ARTiFAKTi Inspirationsmateriale til brug i undervisningssammenhænge PAS DE DEUX ROYAL er blevet til på baggrund af et tæt samarbejde mellem Regentparret og ARoS. Udstillingen kan opleves på ARoS i perioden 12. oktober 2013 til 23. februar 2014. Udstillingens ældste værk er Dronningens lille studie fra 1947: Morgenfruer i glasskål. Dronningen beskriver selv dette billede, som afgørende for hendes kunstneriske løbebane. H.M. Dronning Margrethe II Morgenfruer i glasskål (1947) Særudstillingen PAS DE DEUX ROYAL - et kunstnerisk møde giver dig en unik mulighed for at opleve godt 150 værker skabt af Danmarks kreative regentpar: H.M. Dronningen og H.K.H. Prinsgemalen. Udstillingen er bygget op af 10 tematiske gallerier, som viser en sammenstilling af Dronningens malerier, découpage og tekstiler med Prinsgemalens skulptur og poesi. På rejsen gennem galleriernes vekslende stemninger og varierende materialevalg er hensigten at vise dig, hvordan Regentparrets individuelle udtryk på mange måder supplerer hinanden i gensidig dialog. Et udvalg af udstillingens tematikker er præsenteret i dette materiale. Forhåbentlig vil dette både skabe inspiration til et videre arbejde med nye sider af Danmarks Regentpar, men også eksemplificere hvad kunst kan. God fornøjelse. Introduktion Med særudstillingen PAS DE DEUX ROYAL ønsker museet at tydeliggøre, hvordan Regentparret gennem en livsalder ikke blot har været kunstinteresseret, men også selv har fungeret som skabende kunstnere. Særudstillingen PAS DE DEUX ROYAL - et kunstnerisk møde inviterer dig ind i et kunstnerisk univers fjernt fra Regentparrets traditionelle, repræsentative virke. H.K.H. Prinsgemal Henrik: Fabeldyr 6 (1990/2013) I udstillingens gallerier visualiseres det, hvordan Dronningen og Prinsgemalen har delt et langt liv sammen. Med deres kreative talenter har de analyseret disse fælles oplevelser på hver deres måde.
For Dronningens vedkommende har hun faktisk siden 1970 erne arbejdet både med teg- (...) ning, maleri og découpage men også med sce- Endog et kongeligt palads, med tusinde døre, nografi, kostumer og kirketekstiler. Allerede da prinserne var små og fik læst højt af J.R.R. Tolkiens eventyrtrilogi Ringenes Herre, plantede historien sig så billedrigt i Dronningens tanker, at hun følte trang til at H.K.H. Prinsgemal Henrik: omsætte det til billeder. I 1977 udkom således Vase (1989) en illustreret udgave af Ringenes Herre med tegninger af en kvinde ved navn Ingahild Hvorfor tror du, at Dron- Grathmer (Dronningens valgte pseudonym). vide fløje, kan virke trænge og mangle plads Hvilke tanker, synes du, kommer til udtryk i ovenstående uddrag fra et af Prinsegemalens digte ningen valgte at bruge pseudonymet Ingahild Grathmer fremfor sin virkelige betegnelse, da hun lavede illustrationerne til Ringenes Herre Betegnelsen Pas de deux er hentet fra dansens verden, hvor den kan oversættes til dansk med en dans for to. Porcelænsmaleriet har haft Ingahild Grathmer: Illustrationer til Ringenes Herre (1977) en særlig tiltrækningskraft hos både Dronningen og For Prinsgemalens vedkommende har han inprinsgemalen. Helt uaf- denfor samme periode skabt adskillige skulphængigt af hinanden prakti- turer og musikalske kompositioner samt serede de denne kunstner- udgivet hele syv digtsamlinger. iske disciplin i deres unge år. Prinsgemalen var på daværende tidspunkt bosat med sin familie Vietnam, mens kronprinsesse Margrethe repræsenterede en ny generation i den kongelige familie på Amalienborg. Hver i sær bruger Regentparret kunsten som talerør for en række oplevelser og indtryk - og hver især bruger de kunsten som et kreativt og skabende frirum væk fra de offentlige pligter. Hver torsdag har Dronningen en fast afsat tid i sin kalender til kreativt arbejde i atelieret - ofte i selskab med hendes kunstneriske mentor Mable Rose. Fantasi og virkelighed Mens Dronningen synes særligt optaget af den storslåede natur ryddet for menneskelignende figurer, fokuserer Prinsgemalen altid på dyreog menneskekroppe i sine skulpturer. Han lægger ofte også vægt på de menneskelige relationer med en hyppig anvendelse af du og jeg i sine digte. Landskaber til tabte sagn (1976-78) Selvom disse individuelle valg af udtryksformer virker meget forskellige, synes Regentparret også at supplere hinanden. En sådan dialog kommer f.eks. tydeligt til udtryk i udstillingsgalleriet med værker relateret til kategorien: Fantasi og Virkelighed. H.K.H. Prinsgemal Henrik: Torso (1998)
