Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune



Relaterede dokumenter
Frederikshavn Kommune og bredbånd

Indstilling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten Borgmestere. Den 26. oktober Århus Kommune

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Hurtigt, enkelt og stabilt

INTERNET MED LYSETS HASTIGHED

Nemt, enkelt og ligetil. Danmarks største leverandør af fibernet

UDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune

INTERNET OG TV som det burde være

IT-strategiplan for skolerne

CityMAN - Metropolitan Area Network. v/ Vicedirektør Søren Jensen, TDC Erhverv

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Vi møder borgerne med anerkendelse

Luk op for hele pakken

STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE

Hvad er fibernet? Fiber, fibernet, fiberbredbånd dækker over det samme. Det er en internetforsyning gennem fiber/optiske kabler.

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

EU-udbud af WAN infrastruktur

Få Waoo til jeres forening. Fiberbredbånd, Kabel-tv og Telefoni

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

ansvarlighed ipvision samler al din kommunikation i én integreret løsning info hosted pbx mobiltelefoni fibernetværk ip-telefoni internet sikkerhed

Ruko ARX Access. Total tryghed og sikkerhed med online adgangskontrol STAND OFF ALONE LINE LINE

Tilslutning af udstyr Sådan forbinder du computer, telefon og TV til fiberboksen

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Generalforsamlingen den 18. marts 2018

Introduktion til computernetværk

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

3940 Modem med WIFI. Med dette blad beskrive lidt om Technicolor 3940 modem, specielt med hensyn til brug af WIFI.

INTERNET MED LYSETS HASTIGHED

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland

PRODUKTDOKUMENTATION FLEXFONE INTERNET

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Synkron kommunikation

RKSK. Digital infrastruktur i verdensklasse

Gribskov Kommunes Handicappolitik

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Fremtidens Legeplads

Kommissorium for arbejdsgruppe 10:

PERSONALE- POLITIK. MARGINS mm GRID 12 GUTTER 7.5 mm. GAP BETWEEN LINES AND OBJECTS 3.75 mm. POSITIVE LINES: THICK 2 pt LIGHT 0.

HVAD ER MIKROTURISME?

Faster is better! Værdien af 4G TELE 2011 Jesper Korsskov

Vil du også have Danmarks bedste internet?

Nu kommer bredbånds-wwan: hvilken betydning har det for den mobile professionelle bruger?

VELKOMMEN TIL INFORMATIONSMØDE om fibernet fra Energi Fyn

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

BYEN TIL VANDET. Politisk målsætning. Langsigtet planlægning og byudvikling er en vigtig forudsætning for klog og målrettet vækst.

Holstebro Kommunes kommunikationspolitik Danmarks korteste

Netværkstopologi. Netteknik 1. Netteknik 1 (AMU 44947) Mercantec Den logiske og den fysiske! Netværkstopologi

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

Politik for It-brugeradfærd For Aalborg Kommune

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Digitaliseringsstrategi

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

Har alle krav på bredbånd? Fiberbredbånd i Odsherred kommune

Velfærd gennem digitalisering

// UNGES DIGITALE FÆLLESSKABER

Som aftalt tilbud for installation af trådløst lokalnetværk med fælles tilslutning til Internet (ADSL) samt instruktion mv.

Infrastruktur i hjemmet og begreber

Transkript:

Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune Et visionsnotat udarbejdet af IT-tænketanken nedsat af Frederikshavns Kommunes byråd Når vi taler om informationsteknologi (IT), er det ofte med fokus på teknikken, hvilket betyder, at vi overser, hvad IT i virkeligheden handler om nemlig kommunikation. IT er med andre ord ikke et mål i sig selv, men et redskab der understøtter kommunikation i bred forstand herunder kommunikation mellem borgere, virksomheder og offentlige institutioner. Kommunikation er også nøgleordet, når vi taler om bredbånd, idet bredbånd understøtter eksisterende kommunikationsformer og åbner for nye måder at kommunikere på. Der findes forskellige definitioner på bredbånd, men i Ny Frederikshavn Kommune anvendes følgende: Bredbånd betegner netværk, der transmitterer data ved en hastighed på mindst 10 eller 100 Mbit/s begge veje. Den eneste teknologi som kvalificerer sig som bredbånd i forhold til denne definition er optisk transmission baseret på fibernet. Teknologier som ADSL baseret på telefonnettets kobberledninger, kabel-tvmodemer og Fixed Wireless Access (FWA) kvalificerer sig altså ikke som ægte bredbånd, men udelukkende som overgangsteknologier med en maksimum hastighed på 10 Mbit/s. Kendetegnende for overgangsteknologierne er, at deres begrænsede kapacitet medfører flaskehalse og dermed lange svartider, som forstyrrer og i værste fald afbryder kommunikationen. I det følgende opridses visionen Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune med afsæt i tre interessenter nemlig virksomheder, borgere og kommune. Bredbånd til virksomhederne Der må ikke være nogen begrænsninger for, hvor store filer virksomheder kan sende og modtage. Bredbånd må altså aldrig blive et negativt konkurrenceparameter for virksomhederne, og derfor skal der etableres en bredbåndsinfrastruktur, der sikrer virksomhederne i fremtiden. Blandt andet den grafiske industri har brug for bredbånd til at håndtere store filer i form af tryksager. Bredbånd vil fremme kommunikationen mellem underleverandører og større virksomheder, fx kan virksomheder med bredbånd uden problemer sende autocad-tegninger til underleverandører. Endvidere får moderne håndværkervirksomheder behov for at hente og sende tilbud i form af produktpræsentationer, der integrerer billede og lyd såkaldte multimedier. I en skærpet konkurrencesituation er det desuden vigtigt for håndværkervirksomhederne, at de har mulighed for at reagere lynhurtigt, når de afgiver eller indhenter elektroniske tilbud, hvilket forudsætter bredbånd. Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune Et visionsnotat udarbejdet af IT-tænketanken juni 2006 1

Bredbånd gør yderområder attraktive for virksomhederne Med sin geografiske placering er Ny Frederikshavn Kommune et yderområde, men inden for kommunen befinder sig flere småbyer i yderområdet af yderområdet. Hvis bredbåndsinfrastrukturen ikke slår igennem i kommunens yderområder, vil nye virksomheder fravælge at etablere sig her, samtidig med at de eksisterende virksomheder vil søge mod større byer. Når der etableres bredbånd i yderområderne spiller virksomhedens geografiske placering en langt mindre rolle. Og med bredbånd i yderområderne vil virksomhederne kunne drage fordel af hjemmearbejdspladser, men før det giver mening at tale om hjemmearbejdspladser, skal der være adgang til bredbånd. Med hjemmearbejdspladser kan eksisterende borgere og tilflyttere realisere drømmen om at bo på landet eller i en af yderområdets småbyer uden frygt for at blive frakoblet omverdenen kommunikativt. Ved etablering af bredbånd i yderområderne kan medarbejderne altså bosætte sig, hvor de vil, hvilket øger fleksibiliteten på arbejdsmarkedet til fordel for virksomhederne, som kan rekruttere medarbejdere på tværs af geografiske barrierer. Bredbånd til konkurrencedygtige priser uanset beliggenhed Fremtidsvisionen er altså, at alle virksomheder i Ny Frederikshavn Kommune ikke alene får adgang til bredbånd, men også til en konkurrencedygtig pris uanset virksomhedens geografiske beliggenhed inden for kommunen. En virksomhed må på intet tidspunkt overveje at flytte alene på grund af manglende adgang til bredbånd. Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn kommune kan derfor i markedsføringsøjemed anvendes proaktivt til at tiltrække nye virksomheder og reaktivt til at fastholde de eksisterende. Vores erhvervsjord er jo ikke det dyreste i Danmark, og hvis det tilmed har den nødvendige bredbåndsinfrastruktur, vil dette virke attraktivt for mindre ITvirksomheder, som overvejer at etablere sig i de små byer. Her vil de endvidere kunne købe eller leje erhvervsbygninger til meget fordelagtige priser. Bredbånd til borgerne Fjernsyn, radio, telefoni og Internet fylder meget i borgernes hverdag, og i øjeblikket sker der en eksplosiv udvikling på området. En væsentlig del af denne udvikling består i konvergens, dvs. sammensmeltning af kendte kommunikations-, informationsog medieteknologier. Bredbånd som forudsætning for konvergens Forudsætningen for at konvergens slår igennem er, at alle borgere i Ny Frederikshavn Kommune får bredbånd. Der skal kun være én forbindelse ind i hjemmet, hvorigennem al kommunikation foregår. Med bredbånd direkte ind i stuen får borgerne fx Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune Et visionsnotat udarbejdet af IT-tænketanken juni 2006 2

