Dansk Økonomi Vismandsrapporter, prognoser, makroøkonomiske modeller og økonomisk politik John Smidt Det Økonomiske Råds Sekretariat
Disposition Kort om vismandsinstitutionen Konjunktursituationen og prognoser i praksis SMEC-modellen Finanspolitikkens aktivitetsvirkninger Forslag til en skatteomlægning
Vismandsinstitutionen Oprettet ved lov 1962 29 medlemmer Arbejdsmarkedets parter, Nationalbank, ministerier, interesseorganisationer Formandskab består af 3 vismænd uafhængige Sekretariat på ca. 10 økonomer 2 halvårlig rapporter Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Specialkapitler Arbejdsmarkedet, konkurrence, uddannelse, miljø osv. Fra 2007: Sammenlægning med IMV 4 vismænd, en ekstra miljørapport og større sekretariat
Konjunktursituationen Kraftig efterspørgsel Især høj forbrugsvækst pga. høje boligpriser Også eksport og investeringer stiger Finanspolitikken ekspansiv Tilpasning på udbudssiden Ledigheden falder Arbejdsudbud stiger bl.a. svenskere, polakker m.fl. Importen stiger meget kraftigt Højere lønstigningstakter
BNP-vækst og vækstbidrag Pct.point 9 6 BNP Eksport Indenlandsk efterspørgsel Import 3 0-3 -6-9 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008
Boligpriserne 2. kvt. 1984 = 100 220 Faktisk 200 Modelberegnet 180 160 140 120 100 80 60 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006
Importen stiger kraftigt Pct. af BNP 45 Importkvote Eksportkvote 40 35 30 25 20 15 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008
Betalingsbalance under pres Pct. af BNP 6 4 Betalingsbalancen Bidrag fra varer, ekskl. energi 2 0-2 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008
Lønstigninger og ledighed Løn, pct. 5.0 4.5 4.0 3.5 3.0 2.5 Lønstigninger Ledighed, 1.000 pers. 400 350 300 250 200 2.0 1.5 1990 1992 1994 1996 1998 2000 Ledighed 2002 2004 2006 2008 150 100
Blød landing eller overophedning? Efterspørgselsvæksten måske aftagende Mere funktionsdygtig økonomi end i 1980 erne Mere åben økonomi Højere importkvote Globalisering (outsourcing) Arbejdsmarkedsreformer (flexicurity) Skattereformer og makroøkonomisk styring Men: Arbejdsmarkedet rødglødende Boligmarkedet har været rødglødende Flaskehalse og ledighed under det strukturelle niveau Finanspolitikken puster til ilden
Prognoser i praksis 1. Vurdering af den aktuelle situation og nærmeste fremtid Indikatormodeller og uformelle metoder 2. Sigtelinjer for endogene og fremskrivning af eksogene variabler Indikatormodeller, diffusionsindeks mv. 3. Simulation med SMEC 4. Vurdering af resultat og korrektioner Anvendelse af anden information => Revurdering af sigtelinjer og revideret fremskrivning af eksogene samt opdatering af justeringsled og korrektionsfaktorer 5. Ny modelsimulation 6. Re-revurdering 7. Endnu er modelkørsel 8. 9. 99.Endelig prognose
SMEC Simulation Model of the Economic Council Traditionel (gammeldags) makroøkonometrisk model af dansk økonomi. Årlige nationalregnskabstal, 1966 til i dag Kombination af statistiske metoder (regressionsanalyse) med stabile relationer, økonomisk teori og sund fornuft Andre modeller ADAM Danmarks Statistik. Brugere: Regering, banker m.fl. MONA Nationalbanken. Brugere: Banker m.fl. DREAM Uafhængig/Finansministeriet Mange ligheder mellem ADAM og SMEC SMEC: 600 ligninger 8 erhverv ADAM: 3000 ligninger 19 erhverv (MONA: Kvartalsvise data og mindre (3-400 ligninger))
SMEC Keynesiansk på kort sigt, men udbudsdrevet på lang sigt Oprindelig fokus på kortsigtede konjunkturvurderinger og politikanalyser (2-3 år) I dag også fokus på langsigtede egenskaber Forudsigelser på 3-4 års sigt, mellemfristede fremskrivninger og politikanalyser (10-15 år) Nogle centrale egenskaber: Lille åben økonomi: Inflation på sigt bestemt fra udland; rente og udenlandsk BNP eksogent givet Finanspolitik uden virkning på lang sigt fuld crowding out (løn-crowding-out) Eksplicit produktionsfunktion (af Cobb-douglas-typen) Eksogene skattesatser og off. forbrug => offentlig saldo endogen Produktivitet og arbejdsstyrke eksogene
SMEC 600 ligninger Ca. 30 stokastiske adfærdsligninger Over 500 institutionelle adfærdsligninger, definitionsligninger og sammenbindingsligninger Ligningstyper: Stokastiske ligninger: Forbrugsfunktion, lønrelation, eksportligninger mv. Institutionelle adfærdsligninger: Skatteligninger, ulandsbistand mv. Sammenbindingslignigner: Input-output Definitionsligninger: Nationaltregnskabsidentiterer, definition af disponibel indkomst osv.