I dette galleri kan du opleve to serier af Dronningens akvareller. På galleriets ene væg udstilles eksempler på de fantasiskabte landskabsscener, som Majestæten har givet fællesbetegnelsen: Landskaber til tabte sagn. Disse kan på mange måder siges at være en koloristisk videreudvikling af de førnævnte motiver fra Tolkien. Find 5 metaforer og 5 symboler på udstillingen. Hvilken effekt har det på din oplevelse af fabeldyrerne, at de er opstillet på lyspodier fremfor almindelige podier uden lys På galleriets modsatte væg er den mere virkelighedsnære akvarelserie placeret som Skriv et kort essay om et fiktivt stemningsfulde minder fra Regentparrets Hvordan vil du beskrive Fabeldyr 5,og hvilke egenskaber vil ophold i Landskaber til tabte talrige rejser til Grønland. du tillægge dette dyr sagn, hvor du bl.a. kommer ind på de sanselige oplevelser af stedet (hvordan forestiller du dig, at lydene, dufte og stemning måtte være). I snorlige rækker og parallelt med disse to forskellige billedserier lyser Prinsgemalens små, eventyrlige fabeldyr op på hver deres podie. Disse figurer fandt oprindeligt deres form i de mange fabler, som Prinsgemalen Hvordan forholder værkerne i dette rum sig hver i sær til fantasifuldt fortalte til prinserne i relationer mellem fantasi og deres barndom. virkelighed, figur og abstraktion Hvad tænker du, der har været vigtigt at understrege med galleribetegnelsen: Skabelse fremfor at bruge betegnelsen: Skabelsen Lige så fysiske og tilstedeværende som disse små bronzeskulpturer er, ligeså H.K.H. Prinsgemal Henrik: rømmet for genkendelige figurer er billederne på væggene. Men netop ved at stille Fabeldyr 5 (1990/2013) disse værker sammen får du måske den fornemmelse, at Prinsegemalens små figurer netop er trådt ud af Dronningens landskabsvæggene i Skabelsesrummet scener er beklædt med spejle og er Skabelse Bibelhistorien, kristendom og det religiøse i bred forstand er tilbagevendende temaer i Regentparrets kunstneriske udtryk. Eksempler på denne interesse kommer meget konkret til udtryk i udstillingensgalleriet med overskriften Skabelse. derved med til at udvide vores oplevelse af rummet. Spejlvæggene har desuden den praktiske effekt, at du også kan se de udstillede messehagler og bispekåber på bagsiden. Centralt placeret i den akse, som går gennem dette galleri, løfter Prinsgemalens skulptur: Skaberhånden (2013) nænsomt et lille forgyldt æg. H.K.H. Prinsegemal Henrik: Skaberhånden (2013) Præsenteret i to halvcirkler omkring Skaberhånden indgår her et bredt udvalg af de mange forskellige bispekåber og messehagler, som Dronningen i tidens løb har skabt til landets kirker. Bispekåbe. Aarhus Domkirke (1999)
I et af de andre gallerier i udstillingen kan du opleve en anden udgave af Prinsgemalens Skaberhånden. Hvilke ligheder og forskelle oplever du ved sammenligning af de to udgaver af samme motiv H.K.H. Prinsgemal Henrik: Himmelfart (1978/2006) Hvilke blandingskulturer skinner igennem i Prinsgemalens Kristusskulptur Hver især er disse tekstiler specialdesignet af Dronningen ud fra den pågældende kirkes særlige kendetegn: Som det f.eks. er tilfældet med bispekåben til Aarhus Domkirke. Her har Dronningen bl.a. indarbejdet ankre, der symboliserer Sankt Clements, til hvem domkirken i sin tid er indviet. Kærligheden - naturen Prinsgemalens store torsoskulptur er hovedfiguren i det udstillingsgalleri, der er viet til værker centreret om naturen og kærligheden til denne. Til dagligt pryder denne enorme skulptur aksen til hovedindgangen på Marselisborg Slot, men optræder i den aktuelle udstillingssammenhæng som markering af rummets akse. Karakteristisk