adgang til film, som godt nok ses på tv-skærmen, men sendes via Internettet. Der skal være adgang til nyheder når som helst og hvor som helst, og nyhederne skal være skræddersyet den enkelte borgers interesser. Desuden skal der være mulighed for at lægge videoklip eller direkte optagelser ud på nettet, ligesom det skal være muligt at afholde videokonferencer med kolleger, familie og venner, der befinder sig på en anden geografisk lokalitet. Konvergens gør Internettet tilgængeligt for flere borgere Bredbånd med fast opkobling og lynhurtig internetadgang ændrer også på borgernes oplevelse af teknologien i hjemmet, idet Internettet ikke længere er noget, man skal etablere forbindelse til, da man altid er online. Og de lange svartider, som i dag er et irritationsmoment, vil forsvinde helt. Internettet bliver også mere tilgængeligt, forstået på den måde, at borgerne får adgang til Internettet via en række alternative brugergrænseflader bl.a. tv-apparater, mobiltelefoner og det interaktive køleskab. Konvergensen medfører, at flere borgere bliver en del af netværkssamfundet, da internetadgang ikke længere forudsætter en pc. Bredbånd udruster med andre ord borgerne til at være aktive medspillere i et samfund og en kommune, hvor man arbejder, kommunikerer og handler i netværk. Med Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune får samtlige borgere altså mulighed for at deltage i netværkssamfundet, hvilket er altafgørende for at bevare samhørigheden og den kulturelle mangfoldighed. Bredbånd er et redskab til livslang læring og uddannelse Bredbånd giver borgerne mulighed for at deltage i netbaseret uddannelse, hvilket er en fordel, når uddannelsesstedet befinder sig geografisk langt fra borgere, som, af jobmæssige eller familiemæssige årsager, ønsker at blive boende i Ny Frederikshavn Kommune. Med Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune får borgerne et redskab, der gør dem i stand til at tilrettelægge egen læring og uddannelse uafhængigt af tid og sted. Bredbånd styrker bosætning og turisme i yderområderne Ved etableringen af bredbåndsinfrastruktur er det vigtigt, at de geografisk isolerede borgere i kommunens yderområder tilgodeses. Sker dette ikke, vil alle aktiviteter, kulturelle såvel som økonomiske, forsvinde fra yderområderne. Dette betyder, at yderområderne, til trods for deres smukke natur og romantiske landidyl, mister værdi, hvilket dræner den kulturelle mangfoldighed og øger kløften mellem land og by. Med Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune vil flere borgere få mulighed for at realisere drømmen om at flytte på landet, idet bredbånd gør det muligt at etab- Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune Et visionsnotat udarbejdet af IT-tænketanken juni 2006 3

