Rehabilitering i Danmark - status og perspek5ver Dansk Selskab for Psykosocial Medicin Torsdag d. 11. juni 2015 Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge dr. med., Klinisk forskningslektor Neurologisk Klinik Rigshospitalet, Glostrup & Københavns Universitet
Rehabilitering i Danmark - status og perspek5ver - konkret beskrive rehabilitering fra hendes daglige neurologisk arbejde, med organisa7on, målgrupper, indsatser, samarbejde mellem faggrupper og sektorer (region/kommune) osv. Hvad ved vi om effekt af neurologisk rehabilitering e@er apopleksi?
Apopleksienheden Rigshospitalet, Glostrup 2700 indlæggelser/år Trombolysefunk7on vurderer 900 pt/år, trombolyserer 300 pt/år 29 akuje senge 30 rehabiliteringssenge Ambulatorie
NEUROLOGISK KLINIK Apopleksienheden U n d e r v i s n i n g Apopleksiledelsesteam Afsnitsledelser, Apopleksiansvarlig overlæge, afd. ergoterapeut, afd. fysioterapeut, ledende neuropsykolog, logopæd og teamleder- sekretær. Afsnitsledelse Overlæge+ Afd sgpl N15 16 senge Akut N25 13 senge Akut Afsnitsledelse Overlæge+ Afd sgpl N35 16 senge Rehabilitering Afsnitsledelse Overlæge+ Afd sgpl N45 16 senge Rehabilitering Udvikling & Forskning Tværfagl. projekter formuleres, evalueres og igangsæjes Projekter koordineres TCI- og Apopleksiklinikken, NAPOA Enhed for Klinisk Apopleksiforskning
Principper - organisa7on Rehabilitering starter med det samme Kommunika7on - Alle har SCA kursus Integreret i plejen 24/7 Tværfaglig vurdering < 2. døgn Den rehabiliterende afdeling Rehab. Muligheder skal være 7lgængeligt Pa7ent og pårørendeinvolvering og educa7on Samarbejde med primærsektor
Dansk Apopleksi register
Hjerneskade rehabilitering: W.H.O. s definition: Tværfagligt sammensat og tidsafgrænset proces, der understøtter patientens mulighed for at deltage aktivt i det samfundsmæssige liv, med højeste mulig grad af autonomi og livskvalitet. Navn (Sidehoved/fod) Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod)
Neuro- rehabilitering - en fagspecialiseret professionel form for hjælp; medicinsk og tværfaglig genoptræning
Neuro- rehabilitering - en fagspecialiseret professionel form for hjælp; medicinsk og tværfaglig genoptræning - hjælp 7l erfaring og heling af sygdommens afledte problems7llinger - så man kan finde ind 7l sit nye liv
Hvordan kommer patienten sig efter en hjerneskade? Neuroplasticitet refererer til både positiv og negativ tilpasning til skaden. Faktorer der påvirker plasticitet: - Fysiologiske - Miljøfaktorer - Indlæring og kompensation
Genoptræningsprincipper Modvirke fejlindlæring Direkte træning af den svækkede funktion Træning, der sigter på, at andre hjerneområder skal overtage funktion fra det skadede område Indirekte træning, via indlæring af kompenserende strategier Arbejde med accept og miljøforandringer
MTV og Forløbsprogrammer for voksne med erhvervet hjerneskade
Effekt af træning af fysiske symptomer: Træning skal være individuelt tilrettelagt Intensiv (mindst 45 min dagligt).
Evidens for effekt af sprogtræning Effekt af tidligt påbegyndt, intensiv logopædisk terapi ved afasi Bedre kommunikation ved træning af samtalepartnere
Supported Conversation in Aphasia Kommunikation understøttes systematisk med billeder og tekst. Spørgsmål-svar-check Brug af samtalebog Aps til Smartphone eller pc
Effekt af træning af opmærksomhedsforstyrrelser Opmærksomhed kan trænes direkte ved neglekt - 30 % af patienter med højre hemisfære apopleksi har neglekt eks. Fyrtårns-metoden, pc, prismebriller
Genoptræning af hukommelse: Hukommelse kan ikke trænes direkte, men ved hjælp af ny indlæring af kompenserende strategier eller miljø ændringer kan funktionen bedres
Evidens for effekt af pårørende interventioner God evidens for effekt af at undervise og støtte pårørende
Elementer i rehabilitering, der virker Tværfagligt samarbejde Tilstedeværelse af neurofaglig viden Intensiv og tidlig indsats (mindst 45 min dagligt) Udgående teams og træning i eget hjem Støttet erhvervsrehabilitering En række konkrete fysiske, mentale og sproglige træningsteknologier
Træningen skal være udfordrende Træningen skal kræve opmærksomhed og ak5v medvirken Træningen skal være mo5verende Umiddelbar belønning giver den bedste træningseffekt Feedback skal være simpel og forståelig Tiden umiddelbart exer træning er vig5g Søvn er vig5g Kost og ernæring er vig5g Nye 5ltag og metoder Modificeret fra Elsass centeret
Læring kræver ændring og ændring kræver læring
Læring kræver ændring og ændring kræver læring Tillid er fundamental for indlæring
Sekundærsektor Sygeplejerske Primærsektor Fysioterapeut Ambulanceføre Socialrådgiver Læge Hjernenskade center Forvaltning 1 Forvaltning 2 Neuropsykolog patient Portør Praktiserende læge Forvaltning 3 Logopæd Sosu Egoterapeut Diætist Patient Hjemmepleje Arbejdsgiver Skole Taleinst. Ergo Fys
Den involverende stuegang E@er IPLS princip (DIS)
På Hippokrates 7d kunne den teknologi, der lå i lægekunsten, beskrives som rela7onen mellem læge og pa7ent Første stuegange: 1757 åbnede Frederiks Hospital, og hermed fik de studerende mulighed for klinisk undervisning, der foregik ved, at professoren gik rundt 7l undervisningsegnede pa7enter ledsaget af de studerende
Defini5oner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er 7lknyJet og kontaktansvarlige i det pågældende pa7eniorløb. Pårørende: Den eller de personer pa7enten ønsker inddraget. Ifald pa7enten er ude af stand 7l selv at ytre ønske, involveres de personer der har ha@ tæjest personlig rela7on 7l pa7enten forud for aktuelle indlæggelse.
