ny medicin og adgangen til den styres af de multinationales profitjagt ikke af hensyn til menneskers sundhed. I USA har læger og hospitaler betalt overpris for at teste kvinder for brystkræft, fordi firmaet Myriad 14 Rød+Grøn Maj 2014 Genetics har haft patent på en bestemt gen-sekvens. Vi ønsker ikke, at det samme skal ske i Danmark. Som det er nu, er det kun en tiendedel af de europæiske patenter, der valideres i Danmark. Men med enhedspatentet vil de udstedte europæiske patenter gælde med det samme i alle de tilsluttede lande. I de seneste år har det Europæiske Patentkontor udstedt en række dybt kontroversielle patenter på både liv, natur og software. Med patentreformens forbedrede muligheder for at få patenter, frygter vi i Enhedslisten, at grænsen for, hvad der må patenteres, yderligere rykker sig til fordel for eksempelvis medicinalindustriens interesser. Afgiver suverænitet Enhedslisten vil ikke overlade det til det Europæiske Patentkontor at afgøre, hvilke patenter, der skal gælde i Danmark. Med den fælles patentdomstol vil de danske domstole desuden blive sat ud af kraft i patentspørgsmål. Den øverste myndighed i patentsager vil gå fra Højesteret i Danmark til den kommende patentdomstol, som udelukkende tager udgangspunkt i patentjuraen og ikke i bredere samfundsinteresser, som Højesteret gør. Patentdomstolen vil stå over alt andet i patentsager, og den politiske diskussion om, hvor grænsen for patenter går, fjernes derfor fra den danske offentlighed. For at sikre, at så afgørende beslutninger rodfæstes i den danske offentlighed, opfordrer Enhedslisten til, at man stemmer nej til at afgive mere selvbestemmelse. Meget på spil Ifølge Patent- og Varemærkestyrelsen er det under én procent af de danske virksomheder, som har europæiske patenter. Det lader dermed til at være en meget begrænset skare, der har behov for lettere adgang til patenter. Og selv med et nej vil danske eksportvirksomheder kunne udtage Enhedspatenter. Belastningen for danske eksportvirksomheder ved et nej ligger altså alene på de 5.850 kroner, som det koster at tegne et patent i Danmark næppe noget, der vil vælte budgettet i Grundfos. De 99 procent af de danske virksomheder, der ikke i forvejen udtager patenter, står derimod over for en stor belastning ved et ja. Ifølge Advokatsamfundet vil det øgede antal af patenter medføre en tilsvarende forøgelse af søgsmål mod danske virksomheder. Det vil især skade de små og mellemstore virksomheder, der ikke har en hær af jurister til at forsvare sig og føre sager på deres vegne. Ved folkeafstemningen den 25. maj er der intet at vinde ved at tilslutte sig patentdomstolen, men der er rigtigt meget at tabe. Enhedslisten anbefaler derfor et nej. Læs mere om patentdomstolen på www.enhedslisten.dk/ patentdomstol.
»Det yderste venstre må forberede sig på at blive den største udfordrer til både neoliberalismen og den fremstormende højrepopulisme.«store udfordringer venter Europas venstrefløj Venstrefløjspartierne står til stor fremgang ved EU-parlamentsvalget. Den styrkede position er et resultat af socialdemokratiernes totale overgivelse til neoliberalismen og deres deraf følgende kollaps. Det er således op til venstrefløjen at tage udfordringen op og træde ud af socialdemokraternes skygge. Rune Møller Stahl, Ph.d.-studerende i International Politisk Økonomi Den europæiske venstrefløj står i en tvetydig situation. På den ene side står partierne til venstre for Socialdemokratiet bedre, end de har gjort i mange år. Til EU-parlamentsvalget står venstrefløjsgruppen i GUE-NGL til at blive den tredjestørste gruppe, for første gang i historien, og i de fleste store lande står venstrefløjen relativt stærkt, Front de Gauche i Frankrig, Die Linke i Tyskland, og selv Izqiuerda Unida i Spanien. I Grækenland ser det endda ud til, at Syriza kan blive det største parti og danne regering efter næste valg. I så fald er det første gang, et parti fra det yderste venstre kommer til magten efter fredelige og demokratiske valg. Men på trods af den umiddelbare styrkede position, står Europas venstrefløjspartier også med nye problemer. For styrkelsen af det yderste venstre kan ikke forstås uden at se på, hvordan Europas socialdemokratier har undergået et veritabelt kollaps. På det politiske plan har de fuldstændigt overgivet sig til den neoliberale ortodoksi, og vælgermæssigt står de mange steder til de dårligste resultater siden 2. verdenskrig. Det stiller det yderste venstres partier overfor nye udfordringer. Siden murens fald har venstrefløjen været vant til at kritisere det etablerede system fra en relativt marginal position. Men nu må det yderste venstre forberede sig på at blive den største udfordrer til både neoliberalismen