lere hjemmearbejdspladser samt at bevare kontakten til kolleger, venner og familie. Adgang til bredbånd er også et vigtigt parameter når det gælder sommerhusområder, der satser på tiltrække og fastholde karriereorienterede turister, som kombinerer ferie og arbejde, og derfor har brug for at holde sig opdaterede døgnet rundt. Bredbånd til kommunen I Ny Frederikshavn Kommune er fiberbaseret bredbåndsnet forudsætningen for en smidig, driftssikker og fremtidssikret kommunikation mellem de kommunale institutioner. Som det ser ud i dag, er flertallet af de kommunale institutioner forbundet via netværk baseret på kobber, mens et mindretal af institutioner er forbundet via netværk baseret på fiber. De institutioner, som er forbundet via fiber, er primært større institutioner med mange brugere bl.a. rådhusene i Skagen, Frederikshavn og Sæby. Når kommunen i samarbejde med private netværksleverandører etablerer fiberforbindelse til de institutioner i Ny Frederikshavn Kommune som stadig er på kobber, sker det i en forventning til, at de private netværksleverandører påtager sig et samfundsmæssigt ansvar ved også at udbyde fiber til virksomheder og borgere i de tyndtbefolkede yderområder til konkurrencedygtig pris. Bredbånd billiggør driften af IT På grund af den manglende kapacitet i kobbernetværket er kommunen tvunget til at løse de fleste IT-relaterede driftsopgaver lokalt i de enkelte institutioner. Når samtlige institutioner i Ny Frederikshavn Kommune forbindes via fibernet, forsvinder kapacitetsproblemet og dermed behovet for lokalservere, idet den enkelte institution vil få mulighed for at hente og lagre informationer på en centralt placeret server, der administreres af kommunens IT-afdeling. Bredbånd letter de kommunale arbejdsgange Når kommunens medarbejdere kommunikerer og indhenter information, har de ofte oplevelsen af, at netværket er gået ned, eller at IT-udstyret er behæftet med fejl. Imidlertid skyldes denne oplevelse sjældent fejl, men derimod at det kobberbaserede netværk er en flaskehals, som ikke er gearet til at håndtere den tiltagende kommunale datastrøm. Tidligere bestod datastrømmen primært af tekst, hvilket ikke stillede de store krav til netværkskapaciteten. Som det ser ud nu, er virkeligheden en anden, idet digitaliseringen af medierne har medført, at kommunens medarbejdere i stigende grad integrerer billeder, lyd og video i håndteringen af dokumenter og arbejdsgange. Som ansat i den tekniske forvaltning er det fx naturligt at dokumentere sit arbejde gennem billeder og video, og hvis ikke netværket kan følge med de stigende krav, bliver den ansatte hindret i at udføre sit arbejde tilfredsstillende. Eksempelvis video- Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune Et visionsnotat udarbejdet af IT-tænketanken juni 2006 4

optager forsyningsvirksomhederne kommunens kloakrør med henblik på vedligeholdelse. Disse videooptagelser skal være tilgængelige på kommunens centrale server, men forudsætningen for at medarbejderne, som står for vedligeholdelsen af kloaknettet, kan udnytte disse datatunge informationer er, at de har adgang til det fælles kommunale fibernet. Kravet til netværket er altså steget og vil fortsat stige, hvorfor brugerne i institutionerne oplever, at netværket gradvist bliver langsommere, til trods for at den reelle hastighed er uændret. For at sikre alle ansatte adgang til netværket skal kommunen altså have fiberbaseret bredbånd. Dette skal implementeres på en sådan måde, at netværket, og hvad deri ligger af services, ikke begrænser, men derimod letter den ansatte i det daglige arbejde, uanset om der er tale om en sagsbehandler i social- eller tekniskforvaltning, en pædagog i en børnehave eller en skolelærer. IT-tænketanken ved: Christina Palmstrøm Hans Henrik Frey Henny Vad Jacob Madsen Jytte Schaltz Jan Dahl Jan Nielsen Jørgen Ove Jensen Jørgen Steengaard Knud Wilson Mogens Kahr Nielsen Stener Glamann Thorkild Holm Pedersen Formidlet af: Martin Trier Lund Bredbånd til alle i Ny Frederikshavn Kommune Et visionsnotat udarbejdet af IT-tænketanken juni 2006 5