Defini5oner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er 7lknyJet og kontaktansvarlige i det pågældende pa7eniorløb. Pårørende: Den eller de personer pa7enten ønsker inddraget. Ifald pa7enten er ude af stand 7l selv at ytre ønske, involveres de personer der har ha@ tæjest personlig rela7on 7l pa7enten forud for aktuelle indlæggelse. Tværfaglighed: To eller flere professioner (behandlerteam) udveksler observa7oner, viden og erfaring, samarbejder og lærer om, af og med hinanden, således at kvaliteten af udredning, pleje, behandling og rehabilitering ydes med høj kvalitet.
Defini5oner Behandlerteam: Læge, plejepersonale, ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd og neuropsykolog, der er 7lknyJet og kontaktansvarlige i det pågældende pa7eniorløb. Pårørende: Den eller de personer pa7enten ønsker inddraget. Ifald pa7enten er ude af stand 7l selv at ytre ønske, involveres de personer der har ha@ tæjest personlig rela7on 7l pa7enten forud for aktuelle indlæggelse. Tværfaglighed: To eller flere professioner (behandlerteam) udveksler observa7oner, viden og erfaring, samarbejder og lærer om, af og med hinanden, således at kvaliteten af udredning, pleje, behandling og rehabilitering ydes med høj kvalitet. Tværfaglighed kræver systema7k og organisering for at sikre, at dét hver enkelt udøver gør overfor en og samme problems7lling eller pa7ent, sker på en sådan måde, at alle 7ltag er 7lpasset hverandre og ikke modvirker hinanden.
Mul5pel refereret informa5on - hviskeleg!
Mul5pel refereret informa5on - hviskeleg!
Formålet med den involverende stuegang (DIS) efter IPLS princip at apopleksipatienter i rehabiliteringsforløb og deres pårørende (ifald patienten ønsker det), får maksimal indsigt og medinddragelse på eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt at patienten og den/de pårørende er involveret - sammen med behandlerteamet i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses-, og beslutningsproces
Formålet med den involverende stuegang (DIS) efter IPLS princip at apopleksipatienter i rehabiliteringsforløb og deres pårørende (ifald patienten ønsker det), får maksimal indsigt og medinddragelse på eget forløb i en så ligeværdig proces som muligt at patienten og den/de pårørende er involveret - sammen med behandlerteamet i informationsudveksling, udrednings-, argumentations-, overvejelses-, og beslutningsproces at opstille og prioritere langsigtede mål, samt mål og planer for den næste uge
0: not at all, 1: a lijle, 2: sufficiently, 3: to some degree, 4: to a high degree. IIWR (20) TWR (15)
0: not at all, 1: a lijle, 2: sufficiently, 3: to some degree, 4: to a high degree. IIWR (20) TWR (15)
0: not at all, 1: a lijle, 2: sufficiently, 3: to some degree, 4: to a high degree. IIWR (20) TWR (15)
0: not at all, 1: a lijle, 2: sufficiently, 3: to some degree, 4: to a high degree. IIWR (20) TWR (15)
0: not at all, 1: a lijle, 2: sufficiently, 3: to some degree, 4: to a high degree. IIWR (20) TWR (15)
P = 0.012 0: not at all, 1: a lijle, 2: sufficiently, 3: to some degree, 4: to a high degree. IIWR (20) TWR (15)
KONKLUSION Pa7enter der havde ha@ DIS oplevede øget inddragelse og 7lfredshed med faktorer der er grundlæggende for pa7ent empowerment i forhold 7l pa7enter der havde ha@ tradi7onel stuegang. DIS kan anbefales i rehabilitering afsnit.
Udfordringer Defini7oner Danmark?
