IT-strategiplan for skolerne

Transkript

1 IT-strategiplan for skolerne

2 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker på området, og med udgangspunkt heri samt i Strategisk agenda for it i folkeskolen April 2010 har gruppen udarbejdet et forslag til IT-strategiplan for skolerne Planen retter sig primært mod skolerne, men indeholder også ønsker og visioner, der retter sig mod koncernledelsen og kontraktholderne, idet den giver disse konkrete forslag til, hvordan man kan målrette og prioritere udviklingsindsatsen for it i folkeskolen. 2

3 Vision 2014 IT understøtter naturligt læring og samarbejde i forbindelse med alle aktiviteter i skolen, så eleverne er fortrolige med IT og medier. Afgangseleverne har de fornødne kompetencer til at kunne trives og medvirke i fremtidens videns- og netværkssamfund og forstår informationsteknologiens betydning for medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et moderne vidensamfund med frihed og folkestyre. Visionen udmøntes i følgende pejlemærker: 1. Skolerne har klare mål for elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer inden for it- og medieområdet, således at it bliver en naturlig del af den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. 2. Skolens ledelse har ansvaret for at skabe retning for såvel udbuddet som anvendelsen af it og medier i de pædagogiske miljøer med udgangspunkt i læringscentret. 3. Den tekniske it-drift er forventningsafstemt, stabil og velfungerende. 4. Lærerne anvender let og naturligt it og medier i undervisningen. 5. På skolerne findes et professionelt læringsmiljø med fokus på pædagogisk og didaktisk nytænkning, hvor det er let at få assistance til at anvende it og medier i undervisningen. 3

4 INDSATSOMRÅDER Nedenstående seks indsatsområder indeholder en række anbefalinger, som understøtter realiseringen af ovenstående vision og pejlemærker: 1. Strategi og styring 2. It infrastruktur og it-drift 3. Kommunikation 4. Digitale læremidler 5. Kompetencer 6. Ledelse og kultur 4

5 STRATEGI OG STYRING Kommunen udarbejder en overordnet strategi for udvikling af skole-it. Det er vigtigt, at den enkelte skole fastlægger en implementeringsplan i forhold til skole-it, med fokus på hvorledes de pædagogiske mål understøttes via anvendelse af it. Det anbefales, at implementeringsplanen som minimum retter sig mod: Realisering af Fælles Mål samt kommunens strategi for skoleområdet, når den foreligger. Didaktisk anvendelse af it i undervisningen. Adgang til it-udstyr, software, services og relateret assistance. Elevernes og lærernes digitale kompetencer. Effektivisering af undervisningen med it. Ledelse og styring af it-anvendelsen på skoleområdet. Økonomisk og ressourcemæssig ramme for skole-it. Det er vigtigt, at de strategiske mål er både attraktive, ambitiøse, realistiske og lette at kommunikere, og det er afgørende at sikre, at de strategiske mål udmøntes i konkrete handlingsplaner. Procesmæssigt kan det være meget hensigtsmæssigt at skabe og kommunikere quick wins, som kan danne grobund for en interaktiv og positiv udviklingsproces. 5

6 KOMMUNIKATION Kommunen har en overordnet strategi for kommunikation mellem direktion, fagsekretariater, stabe, kontraktholdere, medarbejdere og borgere, der skaber mulighed for videndeling og indsigt, og alle skoler benytter et lokalt personaleintra. Det anbefales, at der herudover vælges et overordnet fælles intranet for skolerne til kommunikation på tværs af skoler og Fagsekretariatet Børn & Unge; mellem enkeltpersoner og grupper. Det anbefales endvidere at prioritere elevers og læreres kendskab til og brug af andre nye kommunikationsfora, wikis, blogs mv. 6

7 IT-INFRASTRUKTUR OG IT-DRIFT Det er af fundamental betydning for anvendelsen af IT og medier i undervisningen, at itinfrastrukturen er fleksibel og tilgængelig, samt at it-driften er stabil og velfungerende. Det er vigtigt, at IT-infrastrukturen tager højde for den hastige teknologiske udvikling og er robust i forhold til at understøtte de fremtidige behov. Cloud computing og open source prioriteres, og netbaserede undervisningsmaterialer supplerer installerede undervisningsprogrammer. Det anbefales, at it-infrastrukturen tilgodeser, at: Elever og lærere kan logge på netværksforbindelser uden lange svartider, hvor som helst når som helst. Der bør være et særligt fokus på netværkets kapacitet og tilgængelighed. Elever og lærere kan tilgå skolens software og services, herunder især internet. De kan problemfrit lagre og udskrive dokumenter. Elever og lærere har ét login til skolens software og services. Elever og lærere kan medbringe eget it-udstyr og anvende dette trådløst og sikkert. Når udstyret ikke anvendes, har eleverne mulighed for at opbevare det i aflåste skabe. It tænkes ind i skolernes indretning og alle skoler anskaffer den nødvendige strømforsyning og trådløse dækning. Infrastrukturen er opbygget standardiseret, fleksibelt og fremtidssikret, således at der er optimale muligheder for tilslutning af forskellige typer it-udstyr. Eventuelle mobile it-miljøer er lette at flytte rundt for lærer og elever. Dertil effektive processer der sikrer, at lærerne skal bruge et minimum af tid på at reservere og klargøre udstyret til undervisningen. Infrastrukturen er konstrueret så den er robust, sikker og effektiv i relation til afholdelse af prøver. Det anbefales videre at IT-strategiplanen for kommunens skoler gør det klart, hvad lærer og elever selv skal sørge for hhv. hvad kommunes it-support og skolens it-vejledere har ansvaret for. styrker it-afdelingens viden om skoleområdet, så it-afdelingen bedre kan fungere som teknisk vejleder og sparringspartner for skolerne. 7