for skulpturen er dens foranderlighed. Her møder du en skulptur, som hele tiden ændrer sig. Alt afhængigt af den vinkel, hvorfra du ser skulpturen, vil du opleve forskellige udtryk, ligesom lysets skiftende indfald leger med skulpturens flader og dermed er med til at ændre stemningen. Det er de nære omgivelser, som præger motivvalget i de udstillede malerier på galleriets sidvægge. Her har Dronningen tydeligvis ladet sig inspirere af de danske modernister og således omsat brudstykker fra Fredensborg Slotsallé og rosenhaven på Marselisborg Slot til en forenkling i form, farve, flade og rum. Billedet på endevæggen i galleriet Kærligheden - Naturen er viser udsigten fra Fredensborg Slot i retning mod Esrum Sø. H.K.H. Prinsegemal Henrik: Torso (2007) Se godt på Torso og sammenlign de indtryk du får af skulpturen forfra i forhold til bagfra. Hvilke elementer har museet anvendt for bedst muligt at formidle foranderligheden af Torso - og dermed iscenesætte din oplevelse af denne skulptur Bænk. Marmorhaven, Fredensborg (1983) Først i en alder af 64 år valgte Prinsgemalen at dele sin poesi med offentligheden, da han i år 2000 udgav digtsamlingen: Cantabile. Hvorfor tror du, at det skulle vare mange år, førend Regentparret gik officielt med deres kunstneriske tilbøjeligheder Digtene og Det sorte rum Prinsegemalen har siden sin barndom været fascineret af ord og har indtil videre udgivet hele 7 digtsamlinger. I PAS DE DEUX ROYAL formidles et udvalg af disse digte i et helt særligt rum. Som en hyldest til kærligheden og digtekunsten er rummet her iscenesat som et hjertekammer, hvor alle følelser er i spil. Fra digtenes verden tager udstillingen dig med ind i et skatkammer med Regentparrets personlige ejendele bestående af et skakspil, smykker, fantasifulde tegninger og sågar et diamantkranium - et såkaldt Memento Mori. Prinsgemalen har altid en blok på sig til sine poetiske notater. Hvilke stemninger, synes du, kommer til udtryk hhv. i Digtrummet og Det sorte rum I Digtrummet kan du fra retningsbestemte højtalere høre udvalgte digte blive læst op. Prinsgemalen har selv indtalt digtene på deres franske originalsprog, mens skuespiller Joen Bille lægger stemme til digtene i deres danske oversættelse.
Blåt - Grønt og Natur som form Dronningen bruger bl.a. kunsten til at analysere den omkringliggende verden. I en række malerier i stort format præsenterer Dronningen en række storslåede landskaber i blåt og grønt. Med titler såsom Hvor ser du konkrete tegn på Fra de yderste kyster og Fra de yderste fjeldette i udstillingen de fremstår disse malerier som eventyrlige studier i landskabets mystiske karakter. Her har Dronningen igen bevæget sig væk fra konkrete motiver og istedet fantaseret sig frem til en form for indre landskaber - med inspiration fra både Tolkiens eventyrtrilogi: Ringenes Herre og Færøerne. Dronningens serie af sten- og knogle-billeder vidner om Majestætens arkæologiske interesse og de dertil knyttede talrige udgravningsrejser, foretaget verden over. Som Majestæten selv udtrykker det, er det i forbindelse med denne billedserie bemærkelsesværdigt, at ikke ét billede er malet med sten foran mig. Det hele kommer frem fra erindringen. Når man har siddet og vendt og Maleteknikken i de blågrønne billeder minder på drejet sten i timevis, som jeg har gjort det, har mange måder om den fran- man det hele i hukommelsen. Fra de yderste fjelde. Dråbesøen (1999) Sommetider kan man arbejde længe med samme motivkreds (...) Men på et tidspunkt kan jeg pludselig mærke, at jeg er ved at kunne det, og så går den ikke længere. Citat: H.M. Dronning Margrethe II (2012) Dronningens blå-grønne landskabsscener spiller op i mod Prinsgemalens bronzeskulptur Hyldest til Jorn (2010), der repræsenterer en anden tilgang til at hylde fantasien og det irrationelle. I galleriet Natur som form er det Prinsgemalens skulptur Janus (2011), der supplerer Dronningens malerier med kantede og hårde former. På hvilke måder oplever du, at Dronningen og Prinsgemalens kunstneriske udtryk supplerer