Udfordringer Defini7oner Danmark? Genoptræning omfajer træning af kroppens funk7oner og træning af ak7viteter, dvs. træning af funk7onsnedsæjelser i rela7on 7l fx bevægeapparatet, mentale funk7oner, sanser m.fl. samt træning af ak7vitetsbegrænsninger i rela7on 7l fx bevægelse og færden, omsorg for sig selv, kommunika7on m.v. Formålet med genoptræning er, at pa7enten/borgeren opnår samme grad af funk7onsevne som 7dligere eller bedst mulig funk7onsevne, så det er muligt at vende 7lbage 7l hverdagen på den bedst mulige måde. Rehabilitering omfajer genoptræning og andre indsatser rejet mod pa7entens funk7onsevne, herunder psykosociale indsatser, pa7entuddannelse, støjende og kompenserende indsatser m.fl., samt indsatser rejet mod uddannelse og beskæ@igelse. Behandling kan indgå som en del af rehabiliteringen
Udfordringer DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visita7onsretningslinje Genoptræning på basalt niveau et genoptræningsbehov, som kan varetages af sundhedspersoner med generelle kompetencer inden for deres fagområde. Genoptræning på avanceret niveau - et genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, der skal varetages i et tværfagligt samarbejde mellem sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer i forhold 7l hjerneskaderehabilitering. Genoptræning på specialiseret niveau et genoptræningsbehov, som varetages af autoriserede sundhedspersoner på sygehus med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med krav 7l tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbehandling. Rehabilitering på specialiseret niveau et genoptrænings- og rehabiliteringsbehov der kræver indsatser, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med særlige krav 7l 7lreJelæggelse af helhedsorienterede forløb, 7ming og organisering
Udfordringer Defini7oner Danmark? Social ulighed? Aldersdiskrimina7on? Sygdomsdiskrimina7on?
Socioeconomic Diffences in Quality of Care and Clinical Outcome AJer Stroke. A NaKonwide PopulaKon Based Study. Propor5on of Pa5ents Who Received All Relevant Processes of Acute Stroke Care According to Income, Educa5on, and Employment Status High (%) RR Medium (%) RR Low (%) RR (n=4945) (Ref.) (n=4800) (95%, CI) (n=4800) (95%, CI) Income* 2198/4938 1.0 1949/4792 0.91, 0.87 0.96 1741/4780 0.82, 0.78 0.86 (44.5) (40.7) (36.4) Long (%) Medium (%) Short (%) (n=2409) (n=6320) (n=5816) Educa5on 1034/2404 1.0 2613/6304 0.96, 0.91 1.02 2241/5802 0.90, 0.85 0.95 (43.0) (41.4) (38.6) Employed (%) Unemployed (%) Pensioner (%) (n=7649) (n=3360) (n=3536) Employment 3281/7632 1.0 1350/3352 0.94, 0.89 0.98 1257/3526 0.83, 0.79 0.87 Status ( 43.0) (40.3) (35.6) Langagergaard et al 2011
Socioeconomic Diffences in Quality of Care and Clinical Outcome AJer Stroke. A NaKonwide PopulaKon Based Study. Propor5on of Pa5ents Who Received All Relevant Processes of Acute Stroke Care: employment status + income + educa7on: employed pa7ents + high income + long educa7on: RR 1.0 unemployed pa7ents + medium income + medium educa7on: RR 0.91 (95% CI, 0.81-1.02) disability pensioners + low income + short educa7on: RR 0.72 (95% CI, 0.66-0.79) Langagergaard et al 2011
Udfordringer Defini7oner Danmark? Social ulighed? Aldersdiskrimina7on? Sygdomsdiskrimina7on?
Lægens rolle i rehabilitering: Sikre relevant medicinsk behandling og forebyggelse i hele forløbet Vurdere, hvornår det er lægeligt forsvarligt at igangsætte rehabilitering Diagnosticere og behandle komplikationer
Lægens rolle i rehabilitering: Sikre relevant medicinsk behandling og forebyggelse i hele forløbet Vurdere, hvornår det er lægeligt forsvarligt at igangsætte rehabilitering Diagnosticere og behandle komplikationer Sikre, at patienter, der har behov for rehabilitering efter udskrivelse fra hospitalet, får udarbejdet en genoptræningsplan (sundhedsloven) Medvirke til optimering af patientens fysiske og psyko-sociale forhold efter udskrivelse Vurdere mhp kørekort
Komplika7oner Spasticitet - behandles med fysioterapi, men medicin eller behandling med botoxindsprøjtninger kan være nødvendigt. Udtalt træthed - afhjælpes ved, at man hviler sig i løbet af dagen. Ufrivillig gråd eller latter - ofte let at behandle og bedres efter få dages medicinsk behandling. Efter nogle måneder kan man holde en pause med behandlingen. Hvis symptomerne er væk, stoppes behandlingen. Depression som direkte følge af skaderne i hjernen. Det er vigtigt, at dette bliver behandlet. Epileptiske anfald (ca. hos 10% af patienterne) - Epilepsimedicin kan forhindre nye anfald. Neuropatiske smerter - behandles medicinsk Krise -