og den fremstormende højrepopulisme. Græske Syriza er blandt de europæiske venstrefløjspartier, der har størst vælgertilslutning. Foto: Joanna/Flickr Årtiers borgerlige sejre Efter 2. verdenskrig har venstrefløjen defineret sin politiske position i forhold til et stærkt socialdemokrati. Men i forlængelse af den økonomiske krise, er den socialdemokratiske position kommet i dyb krise. Det stiller krav til, at venstrefløjen nytænker sin strategiske og politiske platform. Det moderne socialdemokrati er formet af efterkrigstiden. Perioden fra 2. verdenskrig til begyndelsen af 1970 erne var præget af et socialt kompromis mellem lønmodtagerne og arbejdsgivere, hvor et højt investeringsniveau og fuld beskæftigelse sikrede tre årtiers økonomisk vækst. Dette reformistiske kompromis løb imidlertid ind i en krise i 1970 erne, med stigende oliepriser og kollapset af det internationale Bretton Woods-system. Fra den ene side var kompromisset truet af tiltagende militant arbejderklasse og venstrefløj, der forlangte mere radikale skridt mod socialisme. Fra den anden side kom presset fra virksomhedsejere, der så deres profit truet af stigende løn- og velfærdsomkostninger. I 1970 ernes økonomiske krise, var det ikke længere muligt at tilfredsstille begge parter. Man var nødt til enten at gå til højre eller venstre. Der var forsøg på en venstreorienteret løsning på 1970 ernes krise, som de svenske lønmodtagerfonde, der skulle sikre investeringer og arbejderbevægelsens gradvise overtagelse af produktionsmidlerne, eller Mitterands regeringsprogram fra 1981, med nationaliseringer af banker og sikring af fuld beskæftigelse. Det var dog løsningen fra højre, som gik sejrrigt ud af 1970 erne. Vi så en række liberale reformer, som gik på forbedre markedsvilkårene eller sænke lønomkostningerne. Offentlige services blev privatiseret, skattebyrden for erhvervslivet og de rigeste lettet, og kapitalkontrol og andre restriktioner blev fjernet for at sikre fri global bevægelighed for finanskapitalen. Den Tredje Vej endte blindt Den neoliberale bølge betød, at det socialdemokratiske projekt kom under alvorligt pres. Styrkeforholdene mellem arbejdere og arbejdsgivere var pludselig rykket så meget til fordel for de sidste, at de ikke længere var interesserede i at lave aftaler. Og ethvert forsøg på progres- Fortsættes på side 18 Rød+Grøn Maj 2014 15
EU-valg 2014»Hvis venstrefløjen skal spille en rolle i denne nye situation, kræver det, at man er i stand til at definere en selvstændig position, som ikke handler om at spille bold op ad socialdemokraterne.«store udfordringer venter Europas venstrefløj Fortsat fra side 15 sive reformer kunne mødes med massivt pres fra kapitalen. Med sammenbruddet i den globale finansielle sektor i 2008 ændrede spillebanen sig dog markant. Fra mange sider blev det forventet, at neoliberalismen stod over for sin undergang. Men i Europa blev resultatet det stik modsatte: Stramning af den neoliberale ortodoksi. Det har alvorligt svækket muligheden for at føre en mere social politik, og Den Tredje Vejs forsøg på at lave markedsøkonomi med et menneskeligt ansigt er nu taget af bordet. EU s økonomiske krav sætter i realiteten så stramme rammer, at man enten er nødt til at underkaste sig de herskende økonomiske doktriner fuldstændigt eller være klar til et brud. Europas socialdemokratier har valgt det første, i Danmark sammenfattet af Bjarne Corydons udpegning af konkurrencestaten som socialdemokraternes ny politiske mål. Ud af socialdemokraternes skygge I en sådan situation er venstrefløjen nødt til at definere sin rolle på ny. Hvis venstrefløjen skal spille en rolle i denne nye situation, kræver det, at man er i stand til at definere en selvstændig position, som ikke handler om at spille bold op ad socialdemokraterne. De partier, der er gået i regering med socialdemokratiske partier i de sidste årtier, er alle blevet kvast: Det franske kommunistparti, SV i Norge, Rifondazione i Italien, og senest SF herhjemme. Men samtidigt efterlader socialdemokraternes højredrejning også en stor opgave til det yderste venstres partier. For pludseligt er opgaven ikke blot at mobilisere de mest kritiske, men at kunne samle de brede lag af arbejderklassen og befolkningen, der er imod den nyliberale bølge. I øjeblikket går flertallet af de utilfredse desværre til højrepopulistiske partier som Front National i Frankrig, UKIP i Storbritannien, eller Dansk Folkeparti herhjemme. En ny historisk blok De steder, hvor venstrefløjens partier har været mest succesfulde, SP i Holland eller SYRIZA i Grækenland, er de i stand til at placere sig som leder af modstanden mod den neoliberale sparepolitik. Det har krævet en ny og bredere appel, hvor