hinanden (materialemæssigt, motivisk, stemningsmæssigt) ske pointilisme. Hvordan bidrager farvebrugen til din opfattelse af sten og knogler i de to udstillingsgallerier Hvordan er forholdet mellem figur og baggrund forskellige i disse billeder Uden titel (2004) samt Uden titel (2008) Det samme gør sig gældende for de knoglelignende figurer (Knokler) i skingre farver, som er en viderefortolkning af stenene: Foranderlighed synes at Pludselig syntes jeg, at nogle af stenene be- være et tema i Dronningens gyndte at ligne knokler (...) Jeg ved egentlig landskabsmalerier. ikke helt, hvad det er, de skal forestille, jeg fik blot en vældig lyst til de former. Fire knokler IV (2011) Fælles for sten- og knoglebillederne er derfor Hvordan og med hvilke mere en interesse for farve, skygge, form og ma- virkemidler skaber Dronningteriale end for objekternes mulige symbolik. en kunstværker, som er åbne for indlevelse og fortolkning
Udvælg en hverdagsgenstand og dekorér den med en række udklip, som fortæller noget om dig, som person. Sammenlign Dronningens og Prinsegemalens kunstneriske udtryk på tværs af de valgte udtryksformer. Hvilke træk, finder du, er gennemgående for dem hver især Découpage Découpage-galleriet er iscenesat som en mørk hule, hvor kreativiteten og drømmebilleder foldes ud. Her udstilles eksempler på de mange forskellige hverdagsgenstande, som Dronningen under tiden har dekoreret med farverige udklip fra magasiner, bøger, papirer og kort - ofte inspireret af Prinsgemalens digte. Découpage-teknikken blev udviklet i det 17., 18. og 19. århundrede, hvor den særligt i Frankrig blev brugt til at udsmykke interører og brugsgenstande i fornemme hjem. Et udvalg af Dronningens découpagedekorerede papirkurve Hvilke poetiske sider ser du i découpagen som udtryk Hvilke eksempler på billedlige sider ser du i Prinsgemalens poesi Nøddeknækkeren. Dronningens sconografi og kostumer (2012) Opbygningen af en udstilling kræver, at man fra museets side tager stilling til, hvordan man ønsker, de besøgende skal opleve udstillingsgenstandene. Det har derfor stor betydning, hvordan rummene er bygget op, hvordan lyset er placeret og selv vægfarven kan bidrage til, at du oplever de udstillede genstande på en bestemt måde. I den forbindele taler man om, hvordan udstillingen er iscenesat. Hvilke tiltag ved udstillingen oplever du som særligt iscenesættende Hvad tænker du, hensigten med disse konkrete tiltag har været Disse découpager har i kraft af deres myldrende, figurative motiver et stort fortællepotentiale. Dronningens fantasifulde arbejde med denne teknik her defor bl.a. også fundet anvendelse som kulisser til filmatiseringer af H.C. Andersens eventyr. Ny bevægelse PAS DE DEUX ROYAL - et kunstnerisk møde har søgt at formidle, hvorledes Danmarks Regentpar deler glæde og talent for en række kunstneriske udtryk. Her er tale om et Regentpar, som udtrykker sig kreativt på baggrund af en indre nødvendighed og derfor bruger kunsten som et personligt frirum fra de officielle pligter. At Majestæten og Prinsgemalen vedvarende søger nye udtryk bliver understreget i udstillingens sidste galleri. Dine oplevelser i PAS DE DEUX ROYAL - et kunstnerisk møde får derfor en farverig afslutning, men videregiver også det faktum, at der næppe er sat punktum i Regentparrets kreative dialog. Bestil en værkstedspakke eller workshop og få koblet en række udvalgte, kreative aktiviteter på oplevelsen af udstillingen. På hvilken måde har udstillingen måske ændret dit syn på Regentparret Med hvilke udsagnsord vil du f.eks. beskrive vores Regentpar med efter at have set udstillingen ARTiFAKTi er udarbejdet af Formidlingsafdelingen, ARoS Tekst og Layout: Anne Mette Høncke Kilder: Materialets tekst er delvist hentet fra udstillingskataloget. Yderligere Information Har du spørgsmål til materialet eller ønsker råd og vejledning om brug af udstillingen i undervisningssammenhæng, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os: Formidlingsafdelingen på ARoS Aros Allé 2 DK-8000 Tlf: 87306644 eller vol@aros.dk