Struktur og funktion af gener



Relaterede dokumenter
Biologi opgave Opsamling: Cellebiologi (Bioanalytiker modul3)

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

BIOLOGI DATO : 9/6 /2009

Danmarks Tekniske Universitet

Menneskets væskefaser

På opdagelse i gernerne

TIL KAPITEL 5 Hvorfor taler alle om klima? OPGAVE 5.01 Måling af drivhuseffekten. (s. 138)

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Om blodtypernes biokemi

Cellekernen (Nucleus) Sebastian Frische Anatomisk Institut

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere:

Danmarks Tekniske Universitet

Detection of gene doping. Roskilde Universitetscenter. 1.semesterprojekt, hus 13.1 Naturvidenskabelig Basisstudium Efteråret 2007

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Velkommen. Test dit eget DNA med PCR. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sebastian, Louise og Ana

Side 1 af 14. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

Proteiners byggesten er aminosyrer

G E N E T I K. Polygonum bistorta BIND I

Dansk resumé for begyndere

Studiespørgsmål til celler og væv

Eukaryote celler arbejder

Undervisningsbeskrivelse

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

G E N E T I K. Polygonum bistorta

Epigenetik Arv er andet end gener

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) / af

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

En forsker har lavet et cdna insert vha PCR og har anvendt det følgende primer sæt, som producerer hele den åbne læseramme af cdna et:

Svarafgivelse af komplicerede genetiske analyser

LNA til behandling af Cancer mammae

Nr 1. Fra gen til protein

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Cisgen byg med bedre fosfatudnyttelse

Undervisningsbeskrivelse

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Hvorfor er genfinding et vanskeligt problem?

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 of 13. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

Undervisningsbeskrivelse

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

# Problemet med genetisk ustabilitet

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 13. Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Gentest. Genetisk testning

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

Side 1 of 11. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

Side 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

3u BI, terminsprøve (Bio A)

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Studiespørgsmål til celler og væv

G E N E T I K. Polygonum bistorta BIND I

Løsninger til opgaverne den Opgave 2 januar 2003 Spm. 1:

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Løsninger til opgaverne den Spm. A: Spm. B Spm. C:

Besvarelse til opgave 1 januar 1999 Spm. A: Spm. B:

Fra DNA til protein - lærerens tekst

Undervisningsbeskrivelse

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Generne bestemmer. Baggrundsviden og progression: Niveau: 8. klasse. Varighed: 12 lektioner

Undervisningsbeskrivelse

Cellen og dens funktioner

Danmarks Tekniske Universitet

På grund af reglerne for copyright er det ikke muligt at lægge figurer fra lærebøger på nettet. Derfor har jeg fjernet figurerne fra slides ne, men

Begreb Forklaring Additiv effekt ADI Alignment Allele gener Anammox Antagonistisk effekt Anti-antistof Antigen Antistof B-celler Bioakkumulering

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Undervisningsbeskrivelse

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

Undervisningsbeskrivelse

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

Genekspression. GENEKSPRESSION side 1

Kvægavlens teoretiske grundlag

Undervisningsbeskrivelse

Danmarks Tekniske Universitet

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

Side 1 of 12. Kursus navn: Kursus nr Introduktion til Bioinformatik

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl

Bilag A Ordforklaringer

Dette er groft tegnet de 3 vigtigste dele af en celle

7. Telomere og telomerase

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi klasse

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Undervisningsbeskrivelse

Ordinær vintereksamen 2016/17

DNA origami øvelse DNA origami øvelse

Besvarelse af opgaverne til den Spm.A: efter TGA TCA Spm. B:

DNA origami øvelse DNA origami øvelse

Transkript:

Molekylærbiologi og genetik S4, F2008 f Malene Munk Jørgensen Emne: Struktur og funktion af gener Link: undervisningsplanen for S4-molekylærbiologi og genetik MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen Struktur og funktion af gener Præsentationens indhold enstruktur flæsning af gener (Transkription) Translation og proteinsyntese Exon Intron Exon Transkription Exon Intron Exon RN splejsning Exon Exon Translation DN Præ-mRN mrn tein MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen 1

ener er den mindste, fuldstændige arveinformationsenhed i cellen. Estimeret er der omkring 30.000-40.000 forskellige gener i den menneskelige arvemasse fordelt på 2x23 kromosomer. enerne består af lange DN sekvenser. DN er opbygget af to nukleotidkæder som er antiparallelle og komplementære. enstruktur I Kromosompar MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen en Molekylestruktur repræsenterede det ene kromosom enstruktur II moter Exon 1 Intron 1 Exon 2 Intron 2 Exons og introns: Selve strukturgenet som aflæses består af exons og introns. Exon sekvenserne oversættes til protein imens intron sekvenserne splejses ud og bidrager ikke i oversættelse til protein (translationen). moter: Bidrager til regulering af transkription (aflæsning) af genet. De grå områder : Mindre end 5% af vores DN koder for protein. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen 2

flæsning af gener (Transkription) ap Ved transkription aflæses DN i til retningen og der nyt dannes præ-mrn kopi af DNet. Transkriptionen stater ved exon 1. Enzymet RN polymerase II er en vigtig katalysator for transkriptionsprocessen. Præ-mRN syntetiseres i - retningen. Præ-mRN molekylet påsættes en cap og en poly- hale som beskytter molekylet mod nedbrydning. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen Transkription (fortsat) DN præ-mrn T. TTTT Baseparringsreglerne ( danner par med T/ & danner par med ) sikrer en nøjagtig mrn kopi. Den DN streng som aflæses kaldes antisense strengen eller den ikke-kodende streng. Den modsatte streng som er identisk med mrn strengen (bortset fra basen i stedet for ) kaldes sense strengen eller den kodende streng. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen 3

mrn splejsning Præ-mRN ap Exon 1 Intron 1 Exon 2 Intron 2 mrn ap Exon 1 Exon 2 Før det nysyntetiserede mrn transporteres ud af kernen fraspaltes det RN som svarer til intronsområderne. De stykker som svarer til exonområderne splejses sammen hvorved det brugbare mrn dannes. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen Translation og proteinsyntese mrn ap N Met rg Tyr His sp ys ly teiner er opbygget af en eller flere polypeptider. odon Enheder bestående af tre baser i mrn sekvensen som koder for de enkelte aminosyrer. Disse enheder kaldes codons. Det er kombinationen af nukleotider i det enkelte codon som er afgørende for hvilken aminosyre som indbygges, hvor på mrn sekvensen translationen starter og hvor den stopper. teinsyntesen finder sted i ribosomerne og det er transport RN (trn) som transporterer aminosyrerne til ribosomerne, aflæser codonsekvensen og sætter den korrekte aminosyre ind. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen 4

Den genetiske kode Den genetiske kode er en oversigt over hvilke aminosyrer de enkelte tripletter i mrn koder for. Koden er universel. Koden er degenereret. virker som startkode og kode for methionin. Der er tre stop codons som afslutter translationen. Første () Met nden Tyr Tyr His His ln ln sn sn Lys Lys la sp la sp ys ys Trp rg rg rg rg rg rg ly ly Tredje () la lu ly la lu ly MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen mrn Den genetiske kode (fortsat) ap Start codon MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen Første () Met nden la la la la Tyr Tyr His His ln ln sn sn Lys Lys sp sp lu lu ys ys Trp rg rg rg rg rg rg ly ly ly ly Tredje () 5

Opgave omkring translation og den genetiske kode. Link til interaktiv animation af translationen og den genetiske kode. Vælg: Interactive animation, protein synthesis, og Basics. Prøv om du kan løse den interaktive opgave og finde den rigtige peptidsekvens. MMJ, VI niversity ollege Bioanalytikeruddannelsen fslut 6