man ikke blot kan tale til venstrefløjens faste tilhængere, men samle en bredere koalition af samfundsgrupper, der er presset af den økonomiske krise og den hårde sparepolitik. SYRIZAs leder Alex Tsipras beskriver det, med den italienske marxist Antonio Gramsci s ord, som skabelsen af ny historisk blok. Men selv hvis det lykkes venstrefløjen at vinde regeringsmagten, er udfordringerne store. Presset fra de globale kapitalmarkeder og EU s institutioner sætter langt strammere rammer for den nationale politik, end vi har set tidligere. Den marxistiske politolog Leo Panitch taler om, at det traditionelle skel mellem det reformistiske og revolutionære i dag er kollapset, fordi selv milde forsøg på reform eller omfordeling i dag kræver et massivt brud med den herskende økonomiske ortodoksi. Hvis Europas venstrefløj skal spille en ledende rolle, kræver det derfor ikke blot, at man kan fremlægge et klart og bredt appellerende program, som kan bryde med den neoliberale nedskæringspolitik og bringe Europa ud af krisen. Det kræver også, at man formår at skabe brede alliancer med civilsamfund og bevægelser, sådan at man er i stand til at modstå det pres fra kapitalismen, som nu ser ud til at have knækket de socialdemokratiske partier. I Holland har socialistpartiet SP indtaget en ledende rolle i kampen mod neoliberalismen. Foto: Jos van Zetten/Flickr 18 Rød+Grøn Maj 2014
Sådan bliver du aktiv i kampagnen EU-parlamentsvalg og afstemning om patentdomstolen står for døren. Enhedslistens kampagne er i fuld gang, og vi har brug for alle kræfter også dine! Her finder du tips og tricks til at blive aktiv i Enhedslistens EU-kampagne. Lokale kampagner Lokalafdelingerne står for de fleste aktiviteter, mange steder i tæt samarbejde med Folkebevægelsens lokalkomitéer. Kommunalvalget viste, at Enhedslistens afdelinger er mere beredte end nogensinde. Det er oplagt at finde inspiration fra kommunalvalgkampen eller måske prøve nye idéer af. Afdelingerne ved bedst, hvad der virker lokalt, og hvordan aktuelle lokale kampe kan kobles til kampagnen. Mange afdelinger har udpeget en lokal kampagnekoordinator, så tag kontakt til din afdeling og vær med til at planlægge kampagnen i din by. Aktiviteter og arrangementer I løbet af foråret er der en lang række aktiviteter og arrangementer Kampagneinfo over hele landet. Hold øje med enhedslisten.dk. Af større aktiviteter kan nævnes uddannelsesseminaret i København den 3. maj og den landsdækkende fælles uddelingsdag den 10. maj. Materialer Vi kombinerer Folkebevægelsens valgkampsmaterialer med Enhedslistens, der forklarer, hvorfor vi peger på Folkebevægelsen og anbefaler et nej til patentdomstolen. Folkebevægelsen har trykt en million valgaviser. Valgavisen og Enhedslisten valgfoldere og flyers kan med fordel uddeles sammen og er lige til at stikke i lommen. Læs mere på enhedslisten.dk/ kampagneinfo. Du kan tage dette EU-tema ud af Rød+Grøn og med på gaden, så du altid har argumenterne ved hånden. På enhedslisten.dk/ep-valg kan du læse baggrundsmateriale om EU og patentdomstolen. Vi sender løbende info til afdelinger og kampagnekoordinatorer. Kontakt: Anne Rehder, anne@enhedslisten.dk, tlf. +45 24 62 30 28. Uddelingstips Vær to eller flere det er sjovest at dele ud sammen. Læs materialet inden du deler det ud og tal gerne om indholdet, før I går i gang. Så vil du kunne svare på de fleste spørgsmål. Sig noget, når du rækker folk materialet, så de får et budskab med. Eksempelvis EU er skyld i velfærdsnedskæringer, Vær med til at styrke modstanden mod EU, Patentdomstolen er til for de multinationale eller Hvad synes du om EU?. Det er vigtigt, at det er kort, klart og politisk. Lyt til folk. Det er ok, hvis du ikke kan svare på alle spørgsmål. Vær ærlig og fortæl, hvad du selv synes. Vær positiv. Når du er på gaden, kan du være med til at give et godt indtryk af Enhedslisten og Folkebevægelsen, ved eksempelvis at svare travle folk med et smil. Deltag i valgkampen Her er et par ting, du nemt kan gøre eller opfordre andre til. Du har fem minutter Del en kampagnenyhed på Facebook eller skift dit coverfoto. Hæng en flyer op i dit vindue eller i din opgang. Inviter dine venner til at synes godt om Folkebevægelsen eller en kandidat. Du har 15 minutter Tal om valget med en ven, kollega eller nabo. Læs på hjemmesiden og bliv klogere på EU. Du har en time Vær med til at dele foldere ud hør mere i din afdeling. Hent valgaviser og flyers i din afdeling. Læg dem på din skole eller det lokale bibliotek. Skriv et læserbrev til lokalavisen. Du har to timer Tag en rute med omdeling af valgaviser og foldere. Hør mere i din afdeling. Hæng plakater op i dit lokalområde. Tag en ven med til et valgmøde. Rød+Grøn Maj 2014 19