8 DIGITALE LÆREMIDLER Vi lever i en verden, som vil byde på øget kompleksitet, højere tempo, konstant forandring og nye krav til fagligheden. It er en integreret del af denne forandring. It skal understøtte og forbedre undervisningen. Vi skal samtidig sikre, at eleverne får de fornødne kompetencer til at kunne trives og medvirke i fremtidens videns- og netværkssamfund. Det anbefales, at elever og lærer har digitale skoletasker, som indeholder de fornødne digitale læremidler. Den digitale skoletaske skal være åben og dynamisk Det anbefales videre, at der etableres fælleskommunale grupper, der definerer retningslinjer vedr. Hvilket udstyr, hvilken software og hvilke kommunikationsværktøjer, der indgår i skoletasken. Hvilke dele af skoletasken, der er fælles for kommunen, hvilke dele, der kan fastlægges af den enkelte skole, og hvilke dele, den enkelte lærer selv kan beslutte. Hvilke dele af skoletasken kommunen, skolen hhv. eleven og læreren kan stille til rådighed. I hvilket omfang og hvordan skoletaskerne har adgang til læringsplatforme på internettet, sociale netværk mv. Hvordan skoletaskerne kan interagere med hinanden og andet udstyr som fx interaktive tavler. Indholdet i forskellige skoletasker til indskolingen, mellemskolen og udskolingen hhv. skoletasker tilpasset elever med særlige evner og behov. Indholdet i skoletasker til lærerne, så de er tilpasset de områder den enkelte lærer underviser i. De digitale skoletasker skal fungere stabilt og med god performance. De digitale skoletasker skal anvendes, hvor det øger udbyttet af undervisningen, og det anbefales at lærerne har stor indflydelse på indholdet af de digitale skoletasker. Det anbefales, at de digitale skoletasker: Indgår i en sammenhæng med de traditionelle læringsmidler i fastlagte undervisningsforløb eller som en del af det læringsforløb, læreren sammensætter til undervisningen. Indgår i undervisningsforløb, hvor der er plads til at eksperimentere og udforske. Understøtter fremskridtsvenlige undervisningsformer, hvor eleverne får lejlighed til at arbejde projektorienteret og i simulerede praksisfællesskaber. 8

9 KOMPETENCER Lærerne skal kende den netværksverden, som børnene befinder sig i. Det anbefales, at: Lærerne efteruddannes i mediedidaktik. Lærerne udvikler kompetencer, som sikrer at de bedste læremidler vælges og anvendes. Lærerne får mulighed for løbende at udvikle de digitale kompetencer, via eksempelvis sidemandsoplæring og selvlæring (understøttet af lærernes digitale skoletasker). Lærerne tænker it med i alle fag bl.a. ved at skabe miljøer for læring, videndeling og erfaringsudveksling. Skoleledelsen etablerer samarbejde med eksterne parter, eksempelvis med andre danske - eller udenlandske skoler. 9

10 LEDELSE OG KULTUR Ledelse og kultur er afgørende for at skabe succes med it i folkeskolen. Strategier, teknologier og digitale læremidler gør det ikke alene. Det anbefales derfor, at: Der skabes en kultur, hvor skole-it betragtes som en naturlig del af undervisningen og som en støtte for lærerne og eleverne. Eleverne inddrages i udviklingen af undervisningen. Sammen med eleverne har lærerne lettere ved at udvikle deres holdninger og adfærd. Skole-it kommer i fokus på den politiske dagsorden. Der etableres videndelings- og inspirationsfora på tværs af skolerne med henblik på at skabe en fælles forståelse for behov og muligheder i relation til skole-it og hermed bred opbakning til udviklingen og anvendelse af skole-it. Kommunens konsulenter og den enkelte skoleledere er i front i relation til udviklingen af skole-it, herunder specielt strategiarbejdet vedr. skole-it. Teknologianvendelsen tænkes ind i undervisningen på en ny måde Skolen udarbejder investerings- og vedligeholdelsesplaner Skolen udarbejder plan for uddannelse og inspirerer til videndeling Skolen opstiller klare forventningskrav til lærernes inddragelse af it i undervisningen 10

11 It-strategiplanen er udarbejdet af: Anne Mette Have Rasmussen Henning Madsen Karsten Karlsen Martin Schaumann Merethe Kjemstrup Peter Hammer Peter Krukow Thorsten Erikson Otto Bjerk 11