Eksempler på ikke-stokastiske ligninger: Nationalregnskabsidentitet (BNP-identitieten): Y = CP + COF + I - M + E Dynamisk definitionsligning (offentlig gæld) WO = WO[-1] + TFOON + JWO Institutionel adfærdsligning (skatteprovenu) : SSYS = TSS0*YS*KSSYS Input output-ligning (landbrugets produktion) FXAG = AAGAG*FXAG + AAGCFN*FCFN + FILAG + AAGEA*FEA
Eksempel på stokastisk ligning: Lønrelationen LNA Ordinary Least Squares ANNUAL data for 35 periods from 1971 to 2005 DLOG(LNA) = 0.39*DLOG(PNCP) - 0.89*(UL/UA) -½ (3.8) (8.0) + 0.18*BTYD[-1] + 0.031*D4898-0.014 (1.8) (3.3) (0.3) Std Err = 0.0136 R 2 Sq = 0.93 R 2 -adj. = 0.91 DW = 1.76
Lønrelationen Faktisk, fittet og residualer Pct. 20 Residual 12 10 15 8 6 10 4 2 5 0-2 0 1970 1974 1978 1982 1986 1990 Faktisk Fittet Residual 1994 1998 2002-4 2006
1.00 0.80 0.60 0.40 0.20 0.00 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0-0.2-0.4 Inflation Parameterstabilitet Ledighed -0.4-0.6-0.8-1.0-1.2-1.4 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004-1.6 Koefficient -95% +95% 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 Koefficient -95% +95% Kompensationsgrad 0.40 0.30 0.20 0.10 0.00-0.10-0.20 Konstantled -0.6 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 Koefficient -95% +95% 2000 2002 2004-0.30 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 Koefficient -95% +95% 2000 2002 2004
SMEC IV - Pilediagram
5 Effekt af off. besk. +10.000 0-5 -10-15 0 5 10 Ledighed 15 20 25 30 35 40 45 50 SMEC06. Enhed: Forskel i 1.000 pers. i forhold til grundkørsel
2.5 Effekt af off. besk. +10.000 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0-0.5 0 5 10 15 20 25 30 35 Forbrugerpris Løn Kontantpris 40 45 50 SMEC06. Enhed: Pct. i forhold til grundkørsel
1.0 Effekt af off. besk. +10.000 0.5 0.0-0.5-1.0-1.5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 BNP Priv. forbrug Eksport Import Inv. SMEC06. Enhed: Pct. i forhold til grundkørsel
0.5 Effekt af off. besk. +10.000 0.0-0.5-1.0-1.5-2.0 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Off. saldo Bet.bal Priv. nettofordr.erhv. 45 50 SMEC06. Enhed: Pct.point af BNP i forhold til grundkørsel
Finanseffekter Angiver 1. års BNP-virkning af finanspolitikken Definition af neutral finanspolitik (nulpunkter) Uændrede skattesatser Offentlige lønninger og transfereringer følger lønudvikling Antal offentligt ansatte følger arbejdsstyrke Offentlige investeringer følger trend-bnp Beregning af direkte provenu F.eks. ændring i skattesats * grundlag Beregning af multiplikatorer Udgifter (forbrug og investeringer) har relativt stor effekt Skatter og overførsler har relativt lille effekt Ejendomsværdisskat og grundskatter dog større end andre skatter
Finanspolitiske effekter udgifter Effekt på beskæftigelse af stramning på 0,1 pct. af BNP 1.000 pers. 2 0 Off. beskæftigelse Off. investeringer Overførsler -2-4 -6 0 5 10 15 20 25
Finanspolitiske effekter indtægter Effekt på beskæftigelse af stramning på 0,1 pct. af BNP 1.000 pers. 2 0 Indkomstskat Ejendomsværdiskat Punktafgifter -2-4 -6 0 5 10 15 20 25
Aktuel økonomisk politik: Behov for finanspolitisk stramning Finanspolitikken bidrager med 0,4 pct.point til BNP-væksten i 2007 Forslag: Skatteomlægning: Indkomstskat 10 mia kr. Ejendomsværdiskat + 10 mia. kr Effekter: Reducerer risiko for overophedning Øger arbejdsudbud og forbedrer finanspolitisk holdbarhed på sigt Gør skattesystem mere neutralt og mindre udsat for globaliseringspres Begrænsede fordelingsvirkninger Alternativ: Traditionel stramning Altid (negative) bivirkninger
Ren efterspørgselseffekt af skatteomlægning på beskæftigelsen 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Boligskat -4,5-8,8-10,8-12,0-12,6 Indkomstskat 3,6 7,0 8,4 9,0 9,0 Ialt -0,9-1,9-2,5-3,2-3,7
Samlede effekt af skatteomlægning 1. år 2. år 3. år 4. år 5. år Arbejdstid 0,21 0,36 0,48 0,57 0,63 Timebeskæftigelse 0,14 0,24 0,32 0,37 0,39 Beskæftigelse -1,4-2,3-3,0-3,8-4,6 BVT 0,11 0,20 0,27 0,30 0,31 Pres på arbejdsmarked -5,0-8,9-11,8-14,0-15,9
Følsomheder Kontantprisens følsomhed overfor skatten Højere følsomhed: Reducerer risiko for overophedning yderligere Kortsigtet forbrugstilbøjelighed Ingen betydning (provenuneutralt forslag) MEN: De isolerede effekter påvirkes Arbejdsudbudseffekten Højere/hurtigere effekt: Reducerer risiko for overophedning yderligere